Vejledning på erhvervsskolerne efter vejledningsreformen - 4 Cases

4 Cases - eksempler på gennemførelsesvejledning

I det følgende er beskrevet forskellige konkrete cases, som sætter vejledningen i fokus. Eksemplerne er taget fra de deltagende skoler i udviklingsprojektet og en enkelt fra et alment gymnasium. Eksemplerne har til formål at sætte lys på de forskellige problemstillinger, der knytter sig til vejledning og den nye struktur og arbejdsdeling inden for vejledningsområdet.

Elev på en erhvervsskole - vejledning i grundforløb, hovedforløb og erhvervsgymnasiale forløb

Case 1 - Marie vil være bager

Marie er elev i indgangen Fra jord til bord. Hun vil gerne være bager. Af sin kontaktlærer bliver hun henvist til skolens læseværksted, fordi hun ved opstarten gør opmærksom på, at hun har problemer med at læse. Læseværkstedet visiterer og tester med henblik på at søge specialpædagogisk støtte og give læseundervisning.

Denne visitation og test viser, at Maries problemer er mere komplekse og kræver hjælp, støtte og vejledning til mere end blot hendes læseproblemer.

For det første viser visitationen og testen, at Marie har svære læseproblemer. Hun har svært ved at læse selv almindelige, korte ord. Hun har svært ved at følge sammenhængen i en tekst og hendes læseforståelse er derfor dårlig, selv ved små korte tekster. Hun vil have svært ved at bruge læsning i forbindelse med undervisningen. Selv ved korte tekster, som fx opskrifter, vil hun være afhængig af hjælp eller hjælpemidler.

For det andet viser det sig ved samtalen, at Marie også har det svært fagligt med matematik og specielt engelsk, hvor hun er på et begynderniveau.

For det tredje viser det sig ved at spørge til Maries baggrund og private situation, at der også her er ting, som bør indgå i billedet af Marie.

Det viser sig, at Maries mor er førtidspensionist, og faderen er arbejdsløs. Marie har allerede i de mindre klasser modtaget specialundervisning og er senere blevet flyttet til specialklasse. Adspurgt, hvorfor hun vil være bager, svarer hun, at hun i forbindelse med skolen har haft et "job" ved en bager, hvor hun lavede romkugler, og det kunne hun godt lide, så hun vil godt være bager.

Samlet tegner der sig et billede af Marie, der fortæller, at ordblindhed ikke er årsagen til hendes problemer, men at det snarere er en blanding af sociale, personlige og indlæringsmæssige problemer.

Der bør selvfølgelig være nogle overvejelser om, hvad man kan gøre, så Marie får de bedste muligheder for at gennemføre en uddannelse eller få nogle kompetencer, der gør hende til en god medarbejder inden for det erhverv, som hun ønsker sig - her bager. Samtidig kan man overveje, hvordan man kan inddrage hele hendes livsomstændigheder i den vejledning, som hun bør modtage, hvis hun skal uddanne sig og finde en plads på arbejdsmarkedet.

Hvem skal tage ansvaret på erhvervsskolen og tage hånd om Marie og de besværligheder, som hun med garanti vil møde. Hvordan kan man lave et samarbejde, så alle involverede taler sammen og ikke bare kaster bolden videre, fordi der her er en elev, som kræver ekstra tid og opmærksomhed.

Marie er selv til en vis grad bevidst om sin situation. Hun opsøger hjælp i lektiecafeen på skolen og får hjælp. Hun er ivrig efter at lære med sine hjælpemidler. Der er opbakning og omsorg hjemmefra. Så alt i alt er der nogle muligheder at arbejde med.

Grundforløbet er lagt sådan an, at alle elever forventes at gennemføre det på 20 uger. Det vil sige, at der ikke er planlagt individuelle eller fleksible forløb, hvor Marie eller andre kan få mulighed for at udvikle sig fagligt i f.eks. engelsk og måske få mere tid til at nå igennem alle de fag, som skal gennemføres i grundforløbet.

Som uddannelses- og erhvervsvejleder kan man i tilfælde som Maries komme i tvivl om, hvorvidt man skal blande sig i den individuelle uddannelsesplanlægning. Det er imidlertid vores overbevisning, at vejledningen med fordel kan støtte op om kontaktlæreren og være med til at sikre, at Marie, som eksempel, opnår bedre muligheder for at gennemføre et uddannelsesforløb, der er tilpasset hende, og dermed også medvirke til at reducere risikoen for eventuelt frafald.

Endvidere vil vejledningen have gode muligheder for at byde ind med de kvalifikationer og kompetencer, der er tilknyttet denne. Vejledningen kan være med til at følge op om elever, som i eksemplet med Marie, og medvirke til at forebygge eventuelle uddannelsesmæssige og personlige problemstillinger.

Vi tror på, at udbygget, formelt og uformelt samarbejde mellem kontaktlærerne og vejlederne vil være både hensigtsmæssigt og nødvendigt for at sikre, at intentionerne for individuelt tilpassede uddannelsesforløb skal have en reel mulighed for at blive realiseret.

Case 2 - Hhx-elev, som har valgt forkert

Adam går i 1. år af hhx. Han har meget fravær allerede i løbet af efteråret, og ved en samtale med uddannelses- og erhvervsvejlederen fortæller han selv, at fraværet skyldes hans manglende interesse for de erhvervsfaglige fag og hans store interesse for at spille musik. Han (og hans mor, som vejlederen har kontakt med telefonisk) er dog godt klar over, at det er vigtigt med en uddannelse, og at Adam sandsynligvis ikke vil kunne skabe sig en levevej via musikken. Adam beslutter sig derfor for at "komme hver dag hver time". Det viser sig dog i løbet af ret kort tid, at han ikke kan leve op til sit mål.

Uddannelses- og erhvervsvejlederen på handelsskolen kontakter derfor Ungdommens Uddannelsesvejledning. En vejleder derfra indkalder Adam til en samtale med baggrund i oplysninger fra handelsskolen. Resultatet er, at Adam melder sig til hf, hvor fagrækken passer bedre til Adams interesser, bl.a. kan han få musik. Derefter bliver Adam meldt ud af hhx.

Eksemplet viser, hvordan der kan samarbejdes på tværs om en konkret elev, og hvordan erhvervsskolen kan samarbejde med UU.

Case 3 - Hhx-elev med personlige og faglige problemer

Layla er en velbegavet pige, hvis forældre kommer fra Iran. Hun har dog faglige problemer i matematik. De personlige problemer bunder dels i, at hun lider af epilepsi, og dels i, at hendes far ikke kan acceptere hendes opførsel. Han synes, hun er "for dansk". Det sidste giver også problemer i og uden for skolen i forhold til visse "kammerater", som sladrer om hende. (Hun opfører sig - set med danske øjne - ganske anstændigt.)

I løbet af 1. år af hhx har Layla pga. sin epilepsi så meget fravær, at hun må gå 1. år om. Det taler hun meget med sin uddannelses- og erhvervsvejleder om. Det motiverer hende, at hendes 2. år i 1. hhx bliver med nye lærere i de fag, hvor hun selv ønsker det.

Anden gang hun går i 1. år af hhx, går det meget bedre, og hun er ved godt mod ved starten af 2. år. Her får hun imidlertid problemer med matematikken, dels pga. fravær, og dels fordi matematikken generelt bliver meget sværere. Uddannelses- og erhvervsvejlederen har med Laylas accept informeret matematiklæreren - og de andre lærere - om Laylas særlige forhold (epilepsi). Matematiklæreren foreslår, at Layla bruger lektiecafeen, hvilket viser sig at være en god hjælp. Layla klarer matematikken med to 6-taller og er godt tilfreds.

I løbet af 2. år af hhx, hvor Layla bliver 18 år, tilspidses problemerne med faderen. Han nægter hende adgang til hjemmet. Uddannelses- og erhvervsvejlederen skaber en hurtig kontakt til Laylas kommune, som skaffer Layla en ungdomsbolig med kort varsel. Imidlertid viser det sig alligevel ikke at være nogen god løsning, da der bliver sladret meget om hende, og sladderen går videre til hendes far. Uddannelses- og erhvervsvejlederen træder til igen og hjælper Layla med at finde et værelse i en kommune et stykke fra skolen. Det giver Layla nogen ro.

Under hele forløbet - også i 3. år af hhx - har uddannelses- og erhvervsvejlederen regelmæssige samtaler med Layla, samtaler som får Layla til at holde modet oppe. Uddannelses- og erhvervsvejlederen anbefaler dog også kontakt til skolens psykolog, som Layla er hos et par gange.

Laylas fraværsprocent er næsten konstant for høj, dels på grund af hendes sygdom og dels på grund hendes personlige problemer med faderen. Uddannelses- og erhvervsvejlederens vedholdende kontakt til uddannelseschefen betyder dog, at man holder hånden over Layla.

Layla afslutter hhx med et pænt resultat og med oplevelsen af en personlig sejr.

Eksemplet viser, hvordan en god gennemførelsesvejledning bidrager til, at elever ikke falder fra, men får den nødvendige støtte til at gennemføre uddannelse.

Case 4 - Jens er ved at afbryde sin uddannelse i hovedforløb

Jens er i lære som godschauffør. Han har gennemført grundforløb på teknisk skole og er startet i praktik i en vognmandsvirksomhed. Jens er nu nået til "chauffør 2", hvor han bl.a. er i gang med at gennemføre sit kørekort til anhænger, krancertifikat og en række andre fag. Han har knap 11/2 år tilbage af sin uddannelse.

Jens er meget, meget glad for sin praktikvirksomhed og har i forskellige sammenhænge fået hjælp, når det har knebet, både med penge til transport, når han er på skole, og med lidt lektiehjælp fra en kollega, som har gennemført uddannelsen.

Jens er nu kommet dertil, hvor han næsten ikke magter undervisningen længere. Han synes, det er så svært at forstå - bremser, hydraulik, kranens løfteevne, og de hersens køre- og hviletider - hvordan skal alt det nogensinde komme til at hænge fast.......

Jens er 19 år, og han er ofte ukoncentreret i undervisningen. En dag bliver det hele for meget for Jens. Han krakelerer, og kontaktlæreren tager en samtale med ham. Jens har gennem nogen tid haft svært ved at koncentrere sig i timerne. Konsekvensen kan blive, at han ikke kan gennemføre den nuværende skoleperiode og måske heller ikke resten af uddannelsen.

Jens har mistet troen på, at han kan gennemføre uddannelsen. Han havde håbet på, at det ville gå ham bedre end sine forældre, men det ser ud som om, det ikke vil lykkes for ham. Jens har mange pligter hjemme med at skulle passe små søskende og andre praktiske gøremål.

Jens og kontaktlæreren går sammen til vejlederen for at lade ham "overtage" vejledningen.

Kontaktlæreren sætter vejlederen ind i, hvad sagen drejer sig om, og beder ham hjælpe Jens videre herfra.

De drøfter muligheden for, at Jens flytter på skolehjem og eventuelt skifter uddannelse.

De bliver enige om, at Jens skal kontakte det lokale UU for at få vejledning. Baggrunden er et ønske, Jens har, om måske at ville noget andet end at fortsætte på teknisk skole, og for at få drøftet hele Jens' situation grundigt igennem.

Ovenstående case giver anledning til at diskutere samspillet mellem erhvervsskolens vejledning og UU's vejledning.

Skal UU inddrages, når det drejer sig om unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse og ønsker at skifte uddannelse?
Hvilken rolle spiller UU i forhold til et muligt frafald? Her kan man sige, at frafald er et problem, som skal takles på erhvervsskolen med den indsats, som måtte være hensigtsmæssig, men også af UU, fordi det bliver et UU-ansvar at følge op, når elever er faldet fra og ikke mere er omfattet af vejledningen på erhvervsskolen. Det vil derfor være en god idé at udvikle strategier mod frafald i et samarbejde mellem erhvervsskolens vejledere og UU.

Case 5 - Kim kommer uanmeldt til vejlederen

Kim dukker uanmeldt op hos en vejleder på en erhvervsskole i november 2004. Kim er 19 år og har afsluttet sit 9. skoleår i folkeskolen. Derefter har han påbegyndt grundforløb to gange uden at fuldføre nogen af dem. Indimellem har han haft lidt løst arbejde og lidt arbejdsløshed.

På spørgsmålet, om han har talt med en vejleder før det seneste ophør i oktober 2004, svarer han, at han ikke lige havde lyst til at komme på skolen igen og tale med nogen (det var vist noget med en del fravær og problemer før det endelige stop), og at uddannelsen alligevel ikke var noget for ham. Kim antyder, at det nok også ville være bedst, hvis han kunne flytte hjemmefra, men det er jo et problem med pengene.

Hvad skal vejlederen på erhvervsskolen nu gøre?

Afdække Kim uddannelsesønsker?
Afdække baggrunde for de tidligere afbrud?
Informere om egen erhvervsskoles tilbud?
Informere om dispensationsmuligheder som udeboende for en 19-årig?
Udlevere brochurer?
Henvise til vejledningsportalen?
Henvise Kim til UU?

Hvad er erhvervsskolens rolle over for vejledning af unge under 25 år, når de dukker op hos en vejleder uden at være tilmeldt på erhvervsskolen?

Elev i gymnasiet, vejledning om videregående uddannelser

Et typisk vejledningsforløb i gymnasiet består af en række arrangementer, som afholdes for de gymnasiale uddannelser. Den konkrete gennemførelse af arrangementer og deres placering er aftalt mellem Studievalg og skolen via aftale om årsplan.

Hertil kommer en række tilbud, som tilbydes dels til skolen og dels til den enkelte elev. Disse tilbud vil blive annonceret på Studievalg's websted og i et vist omfang på skolen og direkte ift. eleven.

Elever, der gennemfører et treårigt gymnasialt forløb fra 2004- 2007, vil således møde en vifte af forskellige tilbud. En række af tilbuddene vil alle elever blive konfronteret med, mens andre af tilbuddene vil blive tilvalgt i forskellig grad afhængig af henholdsvis skolens tilrettelægning af undervisningen og elevens valg blandt de forskellige tilbud.

I kort oversigtsform ser arrangementerne således ud fordelt på år.

Arrangementer på skolen og som aftales i årsplanen:

1. år

Orienteringsarrangement og workshop om portalen.
Opfølgningsarrangement på orienteringsarrangementet.

2. år

Uddannelses- og erhvervsorientering.
Opfølgningsarrangement på uddannelses- og erhvervsorientering.

3. år

Uddannelses- og erhvervsorientering.
Opfølgningsarrangement på uddannelses- og erhvervsorientering.
Orienteringsarrangement og café om ansøgning mv.
Opfølgningsarrangement på orienteringsarrangement om ansøgning mv.

Arrangementer som Studievalg tilbyder, og som skolen/underviserne i alle tre år kan vælge:

Tematiseret holdvejledning.
Besøgstjeneste.

Arrangementer som Studievalg tilbyder, og som kan vælges af eleven i alle tre år:

Individuel vejledning i centret.
Åbent hus.
Åben virksomhed.
Og hertil selvvejledning via den nationale vejledningsportal.

Case 6 - elev i alment gymnasium

Peter bor i Silkeborg. Han starter i en gymnasial uddannelse i august 2004. Det skal her lige nævnes, at denne case i forhold til Studievalgs indsats vil være den samme, uanset om der er tale om alment gymnasium eller erhvervsgymnasium.

1. år 2004/5
Kort efter skolestart får alle elever en kort introduktion til vejledning, både den interne, som skolens vejledere selv står for, Studievalg og portalen www.ug.dk. I november afholdes orienteringsdag på gymnasiet. Der kommer to vejledere fra Studievalg og giver information til 1.g'erne. Eleverne får her en grundig introduktion til www.ug.dk. Og i det hele taget til den vejledning, de kan få, mens de går i gymnasiet.

Vejlederne er engagerede, men Peter synes, at det ligger langt ude i fremtiden at tænke på videreuddannelse og job.

I januar vælger eleverne valgfag. Gymnasievejlederen orienterer om de forskellige muligheder og krav i forhold til optagelseskrav til bestemte uddannelser. Eleverne kan selv hente flere informationer på www.ug.dk, som de kender. De kan også kontakte Studievalg, hvis de har spørgsmål.

2. år 2005/6
Peter ønsker at vide noget om medicinstudiet, som han går og overvejer. Faktisk synes han, medicin lyder spændende. Han klikker på medicin inde på www.ug.dk og får en artikel op. Han bruger lidt tid på at læse om medicinuddannelsen og tilmelder sig et arrangement på skolen for at få mere at vide.

Der orienteres bredt om alle uddannelser i hele landet og om tilhørende erhverv inden for forskellige interesseområder. Efter det fælles oplæg arbejder eleverne i grupper med deres interesseområder. Peter opdager, at der er flere uddannelser inden for området, som lyder interessante. Det tager jo lang tid at blive læge, og måske er jobbet også noget mere krævende, end Peter lige havde regnet med.

Nogle dage efter kommer vejlederne fra Studievalg på skolen. Peter går i matematisk og behøver faktisk ikke mere matematik, hvis han vil holde fast i medicinstudiet, men fordi medicinal-kemi også lyder spændende og for at holde den mulighed åben, vælger Peter at tage matematik på A-niveau og kemi på B-niveau.

I februar har Peters klasse kommunikationstema i dansk. Læreren kender en forfatter, som han inviterer til at undervise om "fortællingen" som begreb. Studievalg har en oversigt over besøgstjenester på sit websted, og her har Journalisthøjskolen også et tilbud. Klassen har et kort undervisningsforløb i journalistisk sprog. Peter synes, det er ok og rart med lidt afveksling. Sidste dag på Journalisthøjskolen fortæller underviseren, at hvis eleverne er interesseret i mere information om journalistuddannelsen, er de velkomne til skolens åbent hus.

Da Peter kommer hjem, sender han en e-mail til Studievalg og spørger om åbent hus-mulighederne i uddannelserne. Dagen efter får han svar med en oversigt over åbent hus-muligheder ved uddannelsessteder i hele landet.

Åbent hus-arrangementet ved medicinstudiet i Århus havde desværre været afholdt to dage før, men han kunne komme på "Studerende for en dag" på medicinal-kemi i Århus. Peter tog ikke af sted. Der var ikke andre, der ville med til Århus den dag.

3. år 2006/7
I oktober er der et uddannelses- og erhvervsorienteringsarrangement. Peter vælger natur og teknikområdet. Peter opdager, at der findes ingeniøruddannelser, hvor man arbejder med noget inden for sundhedssektoren. Det lyder faktisk interessant.

På det opfølgende arrangement to dage efter går Peter ind til vejlederne for at finde ud af, hvordan han kan få mere indsigt i de sundhedsteknologiske uddannelser. Vejlederne fra Studievalg fortæller, at der er stor interesse for det område for tiden, og at man derfor har valgt at lave et særligt temaarrangement om netop disse uddannelser.

Vejlederne fortæller også, at han skal holde øje med åbent hus-arrangementerne både i Århus, Aalborg og på Danmarks Tekniske Universitet. Også virksomheder kan han overveje at besøge.

Arrangementet om de sundhedsteknologiske uddannelser var godt, synes Peter. Det gav indblik i de forskellige uddannelser på forskellige niveauer, forskelle, ligheder, optagelseskrav osv.

I matematik på A-niveau beslutter klassen at lave et statistikprojekt. Via Studievalg får de kontakt med et analysefirma, som er indstillet på at bistå dem med en miniundersøgelse, hvor de kan bruge matematiske modeller. Det er godt at opleve, at matematik kan bruges til andet end bare løsning af ligninger. Og han får samtidig set, hvad cand.merc. og statistikere egentlig laver.

I januar kommer der information fra Studievalg om et arrangement på skolen om optagelse og start på en videregående uddannelse. Her vil være oplæg om ansøgning mv., og der vil være cafeer, hvor man kan spørge om konkrete forhold vedrørende optagelse og studiestart.

Vejlederne fra centret pointerer, at eleverne skal udnytte mulighederne for at besøge uddannelserne ved åbent hus og eventuelt også besøge en virksomhed for at opleve et konkret job.

Peter tager til åbent hus på Aarhus Universitet, og det er en god oplevelse. Det eneste, der ærgrede ham var, at han ikke kunne nå mere end ét besøg. Og at der var så langt til DTU.

Ved udslusningssamtalen med gymnasievejlederen fortæller Peter om sine fremtidsplaner. Foreløbig synes han, at han har nogenlunde styr på, hvad han vil, og at han har fået god vejledning undervejs.

Afslag 2007 I juni - få dage efter dimissionen - søgte Peter optagelse ved lægevidenskab i Århus og Medicin og teknologi på DTU. Han kom ikke ind nogen af stederne. Afslaget kom den 28. juli, og sammen med det fik han en liste over ledige pladser og en opfordring til at bruge Studievalg til at få yderligere vejledning om sine muligheder.

På listen over ledige pladser var ingeniøruddannelserne i Aalborg, men Peter er stadig usikker på, hvordan det vil være at læse i Aalborg. Han tager ind til Studievalg i Århus for at finde ud af lidt mere om Aalborg Universitet.

Her får Peter en snak med en vejleder, og han får noget mere at vide om studieforholdene i Aalborg. Det viser sig at være mindre "skræmmende", end han havde forestillet sig. De snakker også om mulighederne for, at han kan forbedre sine kvalifikationer til evt. at søge igen næste år på DTU eller AU. Peter synes, at han får vendt ærgrelsen til noget positivt. Han vælger at søge ind i Aalborg på en ledig plads.

Afvigende tilbud

Elever ved hf vil blive tilbudt, hvad der svarer til 1. og 3. år, og naturligvis i mindre grad have plads til besøgstjenestetilbud.

Elever i gymnasier i Århus kommune vil ikke få tilbudt muligheden for opfølgningsarrangementer på skolen. De vil i stedet blive henvist til at bruge Studievalg. Hvis mange giver udtryk for et konkret behov, kan og vil Studievalg lave holdvejledning.

Enkelte mindre skoler vil givet koble sig til arrangementerne på naboskolen. Til gengæld vil Studievalg sikre, at der placeres opfølgningsarrangementer på de mindre skoler.

Elever med særlig behov for vejledning vil via visitering fra gymnasievejledere få tilbudt særlige tematiserede holdvejledningsarrangementer, hvor vejledere fra centret tager fat om deres særlige problemstilling i forhold til valg af uddannelse.

Elever i erhvervsuddannelserne får ikke arrangementer på skolen. De får en skriftlig information og kan deltage i de arrangementer, som tilbydes fra Studievalg, og som den enkelte elev kan tilmelde sig eller benytte efter behov - åbent hus, åben virksomhed og individuel vejledning. Vejlederne tilbydes kurser på linie med gymnasievejlederne.

Klip fra en vejleders dagligdag

Nedenfor er skrevet dagbog fra en vejleders hverdag. Den kan være en baggrund for en diskussion om måden, vejlederarbejdet kan organiseres på, så resultatet af vejledningen bliver bedst muligt.

Case 7 - En vejleders dagbog, en enkelt dag

Åbner e-mailen - åh, der er kommet 16 nye e-mails, siden jeg checkede den derhjemme i aftes! Det tager lidt tid at få dem åbnet og kategoriseret.
Informationer (nogle skal huskes, andre skal udskrives og arkiveres).
Mødeindkaldelser.
Referater.
Forespørgsler (nogle kan besvares kort, andre kræver en telefonsamtale eller en personlig samtale, idet jeg behøver yderligere informationer for at kunne svare korrekt. Jeg er i øvrigt lidt utryg ved besvarelse via e- mail, da jeg ofte har erfaret, at der ligger meget mere gemt, end spørgsmålet viste.) Nogle af henvendelserne skulle da i øvrigt slet ikke have været sendt til os, men til UU!
E-mails fra kontoret, om at jeg skal ringe til XX og YY.
Skal have de nye aftaler lagt ind i kalenderen, så der ikke bliver dobbeltbookninger.
En vejleder fra UU ringer og spørger, hvilke tilbud vi har til en pakistansk pige med lutter 5- og 6-taller på afgangsbeviset. Er der mulighed for et forlænget forløb? Må de komme forbi til en samtale, da eleven nok skal have ekstra støtte for ikke at falde fra? Må pigen komme i "praktik" som "flue på væggen" i en uge? Og hvilken - hvor der ikke er projekt eller andet?
En tidligere elev, som har afbrudt sin uddannelsesaftale inden for detail for at begynde på hf, erkender, at hf er for svært, og vil vide, hvilke muligheder der er for ham nu, hvis han vil begynde inden for handel eller kontor. (Egentlig hører han til i vejledningen i UU, men vi ved jo nok mere om mulighederne).
"Kontoret" ringer og spørger, om jeg lige vil komme forbi og checke, om nogle ansøgere er berettiget til at blive optaget på HG2 ved næste optag.
Karoline skal flytte med sine forældre til Haderslev, og jeg skal have undersøgt, hvilken model skolen der arbejder efter. Kommer hun i klemme med grundfag, valgfag eller valgfrie områdefag? Hvad vil være det bedste tidspunkt for overflytning. Hvordan vil Haderslev helst have proceduren for overførsel?
Skal nå at komme på lærerværelset i kaffepausen for at tale med en kontaktlærer om Dennis (bliver afbrudt i samtalen af en telefonsamtale, som kontoret har omstillet til lærerværelset. De må have set mig gå derind).
Bliver stoppet på gangen af Stine, som lige skal høre om udeboendes SU (her er vist nogle problemer bag, som ikke kan klares med en "gangsnak"). Vi aftaler en samtale i fred og ro.
Skal nå at læse de seneste nyheder om reformerne.
To elever har skrevet sig på mit "balkort" på vejlederkontoret, mens jeg var væk og vil gerne tale med mig. Den ene har skrevet, at det er vigtigt, så jeg må forsøge at finde hende på skolen, før de har valgfag.
Uddannelseslederen vil vide, hvilke forslag vejlederne har til nye valgfag og til en ny valgfagsprocedure. Jeg skal nå at koordinere det med de andre vejledere.
Hov, det er ved at være tid for undervisning i de næste to lektioner á 90 minutter.
Dorthe venter uden for klassen og vil gerne tale med mig om, at hun føler sig dårlig tilpas i klassen og er ked af det. Hun føler, at hun lukkes ude især af Bettina og Line. Vi må aftale en samtale hurtigt og få lavet en plan.
Skal til teammøde nu. Jeg når lige en telefonsamtale inden. Åh, nu er der syv nye e-mails.

Jeg nåede ikke

At få fat i alle på telefon. Flere var ikke hjemme. Jeg må prøve igen i morgen eller e-maile, at de også må forsøge at få fat i mig. Måske er de først hjemme sent?
At få opsøgt alle elever på mit "balkort". Jeg må fortsætte i morgen.
At få aftalt valgfagsmøde med alle vejlederne.
At få læst op på de nye tiltag.

Jeg tager med mig hjem

De papirer og referatet, jeg ikke nåede at læse.
Noter til det referat, jeg ikke nåede at skrive.
Den nye publikation om frafaldstruede unge.
De e-mails, jeg ikke nåede at se pga. mødet, kan jeg åbne hjemme, så der bliver mere tid til elevkontakt på skolen.

Situationsrapport fra vejlederkontoret

De mange forskellige situationer viser den bredde og det indhold, som kan være dagligdag på en erhvervsskole. Dagbogen er skrevet, før reformen trådte i kraft, men viser de mange forskellige opgaver, der fortsat vil være for vejledere på erhvervsskolerne.

En samtale med Lasse

"Mandag morgen kommer Lasse ind i Vejledningen og beder om at måtte tale med en vejleder. Han har forsømt for meget, og hans kontaktlærer synes, Lasse trænger til en samtale med en vejleder. Det bliver en god og positiv samtale på en halv time. Lasse er meget realistisk om sin egen situation. Han forsøger et par gange at fralægge sig ansvar, men bliver stoppet. Mens han fortæller, noterer jeg enkelte punkter på en blok. (Han har meget uro i kroppen, han kan ikke sove, han får brugt sin SU til alt andet end buskort, han har været på bistand og ønsker aldrig mere at komme i denne situation.

Der er tilmed tunge familiære situationer. Faderen er død, moderen har haft en kæreste, som gennem en lang periode bankede hende. Lasse har taget ansvar med hensyn til at passe sin lillebror, mens moderen afsluttede en pædagoguddannelse.)

Disse punkter skitserer jeg for ham og beder ham gentage de aktuelle svage punkter, som han synes, vi kan gøre noget ved her og nu. Jeg spørger ham, om han vil have hjælp til at komme videre med problemerne. Det vil han. Vi laver herefter en slagplan. Det vigtigste mål er at blive stabil og ikke forsømme. Han lover ikke at forsømme en dag mere. Ikke en time resten af denne måned.

Han skal til en samtale med mig igen inden udgangen af måneden, og her forlænger vi vores aftaler. Han vil kontakte mig, når han ser mig og bare lige sige: "Hej", som et signal om, at vi har en aftale. Han vil sikre sig et buskort og vise mig det næste morgen. Han vil bruge tid på fysisk træning for at få styr på sin uro.

Jeg skriver et notat, der skitserer vores aftaler. Lasse får selv en kopi, som han underskriver. Den kopi skal hænges op i hans værelse. Der laves en kopi til kontaktlæreren. Den kopi afleverer Lasse selv. Og endelig laves der en kopi til uddannelseslederen.

Det lyder mærkeligt, at samtalen kun varede en halv time, men det lykkedes, fordi Lasse og jeg omgående var på bølgelængde. Han var villig til at snakke og havde meget brug for det."

En opringning

"Jeg har været på min daglige rundtur i afdelingen. Her snakker jeg med faglæreren, der fortæller, at Brian er fraværende i dag. Da han også var fraværende to dage i forrige uge og en dag de to tidligere uger, bestemmer jeg mig for at ringe til Brian. Klokken er 13, og Brian lyder meget søvnig, da jeg får fat i ham. Jeg spørger til hans helbred og understreger, at det må være alvorligt, når han for 4. uge i træk har fravær. Er han blevet grundigt undersøgt? Han er negativ og vred, da han jo ikke kan gøre for, at han er meget syg. Jeg aftaler med ham, at han skal stille i morgen tidlig klokken 8, så vil jeg tage en snak med ham sammen med uddannelseslederen. Det sker, fordi det ikke er første gang, Brian har haft bemærkelsesværdigt fravær."

Hjælp til at klare sig

"Jimmi stopper mig på gangen. Han fortæller, at han ikke kan følge med i den teoretiske undervisning, om der er nogen hjælp at hente? Da jeg har tid her og nu, tager jeg ham med ind til en samtale. Jeg beder ham læse lidt af en tekst, skrive enkelte ord og læse ord fra en fagbog. Jeg kan godt fornemme, at det her er noget af en umulighed for Jimmi. Han ønsker virkelig at klare denne uddannelse. Han er før droppet ud, nu venter han tilmed barn med sin kæreste, så det skal gerne lykkes. Da Jimmi har prøvet en af de andre elevers specialpædagogiske materialer i form af bærbar pc og indlæste cd-rom'er, mener han, dette vil være en god hjælp. Vi søger materialerne med det samme."

Hvordan finder jeg en praktikplads?

"Sanne kan ikke finde en praktikplads. Hun har henvendt sig på mange arbejdspladser, men uden positivt resultat. Hendes mor ringer derfor til mig i min telefontid. Moderen har mange bekymringer og endnu flere meninger om, hvad Sanne skal og ikke skal. Jeg aftaler en tid med Sanne. Hun skal komme og få en snak med mig. Hun skal samtidig tage en ansøgning om praktikplads med. Sannes mor får at vide, at hun er velkommen, men at jeg i første omgang ønsker at tale med Sanne alene. Da Sanne kommer, snakker vi situationen igennem. Jeg taler med hende om, hvordan hun præsenterer sig selv, og hvordan hun på ærlig vis kan vise forskellige firmaer, at hun er et velkvalificeret bud på en elev. Hendes karakterer er over middel og hendes indstilling til at tage fat er høj. Jeg "øver" med Sanne, hvordan hun præsenterer sig i de firmaer, hun søger praktikplads i. Vi ser på hendes ansøgning om praktikplads. Kernen i den er meget usikker og svag. Sanne skriver en ny ansøgning, som vi sammen taler om, hvordan hun skal udforme.

Vi aftaler, at Sanne skal fortsætte sin søgning. Hun skal hver uge e-maile til mig om, hvordan det er gået. Hvor hun har været, og hvordan hun blev modtaget de forskellige steder. Dette vil vi støtte hinanden i, indtil praktikpladsen er i hus."

Et møde med tolk som mellemmand

"Dan vil gerne være mekaniker eller slagter. Han er døv, men klarer sig ellers godt rent socialt og skolemæssigt. Han vil gerne vide mere om de to aktuelle uddannelser. Jeg arrangerer et møde mellem Dans forældre, en sagsbehandler og Dans vejleder i kommunen. Jeg beder om at få stillet en tolk til rådighed. Jeg er noget usikker på, hvordan mødet skal løbe af stablen, og beder som det første Dan fortælle mig, hvordan jeg skal forholde mig, så han føler sig mest mulig velkommen og i centrum. Jeg skal bare kigge på ham og lade tolken snakke imens. Sådan kommer vejledningen til at foregå. Det bliver en lang samtale, hvor vi ser på de enkelte fag og deres indhold i de enkelte uddannelser. Vi slutter med at aftale, at Dan skal tage en beslutning om, hvilken af de to uddannelser han vælger at gå i gang med som målrettet uddannelse. Vi aftaler også, at han skal undersøge, inden for hvilket område han har mulighed for at få en praktikplads. Så snart Dan føler sig sikker i sit valg, skal han kontakte os, så al den nødvendige hjælp kan igangsættes."

En opringning

"Michael har ikke været for flink til at komme på skolen i de forløbne tre uger. Jeg ringer ham op. Hans mor fortæller, at han er syg, men jeg fornemmer, at hun ikke helt har føling med, om han passer sin skole eller ej. Derfor beder jeg hende sende Michael ind til en personlig samtale med mig fra morgenen næste dag. Samtidig sender jeg en skriftlig indkaldelse til Michael og beder ham kontakte mig omgående."

Et symptom eller en sygdom

"Kasper har i de forløbne seks uger haft mange sygedage. Han har meldt sig syg, som reglerne foreskriver, og der tegner sig et billede af reel sygdom. Jeg beder ham alligevel skriftligt om at komme til samtale. Hans mor ringer og beder om at måtte deltage. Samtalen forløber rart og roligt over 45 min. Det er tydeligt for alle, at Kasper reelt har været syg. Han har først haft en voldsom influenza, der strakte sig over 14 dage. Så har han haft problemer med sin højre skulder. Dette har umuliggjort hans deltagelse i de praktiske timer i hans tømreruddannelse. Vi bliver i første omgang enige om, at al sygefravær kun må meldes til skolen via hans mor. Han skal prøve at hænge godt i og forlænge sit grundforløb til 40 uger. Det skulle så være det, men jeg prøver at spørge lidt mere til de familiære forhold. Det viser sig, at Kaspers forældre er blevet skilt inden for det forløbne år. Han bor nu alene med sin mor og to yngre søskende. Han er meget berørt af, at vi taler om emnet. Han er ved at græde, men tager sig hele tiden sammen og prøver at kaste problemerne fra sig ved at sige noget som: Jamen sådan er det jo, og det må vi jo klare osv.

Kasper forklarer dog, at bruddet mellem forældrene kom som et chok for ham. Samtalen får nu en anden karakter, hvor vi snakker om den situation, Kasper nu er i. Hans ansvarsfølelse over for sin mor, sine søskende og familien som sådan. Hans sorg over, at forældrene er gået fra hinanden. Med dette udgangspunkt opfordres Kasper til at koncentrere sig om sig selv og sin uddannelse i videst mulige omfang. Her på skolen skal han give sig selv et "fristed", hvor han for sin egen skyld koncentrerer sig om de opgaver, der er her. Jeg fortæller ham, at jeg godt kan forstå, han helst vil blive under dynen, men at han - for at få det bedste ud af den situation han nu skal fungere i - nødvendigvis må handle anderledes. Der skal helst ikke forekomme fravær. Er han alvorlig syg, må dette kun meddeles skolen via hans mor. De aftaler, vi har lavet, skriver jeg kort ned i et notat, som Kasper og hans mor godkender."

Er alle mand mødt?

"Jeg går ned i tømrerværkstedet og snakker kort med nogle enkelte elever. Hvordan går det med at følge med? Har du været ude at søge den praktikplads, vi talte om? Har du fået dine kørselspenge? Osv. Jeg spørger faglæreren, om alle er mødt. Et par stykker mangler. De har meldt sig syge."

En smutter!

"Inden middagspausen går jeg ind i teorilokalet, hvor eleverne er i gang med selvstændige matematikopgaver. En af eleverne er gået uden at give besked, to timer før dagen slutter. Via min telefonliste over eleverne finder jeg hendes mobilnummer. Ringer hende op. Jo, der var problemer med kæresten, så hun skulle lige hjem. Vi får en kort snak om det uhensigtsmæssige i hendes adfærd."

En indmeldelse

"Sanne kommer på skolen og beder om at blive meldt ind. Hun har besluttet sig for, at hun vil være kok. Grundforløbet er startet for en uge siden. Jeg tager en snak med hende for at vurdere, hvor overvejet valget er. Det viser sig, at Sanne slet ikke har noget klart billede af, hvad en kok laver. Derfor snakker vi om, hvad uddannelsen og jobbet indebærer og kræver. Vi ser på skoleforløbene, hvad Sanne skal lære og på hvilke niveauer. Da hun synes, uddannelsen og jobbet lyder "som hende", melder vi hende ind. Jeg informerer hende om hendes ansvar for at komme til at fungere på et hold, der har arbejdet en uge sammen. Sanne skal selv henvende sig i løbet af ugen og fortælle, hvordan hun oplever skolen."

En udmeldelse

"Pia har gået 14 dage i grundforløbet "Fra jord til bord". Nu vil hun meldes ud, for det var alligevel ikke lige hende. Jeg beder hende fortælle, hvad der ikke lige var hende. Det var sådan set det hele, undtagen lærerne, de andre elever, og det, de lavede i undervisningen. Altså må der være noget andet galt. Pia er lige flyttet sammen med sin kæreste, og det økonomiske ansvar og alle de andre forpligtigelser går hende meget på. Hun havde troet, det ville være alle tiders at gå i gang med en uddannelse inden for levnedsmiddel, fordi hun på den produktionsskole, hun havde gået på, havde arbejdet i kantinen. Nu vil hun stoppe på teknisk skole og tilbage på produktionsskolen. Hendes ønske står trods en lang samtale ikke til at ændre. Derfor meldes hun ud. Herefter kontakter jeg produktionsskolen for at informere dem om vores samtale og gør opmærksom på, at Sanne vil tilbage til produktionsskolen."

Trusler på livet

"En lærer fortæller, at en af eleverne (Johnny) er nervøs og rystet, fordi han i weekenden er blevet truet på livet. Jeg beder Johnny kontakte mig. Vi får en snak, hvor forløbet forud for truslen rulles op. Da det er en fortælling, der indbefatter rygning af et eller andet, kontakter jeg via vores SSP-koordinator nærpolitiet. En betjent kommer næste dag og snakker med Johnny. Johnny informeres om, hvordan han skal forholde sig i den aktuelle situation. Jeg deltager som lytter sammen med Johnny for at kunne støtte ham fremover og hjælpe ham til at fungere på skolen uden unødvendig angst."

En elev der vil en anden uddannelse

"Dan vil gerne være tømrer. Derfor melder han sig efter 10. klasse til et grundforløb på teknisk skole. I forløbet, der følger, vil han blive konfronteret med en fast vejleder.

Første gang, han møder vejlederen fra afdelingen, er på et informationsmøde på teknisk skole efter tilmeldingen, og mens Dan går i 10. klasse. Her informeres Dan sammen med de øvrige kommende elever om den uddannelse, de skal starte på. Der fortælles meget om, hvad de kan forvente at få stillet af opgaver under skoleforløbet. Har man svært ved at klare de teoretiske fag, opfordres eleverne til at kontakte vejlederen omgående. Den meget vigtige praktikplads tales der også om. Hvordan finder man pladsen, hvordan sælger man sig selv, og hvordan kan man bruge sit netværk. De kommende elever hører også noget om deres eget ansvar, for at få forløbet til at lykkes. De hører om, hvilke krav der stilles til deres eget engagement, og hvad vil det sige at tage ansvar for egen uddannelse.

Andet møde med vejlederen er den 1. dag på teknisk skole. Da informationsmængden er meget stor den første skoledag, er indslaget kort. Der fortælles kort om, hvad vejlederen kan bruges til, og hvorfor netop vejlederen er sikkerhedslinen, der sikrer et godt fundament for at gennemføre den påbegyndte uddannelse eller vejledning over i anden uddannelse, hvis det viser sig at være et dårligt valg, man har truffet.

Tredje møde er et personligt møde. Her medbringer vejlederen elevens uddannelsesplan fra folkeskolen. I Dan's tilfælde er der intet at bemærke. Samtalen tager udgangspunkt i Dan, hvordan han har det med at lære, hvordan han har det med almene skolefag, hvordan han fungerer i de nye omgivelser, om han har fået nogle at snakke med, om han har nogle gode fritidsinteresser, og hvordan han har det med at bo hjemme. Vi snakker også om Dans fremtid som tømrer. Har han en praktikplads? Det viser sig, at det har han slet ikke gjort sig nogen tanker om. Vi snakker derfor muligheder og om, hvordan han skal sikre sig en praktikplads. Alt virker som i den skønneste orden. Da Dan skal til at gå, siger han henkastet: "Det bliver også fedt, når jeg nu skal flytte." Da Dan kun er 17 år, reagerer jeg på denne meddelelse og fortsætter samtalen.

Det viser sig så pludseligt, at der ikke er den gode familiære opbakning, Dan umiddelbart gav udtryk for. Dans mor vil flytte sammen med en ny mand nogle kilometer fra deres nuværende bolig, og Dans far ser Dan ikke meget til. Dan skal flytte sammen med en pige, som går på handelsskolen. Hvor pengene skal komme fra, har de ikke gjort sig mange overvejelser om.

Jeg drøfter den nye situation igennem med Dan og understreger vigtigheden af, at han finder en praktikplads for at sikre sin økonomi og indtil da sørger for at få et eftermiddagsjob. Efter denne samtale er jeg ekstra opmærksom på Dan. Jeg noterer mig, hvis han ikke møder, og konfronterer ham med sit fravær. Da det bliver en rutine for Dan at forsømme jævnligt (minimum en gang om ugen), indkaldes Dan til en personlig samtale.

Fjerde møde er således en personlig samtale. Her får Dan at vide, at hans fravær skal stoppe omgående. Han har svært ved at overskue situationen og påtage sig ansvaret for, at hans uddannelse gennemføres. Vi laver derfor den aftale, at Dan skal have hjælp. Er han ikke mødt, vil han gerne ringes op. Efter samtalen bestræber Dan sig ihærdigt på at komme hver dag, hver time, men efter et par uger falder han i. Jeg ringer ham derfor op klokken 9 en dag, hvor han ikke er mødt, og be'r ham stille på skolen, inden der er gået en time. Det gør han.

Dan ved godt, jeg holder øje med ham herefter, og det giver ham den nødvendige fornemmelse af, at han ikke er mig ligegyldig. Han kontakter mig tit, når jeg er på rundtur i hans tømrerafdeling, og fortæller om stort og småt. På et tidspunkt er det forbi med kæresten, og hun flytter ud, men da er Dan blevet 18 år, og hans SU bevirker, at han kan klare sig alene økonomisk.

Femte møde er en personlig obligatorisk samtale. Denne gang snakker vi om Dans situation i uddannelsesmæssig sammenhæng. Via kontaktlærerne ved jeg, at Dan ikke er for godt med. Han har ikke udnyttet tiden på en tilstrækkelig god måde, og han er bagefter i såvel de teoretiske tegneopgaver som i de praktiske opgaver. Vi aftaler derfor, at han skal prøve at give den en ekstra omgang de kommende uger. Heri ligger der at arbejde de to ekstra eftermiddage, der er afsat til at indhente det forsømte.

Sjette møde. Dan har ikke nået det forsømte. Han er ved at give op. Jeg bruger meget tid på at overbevise ham om, at han skal blive ved. Han er ikke sikker på, at han vil være tømrer alligevel. Det er for svært for ham, men han er ikke helt sikker.

Han vil helst droppe ud. Men da jeg ved, det ikke er nemt lige at gå ud og finde noget arbejde i det område, hvor han bor, overtaler jeg ham til at fortsætte. Det skal han, indtil han kan overskue, hvad han så vil beskæftige sig med. Vi snakker forskellige løsninger, og Dan bliver bedt om at tænke over, hvad han vil. Ved afslutningen kan Dan ikke opfylde de mål, han skal, for at få sit grundforløbsbevis.

Syvende møde. Dan beslutter sig til, at han vil ind til militæret. Det har han lyst til, han vil ikke være tømrer, og slet ikke når han ikke har klaret grundforløbet. Jeg støtter ham i ønsket om at gå ind i militæret, men opfordrer ham til at afslutte sit grundforløb. Ved kontaktlærernes hjælp kan vi se, at han vil kunne opnå målene ved at forlænge grundforløbet med ti uger. Da han først skal ind til militæret til april, kan han nemt klare dette.

Ottende møde bliver det afsluttende. Dan er klar til at forlade teknisk skole med sit grundforløbsbevis i hånden. Han glæder sig til at komme ind til militæret, her vil han blive i en længere periode, hvis det tiltaler ham. Han har været en mere engageret elev i de afsluttende 10 uger. Han er mødt hver dag og har prøvet at få det bedste ud af forløbet. Engagementet har tydeligt afspejlet sig i de karakterer, Dan har opnået.

Da jeg spørger Dan om hans egen oplevelse af forløbet, siger han, at jeg har hjulpet ham meget, og det har været rart, jeg tog ham alvorligt. Han har været meget glad for tømreruddannelsen og har været utrolig glad for sine lærere. Han understreger, at de har lært ham rigtig meget, som han kan bruge til noget, uanset om han vender tilbage til tømrerfaget eller ej."

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "Vejledning på erhvervsskolerne efter vejledningsreformen" som kapitel 4 af 6
© Undervisningsministeriet 2004

Til sidens top