Bilag 2: Omkostninger i forhold til udbytte

Omkostningerne ved skriftlige prøver er under visse omstændigheder lavere end ved mundtlige prøver. Der er derfor grund til at være meget opmærksom på anvendelsen af disse to traditionelle, klassiske prøveformer. Mundtlige prøver kan være omkostningstunge, jf. nedenfor, og bør forbeholdes situationer, hvor den mundtlige prøve uden tvivl er den bedste prøveform. Som eksempel vises i skemaet herunder omkostningerne i tid og kroner pr. prøve under nogle gennemsnitlige beregningsforudsætninger:

Opgjort på det aktuelle grundlag - 60.000 eksaminander i grundskolen og 18.000 eksaminander i gymnasiet - er udgiften 73 kr. i grundskolen og 233 kr. i gymnasiet pr. eksaminand pr. skriftlig prøve. Udgiften pr. eksaminand pr. mundtlig prøve er uafhængig af antallet af eksaminander og udgør henholdsvis 280 kr. og 678 kr.

I eksemplet er vist omkostningerne ved de to uddannelsesområder med de største populationer - grundskolen og gymnasiet. For de universitære uddannelser er billedet ikke det samme. Her følger eksempler - igen under nogle gennemsnitlige beregningsforudsætninger:

Der indgår desuden andre prøvetyper ved de nævnte universitære uddannelser, blandt andet ved specialeopgaver:

Omkostningsniveauet pr. eksaminand synes at bero blandt andet på antallet af eksaminander ved den pågældende prøve (populationen), og det kan beregnes for konkrete alternativer, hvor grænseværdien ligger, dvs. hvornår omkostningerne ved mundtlig og skriftlig prøve er nogenlunde de samme. Ved større populationer, og når den samme eksamensopgave eller det samme eksaminationsgrundlag anvendes af alle eksaminander, synes skriftlig prøve at være det billigste alternativ.

Et tilsvarende billede viste sig ved en undersøgelse, som Undervisningsministeriet foretog i 2000. Det fremgik, at eksamensudgifternes andel af undervisningsudgifterne generelt er stigende med uddannelsesniveauet. Dette kan forklares af samspillet mellem en række faktorer: For det første en bevægelse fra overvejende centrale arbejdstidsaftaler, hvor normerne fastsættes som et forhandlingsresultat, til overvejende lokale aftaler, hvor råderummet til at indgå særlige husaftaler mv. er langt større. For det andet tendensen til et stigende antal prøver og større mangfoldighed i prøveformerne, jo højere uddannelsesniveauet er, og endelig for det tredje en øget individualisering især ved overgangen fra ungdomsuddannelser til videregående uddannelser, der bevirker, at stordriftsfordelene ved store holdstørrelser mv. ikke længere er de samme. Der kan delvist kompenseres herfor ved at erstatte mundtlige prøver med skriftlige, hvor enhedsomkostningen for institutionen er væsentlig lavere forudsat en vis kritisk masse.

Lønudgifterne til afholdelse af eksamen blev i den nævnte undersøgelse opgjort således:

Som det fremgår, er tendensen, at eksamensudgifternes andel af de samlede undervisningsudgifter er stigende med stigende uddannelsesniveau.

Denne side indgår i publikationen "Modernisering af prøver, eksamener og karakterer" som kapitel 6 af 6
© Undervisningsministeriet 2004