2 Vejledningsreformen set fra en erhvervsskolevinkel

Vejledningsreformen har sit fokus på den vejledning, der handler om valg af uddannelse og erhverv. Et af formålene med reformen er at kvalificere de valg, som unge træffer, når de skal vælge sig en uddannelse og et erhverv. Erhvervsskolernes vejledning har hidtil været fokuseret på at vejlede både de unge og voksne elever og studerende, der befinder sig i skolens uddannelser, og også at vejlede potentielle elever og studerende, der overvejer at begynde i en uddannelse på erhvervsskolen. Man kan sige, at vejledningen har skullet opfylde et dobbelt formål - dels at informere om skolens uddannelser og dels at varetage den konkrete vejledning af de elever og studerende, der befinder sig på skolen. Også i forbindelse med afslutning af uddannelsen er der vejledningsopgaver, som har med udslusning til erhverv eller videre uddannelse at gøre. Der har derfor været tale om en sammenhængende vejledning, som ideelt set har fulgt eleven fra start til slut - eller rettere fra før start til efter slut. Gjort op i tid har der været brugt mest vejledning på de elever, der befinder sig på uddannelsesstedet, naturligt nok.

Med etableringen af Ungdommens Uddannelsesvejledning og Studievalg er ansvaret for vejledning om valg af uddannelse og erhverv flyttet. Ansvaret for vejledning i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse ligger nu i kommunerne og varetages af UU, og ansvaret for vejledning i overgangen fra ungdomsuddannelserne til videregående uddannelser og erhverv ligger i de regionale vejledningscentre, Studievalg.

Kerneydelsen i vejledningen på erhvervsskolen bliver derfor vejledning om gennemførelse af uddannelsen, jf. bekendtgørelsen om det.¹ Vejledning i forbindelse med overgang mellem grundforløb og hovedforløb er også en opgave, der skal løses af erhvervsskolernes vejledere, da det hører hjemme under gennemførelsesvejledningen og vedrører interne dele af et uddannelsesforløb. Det samme vil typisk gælde i de tilfælde, hvor elever fra hhx fx ønsker sig en merkantil erhvervsuddannelse, eller hvor der er tale om interne skift mellem erhvervsuddannelser.

Betyder det nu, at erhvervsskolen slet ikke mere skal bekymre sig om, hvad der foregår i overgangen til og fra skolens uddannelser og alene skal koncentrere sig om gennemførelsesvejledning, dvs. den del af vejledningen, som har til formål at vejlede og støtte elever og studerende i forbindelse med deres uddannelsesforløb?

Eller betyder det, at erhvervsskoler stadig skal tage sig af de unge og voksne, der ønsker sig en uddannelse på skolen og derfor ønsker information mv. om forskellige uddannelser?

Kan man stille en ideal fordring til indholdet og sammenhængen af den vejledning, som er til rådighed for de unge, så de får den bedst mulige støtte undervejs til såvel valg af uddannelse og erhverv som til gennemførelse af uddannelse?

Gennemførelsesvejledning og overgangsvejledning er to separate og alligevel forbundne aktiviteter, som bliver taget i anvendelse i forbindelse med vejledningsreformen. De er sammenhængende, fordi der set ud fra den enkeltes perspektiv er tale om en sammenhængende vejledning, som har til formål at vejlede til en uddannelse, fx ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, og de er separerede, fordi ansvaret er placeret forskellige steder. Det sidste stiller derfor krav om et aktivt og formuleret samarbejde på det konkrete niveau, hvor man bliver enige om, hvordan de forskellige dele af vejledningen organiseres og indholdsdefineres. Det kommer ikke af sig selv, det skal udfyldes ved aktiv handlen.

Nogle vil mene, at den sammenhæng, der hidtil har været i vejledningen, nu forsvinder, fordi vejledningen opdeles kunstigt i gennemførelsesvejledning, som hører til institutionerne, her erhvervsskolerne, og en overgangsvejledning, som hører under henholdsvis UU og Studievalg.

Vi vil argumentere for, at der med reformen er en mulighed for at nytænke vejledningen på erhvervsskolerne, og at denne nytænkning må omfatte såvel gennemførelsesvejledningen som dele af overgangsvejledningen. Selvom sidstnævnte nu er et kommunalt ansvar, når det drejer sig om overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse og et Studievalg ansvar, når det gælder overgangen til de videregående uddannelser og erhverv, så kan erhvervsskolernes vejledning spille aktivt med for at kvalificere den samlede vejledning og for at sikre en sammenhæng for den elev og studerende, som er genstand for vejledningen.

Med etableringen af en vejledningsportal, www.ug.dk, er der yderligere blevet stillet et redskab til rådighed for unge og voksne, som nu kan finde relevant information om uddannelse og job. Også her har både brugere og vejledere fået et stærkt redskab, som kan understøtte processen frem mod kvalificerede og gennemtænkte valg. Med portalen kan vejledere i højere grad henvise brugere til at søge information selv og understøtte en proces, hvor stadig flere bliver selvhjulpne og aktivt kan bruge de informationer, der her findes. Vejlederne har fået et støtteredskab, som kan kvalificere deres vejledningsindsats og bidrage til udvikling af nye vejledningsmetoder og ny vejledningspraksis.

Med etableringen af et videnscenter i Undervisningsministeriet vil der yderligere være mulighed for at få støtte og inspiration til udvikling af den konkrete vejledningspraksis.

Samlet set mener vi, at der med de nye centerdannelser, med portalen og med videnscentret kan fokuseres tydeligere på den vejledningsydelse, som skal være erhvervsskolernes kendetegn. Man kan tale om dannelsen af et nyt vejledningskoncept, hvor sammenhængen aktivt skal etableres i et konkret samarbejde mellem de forskellige aktører. Her ligger en mulighed for nytænkning og kvalitetsløft for den samlede vejledning.

Når vejledningen på erhvervsskolerne skal udvikles, er det vigtigt at være bevidst om de vejledningsydelser, der skal være til stede. Her er det nødvendigt at tage forskellige forhold i betragtning og opstille mål for både den samlede vejledning og for de enkelte dele af vejledningen.

Overordnet er formålet, "at den enkelte elev, kursist eller studerende (elev) gennemfører den valgte uddannelse med størst mulig fagligt og personligt udbytte med hensyn til

1. elevens evne til at træffe de valg, som indgår i tilrettelæggelsen af den enkeltes uddannelse, med forståelse for sammenhængen mellem disse valg og det efterfølgende uddannelses- eller beskæftigelsesønske og
2. mulighed for at tilegne sig brede uddannelses- og studiekompetencer herunder studiemetoder, hensigtsmæssige lære- og arbejdsvaner samt samarbejdsformer." ²

Der er i bekendtgørelsen således indskrevet en sammenhæng mellem de valg, som elever træffer undervejs i deres uddannelse, og de ønsker, som elever har om fremtidig beskæftigelse eller uddannelse. Med andre ord er heri en klar kobling, som binder den institutionsbundne vejledning sammen med vejledningscentrenes vejledning. Og det er lige nøjagtig her, at et konkret samarbejde skal finde sted. Når vi kobler denne passus fra bekendtgørelsen sammen med følgende passus fra lov 104:

"Vejledningen (om valg af uddannelse og erhverv) skal tilbydes regionalt i samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, de videregående uddannelsesinstitutioner og arbejdsformidlingen." ³

- så er det tydeligt, at vejledningen skal tænkes i sammenhæng, og at det indebærer et konkret samarbejde på det regionale og lokale niveau. Det kan være med til at styrke den samlede vejledning til gavn for alle brugere af vejledning.

Fodnoter

1) Bekendtgørelse om vejledning om gennemførelse af uddannelser på Undervisningsministeriets område. BEK nr. 298 af 28/04/2004

2) Bekendtgørelse om vejledning om gennemførelse af uddannelser på Undervisningsministeriets område. BEK nr. 298 af 28/04/2004

3) Lov 104, § 11, stk. 2

Denne side indgår i publikationen "Vejledning på erhvervsskolerne efter vejledningsreformen" som kapitel 2 af 6
© Undervisningsministeriet 2004