Elevplan i praksis

8 Afslutning og perspektivering

Elevplan set under forskellige synsvinkler

I de foregående kapitler er beskrevet, hvordan en række erhvervsskoler har introduceret og gør brug af Elevplan, samt hvilke behov der er for at udvikle denne anvendelse.

Disse konklusioner og overvejelser bygger på samtaler og iagttagelser fra otte skolebesøg og besøg i to virksomheder.

Iagttagelserne har vi, som det fremgår, samlet under fire forskellige synsvinkler. Vi har opsamlet elevers erfaringer med at bruge Elevplan, ligesom vi har opsamlet læreres erfaringer med at bruge Elevplan. Vi har desuden drøftet Elevplan med ledelsen, idet vi her har set Elevplan i et strategisk ledelsesperspektiv. Endelig har vi med udgangspunkt i besøg i to virksomheder beskrevet henholdsvis en stor og en mindre virksomheds tilgang til uddannelsesplanlægning og deres forventninger til Elevplan.

I dette kapitel opsummerer og konkluderer vi beskrivelserne. Vi diskuterer og perspektiverer erfaringerne med Elevplan og formulerer publikationens anbefalinger.

Karakteristisk for anvendelsen af Elevplan

Værktøj til administration

Elevplan bruges først og fremmest som et værktøj, der inden for administration og formidling gør det muligt at løse opgaver, som traditionelt har været løst af skolernes administration: skriftlig information om indhold af og tidspunkter for under- visningen, administration af tilmelding til undervisning, administration af elevdata herunder registrering af afsluttet under- visning, karakterer mv. De pædagogiske og didaktiske potentialer, Elevplan rummer i forhold til at realisere højere grad af individualitet og fleksibilitet i elevernes uddannelsesforløb, samt øget refleksion over læringsforløbene, er kun i begrænset omfang realiseret i anvendelsen på skolerne.

Behov for nye beslutninger

Baggrunden for det forhold er blandt andet, at implementeringen af Elevplan typisk foregår decentralt. Beslutningen om at bruge Elevplan er truffet på centralt ledelsesniveau, men det er på indgangsniveau, at implementeringsbeslutningerne tages. Den konkrete anvendelse af Elevplan træffes der beslutning om lokalt i samspillet mellem lokale uddannelsesledere og involverede fag- og kontaktlærere. Implementeringsprocessen på skolerne er kommet til et punkt, hvor der nu er behov for på skoleniveau at diskutere og beslutte sig for, hvordan Elev- plan skal anvendes. Der er brug for en diskussion, der lægger op til, at anvendelsen af Elevplan skal bindes op på strategiske målsætninger og på skolernes værdigrundlag. Som et led i det arbejde skal der udarbejdes planer for implementering af Elev- plan i hovedforløbene. Der er behov for nogle praktiske incitamenter over for lærerne i hovedforløbene til at anvende Elev- plan. Mange af lærerne i hovedforløbene finder, at undervisningen i stor udstrækning er organiseret, som den plejer at være, og tilsyneladende kører upåvirket af den seneste reform af erhvervsuddannelserne. I en sådan undervisning er der ikke noget synligt behov for at anvende Elevplan.

Procedurerne for anvendelse af Elevplan er i høj grad bundet op på praktiske hensyn og tilpasset den enkelte afdelings traditioner for at tilrettelægge og beskrive undervisningen. Anvendelsen varierer derfor fra afdeling til afdeling afhængig af den lokale uddannelsesleders og de lokale lærergruppers holdning til Elevplan og principperne bag erhvervsuddannelsesreform 2000.

Skolerne har taget Elevplan i anvendelse, primært i grundforløbene, og er kommet til et trin i implementeringsarbejdet, hvor der er behov for på centralt niveau at styrke de pædagogiske og didaktiske overvejelser i skolernes anvendelse af Elev- plan.

Barrierer for anvendelse af Elevplan

Der er forskellige barrierer for en pædagogisk set mere optimal anvendelse af Elevplan. En optimal anvendelse af Elevplan forudsætter en organisering af undervisningen, der giver høj prioritet til

• individuelle og fleksible valg i forbindelse med elevernes uddannelsesplanlægning
• dialogen mellem elev og kontaktlærer om uddannelsesprocessen
• elevens refleksion og metarefleksion i forbindelse med undervisningsforløbet.

Den korteste vej til målet

I forhold til ovennævnte prioriteringer fremstår det som en barriere for en optimal anvendelse af Elevplan, at mange kontaktlærere ikke mener at erfare individuelle uddannelsesønsker hos eleverne. I en række grundforløb gælder tværtimod, at lærerne vurderer, at eleverne er uhyre afklarede om deres uddannelsesvalg, og at elevernes forventning/krav til lærerne er, at de viser den kortest mulige vej fra start til slut. Det betyder, at grundforløbene i nogle indgange reelt betragtes som første del af en klart defineret uddannelse. Det gælder f.eks. grundforløb inden for Bygge og anlæg på nogle skoler, at de fungerer som rene tømreruddannelser, ligesom det gælder for grundforløb inden for Teknologi og kommunikation, at de på nogle skoler fungerer som rene elektrikeruddannelser. Grundforløbene er her organiseret sådan, at hvis en elev ikke meget hurtigt afklares om, eller på forhånd allerede er afklaret om, at han skal være tømrer henholdsvis elektriker, så visiteres han videre til en anden skole.

Der er på skolerne behov for diskussioner af, hvilke holdningsmæssige forudsætninger hos såvel lærere som elever, der skal være opfyldt for en optimal anvendelse – ikke blot af Elevplan, men af erhvervsuddannelsernes muligheder for fleksibilitet og individualitet i et videre perspektiv. Der skal til stadighed arbejdes med de holdninger til rollefordelingen, som definerer eleven som ansvarlig for sin tilrettelæggelse af uddannelsesvejen, og læreren som ansvarlig for en vejledning, der tager udgangspunkt i elevens individuelle forudsætninger og mål.

Reelle valgmuligheder?

I flere indgange fremstår eleverne som en relativ ensartet gruppe, der ønsker at få vist den korteste rute til det definerede mål med færrest mulige anstrengelser. I sådanne indgange kan der opstå konsensus mellem lærere og elever om, at det er mest rationelt, at faglærerne tilrettelægger undervisningen, så ele- verne tilegner sig viden og færdigheder i den rækkefølge, som læreren har erfaring for pædagogisk og didaktisk er mest effektiv. Denne overvejelse ligger til grund for organiseringen af undervisningen og udbuddet af læringsaktiviteter i en række grund- og hovedforløb. Det betyder, at disse forløb alene kommer til at rumme én rute til målet, hvorfor mulighederne for fleksibilitet og individualitet bliver ret teoretiske.

Det fremstår som en barriere for en pædagogisk set meningsfuld anvendelse af Elevplan, at udbuddet af læringsaktiviteter i en række afdelinger er begrænset på en måde, som gør valgsituationen til en aftalt tilmelding. Der er i flere tilfælde ikke tale om, at eleverne skal vælge mellem forskellige, sideordnede aktiviteter, men om at eleverne slet og ret og af administrative grunde skal tilmelde sig undervisning.

Fravær af viden om Elevplan og principperne bag

På en del skoler har undervisningen af eleverne i brugen af Elevplan og i principperne og terminologien bag Elevplan endnu ikke fundet sin form. Der er i flere tilfælde alene tale om, at kontaktlæreren giver en kort introduktion til, hvordan uddannelsesplanen udfyldes, hvordan man tilmelder sig under- visning, og hvordan man via scorekortet får et overblik over afsluttede og ikke-afsluttede læringsaktiviteter.

Det betyder, at programmets funktioner næppe bliver anvendt fuldt ud. Mulighederne for f.eks. at simulere forskellige uddannelsesvalg, mulighederne for at tilmelde sig undervisning fra scorekortet og lignende mere indlysende anvendelser sker kun i yderst begrænset omfang.

Der er ikke på alle skoler afsat tid til systematisk undervisning i Elevplan og til indføring i principperne bag. Elevernes programtekniske forudsætninger er derfor begrænset til et kendskab til de mest nødvendige funktioner.

Brugen af Elevplan er desuden ikke integreret i læringsaktiviteterne, hvorfor der mangler kontinuitet i anvendelsen. Programfaciliteter som "Mine projekter" og "Personlige notater" bruges sjældent.

Tekniske begrænsninger

En række lærere og elever oplever problemer i forbindelse med brugen af Elevplan. Problemerne opleves på den måde, at programmet har meget lange svartider, hvilket er yderst forstyrrende i bl.a. vejledningssituationer.

Problemstillingen skal undersøges nærmere på de enkelte skoler, da noget tyder på, at det ikke er programmet, som er lang- somt, men derimod at skolernes adgangsveje til Internettet ikke er differentieret og derfor fremstår som underdimensionerede. Benyttes skolens net til både seriøse og mindre seriøse formål af mange på én gang – og er disse anvendelser teknisk set ligestillet - vil det opleves af brugerne som forlængede svartider på flere af funktionerne i Elevplan. Det gælder uanset, at det faktisk ikke har med programmet at gøre, men alene skyldes de tekniske forudsætninger, som programmet på den enkelte skole afvikles under.

Virksomhedernes uddannelsesplanlægning og forventninger til Elevplan

Den mindre virksomhed ser primært tilbuddet om at benytte Elevplan som en mulighed for at blive bedre informeret om skoleopholdet. Brugen af Elevplan forventes f.eks. at skabe et bedre grundlag for dialogen mellem virksomhedens uddannelsesansvarlige og eleven efter et skoleophold. Ved at have mulighed for at se beskrivelser af elevens arbejde i Elevplan kan opfølgningssamtalen tage udgangspunkt i noget mere konkret. Der er ingen ønsker om øget skriftlighed fra virksomhedens side. Det kan godt være, at de større virksomheder af nødvendighed skal dokumentere den enkelte elevs situation, men det er ikke set ud fra virksomhedslederens synsvinkel behovet i den mindre virksomhed.

Den store virksomhed ser Elevplan som en mulighed for at få et værktøj, der kan skabe harmoni mellem aktivitetsbeskrivelserne i en elevs praktik- og skoleperiode. Der er f.eks. et ønske om at beskrive også praktikdelen som læringsaktiviteter med tilknyttede mål- og delmålpinde, samt at afgive vurderinger af opnåede kompetencer i forbindelse med praktikfaser, som så kan dokumenteres i form af et scorekort for praktikdelen.

Heller ikke den store virksomhed ser noget behov for mere daglig dialog og skriftlighed mellem skole og virksomhed. Det understreges fra såvel den store som den lille virksomhed, at virksomhederne alene er interesseret i fra skolen at modtage information, som for virksomheden har konkret og aktuel rele- vans.

Forbedringsmuligheder på forskellige niveauer

Der kan i forlængelse af ovenstående karakteristik af Elevplananvendelsen samt beskrivelsen af barrierer for udvikling heraf identificeres forbedringsmuligheder på forskellige niveauer i organisationen. I forhold til skolerne generelt kan gives en række anbefalinger.

Iværksættelse af undervisning i brugen af Elevplan

Der er brug for at skabe et bedre brugerkendskab til program- met blandt lærere og elever. Det hæmmer anvendelsen af programmet, at nogle elever og lærere opfatter programmet som indviklet. Pointen er i den forbindelse, at programmet i sig selv næppe kan vurderes som vanskeligt at anvende. Manglende kendskab på lærerside til sammenhænge i og bag program- met kan imidlertid føre til, at skolerne organiserer og beskriver deres udbud på en måde, som skaber unødige vanskeligheder for eleverne, når de skal tilmelde sig. Der er et tydeligt behov for at iværksætte undervisning i brugen af Elevplan og formidle øget kendskab til principper og terminologi bag Elevplan. I den forbindelse efterlyses et centralt udviklet undervisningsmateriale, som understøtter undervisning og hjælpefunktioner.

Etablering af bedre rammer om elevernes anvendelse af programmet

Der er brug for at skabe bedre rammer om og betingelser for elevernes anvendelse af Elevplan. Det indebærer f.eks., at man før skolestart, som man allerede gør på flere skoler, udleverer brugernavn, kode og relevant informationsmateriale til eleverne, så de har mulighed for at orientere sig i programmet og i beskrivelsen af uddannelse og undervisning.

Det indebærer, at man gennemfører samtaler mellem elev og kontaktlærer før skolestart med godkendelse af uddannelsesplanen som resultat. En sådan godkendelse vil efterfølgende give mulighed for, at eleven kan arbejde med simulering og valg af forskellige læringsaktiviteter.

Introduktion af Elevplan

Når skolerne meddeler eleverne, at de er optaget på en uddannelse, informeres om Elevplan og om brugernavn og adgangskode.

Skolerne opfordrer eleverne til at sætte sig ind i Elevplan og påbegynde overvejelserne om udarbejdelse af en uddannelses- plan.

Samtidig henvises til en webside med undervisningsmateriale om Elevplan, så eleverne inden skolestart har mulighed for at sætte sig ind i, hvilke informationer der kan opnås gennem Elevplan, og ligeledes få en fornemmelse af, hvordan program- met kan bruges. Et centralt udviklet webbaseret undervisningsmateriale vil også kunne fungere som hjælpefunktion i elevernes brug af Elevplan forud for og under uddannelsen.

Inden skolestart gennemføres en første personlig samtale mellem elev og kontaktlærer, hvor eleven sammen med kontaktlæreren udarbejder uddannelsesplanen ved hjælp af Elevplan. I slutningen af samtalen godkender kontaktlæreren uddannelsesplanen, og eleven kan derefter tilmelde sig de relevante læringsaktiviteter. Allerede i den samtale gøres det klart, hvordan skolen ønsker, at eleverne skal benytte Elevplan.

Der lægges op til, at der i starten af elevens uddannelse vil være undervisning i brugen af Elevplan.

Der lægges op til, at kontaktlærerens vejledning af eleverne gennemføres som egentlige vejledningsmøder én gang om ugen, men at der også løbende kan foregå vejledning integreret i undervisningen i værksted og teorilokaler.

Pædagogisk-didaktisk strategi for udbuddet

Skolerne skal sikre et udbud af læringsaktiviteter, der giver mening og indhold i elevens individuelle og fleksible valg af rute til det opstillede mål. Udbuddet skal i form og indhold tage sigte på at skabe en kvalificeret valgsituation, som giver mening og indhold i princippet om individualitet og fleksibilitet i erhvervsuddannelserne.

Der er brug for, at skolerne formulerer en strategi for udbuddet af læringsaktiviteter. Det er ikke nok, at skolen centralt beslutter, at Elevplan skal benyttes. Der skal også formuleres kvalitetskrav for anvendelsen af Elevplan, og der skal formuleres procedurer for, hvordan kvaliteten styres.

Der er alt for store kvalitetsforskelle mellem forskellige afdelingers beskrivelser af læringsaktiviteterne på den enkelte skole, ligesom der er store forskelle mellem skoler. Der er brug for en opfølgning på skolerne, som sikrer et reelt indhold i elevernes valg. Kvalitetskravene skal sikre, at der ikke blot er tale om valg mellem forskellige typer af elevprodukter, men også mellem forskellige læringsformer, sværhedsgrader, samarbejds- og vejledningsformer m.m.

Beslutninger på det strategiske niveau

Der er brug for, at den enkelte skoles øverste ledelse tager en række beslutninger, herunder at den

• opstiller kvalitetskrav til anvendelse af Elevplan
• opstiller tidsplan for en planlagt anvendelse af Elevplan, både i grund- og hovedforløb
• opstiller kvalitetskrav til beskrivelse af læringsaktiviteter
• fastsætter regler for vedligehold og opdatering af læringsaktiviteter
• iværksætter yderligere efteruddannelse af lærerne, som opfølgning på ovenstående punkter
• stiller krav om reelle valgmuligheder for eleverne i form af udbud af læringsaktiviteter, der giver flere veje til målet
• stiller krav om, at eleverne får reelle muligheder for at vælge forskellige læringsformer
• fastsætter standard for læreres og elevers adgang til netopkoblet computer
• sikrer tilfredsstillende svartider ved anvendelsen af Elevplan
• udarbejder opfølgningsprocedurer for de forskellige områder.

Øget offentlighed om udbuddet af læringsaktiviteter

I forlængelse heraf bør skolerne arbejde på at skabe øget offentlighed om udbuddet af læringsaktiviteter f.eks. ved aktivt at efterspørge kommentarer og forslag fra elever, de faglige udvalg og arbejdsgivere. Læringsaktiviteterne – og beskrivelserne af læringsaktiviteterne – bør løbende revideres og udvikles i en dialog mellem faglærerne og skolernes brugere i form af elever og arbejdsgivere. Beskrivelserne bør revideres med henblik på at skabe større differentiering og fleksibilitet i uddannelserne, både hvad angår indhold, form og varighed. Det er afgørende vigtigt, at læringsbeskrivelserne er udformet, så mål- og aktivitetsbeskrivelsen kan læses og giver mening også for parterne uden for skolen, f.eks. når elever, forældre og arbejdsgivere forholder sig til teksten i forbindelse med plan- lægnings- og valgsituationer, der foregår i virksomhed og/eller i hjemmet.

Elevplan og virksomhederne

Det er tydeligt, at såfremt Elevplan skal vinde udbredelse i mindre virksomheder, skal skolerne gøre en aktiv indsats herfor. En grundlæggende forudsætning er naturligvis, at skolerne selv gør brug af Elevplan såvel i grundforløbet som i hovedforløbene.

Det er afgørende, at man på skoleniveau tager beslutning om, hvordan Elevplan anvendes i forhold til arbejdsgiverne.

• Beskrivelser af læringsaktiviteter skal udformes, så de giver mening også for parterne uden for skolen – elever, forældre, arbejdsgivere.
• Skolerne skal lægge op til standarder for, hvor Elevplan kan anvendes af elever i forbindelse med praktikpladssøgning.
• Skolerne skal lægge op til, at praktikvirksomhederne får synlige informationer om elevernes aktiviteter under skoleophold, bl.a. til forbedring af virksomhedens og elevens fælles forberedelse til og opfølgning på skoleophold.

Opfølgningsinitiativer

Realisering af de ovenfor skitserede forbedringsmuligheder forudsætter en løbende opfølgning på skolerne. I kort form drejer det sig om følgende nødvendige opfølgningsinitiativer:

• På skoleniveau skal formuleres forpligtende mål og værdier samt minimumskrav for indgangenes uddannelsesforløb og udbud af læringsaktiviteter.
• På indgangs- og familieniveau skal udbuddet af læringsaktiviteter løbende granskes med henblik på at vurdere, om det lever op til skolens målsætninger.
• Der skal i de enkelte indgange og familier igangsættes udviklingsarbejder med henblik på at skabe et bredere udbud og forbedrede valgmuligheder for eleverne både hvad angår indhold, niveau og form. Beskrivelserne af læringsaktiviteterne skal forbedres, så de giver elever og arbejdsgivere et bedre indblik i læringsaktiviteternes indhold og mål. Det skal samtidig sikres, at der kan ske en reel sortering af læringsaktiviteter, så den enkelte elev kun skal vælge mellem aktiviteter, som er relevante i forhold til hans/hendes uddannelsesplan, og ikke stilles over for skolens samlede udbud på tværs af indgange og adresser. I udviklingsarbejderne bør deltage faglærere, kontaktlærere, ledelsespersoner, elever og arbejdsgivere.
• Elevplan og reformtankegangen skal gøres til elementer i den obligatoriske undervisning. Der skal med andre ord afsættes tid i skemaet til egentlig undervisning i Elevplan.
• Brugen af Elevplan skal udbredes til virksomhederne, ved at skolerne giver et meget konkret og målrettet oplæg til, hvordan virksomhederne kan gøre brug af Elevplan, herunder hvilke typer af informationer skolerne vil formidle gennem Elevplan.
• Brugen af Elevplan i virksomhederne kan på sigt udvides kvalitativt, ved at man i samarbejde med virksomheder gennemfører udviklingsprojekter, der har til formål at beskrive mål og delmål for praktikforløb og knytte disse til praktiske arbejds- og læringsforløb, der beskrives som læringsaktiviteter.

Denne side indgår i publikationen "Elevplan i praksis - erfaringer og perspektiver" som kapitel 8 af 9
© Undervisningsministeriet 2004