Nye forventninger

National standard af prøver og eksamener

Den øgede faglighed skal følges op. Prøverne, bedømmelsen og karaktererne skal dokumentere graden af målopfyldelse og skal bidrage til at sikre, at det faglige niveau på alle uddannelsesområder har en høj, fælles national standard.

Forvaltningen af prøveafviklingen har gennemgået en decentralisering inden for de erhvervsrettede uddannelser (erhvervsuddannelser, social- og sundhedsuddannelser, videregående uddannelser), mens det ikke i samme udstrækning er tilfældet inden for de almene uddannelser (grundskolen, de gymnasiale uddannelser, almen voksenuddannelse). Uanset de forskellige udgangspunkter er det nødvendigt, at fagligheden og dokumentationen overalt er på samme, gode niveau.
Ekstern censur organiseret i landsdækkende censorkorps eller som centralt beskikkede censorer bidrager til sikringen af det nationale niveau. Hvor de faglige mål fastsættes lokalt, herunder især i de videregående uddannelser, har ekstern censur med blandt andet erhvervscensorer en særlig funktion som bidrag til kvalitetssikringen.

For at sikre det fælles, nationale niveau på de undervisningsog uddannelsesområder, som er landsdækkende og har stort elevunderlag (og hvor de faglige mål er fastsat af ressortministeren som nationalt dækkende mål), kan niveausikringen understøttes ved hjælp af centralt stillede opgaver til brug ved skriftlige prøver eller andre typer af prøver. Der bør gøres brug af muligheden for at anvende centralt stillede opgaver og eksaminationsgrundlag også ved nye prøvetyper, fx ved mundtlige prøver med synopsis, ved projektprøver mv.
 

Dokumentation af centrale faglige kompetencer

For at kunne dokumentere målopfyldelsen må prøverne afspejle de centrale faglige mål samt mål for fx erhvervskompetence, studiekompetence, evne til at bringe flere fag i samspil og andre nøglekompetencer.

Nye prøvemodeller og -metoder skal sikre, at fokus fastholdes på den faglige kerne, uden at der på nogen måde lægges op til simple eller stereotype besvarelser. Særligt den traditionelle mundtlige prøve skal under lup. Den er ofte forbundet med lodtrækning mellem "spørgsmål", der skal dække hele "pensum". Nye prøvekoncepter skal give tilfældighedsmomentet mindre plads og bidrage til at målrette undervisningen og eksaminandernes forberedelse til prøverne. Dette kan ske ved at inddrage et skriftligt element i forbindelse med prøverne. For eksempel kan en mundtlig prøve bygge på et - eventuelt centralt udmeldt - tema/materiale, som eksaminanden har arbejdet med op til 2 døgn, inden den mundtlige prøve afholdes.

Målene for uddannelsen er ofte bredere end summen af mål for de enkelte fag. Der kan være mål for nøglekompetencer, som elever/studerende skal opnå i uddannelsesforløbet og kunne dokumentere i forbindelse med én eller flere prøver. Anvendelsen og tilrettelæggelsen af prøver skal derfor være dækkende for det samlede billede af centrale og væsentlige mål og kompetencer, som uddannelsen skal omfatte.

På den måde vil prøve- og eksamenssystemet bidrage til at målrette uddannelsesindsatsen. Det er velkendt, at prøver og eksamen øver indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Det er derfor vigtigt, at prøverne indrettes på en måde, der giver en positiv og inspirerende tilbagevirkende effekt på undervisningen og bidrager til at målrette læreprocessen.

Det er en forudsætning, at prøverne tilrettelægges og anvendes med henblik på uddannelsens væsentligste mål og derved understøtter det fokus, som er det særegne og væsentlige i uddannelsessammenhængen. Prøvernes indretning og anvendelse kan og bør stimulere meget forskellige dimensioner i undervisningen. Det gælder fordybelse, perspektivering, kreativitet, problemløsning, paratviden, færdigheder - såvel på teoretisk som på praktisk plan og i anvendelsesorienterede kombinationer. Den enkelte prøve kan næppe på én gang spænde over mange dimensioner, men i det omfang flere dimensioner indgår i uddannelsesmålene, bør det afspejles i sammensætningen af prøverne.

Der må endvidere gives plads for prøver, som er virkelighedsnære og praksisorienterede. Prøvernes indretning og anvendelse bør tage farve af de situationer, som de fleste elever og studerende møder senere i livet - i deres uddannelsesforløb, arbejdsliv og andre sammenhænge. Det vil sige, at nogle af prøverne skal sætte eksaminanden i en anvendelsessituation, fx med relation til erhvervskompetence. I det omfang krav i denne retning indgår i uddannelsesmålene, bør det afspejles i prøverne.

I den videre udvikling af prøveformerne er der behov for at inddrage større viden om prøve- og eksamenssystemets funktion, både i forhold til aftagerne og i forhold til de enkelte elever, kursister og studerende. Regeringen vil derfor tage initiativer til, at der gennemføres brugerundersøgelser på en række uddannelsesområder.

 
Prøveformer

Det er et gennemgående træk i uddannelsessystemet, at resultaterne fra de fleste mundtlige prøver viser et højere karakterniveau end resultaterne fra de skriftlige prøver. Opgørelser af karaktergennemsnit på aggregeret niveau viser denne tendens. Billedet er ikke så tydeligt, når det gælder andre prøveformer, men der ses undertiden tendens til højere karakterer efter gruppevis eksamination og bedømmelse end efter individuel eksamination eller bedømmelse.

Den simple mundtlige prøve anses ofte for at være noget usikker, blandt andet fordi den kan være præget af tilfældighed (lodtrækning) og meget styret af den eventuelle umiddelbart forudgående forberedelse. Det kan være vanskeligt at dokumentere og efterprøve bedømmelsen ved en mundtlig prøve.

Anvendelsen af mundtlige prøver bør på den baggrund forbeholdes situationer, hvor der ikke er tvivl om, at mundtlig prøve er den bedste prøveform, fx hvor evnen til mundtlig kommunikation, fremlæggelse eller præsentation er en betydningsfuld del af de uddannelsesmål, som skal prøves, eller fx hvor den mundtlige eksamination har til formål at uddybe en skriftlig forberedelse eller besvarelse.

I de tilfælde, hvor den mundtlige prøve er forbundet med lodtrækning, må et mindstekrav være, at lodtrækningen alene omfatter spørgsmål inden for de væsentligste faglige mål. Selv om de spørgsmål eller opgaver, der udtrækkes, er tilfældige, må det med andre ord sikres, at de alle giver lige god mulighed for at præstere det, der skal prøves.

Der bruges mange penge på prøver og eksamener i Danmark, jf. bilag 2. I vurderingen af valg af prøveform, herunder mundtlig prøve over for skriftlig prøve, må der også indgå et økonomisk parameter. Forudsat en vis kritisk masse kan omkostningerne ved skriftlige prøver være lavere end ved mundtlige prøver. Dette forhold bør overvejes, når der skal vælges prøveform.

Hertil kommer overvejelser om omkostningerne ved udformningen og distributionen af centralt stillede opgaver. Nye teknologiske muligheder bør udforskes og afprøves.

 
Anvendelse af it

Der findes positive erfaringer med elektroniske eksamensopgaver.

På det maritime uddannelsesområde har der været gennemført et analysearbejde med henblik på at afklare mulighederne for at gennemføre virtuelle eksamener som led i fjernundervisning. Den største udfordring er at sikre, at det er den rigtige person, der gennemfører den elektroniske eksamen.

Inden for Kulturministeriets uddannelser, hvor arbejde med informationsteknologi indgår som en naturlig og integreret del af uddannelsen (bl.a. uddannelserne på arkitekt- og designskolerne, biblioteksskolen og filmskolen), integreres brugen af it også i de studerendes eksaminationer for at sikre virkelighedsnære og praksisorienterede prøver. Styrket itniveau indgår som et af indsatsområderne i flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelser. Det vil være naturligt, at denne indsats også indtænker uddannelsernes prøveformer.

Inden for Undervisningsministeriets område er der positive erfaringer med centralt stillede elektroniske eksamensopgaver, der besvares fra skærmen af den enkelte eksaminand ved højere handelseksamen (dansk, erhvervsøkonomi, erhvervscase) og højere teknisk eksamen (dansk, matematik).

Inden for folkeskolen findes der forsøg med retstavningsprøven i en digital udgave. Prøven distribueres elektronisk til skolerne og besvares fra skærmen af eksaminanderne. Når prøven er afsluttet, markeres og optælles rigtige og forkerte svar automatisk.

Anvendelse af it ved eksamen understøtter hensigtsmæssige og tidssvarende arbejdsprocesser i undervisningen og i elevernes selvstændige arbejde. For at fremme it-tilgængeligheden må det overvejes, om der er reelle grunde til at lægge begrænsninger for brugen af it i eksamenssituationen, herunder i hvilke tilfælde det bør være et retskrav for eksaminanderne at kunne medbringe egen pc til prøven.

 
Bedømmelsesmetoder og retssikkerhed

Understregningen af større faglighed skal følges op og synliggøres. Bedømmelsen af resultaterne og måden, den udtrykkes på, skal give elever, studerende og omverden et retvisende, dvs. gyldigt og pålideligt, billede af graden af målopfyldelse - både for den enkelte og på aggregeret niveau. Arbejdsgivere og videregående uddannelsesinstitutioner skal kunne stole på, at eksamensbeviset er et pålideligt udtryk for dimittendernes kompetencer.

De fornyede mål er absolutte størrelser. For elever og studerende skal det være klart, hvad der skal læres, hvad der skal prøves i, og hvad der skal kunne præsteres ved prøverne.
Vurderingerne af præstationerne skal gennemføres i forhold til de faglige mål.

Det forudsætter en tilstrækkelig præcis beskrivelse af målene, så man kan vurdere, i hvor høj grad eleven/den studerende har nået disse mål. Det stiller samtidig krav til indretningen og anvendelsen af prøverne, så man ikke forfalder til at prøve, hvad der er lettest at afprøve, på bekostning af hvad der er det centrale og væsentligste i forhold til uddannelsesmålene.

I prøvesituationen gælder der andre regler og andre krav, forpligtelser og rettigheder end i undervisningssituationen. Det er derfor vigtigt, at eleven/den studerende er klar over, hvornår han eller hun er i en undervisnings- og læringssituation, og hvornår han/hun er i en prøve- og dokumentationssituation. Det kan forekomme indlysende, men er vigtigt at klargøre ved nogle af de nyere prøveformer, som knytter sig forholdsvis tæt til undervisningssituationen.

Den praksis, som endnu findes enkelte steder, at give elever og studerende adgang til aflægge en bestået prøve på ny, så længe uddannelsen ikke er afsluttet, bør afskaffes. Det er en praksis, som er egnet til at skabe tvivl og usikkerhed om prøve- og eksamenssystemets troværdighed. Hertil kommer, at det er unødvendigt fordyrende.

Det er censorernes opgave at sikre eksaminanderne en pålidelig og retfærdig bedømmelse. Der er meget forskellig praksis, når det gælder anvendelse af censorer ved prøverne. Der benyttes således "ingen censur", "intern censur", 1 censor, 2 censorer og stikprøvevis censur. Nødvendigheden af denne store variation i brugen af censur må overvejes. Af de grunde, som tidligere er nævnt - niveausikring, pålidelighed og retssikkerhed samt robusthed over for øget offentlighed - bør anvendelsen af censur kvalificeres og prioriteres. Censorressourcen skal anvendes ved netop de prøver, hvor den er nødvendig på grund af bedømmelsens karakter, fx hvor komplekse vurderinger skal finde sted, mens prøver, der udelukkende tester basale faglige færdigheder og kundskaber, ofte vil kunne gennemføres ved hjælp af it og uden brug af censorer. Det er ikke et spørgsmål om at afsætte større eller mindre ressourcer til censur, men om at prioritere anvendelsen af den eksisterende ressource.

For at sikre prøve- og eksamenssystemerne den fornødne robusthed under en større offentlighed om uddannelsesinstitutionernes resultater og kvalitet, er det vigtigt at styrke de mekanismer, som kan medvirke til at modstå eventuelle pres. Det gælder især rapportering fra censorkorpsene og anvendelsen af karakterskalaen.

Det må overvejes, om censorerne i alle tilfælde er tilstrækkeligt uafhængige af de eksamensafholdende uddannelsesinstitutioner. På nogle områder er ordningerne indrettet, således at det i praksis er den eksamensafholdende institution, der vælger censorerne. Det må indgå i de nærmere overvejelser, om der herved kan opstå nogen reel risiko for utilsigtede afhængigheder, der kan skabe tvivl om censorinstitutionens uafhængighed.

Der er på nogle områder forholdsvis svage tilbagemeldinger fra censorkorpsene. Hvor censorkorpsene er organiseret med en formand, bør formanden modtage oplysning om de afgivne karakterer fra den eksamensafholdende institution.
Censorerne må holdes fast på deres forpligtelser, og systematiske tilbagemeldinger fra censorkorpsene bør kunne nyttiggøres og udbredes til alle dele af uddannelsessystemet. Der bør være et tilbagemeldingssystem, som indebærer en struktureret censorrapportering efter hver eksamenstermin eller årligt. Rapporteringen bør stilles til rådighed for behandling i relevante kredse, fx bestyrelser og skoleledelsesforeninger, hvis medlemmer har et ansvar for institutionernes resultater. For de erhvervsrettede uddannelser må der lægges særlig vægt på tilbagemeldinger fra erhvervscensorer, virksomheder og faglige udvalg.

Et aspekt ved offentlighed og åbenhed er den informationsværdi, der ikke mindst for aftagere ligger i eksamensbeviserne. Sammenlignelig brugerinformation også på dette område vil bidrage til en mere sikker vurdering af kvalifikationerne hos ansøgere til ledige stillinger. Et tilfældigt udsnit af eksamensbeviser, jf. oversigten herunder, viser store forskelle med hensyn til oplysninger om antallet af prøver, typer af eksamener, bedømmelsesformer, begrebsanvendelse, vægtninger, specialiseringer mv. Mangfoldigheden gør, at informationerne ofte er ugennemsigtige og dermed usammenlignelige.

Eksempler på information på eksamensbeviser for udvalgte samfundsvidenskabelige uddannelser

Note: Oversigten bygger på et uddrag af ansøgninger fra samfundsvidenskabelige kandidater til en stilling i Økonomi- og Erhvervsministeriet sommeren 2003

Selv om der kan være rimelige forklaringer på disse forskelle, er der behov for at undersøge, om der findes årsager, som er ubegrundede eller utilsigtede - fx med hensyn til terminologi eller antallet af prøver og karakterer - og som kunne fjernes eller begrænses med en bedre sammenlignelighed til følge.

 
Karaktersystemet skal udtrykke graden af målopfyldelse

Den nuværende 13-skala har været anvendt i 40 år.

Der er tegn på, at karakterskalaen anvendes forskelligt på forskellige trin i uddannelsessystemet - i de videregående uddannelser til at udtrykke bedømmelsen efter en absolut vurdering, i folkeskolen og ungdomsuddannelserne til at udtrykke bedømmelsen efter en overvejende relativ vurdering. Også mellem fx folkeskolen og gymnasiet opleves forskellig anvendelse. Velkendt er det "karakterchok", en del elever oplever ved overgangen fra grundskolen til gymnasiet. Der er flere årsager, herunder at der er forskellig praksis, når det gælder bedømmelsen af fx skriftlige matematikopgaver (50% korrekt giver et 6-tal i gymnasiet; men kan give et 8-tal i grundskolen).

Det synspunkt mødes undertiden, at karakterskalaen anvendes forskelligt på samme trin. Tilbagevendende udsagn vidner om, at "størrelsen" af et 9-tal ikke overalt er den samme (dvs. ikke dækker over den samme faglige indsigt og kunnen), men kan bero på, hvilken uddannelsesinstitution det knytter sig til. Forklaringen må søges i mulige forskelle med hensyn til de anvendte prøveformer, de faglige krav, bedømmelsen og eventuelt karakterskalaens anvendelse.

En bedømmelse af graden af målopfyldelse forudsætter en absolut vurdering af det præsterede i forhold til de faglige mål.

Hertil er der brug for et karaktersystem, som er egnet i forhold til bedømmelsesmetoderne, og som desuden er egnet til at udtrykke og formidle information om de opnåede resultater.

Umiddelbart synes den eksisterende 13-skala og anvendelsen af den ikke at leve op til disse krav, skønt det har været hensigten.

En ændret eller ny skala skal bedre kunne udtrykke bedømmelsen som følge af en absolut vurdering af præstationer og resultater i forhold til de faglige mål, dvs. udtrykke graden af målopfyldelse - det er nødvendigt for en resultat- og kvalitetsbetragtning (output). En ændret eller ny skala skal derfor ikke som den nuværende 13-skala have et middelniveau eller bruge tilsvarende relationsorienterede termer, men derimod være egnet til at udtrykke hvor "god, mindre god, dårlig eller ringe" en målopfyldelse, der konkret er tale om.

Som et led i semester- og afgangsbedømmelserne i arkitektuddannelsen, designuddannelsen og kunsthåndværkeruddannelsen (Glas- og Keramikskolen på Bornholm) indføres som en forsøgsordning for de kunstneriske uddannelser en syvpunkts karakterskala, med karaktererne: A, B, C, D, E, FX og F, der følger principperne i den internationale ECTS-skala (European Credit Transfer System). Bedømmelserne baseres på en relativ vurdering af de studerende i forhold til en normalfordeling. Skalaen vurderes at være mere velegnet til bedømmelse inden for de kunstneriske uddannelser end en absolut vurdering efter 13-skalaen.

Inden for erhvervsuddannelserne og inden for de videregående uddannelser foretages visse bedømmelser efter skalaen Bestået/Ikke bestået eller Godkendt/Ikke godkendt.

Der er ikke noget klart billede, men det kan konstateres, at 13-skalaen ikke i alle tilfælde betragtes som tilstrækkelig egnet og funktionel i forhold til de faglige og pædagogiske behov.

De videre overvejelser om mulighederne for at modernisere den danske karakterskala vil inddrage internationale erfaringer, herunder blandt andet med henblik på at forbedre sammenlignelighed og anvendelighed i internationale sammenhænge. Det må indgå, at der fra udenlandske uddannelsesinstitutioner undertiden ønskes en angivelse af den studerendes relative placering inden for et segment.

Med henblik på at sikre sammenlignelige eksamensbeviser med international anvendelighed, og i overensstemmelse med målsætningerne i Bologna-erklæringen, indarbejdes ECTSpoint i alle uddannelsernes studieordninger inden for Kulturministeriets område, sådan som det også er indført ved de videregående uddannelser under Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling og Undervisningsministeriet. Som bilag til afgangsbeviserne skal skolerne fremover udstede et engelsksproget Diploma Supplement i overensstemmelse med EU-kommissionens, Europarådets og UNESCO's standardmodel. Et Diploma Supplement beskriver uddannelsernes faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om skolen og dens placering i det danske uddannelsessystem. Den studerende kan ligeledes forlange at få sit bevis udfærdiget på engelsk.

Denne side indgår i publikationen "Modernisering af prøver, eksamener og karakterer" som kapitel 4 af 6
© Undervisningsministeriet 2004