Bilag 1: Kortfattet belysning af den nuværende situation

Folkeskolen

Kvalitetssikring af et fælles, ensartet niveau sker gennem den beskikkede censur, skolernes indsendelse af tekstopgivelser samt ved censorernes indrapportering.

Undervisningsministeriet forvalter den overordnede planlægning og tidsfastsættelse samt reglerne for afholdelse af prøverne. Skolelederen på den enkelte skole er ansvarlig for, at prøverne afholdes efter gældende regler.

Undervisningsministeriet stiller opgaverne til de skriftlige prøver. Forslag til opgaverne udarbejdes af en opgavekommission, der nedsættes af Undervisningsministeriet.
Undervisningsministeriet fastsætter endvidere rammer og krav ved de mundtlige prøver.

Udviklingsprogrammet "En skole i bevægelse" indeholder et tema, som gennemgående vil behandle prøveformernes relevans.

Ved prøverne skal det tilstræbes at måle det centrale i faget i forbindelse med de nye, bindende fælles mål for undervisningen. Dette inddrages i udviklingsprogrammet.

De mundtlige prøvers intention er i folkeskolen at nærme sig en realistisk anvendelighed. Dette sker frem for alt i den mundtlige matematikprøve, fysik/kemi samt prøverne i de praktiske fag sløjd, hjemkundskab og håndarbejde.

På 9. klassetrin (FSA-prøven) er der prøver i
Mundtlig: dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk, fysik/kemi Skriftlig: dansk, matematik
Praktisk prøve: sløjd, hjemkundskab, håndarbejde.

På 10. klassetrin (FS10-prøven) er der prøver i
Mundtlig: dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk, fysik/kemi og latin
Skriftlig: dansk, matematik, engelsk, tysk og fransk.

Af prøvebekendtgørelsen for folkeskolen fremgår det, at karakterer ved prøverne afgives efter de opstillede mål (efter 13-skalaen), men det er vanskeligt at dokumentere, om der foregår absolut eller relativ brug på landsplan.

Der foregår rapportering fra de beskikkede censorer.
 

Gymnasiale uddannelser

Kvalitetssikring af et fælles, ensartet niveau sker gennem udpræget brug af centralt stillede prøver med centralt fastlagt censur. Censorudveksling mellem landsdelene bidrager væsentligt til det ensartede niveau. Denne udveksling er af økonomiske grunde begrænset til 15%, når det gælder mundtlig censur. Derudover overvåger fagkonsulenterne karakterniveauet for de enkelte hold, således at der gribes ind over for hold, der klarer sig markant dårligt.

Censorernes tilbagemeldinger samles af fagkonsulenten og udgives for hvert fag i en internetpublikation hvert år. Endelig indgår pensumindberetningerne som et led i kvalitetssikringen og sikringen af det ensartede niveau.

De seneste år er der lagt en stor række opgaver vedrørende eksamensadministration ud til decentral forvaltning. I denne proces har det været afgørende, at kun opgaver, der ikke berører troværdigheden og kvaliteten af eksamen, er decentraliseret.

Der benyttes udelukkende centralt stillede opgaver ved de skriftlige prøver.

De anvendte prøver er velegnede til at dokumentere basale faglige færdigheder og kundskaber. Når det gælder dokumentation af mere komplekse kompetencer, er de anvendte prøveformer ikke hensigtsmæssige. Af samme grund har der i perioden for afviklingen af udviklingsprogrammet for ungdomsuddannelserne været afholdt en række forsøg med ændrede prøveformer.

Som nævnt er de anvendte prøver særdeles velegnede til at dokumentere de centrale kundskaber og færdigheder i faget; men når det gælder højere niveauer med tilhørende kompetencer, er der behov for nye prøveformer.

De mål, der testes ved prøverne, er enkeltfaglige.
Uddannelsens mål er derimod ikke enkeltfaglig. Derfor er der behov for prøver, der dokumenterer målopfyldelse for uddannelsens overordnede mål.

Virkeligheds- og praksisnære prøver er ikke repræsenteret i det almene gymnasium. Især for hf vil det være et rimeligt forlangende, at det praksisnære spiller en større rolle. I de erhvervsgymnasiale uddannelser spiller det praksisnære en større rolle i nogle af prøverne, jf. fx prøven i erhvervscase i hhx.

Der aflægges 10 prøver samt en større skriftlig opgave i de 3- årige gymnasiale uddannelser. En hf-elev aflægger typisk ca. 17 prøver. Variationsbredden er på forhånd begrænset af de mulige prøveformer.

Ekstern censur anvendes overalt.

Det kan ikke afgøres eksakt, hvordan 13-skalen anvendes. Ved de skriftlige prøver drøfter fagkonsulenten udfaldet af årets opgavesæt med censorerne før karaktergivningen, således at der kan tages højde for eventuelle særlige forhold. Denne proces er medvirkende til, at de skriftlige karakterer gives på et relativt grundlag og ikke absolut i forhold til det stillede opgavesæt. Hvorvidt der foregår relativ eller absolut karaktergivning ved de mundtlige prøver, kan ikke umiddelbart afgøres.

De skriftlige prøver er i god overensstemmelse med, hvad der foregår internationalt. Mundtlige prøver forekommer i langt mindre omfang i udlandet.
 

Almene voksenuddannelser (FVU, AVU)

Undervisningsbekendtgørelsernes fagbeskrivelser er 100% bindende. Fagenes mål beskrives som endemål. Der er sammenhæng mellem endemål og vurderingskriterier ved prøverne. Der er centralt stillede opgaver og beskikket censur på alle centralt stillede opgaver. Undervisningsministeriet afholder årlige møder for beskikkede censorer.

Ministeriet har tilsynet med alle prøver.

Alle skriftlige prøver - bortset fra avu-dansk trin 1 og avu-matematik trin 1 (der udarbejdes lokalt af holdets lærer) - er centralt stillede, og forslag til prøvesæt udarbejdes af opgavekommissioner, der nedsættes af ministeriet.

Til retssikkerhedsaspektet hører, at undervisningsbekendtgørelsernes fagbeskrivelser som nævnt er bindende og ikke indeholder "kan"-bestemmelser. Fagenes mål beskrives som endemål, og der tilstræbes sammenhæng mellem endemål og vurderingskriterier ved prøverne.

Alle prøver bedømmes ved ekstern censur. En lærer kan ikke være censor ved eget VUC. Alle centralt stillede skriftlige prøver bedømmes med beskikket censur. Ministeriet kan beskikke censorer til andre prøver.

13-skalaen anvendes. Absolut bedømmelse.

Som led i systemsikringen gennemføres beskikket censur, indberetninger om karakterer, afholdelse af censormøder og seminarer om prøver, fagkonsulentbesøg (tilsyn), årligt møde med forstandere.
 

Erhvervsuddannelser

Kvalitetssikring af et fælles, ensartet niveau i erhvervsuddannelserne sker på flere måder:

Den afsluttende prøve er den vigtigste prøve. Prøven stilles af skolen. Der medvirker i mange fag censorer fra det lokale erhvervsliv. I en række erhvervsuddannelser udarbejdes opgaverne af de faglige udvalg, der også stiller skuemestre til rådighed (svendeprøver). Eleven skal opnå mindst 6 for at bestå den afsluttende prøve og modtage et uddannelsesbevis.

De afsluttende prøver sigter i meget høj grad på at vise, at eleverne mestrer de færdigheder, de møder i deres profession. Begrundelsen for den store vægt på de afsluttende prøver er, at 50-70% af elevernes uddannelsestid foregår i elevens praktikvirksomhed/ er.

I en række grundfag er der centralt udarbejdede skriftlige prøver. På det merkantile område i fagene dansk niveau C og E, samt engelsk C og erhvervsøkonomi C. På det tekniske område i grundfagene dansk C og F-E, samt i matematik C.

Prøverne på niveau C bedømmes af to eksterne censorer. Der indsamles karakteroplysninger fra skolerne. Hvor hold har opnået mindre end 6,0 i gennemsnit kontaktes skolen, hvis der er tale om et hold, der består af få elever. På baggrund af erfaringerne med den skriftlige prøve udarbejdes en evaluering, der offentliggøres.

De øvrige prøver stilles lokalt. De kan være skriftlige eller mundtlige, afhængigt af hvad der er bestemt i grundfagsbekendtgørelsen eller uddannelsesbekendtgørelsen for den enkelte erhvervsuddannelse. Der anvendes altid eksterne censorer.

I en række grundfag er det muligt at tage udgangspunkt i de problemstillinger, eleverne møder i sin erhvervsuddannelse, fx varierede matematikforløb for murere og tømrere.

Der pågår "særlig censur" i 4 grundfag inden for de tekniske eud: matematik, engelsk, dansk og naturfag. Der udarbejdes en årlig evaluering, der offentliggøres på Undervisningsministeriets websted.

I en række uddannelser er der efter de faglige udvalgs beslutning også prøver i områdefag og specialefag.

I enkelte uddannelser og i udvalgte fag kræves, at eleverne opnår mindst 6 for at blive indstillet til afsluttende prøver.

Der pågår inden for det merkantile område forsøg med en casebaseret prøveform for at fremme virkelighedsnære problemstillinger. Eleverne prøves dog i et enkelt fag og får en individuel karakter. I de merkantile eud skal elever desuden gennemføre 2-3 tværfaglige eksamensprojekter, der skal vise, at eleverne behersker de merkantile kompetencer.

En eud-elev inden for det tekniske område prøves typisk i 1-2 grundfag. For det merkantile område er der tale om 4 prøver i grundfag plus eksamensprojekter. Desuden skal alle eud-elever bestå en afsluttende prøve.

Der anvendes således varierede prøveformer, idet it anvendes, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. I erhvervsøkonomi C er it en integreret del af prøven.

Der registreres sædvanligvis ikke retssikkerhedsmæssige problemer, på trods af at prøver kan afholdes løbende over året, og der er ganske stor lokal indflydelse på den praktiske gennemførelse.

Ekstern censur anvendes overalt.

13-skalen anvendes, idet der i en række uddannelser omregnes til anden skala - typisk i traditionelle håndværksfag.
 

Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)

Uddannelsesinstitutionerne udsteder bevis for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse og certifikater for uddannelse med myndighedskrav.

Bevis udstedes til deltagere, som efter lærerens bedømmelse har nået uddannelsens handlingsorienterede mål. De handlingsorienterede mål kan have et overvejende praktisk indhold eller et overvejende teoretisk indhold, men udgør altid en absolut standard for bedømmelsen. De handlingsorienterede mål er altid centralt stillede.

Certifikat udstedes efter de certifikatudøvende myndigheders retningslinjer, hvori der ofte indgår en prøve. Prøven kan være skriftlig (almen fødevarehygiejne) eller praktisk (svejseprøver).

Centralt stillede skriftlige prøver indgår altså i en overvejende del af arbejdsmarkedsuddannelser med certifikat, hvilket forsigtigt kan vurderes til at være i underkanten af 10% af samtlige arbejdsmarkedsuddannelser.

Ekstern censur anvendes kun i begrænset omfang ved enkelte certifikatuddannelser.

I arbejdsmarkedsuddannelserne arbejdes med en bedømmelsesskala med 2 grader, bestået eller ikke bestået, og 13-skalaen anvendes ikke.
 

Korte og mellemlange videregående uddannelser (KVU/MVU)

Prøverne forvaltes helt overvejende decentralt. Centralt stillede prøver forekommer ikke - med undtagelse af 5 centralt stillede skriftlige prøver i læreruddannelsen.

Prøveformerne fastlægges lokalt i studieordningerne. Prøver med forberedelsestid, kendt stof eller lignende er helt almindelige. Centralt fastlagte detaljerede mål forekommer ikke (med læreruddannelsens CKF som undtagelse).

Antallet af prøver bestemmes overvejende lokalt med enkelte centrale krav, forskelligt fra uddannelse til uddannelse.

Der findes en eksamensbekendtgørelse, som gælder alle MVU og tilsvarende for KVU, og som nøje beskriver reglerne for eksamen, klager, anker, eksamensbeviser etc.

Kvalitetssikringen sker blandt andet gennem fælles censorkorps. Regler for censormedvirken er fastlagt i uddannelsesbekendtgørelser, eksamensbekendtgørelsen samt i censorbekendtgørelsen (herunder rapporteringspligt for censorerne).

13-skalaen anvendes absolut i henhold til karakterbekendtgørelsen.

I henhold til eksamensbekendtgørelsen kan den studerende forlange et eksamensbevis på engelsk suppleret med et af institutionen udfærdiget "Diploma Supplement" med en nærmere beskrivelse af uddannelsen efter fælles regler.
 

Universitære uddannelser

Universiteterne er underlagt både central og decentral forvaltning, for så vidt angår prøver, eksamener og karakterer.

Centralt er der fastsat regler i uddannelsesbekendtgørelser, en eksamensbekendtgørelse og en censorbekendtgørelse. Decentralt har universiteterne i studieordningerne for de enkelte uddannelser fastsat regler. Det er studienævnets kompetence at godkende plan for tilrettelæggelse af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, jf. universitetsloven § 18, stk. 6, nr. 3.

Censorinstitutionen på universiteterne er et væsentligt element til sikring af, at formålet med eksamen er opfyldt og til sikring af et fælles, ensartet niveau ved bedømmelse af prøver og eksamen.

Censorer beskikkes af VTU og betegnes eksterne censorer. Mindst 1/3 af disse skal være personer, der har deres hovedbeskæftigelse uden for universiteterne på et af de ansættelsesområder, uddannelsen sigter imod (aftagercensorer).

Ved mindst 1/3 af en uddannelse skal der medvirke ministerielt beskikkede censorer.

Der oprettes et censorkorps for hver uddannelse (samme og beslægtede uddannelser), uanset om uddannelsen udbydes ved flere universiteter. Dækker censorkorpset flere universiteter, skal censorerne tildeles opgaver ved mere end ét universitet i beskikkelsesperioden. Det er censorformandskabet, der fordeler censoropgaverne.

Censorformandskabet skal bl.a. afholde møder med censorerne og afgive en årlig beretning til universitetet/erne på baggrund af censorernes indberetninger. Beretningen skal indgå i grundlaget for evaluering af uddannelsen. Konstaterer censorerne væsentlige problemer eller mangler, skal formandskabet drøfte dette med universitetet/erne. Fører drøftelserne ikke til de nødvendige ændringer, skal censorformandskabet forelægge sagen for Videnskabsministeriet. Censorformandskabet skal endvidere gennem en løbende dialog med universitetet/erne om udviklingen i fagområdet medvirke til, at uddannelsens indhold er relevant i forhold til arbejdsmarkedets behov.

Ved eksamen bedømmes, om og i hvilken grad de fremførte kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål og krav, som er fastsat for uddannelsen i uddannelsesbekendtgørelsen, studieordningen mv.

Der lægges vægt på, at prøverne er virkelighedsnære og praksisnære, herunder at prøveformen kan være et projektorienteret forløb - fx i tilknytning til en virksomhed. Der forekommer ikke centralt stillede opgaver på universitetsområdet.

Det er en forpligtelse for universiteterne at orientere de studerende om eksamensreglerne.

Ved universiteter anvendes 13-skalaen absolut.
 

Kunstneriske uddannelser mv.

Kulturministeriets uddannelser er underlagt både central og decentral forvaltning, for så vidt angår prøver, eksamener og karakterer.

Kvalitetssikring sker gennem fælles bekendtgørelser, ekstern censur og evalueringer.
Censorinstitutionen på Kulturministeriets uddannelser er et væsentligt element til sikring af, at formålet med eksamen er opfyldt og til sikring af et fælles, ensartet niveau ved bedømmelse af prøver og eksamen.

Censorer beskikkes af Kulturministeriet og betegnes eksterne censorer.

Prøveformerne og antallet af prøver fastlægges efter rammerne i uddannelsesbekendtgørelserne lokalt i studieordningerne.

Der forekommer ikke centralt stillede opgaver i Kulturministeriets uddannelser.

Centralt fastlagte detaljerede mål for uddannelsernes faglige indhold forekommer ikke.
Uddannelserne anvender bedømmelsen bestået/ikke-bestået, godkendt/ikke-godkendt og på visse uddannelser 13-skalaen (absolut).

Der er som hovedregel mødepligt og krav til studieaktiviteten i undervisningen.

Hovedparten af uddannelserne optager studerende på baggrund af en optagelsesprøve.

Kulturministeriets uddannelser og deres faglige indhold er generelt set af meget forskellig karakter. Deres prøve- og bedømmelsesformer er tilsvarende heterogene. Prøverne er i videst muligt omfang tilrettelagt, så de er virkelighedsnære og praksisorienterede med aftagerrepræsentation i bedømmelserne. Ofte vil der være tale om projektorienterede forløb.

 

Maritime uddannelser

I forbindelse med at Søfartsstyrelsen indførte mål og rammestyring på det maritime uddannelsesområde, udgav Søfartsstyrelsen tilbage i 1997 den første udgave af retningslinjer ("kvalitetsstandard") for kvalitetsstyring af de maritime uddannelser, og styrelsen har efterfølgende ført tilsyn med de maritime uddannelsesinstitutioner gennem audits.

Med virkning fra sommeren 2002 blev der indført en ordning, der indebar, at Søfartsstyrelsens tilsyn med eksamener normalt finder sted under årlige audits på skolerne, herunder lejlighedsvis speciel auditering af eksamensaktiviteter.

Ordningen indebar endvidere, at de enkelte institutioner fik ansvaret for tilrettelæggelse og afholdelse af eksamener og prøver, udpegning og beskikkelse af censorer samt udarbejdelse af eksamensopgaver.

Regelgrundlaget for ordningen er "bekendtgørelse om prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser".

Anvendte eksamens- og prøveformer
Eksamens- eller prøveform vælges af uddannelsesinstitutionen i forhold til den gennemførte undervisning og fastsætter endvidere, om der skal anvendes ekstern censor. I uddannelser af 10 ugers varighed eller derover skal der dog afholdes mindst én prøve med ekstern censor.

Der gennemføres mange forskellige former for eksamener og prøver; ud over de mere traditionelle skriftlige og mundtlige prøver anvendes eksempelvis gruppeprøver i forbindelse med større projektarbejder, mundtlige prøver med 24 timers forberedelsestid, test under brug af simulatorer samt kvittering for målopfyldelse i forbindelse med praktik til søs (uddannelsesbøger).

Samarbejde med andre myndigheder
For enkelte uddannelser eller enkelte fag afvikles eksamen i henhold til regler udstedt af Undervisningsministeriet. Disse omfatter bl.a.: El-autorisationsprøve (EL-Rådet), Maritim Forberedelseskursus (Grundfag i erhvervsuddannelserne) og Ledelses- og økonomifag (Merkonom/teknonomuddannelsen).

Denne side indgår i publikationen "Modernisering af prøver, eksamener og karakterer" som kapitel 5 af 6
© Undervisningsministeriet 2004