Behovet for modernisering

Oplægget dækker over mange forskellige uddannelser. Det skal bemærkes, at udgangspunktet er uensartet, og at der er forskellige behov forskellige steder i uddannelsessystemet. Prøve- og eksamenssystemerne er i dag karakteriseret ved en høj grad af stabilitet, der først og fremmest må tilskrives en udbredt faglig konsensus. Samtidig er det også karakteristisk, at der er udtalte forskelle med hensyn til forvaltningen af prøveformer og bedømmelsesmetoder, navnlig mellem almene og erhvervsrettede uddannelser.

I de senere år er der sket et skifte på internationalt plan i uddannelsespolitikken. Fokus er skiftet fra udelukkende at handle om basale faglige kundskaber og færdigheder til i højere grad at inddrage erhvervede kompetencer. I OECD og EUsammenhænge taler man om en bevægelse fra "basic skills" i retning mod "key competences" - dog ikke som et enten/eller, men som et både/og.

Dette skift i fokus for uddannelserne er også slået igennem i Danmark på en række uddannelsesområder. Her ses det som en overgang fra stram indholdsstyring af uddannelserne til målstyring, hvor der i målene for uddannelsen også indgår kompetencemål.

Mens der har været en betydelig udvikling på indholdssiden, har der ikke været tilsvarende overvejelser på prøve- og eksamenssiden. Skiftet fra indholdsstyring til målstyring har som konsekvens, at det nuværende prøve- og eksamenssystem må ses efter i sømmene og moderniseres.

Der skal stadig være fokus på basale faglige kundskaber og færdigheder. I den samlede eksamen skal der derfor indgå en så bred sammensætning af prøver som muligt, så eksamen giver et klart billede af erhvervede kundskaber, færdigheder og kompetencer i forhold til uddannelsens overordnede mål.

Der er behov for at udvide spektret af eksisterende prøveformer, så det omfatter prøveformer, der kan dokumentere erhvervelsen af nøglekompetencer og dermed opfyldelse af uddannelsens overordnede mål.

Der er behov for at sikre, at bedømmelsen tager udgangspunkt i en absolut vurdering. Karaktererne for den enkelte eksaminand skal udtrykke, i hvor høj grad de fastsatte mål er opfyldt - uafhængigt af de øvrige eksaminanders præstationer. Samtidig skal det sikres, at bestræbelsen på at gennemføre absolutte vurderinger ikke fører til, at målene for uddannelsen indskrænkes til kun at omfatte mål, hvor en absolut vurdering er enkel at gennemføre.

Nødvendigheden af anvendelse af censorer til sikring af pålideligheden og troværdigheden af prøveresultaterne må revurderes, i takt med at nye prøveformer indføres. Prøver, der udelukkende tester basale faglige færdigheder og kundskaber (monodimensionelle prøver), vil ofte kunne gennemføres ved brug af it og uden brug af censorer. Der vil således kunne flyttes ressourcer fra disse prøveformer til nye (polydimensionelle) prøveformer, der tester uddannelsens overordnede, ikkeenkeltfaglige mål.

For at sikre prøve- og eksamenssystemerne den fornødne robusthed under en større offentlighed om uddannelsesinstitutionernes resultater og kvalitet er det vigtigt at styrke de mekanismer, som kan medvirke til at modstå eventuelle pres. Censorinstitutionen bør i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, opnå uafhængighed af den uddannelsesinstitution, der afholder eksamen.

Samtidig med at prøve- og eksamenssystemet moderniseres, er der behov for at revidere den måde, hvorpå bedømmelsen af en prøve kommer til udtryk - først og fremmest karaktergivning. Dels må det overvejes, om der skal indføres karakterer på områder, hvor der ikke er tradition for at give karakterer, og dels må de grundlæggende principper for karaktergivning undersøges nærmere.

Disse ændrede principper i forbindelse med karaktergivning fører naturligt til spørgsmålet, om den anvendte karakterskala (oftest 13-skalaen) er den bedst egnede.

Denne side indgår i publikationen "Modernisering af prøver, eksamener og karakterer" som kapitel 2 af 6
© Undervisningsministeriet 2004