3 Vejledningsreformens møde med og betydning for erhvervsskolernes nuværende vejledning

Hvilken vejledning skal erhvervsskolen tilbyde?

Skolerne skal fokusere på gennemførelsesvejledningen og samtidig bidrage med at skabe en sammenhæng i vejledningen, sådan at elever på erhvervsskolerne oplever, at den vejledning, de modtager, understøtter deres fortsatte vej gennem uddannelse.

Vejledning om valg af uddannelse før og efter gennemførelse af en ungdomsuddannelse hører med andre ord ikke til vejledningstilbuddet på den enkelte uddannelsesinstitution.

Alligevel er der grund til at overveje, hvordan afgrænsningen mellem overgangsvejledning og gennemførelsesvejledning på erhvervsskolen skal fastsættes. Den viden, der knytter sig til at vejlede om valg af en ønsket/mulig uddannelse, er ofte stærkt afhængig af faktuel viden om, hvad der skal til for at gennemføre den givne uddannelse. Hvis overgangsvejledningen mister denne indsigt eller bliver frataget muligheden for at erhverve den, mister overgangsvejledningen kvalitet og relevans. På samme måde vil gennemførelsesvejledningen miste evne og operationalitet, hvis ikke vejlederen har overblik over muligheder og barrierer ved eventuelle omvalg eller fravalg.

Derfor er vores hovedsynspunkt, at gennemførelsesvejledning må have en forbindelse med den indslusningsvejledning, der har ført til uddannelsesvalget, og til den udslusningsvejledning, der ligger efter uddannelsesforløbet, hvad enten dette er afsluttet eller afbrudt.

For erhvervsskolerne kan det beskrives som tre vejledningsfelter, som skolen må forholde sig til:

1. Overgangsvejledning/indslusning til erhvervsskolens uddannelsesmuligheder.
2. Gennemførelsesvejledning på erhvervsskolen.
3. Overgangsvejledning/udslusning fra erhvervsskolens uddannelsesforløb.

I det følgende rejses en række spørgsmål, som skolerne bør forholde sig til i forhold til den ændrede ansvars- og opgavefordeling. Spørgsmålene knytter sig til en række centrale vejledningsaktiviteter, som hidtil har været naturlige og nødvendige, for at skolerne har kunnet tilbyde relevant vejledning. Disse aktiviteters mål må fortsat sikres, og det er vigtigt, at erhvervsskolerne forholder sig til, hvordan de kan bidrage til, at målene med aktiviteterne fortsat forfølges i samarbejdet med UU og Studievalg.

Overgangsvejledning og indslusning til erhvervsskolen

Ansvaret ligger entydigt hos UU. Opgaven løses af UU eller som rekvireret ydelse fra erhvervsskolen. Det kræver under alle omstændigheder et samarbejde mellem UU og ungdomsuddannelserne i regionen at få løst vejledningsopgaven. Når ansvaret er placeret i UU betyder det ikke, at vejledere fra ungdomsuddannelserne kobles fra. Tværtimod er der en forpligtelse til, at overgangsvejledning finder sted i et samarbejde mellem UU og ungdomsuddannelserne. Uden et sådant samarbejde vil vejledningen ikke få den nødvendige forankring i både det afgivende og det modtagende system, og en sådan forankring anser vi som en forudsætning for en kvalificeret vejledning.

Erhvervsskolerne må derfor overveje, hvordan der kan samarbejdes med UU for at sikre, at vejledningstilbuddet hos UU er opdateret og giver potentielle elever det bedst mulige valggrundlag. Det stiller det krav til erhvervsskolernes vejledning, at den er i stand til at indgå på forskellige måder i den samlede vejledning. Det fremtidige scenarium vil være, at nogle vejledere fra ungdomsuddannelserne er ansat i UU og herigennem bidrager til sammenhæng i vejledningen. Erhvervsskolerne må beslutte, hvordan de bedst muligt kan bidrage til at sikre en optimal vejledning. Hvilke ydelser skal erhvervsskolernes vejledere levere? Konkrete aftaler om samarbejde er nødvendige, sådan at vejledningen set fra en ungevinkel ikke fremstår som fragmenteret og usammenhængende. Et helhedssyn med den unge i centrum er en vigtig målsætning.

Erhvervsskolerne må overveje, hvordan deres vejledere fortsat kvalificerer sig til at samarbejde om og levere sådanne ydelser. Efteruddannelse, deltagelse i konferencer mv. må indgå i en sådan strategi. Konkret er der en række centrale aktiviteter i skolernes hidtidige vejledningspraksis, som med vejledningsreformen placeres uden for erhvervsskolens ansvar, men som samtidigt fordrer erhvervsskolens aktive bidrag eller afgrænsning.

Brobygning, præsentationskurser og andre vejledningsaktiviteter

Der er mange typer aktiviteter, som har til formål at orientere om og præsentere uddannelserne på erhvervsskolerne. I dag finder der et samarbejde sted, et samarbejde, der nu skal føres over i nye rammer. Hvordan skal aktiviteterne tilrettelægges fremover? Hvilken rolle spiller skolens egen vejledning i forhold til disse? Mange af aktiviteterne vil fortsat have betydning og skulle udvikles, kvalificeres og måske målrettes i højere grad, end det er tilfældet i dag. Her tænker vi på brobygning og præsentationskurser som de aktiviteter, der giver eleverne i grundskolen mulighed for at opleve uddannelsesmiljøet og uddannelsernes indhold på tæt hold. Måske skal konceptet revurderes, så effekten bliver større og mere målrettet de elever, der har et særligt behov for vejledning og afklaring. Præsentationskurser og brobygning kan bidrage til at mindske frafaldet i erhvervsuddannelserne. Her er der en stor samarbejdsopgave med de nye UU-centre, hvor et sådant samarbejde nærmest er en forudsætning for disse aktiviteters succes.

Informationsvejledning

Den vejledning, som knytter sig til at informere ud af huset om uddannelsesmuligheder mv., bør også revurderes. Hvordan skal den finde sted fremover? Skal der ske ændringer her? Erhvervsskolerne vil fortsat informere om egne uddannelser, og der vil stadig komme henvendelser fra unge og voksne, der ønsker at vide mere om erhvervsskolernes uddannelsesmuligheder.

Med etableringen af UU vil nye initiativer udgå herfra, og informationsindsatsen bliver en del af den samlede overgangsvejledning. Men der vil blive tale om samarbejdsrelationer, hvor erhvervsskolens vejledning skal se sig selv som en del af den samlede vejledning i et givet lokalområde. Det vil derfor være nødvendigt konkret at se nærmere på skolens websted og de informationer, der ligger her. Hvordan fungerer de, og hvordan "spiller de sammen" med den nye form for overgangsvejledning, der udvikles via UU. Skolernes egne informationsmaterialer skal måske nytænkes. De mange henvendelser, der kommer via e-mail og personligt fremmøde, hvordan skal det prioriteres, og skal der være en arbejdsdeling mellem erhvervsskolen og UU på bestemte områder? Der er ingen tvivl om, at erhvervsskolerne fortsat vil informere om egne uddannelser, og at der vil være henvendelser direkte til den enkelte skole, som skolen skal besvare.

Vejledningsportalen

Med etablering af uddannelsesguiden, www.ug.dk, er der stillet et redskab til rådighed for de mange, der er i stand til selv at hente informationer uden yderligere vejledning. Andre har brug for mere "håndholdt" vejledning. Hvordan kan vejledningen målrettes de forskellige grupper, der har brug for information om uddannelse eller erhverv? Skal der laves introduktionskurser, der gør elever i stand til at anvende portalen? Skal der være åbne tilbud, som elever kan benytte, og hvor vejledere med særlig indsigt kan bistå med råd og vejledning? Hvem kan henvises til "selvvejledning" på portalen, og hvad bliver vejledernes rolle og funktion i relation til at arbejde med portalen?

Skal vejledere besidde en særlig it-pædagogik for at give brugere en optimal støtte og vejledning i brug af portalen? Det er et særligt udviklingsområde for vejledere at understøtte brugen af portalen, og det er relevant at integrere brug af portalen i den daglige uddannelses- og erhvervsvejledning.

Vejledningssøgende, som kommer "ind fra gaden"

Vil der ske ændringer i måden at vejlede eksterne brugere? Skal skolerne bevare det samme serviceniveau? Skal vejledningen organiseres anderledes? Umiddelbart vil skolerne have en egeninteresse i at bevare serviceniveauet over for udefrakommende henvendelser. Man kan sige, at den særlige ekspertise og kompetence, erhvervsskolerne og deres vejledning repræsenterer, vil være interessant for flere målgrupper.

Man kan på erhvervsskolen få mere konkret information og vejledning om enkelte uddannelser, hvis det er nødvendigt. Det vil være vigtigt her at opfatte sig som en del af et sammenhængende vejledningssystem med den arbejdsdeling og de særlige kompetencer, der er til stede. Skal der være åbent for alle personlige henvendelser, eller skal der ske en slags visitering og sortering af henvendelser?

Hvad kan klares via telefon og e-mail?

Stadig flere benytter muligheden for at stille spørgsmål om uddannelse via e-mail. Skal der i forbindelse med ændringerne inden for vejledningen tænkes i nye baner? Det vil være nødvendigt at være åben og proaktiv i forhold til at ville løse de opgaver, der falder naturligt inden for de enkelte uddannelsesområder. Efter etableringen af de nye vejledningscentre vil der stadig være et behov for at henvende sig direkte til skolen (eller via henvisning fra et vejledningscenter eller andet sted), fordi de særlige kompetencer og den særlige tætte indsigt, som vejledere på erhvervsskolen besidder, ikke altid vil kunne erstattes af informationer på portalen eller via de nye centre. I den sammenhæng har erhvervsskolerne særlige kompetencer. Skolerne kan så vælge at nedprioritere den form for vejledning ud fra en ressourcemæssig betragtning, men det vil næppe være en hensigtsmæssig strategi.

Gennemførelsesvejledning

Med vejledningsreformen er ansvaret for vejledningen som tidligere nævnt blevet delt mellem de nye centre på begge sider af ungdomsuddannelserne (UU og Studievalg) og uddannelsesinstitutionerne, som skal tage sig af den vejledning, der har at gøre med gennemførelse af uddannelse.

Nedenfor er opridset nogle punkter for gennemførelsesvejledningen:

• Ansvaret ligger hos den enkelte uddannelsesinstitution.
• Opgaven skal løses af den enkelte uddannelsesinstitution.
• Kræver internt samarbejde.
• Erhvervsskolen skal tilrettelægge og gennemføre den konkrete vejledning.
• Erhvervsskolen skal sørge for, at vejlederne har de nødvendige kompetencer.
• Samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, Studievalg og andre relevante aktører.

Som en del af erhvervsskolernes vejledning, skal der identificeres nogle centrale aktiviteter. Hvilke kan styrkes? Hvilke skal ske i samarbejde med UU og Studievalg? Hvilke skal nedprioriteres eller flyttes?

Gennemførelsesvejledning skal ses i sammenhæng med elevernes generelle trivsel i uddannelsen på skolen. Har vi modtaget eleverne godt nok? Har vi afstemt deres forventninger med skolens muligheder? Kender eleverne konsekvenserne af deres valg af uddannelse? Stopper vi op en gang imellem og evaluerer hele elevens situation? Har vi sikret, at eleverne er bekendt med alle de muligheder, de har? Følger vi godt nok op på de signaler, vi ser, når eleverne ikke trives godt?

Anbefalinger til at målsætte, tilrettelægge og udføre vejledning

I det følgende er identificeret en række centrale felter, der bør medgå i skolernes arbejde med at fastlægge og kvalitetssikre vejledningen:

• Elevens personlige uddannelsesplan med dens intention om både at skabe overblik og give refleksion skal være omdrejningspunkt.
• Der skal være en dialog mellem vejleder, kontaktlærer og faglærer med henblik på at kunne foretage en realkompetencevurdering.
• Elever skal kunne sætte sig mål og foretage hensigtsmæssige valg i forhold til uddannelsen og i forhold til ønsker om fremtidig arbejde.
• Eleverne skal udfordres på deres handlinger og disses perspektiver, ikke blot for læringsmålene i det konkrete forløb, men for egen personlig udvikling.
• Eleverne skal udfordres i deres valg for at kvalificere disse og for at have mulighed for at perspektivere uddannelsesforløbet til job, karriere og personlig udvikling.
• Elever, som trives dårligt under uddannelsen, skal have en særlig opmærksomhed.
• Vejlederne skal kunne føre de vanskelige samtaler med elever og have mulighed for efterfølgende supervision.
• Vejledere skal kunne vejlede elever, som har særlig behov for vejledning. Der er her tale om forskellige elevkategorier, og det er vigtigt have en fælles forståelse af, hvem den omfatter.
• Vejledere bør være meget proaktive i forhold til at udføre vejledning. De skal ikke sidde i kontoret og vente på at blive brugt.
• Vejledning i forbindelse med praktikdelene af hovedforløb skal styrkes.
• Det er vigtigt at have god forældrekontakt. Det gælder i al almindelighed og i særlig grad i forbindelse med uddannelsesstart og i situationer, hvor der opstår problemer.

Nedenfor er en række mere udfoldede overvejelser over aktiviteter, der hører ind under gennemførelsesvejledning, og som den enkelte skole bør diskutere tilrettelæggelse og udførelse af.

Frafald

Frafald er her defineret som det afbrud af uddannelse, hvor elever forlader skolen uden at have valgt nogen anden uddannelse eller arbejde. Det kan være et problem at få fat i alle elever, der afbryder deres uddannelse. Årsagerne, til at elever afbryder deres uddannelse, kan være mange. Skuffede forventninger, at uddannelsen er anderledes, end de havde regnet med, personlige problemer, for meget fravær og faglige problemer er typiske årsager. Nogle af de her nævnte årsager kan være afledte af dybereliggende forhold, som kan være vanskelige at kende uden mere indgående vejledning. Der er ofte tale om en kombination af flere forhold, der tilsammen medfører et afbrud. Det er derfor vigtigt løbende af foretage undersøgelser af årsager til frafald for at finde måder at tackle det på og udvikle strategier.

Eleverne skal tages alvorligt. Det er vigtigt at skabe interesse for deres valg og give dem mulighed for at lære skolen og uddannelsen at kende. Det er vigtigt, at eleverne lærer at arbejde hen imod deres egne uddannelsesmål. Et vel tilrettelagt afklaringsforløb kan være en god investering for nogle af de elever, som ellers vælger at droppe uddannelsen. Andre har brug for hurtigt at møde erhvervet i alle dets facetter uden for meget introduktion og "snusen rundt". Udgangspunktet er, at eleverne tages alvorligt, og at deres mål med at gå på skolen forfølges i den konkrete tilrettelæggelse. Her er arbejdet med den personlige uddannelsesplan vigtigt.

Det er vigtigt at kende årsagerne til frafald på egen skole. Systematisk evaluering er nødvendig gennem hele uddannelsesforløbet. Det er ikke nok at evaluere, når skaden er sket. Det er endvidere nødvendigt at inddrage UU i vejledningen af de elever, der ønsker sig en anden uddannelse, så det ikke alene er erhvervsskolens vejledere, som skal klare dette. Netop i sådanne tilfælde skal UU's særlige kompetence og vejledningsfaglighed bringes i spil.

For meget fravær er ofte tegn på utilfredshed og problemer - ofte med afbrud af uddannelse som konsekvens, hvis der ikke bliver grebet ind. Derfor er det vigtigt at have nogle procedurer og aftaler i forhold til elevfravær, så signalerne bliver opfanget, og der bliver handlet.

Udslusningsvejledning til videregående uddannelse og erhverv

Ansvaret for den vejledning, der retter sig imod videregående uddannelse og erhverv ligger hos Studievalg. Igen er det vigtigt, at den vejledning, der retter sig imod videregående uddannelse og erhverv, kan finde sted i et samarbejde mellem forskellige aktører. At Studievalg har ansvaret for denne vejledning er ikke ensbetydende med, at den institutionsbaserede vejledning har udspillet sin rolle i forhold til det videre perspektiv. Der skal stadig være en sammenhæng i den vejledning, som tilbydes, og set fra elevsynspunkt er det afgørende, at en sådan sammenhæng er til stede.

Erhvervsskolerne må overveje, hvordan der kan samarbejdes med de regionale vejledningscentre for at sikre, at de uddannelses- og studiekompetencer, der arbejdes med under den enkelte uddannelse, modsvarer de betingelser og krav, der ligger i det fremtidige erhverv eller i en eventuel videregående uddannelse.

Erhvervsskolerne må overveje, hvordan gennemførelsesvejledningen hænger sammen med den mere udadrettede vejledning, som rækker ud mod det efterfølgende forløb. Der ligger en slags fornuftsægteskab i de to vinkler på vejledningen, som begge har til formål at få eleven igennem sit uddannelsesforløb med et videre perspektiv nemlig job eller videre uddannelse. Styrken i at have vejledere tilstede på erhvervsskolen i det daglige er, at elever kan få den støtte og vejledning, som de har brug for i relation til deres uddannelsesforløb, og at eleverne endvidere kan trække på vejlederne i forhold til deres videre planer med uddannelsen. Set fra en vejledervinkel er der således tale om en arbejdsdeling, hvor vejlederne, som er ansat i Studievalg, besidder nogle særlige kompetencer i forhold til at vejlede om de muligheder, der ligger efter endt ungdomsuddannelse, mens vejlederne på uddannelsesstederne besidder en særlig indsigt i den pågældende uddannelse eller i uddannelsesområdet og samtidig har et større kendskab til de konkrete elevforudsætninger.

Vejlederne på institutionen skal sørge for, at eleverne kommer helskindede igennem deres ungdomsuddannelse, mens vejlederne i det regionale vejledningscenter skal sørge for, at der ligger nogle gangbare stier på den anden side af flodbredden. Begge former for vejledning er nødvendige og må arbejde sammen. Måden, samarbejdet skal finde sted på, må så aftales konkret.

Erhvervsskolen må overveje, hvordan den løbende opkvalificering af vejlederne på disse felter skal foregå. Det vil også her være naturligt, at der i et geografisk område bliver en fælles forståelse for de særlige efteruddannelsesbehov, der knytter sig til de forskellige funktioner, vejlederne har på uddannelsesstederne.

Gennemførelsesvejledningen indebærer, at eleverne trænes i at benytte Studievalgs tilbud og portalen, mens de er under uddannelse. Eleverne må have "...udbytte af uddannelsen med hensyn til .... at udvikle evne til at træffe valg... ", som det står i formålet i bekendtgørelsen om gennemførelsesvejledning. Hvis Studievalg blot bliver en levende portal, og erhvervsskolen erstatter eller reducerer sin udslusningsaktivitet med en henvisning til Studievalg, risikerer eleverne at mangle forudsætninger for at anvende informationerne, og Studievalg vil ikke have mange muligheder for at udfordre de elever, der søger afklaring om erhverv eller videregående uddannelse.

Erhvervsskolen bør derfor i samarbejde med Studievalg sikre, at den unge udfordres og dermed afklares i forhold til sine mål efter endt ungdomsuddannelse.

Denne side indgår i publikationen "Vejledning på erhvervsskolerne efter vejledningsreformen" som kapitel 3 af 6
© Undervisningsministeriet 2004