Undervisning af sent ankomne flygtninge og indvandrere i Lyngby-Taarbæk Kommunes Ungdomsskole

Af ungdomsskoleinspektør Torben Nellemose, Lyngby-Taarbæk Kommunes Ungdomsskole

I Lyngby-Taarbæk Kommunes Ungdomsskole lægges der vægt på at se de unge sent ankomne tosprogede i et helhedsperspektiv. Ungdomsskolen har stor erfaring med traumatiserede unge, som har behov for støtte og rådgivning, der rækker ud over den almindelige undervisning. I samarbejde med professionelle behandlere hjælpes disse unge på vej, så de sikres de bedste muligheder for at få udbytte af undervisningen. Endvidere har ungdomsskolen i Lyngby-Taarbæk kommune et særligt fokus på, at de unge sent ankomne erhverver sig kompetencer inden for gruppe- og projektorienteret arbejde. Sådanne arbejdsformer fordrer bl.a., at man tager ansvar for egen læring, hvilket er betydningsfuldt i forhold til såvel de unges personlige udvikling som deres videre uddannelses- og/eller arbejdsforløb.

I Lyngby Taarbæk kommune er det blevet besluttet at lade alle unge flygtninge og indvandrere undervise i særlige modtagelsesklasser i ungdomsskolen. Et væsentligt argument for, at undervisningen foregår i ungdomsskolen, er, at de unge her har mulighed for at møde andre (etnisk danske) unge, ligesom de her kan få tæt tilknytning til ungdomsskolens øvrige undervisningstilbud og således også har mulighed for en aktiv fritid.

Målgruppe og visitation

Målgruppen er unge, sent ankomne flygtninge og indvandrere i alderen 14-23 år. De unge kommer fortrinsvis fra Iran, Irak og Afghanistan, men der er også unge fra Somalia, Kina, Thailand og Marokko.

De fleste har gået i skole i deres hjemland, men deres udbytte af skolegangen varierer stærkt. Kun ganske få er analfabeter og har aldrig modtaget undervisning. En del af de unge er stærkt præget af deres opvækst i krigszoner og lider under svære traumer, hvilket har stor indflydelse på deres hverdag både i og uden for skolen.

De unge visiteres til ungdomsskolen af kommunens integrationsafsnit. Ved indskrivningen foretager vi med hjælp fra udefrakommende tolk selv så grundig en kortlægning af elevens forudsætninger for at gå i skole, som det er muligt at gøre. Det er af afgørende betydning hurtigst muligt at finde ud af, om elever, som ikke har en alderssvarende skolefaglig viden, halter bagud på grund af manglende skolegang eller på grund af et egentligt specialundervisningsbehov.

I forbindelse med indskrivningen laves en simpel mål- og handleplan for den første periode. Planen udbygges i takt med, at lærerne får større kendskab til eleven og dennes forudsætninger, og planen følges løbende op i et samarbejde mellem eleven og dennes kontaktlærer.

Organisering af tilbuddet

Undervisningen gennemføres på ungdomsskolen, som har egne bygninger, i hvilke al ungdomsskolevirksomhed i kommunen foregår. I et vist omfang deles bygningen med den lokale handelsskole. Det betyder, at de sent ankomne unge dagligt færdes i et miljø omgivet af etnisk danske unge. Vi anser det for at være af væsentlig betydning, at gruppen af sent ankomne ikke afsondres mere end højst nødvendigt. Rent undervisningsmæssigt er det kun få aktiviteter, vi kan tilrettelægge som “integrerede hold”, men socialt kan der uden videre foregå forskellige aktiviteter.

Undervisningen differentieres mest muligt i overensstemmelse med elevernes forudsætninger. I visse tilfælde må vi gennemføre individuelle undervisningsforløb for at kunne tilgodese den enkelte bedst muligt, men hovedreglen er, at vi opererer med fire “linier”: En alfalinie (med ganske få elever), en begynderlinie 1 og 2 samt en prøvelinie. Hertil kommer, at der arrangeres specialundervisning for elever med særlige indlæringsvanskeligheder. Vi har hidtil satset på at føre dem, der klarer sig bedst, op til FSA, men med de nye regler indføres sprogcentertesten formentlig også.

Undervisningen tilrettelægges i 46 uger om året, med 30 timer om ugen. Hovedformålet er at lære de unge dansk og at lære dem om danske samfundsforhold. Undervisningen i dansk som andetsprog foregår ikke kun i faget dansk, men i hele fagrækken. Andre vigtige fag på skemaet er matematik og engelsk. Nogle elever kan allerede efter det første år i modtagelsesklassen bestå FSA i engelsk. Herudover undervises de unge i fysik og idræt sammen med heltidsundervisningens danske unge. Hertil kommer alle de praktiske/musiske fag, hvor eleverne får mulighed for at udnytte andre evner end de boglige. Der arrangeres desuden lejrskoler i såvel ind- som udland.

For at støtte undervisningen bedst muligt har vi tilrettelagt lektielæsningen og arbejdet med mål- og handleplan, så det foregår hver dag – midt på dagen – og med lærere tilstede. Det er lærerens opgave at bistå eleven med de lektier, eleven er blevet pålagt. Eleverne har ligeledes lektier, som skal bearbejdes hjemme. I nogle tilfælde hindrer boligens størrelse og indretning, at eleven kan få udbytte af hjemmearbejde. Her tilbyder vi faciliteter på skolen efter normal undervisningstid.

For at kunne følge med i den enkelte elevs faglige udvikling foretages løbende samtaler mellem læreren og eleven. Samtalen gennemføres ca. hver femte uge, og resultatet registreres i mål- og handleplanen.

Ud over den mere boglige undervisning gennemføres en række integrationsfremmende aktiviteter – alt fra deltagelse i den almene ungdomsskoleundervisning til lejrskoler og ekskursioner til forskellige områder af Danmark. Vi forsøger at få de unge tilmeldt mere interessebetonede fritidsaktiviteter, herunder medlemskab af lokale sportsklubber. Herved opnår vi den bedste form for integration. I weekender og ferier har vi ligeledes forskellige aktiviteter til målgruppen, der skal medvirke til en vellykket integration.

Lærerkvalifikationer

Samtlige undervisere har lærereksamen. En af lærerne er fra Iran, hvor han er uddannet som lærer. To af lærerne er uddannet i at undervise i dansk som andetsprog, og de øvrige har mange års erfaring i at undervise målgruppen. Der er tilknyttet en tosproget socialpædagogisk medarbejder, som ofte får rollen som konfliktløser, og som i perioder nærmest er uundværlig.

Det er altafgørende, at læreren ud over at være faglig velkvalificeret besidder særlige menneskelige egenskaber, der rækker til at arbejde med unge, der er belastede med andre vanskeligheder end faglige. Man skal have stor forståelse for og viden om vanskeligt stillede unge. Ind imellem kan de unges baggrund være så belastet og så “hemmelighedsstemplet”, at det kommer i vejen for en god integration.

Erfaringer med traumatiserede unge

Et helt særligt kapitel er de traumatiserede unge. Vi må grundlæggende konstatere, at traumer i meget høj grad påvirker de unges mulighed for læring. Særlig problematisk er situationen for unge, som er ankommet til Danmark uledsaget. Det er ikke mindst i forhold til denne gruppe, vores “omsorgsmedarbejder” spiller en helt afgørende rolle.

Omsorgsmedarbejderen, der tidligere var lærer i projektet, er nu forsøgsvis ansat af socialforvaltningen hele 2003. Omsorgsmedarbejderen varetager en lang række forskellige rådgivningsmæssige opgaver for de unge, som ikke har støtte i hverdagen fra forældre eller andre ansvarlige voksne. Der har vist sig at være et næsten ubeskrivelig stort behov for støtte og rådgivning, herunder ikke mindst af traumatiserede unge.

Vi kan ikke undervise os fra de væsentligste problemer. Hverdagen uden for skolen belaster ofte de unge i så høj grad, at de ikke er i stand til at profitere af den undervisning, de modtager. Vi anser rådgivning i “hverdagsliv i Danmark” for at være en af vore kerneydelser i erkendelse af, at store, private problemer, der bunder i flugtsituationen og usikkerheden omkring den familie, man forlod i hjemlandet, kan trænge sig så voldsomt på, at de må lindres, inden den egentlige undervisning kan give tilstrækkeligt udbytte.

Omsorgsmedarbejderen er en vigtig brik i disse unges tilværelse, men kan ikke hjælpe dem gennem alle deres problemer. Det er af yderste vigtighed, at der bliver taget hånd om disse unge også af professionelle behandlere, der ved, hvad de har med at gøre. Vi har derfor samarbejde dels med CEPAR (Center for Psykosocialt Arbejde med flygtninge og indvandrere), dels med psykologer og psykiatere i de tilfælde, hvor traumerne er af så stort omfang, at de unge i perioder ikke kan modtage undervisning. Vi må dog ikke bagatellisere vigtigheden af den daglige kontakt med en dygtig og omsorgsfuld lærer. Ofte er det samarbejdet mellem denne og de professionelle, der skaber gode resultater. Der må derfor afsættes arbejdstid til lærerne, så også disse opgaver kan løses.

Den projektorienterede arbejdsform – en særlig udfordring

Det kræver en meget stor indsats at lære eleverne vores – ofte helt anderledes – indlæringsform og metode. Mange af vores elever har en meget gammeldags og traditionel opfattelse af undervisningsbegrebet, og de føler sig kun undervist, hvis læreren har doceret for dem i timevis. Gruppearbejde og projektundervisning er for mange ukendte begreber, der i første omgang møder stor modstand og uvilje. Derfor må eleverne sikres en gradvis introduktion til den projektorienterede arbejdsform. Vi mener, det er helt afgørende, at eleverne allerede tidligt i deres skoleforløb hos os får prøvet kræfter med dette svære begreb. For det første er det efter vores opfattelse en god og rigtig måde at arbejde på. For det andet vil de unge senere i deres eventuelle uddannelsesforløb løbe ind i store vanskeligheder, hvis de ikke er i stand til at påtage sig det ansvar for egen læring, som arbejdsformen lægger op til.

Det er vores erfaring, at det kan tage meget lang tid, før den arbejdsform lykkes med disse elever. De er ofte vant til, at der til den stillede opgave findes et enkelt, klart og præcist svar. De bliver frustrerede, når situationen nu er en anden. Det er nødvendigt, at eleverne ledes på vej gennem gradvist mere åbne opgaver, og at de ikke fra starten har ansvar for hele processen fra idé til produkt. Som led i processen har vi på det seneste vist dem DR-programmet “Den sorte skole”. Her beskrives på bedste vis, hvor langt det er muligt at rykke eleverne med denne pædagogik.

Flere elever er blevet undervist autoritært i hjemlandet. Det kan være en brat overgang til undervisningsformen i Danmark, hvor det vægtes, at eleverne er kritiske og selvstændige. Derfor er det et centralt mål ikke kun at arbejde med undervisningens indhold, men i lige så høj grad med selve formen og i den forbindelse diskutere læringsbegreber, kvalifikationer og omgangsformer med elever og forældre. En af grundene til, at nogle af de tosprogede elever, der fortsætter i ungdomsuddannelserne, bliver isolerede, er, at de ikke behersker projekt- og gruppearbejdsformen.

Udslusning – brobygning til ungdomsuddannelserne

En væsentlig del af elevens “pensum” hos os er uddannelses- og erhvervsvejledning. Det kræver ofte mange timers samtaler at forklare eleverne, hvordan det danske uddannelsessystem er bygget op, hvordan det fungerer, og hvilke krav der stilles til uddannelse og viden for at kunne gennemføre en uddannelse.

Der samarbejdes med andre uddannelsesinstitutioner i området, fx teknisk skole, hvor eleverne deltager i brobygningsforløb af fire ugers varighed, så snart de mestrer dansk i rimeligt omfang. Herudover deltager en del elever i erhvervspraktikforløb. Et tæt samarbejde med kommunens erhvervs- og uddannelseskonsulent sikrer en god udslusning. Når eleverne er udsluset, holder vi kontakt med dem i en længere periode, med mindre de frabeder sig hjælp. Formålet er at kunne træde hjælpende til med rådgivning og vejledning, hvis udslusningen mislykkes.

Mere end kun dansk…

Det er altid forbundet med store vanskeligheder at skulle forlade hjemlandet, og – midt i puberteten – starte et nyt liv et nyt sted, der ikke alene er fremmed, men som oven i købet på flere punkter er direkte modsætningsfuld i forhold til den hjemlige kultur. I skolen ses disse modsætninger blandt andet i forholdet mellem kønnene og i selve undervisningsformen.

Det er væsentligt at være bevidst om helheden i den enkelte elevs nye livssituation. Ignorerer man alt, hvad der foregår uden for skolen, når man ikke langt i undervisningen. Eleven kan have en masse problemer, som skal afhjælpes, før han/hun er “parat” til at lære. Derfor er det nødvendigt, at skolen afsætter ressourcer til at understøtte danskindlæringen uden for skoletiden. Det indebærer, at man sørger for, at eleven bliver introduceret til det danske fritidsliv i form af kontakt til klubber, foreninger og lokale netværk. Helt optimalt er det, når eleven kan starte i et fritidsjob. En reel vilje til at tage hånd om alt det, der kræves for at leve i Danmark, er en nødvendig forudsætning for integration.

“Det er væsentligt at være bevidst om helheden i den enkelte elevs nye livssituation.”

Denne side indgår i publikationen "Det er aldrig for sent – om undervisning af unge sent ankomne i ungdomsskolen" som artiklen: Undervisning af sent ankomne flygtninge og indvandrere i Lyngby-Taarbæk Kommunes Ungdomsskole
© Undervisningsministeriet 2004