Elevplan i praksis

6 Elevplan i et ledelsesperspektiv

Vi har tidligere skrevet, at skolerne i forbindelse med Elevplan arbejder med forskellige implementeringsstrategier. Fælles er, at alle de besøgte skoler har valgt at benytte Elevplan. Det er også karakteristisk, at flere af de besøgte skoler har deltaget i kravspecifikation og udvikling vedrørende Elevplan, og at der på alle de besøgte skoler er lærere, der har indgående indsigt i værktøjet. Endelig fremstår det som et fællestræk for skolernes anvendelse, at lærerne primært opfatter Elevplan som et nyttigt program i henseende til deres behov for at administrere under- visning, der gør brug af løbende elevoptag. Pædagogiske og didaktiske overvejelser er ikke dominerende i beskrivelsen af erfaringerne med at bruge Elevplan.

Centrale eller decentrale beslutninger

Skolerne har på centralt ledelsesniveau truffet beslutningen, at Elevplan skal benyttes. På de fleste skoler har man besluttet, at det er op til de enkelte indgange, hvordan den konkrete implementering skal foregå. Nogle skoler har valgt først at implementere værktøjet i grundforløbene, og efterhånden som erfaringerne bliver opsamlet derfra så at indføre det i hovedforløbene. På nogle skoler har enkelte indgange implementeret Elevplan i både grundforløb og hovedforløb. På en skole var planen, at man i perioden fra 2002 til 2005 skulle implementere Elevplan i hovedforløbene. Det nås ikke, kan man se allerede i dag. Status er, at man generelt er kommet længst i grundforløbene, og at man kun få steder er kommet i gang i hovedforløbene.

På flere skoler er der i lærergrupper, som er tilknyttet hovedforløbene, tvivl om, hvad gevinsten ved at benytte Elevplan er. Lærerne kan ikke se forskel på den måde, undervisningen bliver tilrettelagt på nu og før erhvervsuddannelsesreform 2000. En enkelt af de besøgte skoler har implementeret værktøjet på hele skolen – både i grund- og hovedforløb. Denne skole har arbejdet ud fra centralt fastsatte tidsterminer, der er blevet over- holdt af skolernes afdelinger – især efter at man traf beslutning om, at oprettelse af hold og udfyldning af karakterlister kun kan ske i Elevplan og ikke i de tidligere anvendte EASY-moduler.

Koordineret igangsætning i grund- og hovedforløb

På samme skole har man udpeget en "Elevplan koordinationsgruppe". Ansvarlig for gruppens arbejde er en afdelingsleder med Elevplan som særligt arbejdsområde. I gruppen deltager desuden

• lederen af elevadministrationen
• it-chefen
• en repræsentant for superbrugerne.

Koordinationsgruppen har udarbejdet planen for implementering af Elevplan. Denne plan opfordrede først skolens afdelinger til at gå i gang med at lægge beskrivelser af undervisningen ind i Elevplan. Da denne opfordring ikke bar den ønskede frugt, meldte koordinationsgruppen ud, at fra og med bestemte datoer ville det ikke længere være muligt at oprette hold i EASY A. Al oprettelse af hold og al karaktergivning skulle derefter ske i Elevplan – i grundforløbet med virkning fra 1. januar 2002, i hovedforløbene med virkning fra 1. august 2002. Status er herefter, at samtlige skolens læringsaktiviteter er beskrevet i Elevplan, og at alle afdelinger således bruger programmet.

På flere skoler ser man Elevplans forbindelse til EASY som meget vigtig. Nogle lærere opfatter i den forbindelse arbejdet med Elevplan som administrativt arbejde, der er blevet lagt oven i deres almindelige arbejde som lærere.

På de skoler, der har været med i udviklings- og specifikationsarbejdet i forbindelse med Elevplan, er det ledelsens vurdering, at der er udviklet et værktøj, der opfylder de krav, der blev stillet ved udviklingsarbejdets start. Det er flere skolers vurdering, at der nu er behov for, at arbejdet med at implementere reformens forskellige bestemmelser og intentioner fortsættes, og at brugen af Elevplan bliver udviklet i samme tempo, som dette implementeringsarbejde gennemføres.

Da de fleste skoler har en principbeslutning om, at Elevplan skal benyttes på hele skolen, er tempoet for indførelse af systemet helt afhængigt af ledelsens opbakning til projektet. Derfor udtrykker flere ledelsesrepræsentanter nu, at der er behov for, at der centralt på skolerne igen træffes nogle beslutninger om den videre implementering af Elevplan. Der skal bl.a. udarbejdes tidsplaner, hvis der skal komme mere skub i brugen på de områder, hvor Elevplan er indført, og hvis skolerne skal videre med implementeringen i hovedforløbene. Udviklingen i dag er for ujævn, og nogle indgange prioriterer ikke brugen.

De praktiske rammer og muligheder spiller en stor rolle ved bestræbelser på at ændre undervisningens organisering i retning af at vægte personlige uddannelsesplaner for eleverne. Derfor vælger man ofte på skolerne at lægge beslutninger om konkrete ændringer af undervisningen ud til den enkelte ind- gang. Denne decentrale beslutningsstruktur har som konsekvens, at der opstår meget forskellig adfærd, når man indfører et pædagogisk planlægningsværktøj som Elevplan. Det giver sig udslag i, at de enkelte indgange finder deres måde til at introducere værktøjet for eleverne, til at beskrive læringsaktiviteter, til at anvende værktøjet som kontaktlærere osv. I nogle tilfælde kan der være store forskelligheder inden for den enkelte indgang og inden for den enkelte familie. Som det fremgår af det forrige kapitel har lærerne i mange tilfælde genbrugt tidligere udviklede undervisningsprojekter som læringsaktiviteter. I andre tilfælde er der tale om nyudviklede læringsaktiviteter. Nogle gange er oplysningerne i beskrivelserne særdeles summariske, andre gange er de rimeligt udfoldede.

På nogle skoler og i nogle indgange har eleverne meget få valgmuligheder. Andre steder er valgmulighederne flere. På nogle skoler og i nogle indgange er undervisningen tilrettelagt, så

Elevplan af eleverne primært benyttes til at tilmelde sig læringsaktiviteter, der er aftalt med kontaktlæreren. I andre indgange kan eleven have en række reelle valgmuligheder.

Tilgængelighed og uddannelse

Beslutningen om at benytte Elevplan har i forskelligt omfang og i forskellig form medført efteruddannelse af lærerne, for at de skulle opnå tilstrækkelig indsigt i brugen af værktøjet.

På mange skoler er der blevet uddannet spydspidser i forbindelse med implementering af Elevplan. Disse spydspidser har stået for undervisningen af kollegaerne og har været konsulenter for indgangenes brug af Elevplan. På nogle skoler har der været afsat ekstra ressourcer til afdelinger, hvor it-kompetencen som udgangspunkt var lav. På en skole har man besluttet at prioritere en tværgående indsats med en heltidskonsulent for Elevplan. Uanset strategi kan det konstateres, at Elevplan anvendes meget forskelligt i forskellige afdelinger og indgange. Det spiller alle steder ind, hvordan lærergrupperne stiller sig til forandringerne, og hvilke forudsætninger lærerne har, hvad angår it-kompetence, faglig baggrund, indstilling til den seneste reform af erhvervsuddannelserne m.m.

Da Elevplan er webbaseret kan det principielt benyttes fra elevers og læreres hjemmearbejdsplads. Med hensyn til lærernes adgang til netopkoblede computere har skolerne valgt forskellige strategier. På nogle skoler har man haft den politik, at alle lærere skal have en netopkoblet hjemmearbejdsplads. Ud fra den betragtning, at hvis Elevplan skal fungere, er to ting afgørende:

• Tilgængelighed
• It-kompetence.

På andre skoler har lærerne alene netadgang fra arbejdspladser på skolen.

Tilretningsarbejde

Skolerne betoner, at det er vigtigt, man viderefører det tilretningsarbejde, der pågår på basis af skolernes erfaringer med at bruge Elevplan. Det har stor betydning, at lærerne og skolerne kan konstatere, at de forslag til rettelser og forbedringer, der kommer fra skolerne, fører til et forbedret software, der kan lette arbejdet i hverdagen. En uddannelsesleder formulerer det sådan, at brugen af Elevplan først er på plads, når lærerne har den opfattelse, at det er et nødvendigt didaktisk og pædagogisk værktøj, der letter det daglige arbejde.

Opsamling

Ledelsesrepræsentanterne fra de interviewede skoler giver alle udtryk for, at skolerne på ledelsesniveau har truffet en beslutning om, at Elevplan skal benyttes. Mange af skolerne har deltaget i udviklingsarbejdet bag Elevplan, og skolernes repræsentanter i udviklingsarbejdet har derfor stort detailkendskab til programmet.

Det er karakteristisk, at Elevplan først er indført i grundforløbene, og kun få steder er implementeret i hovedforløbene. På de fleste skoler er ansvaret for implementeringen lagt ud til de enkelte indgange.

Skolernes ledelse har valgt forskellige strategier for at under- støtte brugen af Elevplan. Nogle steder har man lagt vægt på, at lærerne skal kunne arbejde med Elevplan både på skolen og på hjemmearbejdspladser. Alle skoler har iværksat efteruddannelsesaktiviteter, ofte i form af uddannelse af et antal spydspidser eller superbrugere på de enkelte indgange. De har derefter skullet undervise kollegaerne. Nogle steder har man etableret en tværgående konsulenttjeneste, der har haft til opgave at undervise lærerne samt at være konsulent i forbindelse med implementeringsarbejdet. Uanset de valgte strategier er billedet, at der mellem afdelingerne på de enkelte skoler og mellem skolerne er stor forskellighed i måden, hvorpå værktøjet anvendes. Fælles er dog, at man ser programmet i et administrativt perspektiv snarere end i et pædagogisk-didaktisk.

Flere steder har man konstateret, at hastigheden hvormed Elevplan bliver indført, afhænger meget af, hvordan lederne for de forskellige indgange prioriterer implementeringsarbejdet. Der er på mange skoler en opfattelse af, at der er behov for, at skolens strategiske ledelse udarbejder nye centrale mål og tidsplaner for den videre implementering.

Denne side indgår i publikationen "Elevplan i praksis - erfaringer og perspektiver" som kapitel 6 af 9
© Undervisningsministeriet 2004