Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Krone
Undervisningsministeriets logo

Multiskolen, Hedensted og Juelsminde







Af Connie Hadberg, leder af Multiskolen, Hedensted Ungdomsskole

Unge indvandrermænd i gruppearbejde

“I projektundervisningen arbejder vi med forskellige temaer og organiserer undervisningen i grupper. Det er en arbejdsform, som er fremmed for vore elever, men nødvendig hvis de skal begå sig i enten uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet.”

Multiskolen er organiseret i et samarbejde mellem to mindre kommuner, nemlig Hedensted og Juelsminde. Multiskolen har erfaret, at dette samarbejde giver nogle fordele både organisatorisk og pædagogisk. De unge sent ankomne drager fordel af, at målgruppen er større, hvorved muligheden for en mere omfattende pædagogisk indsats og undervisning forbedres. At drive skole på tværs af kommunegrænser giver derudover bedre mulighed for, at de unge sent ankomne kan indgå i et ungemiljø, som kan have en positiv indflydelse på den enkelte unges udvikling og integration.

Hedensted og Juelsminde kommuner er to mindre landkommuner med ca. 15.000 indbyggere hver – altså et samlet befolkningsgrundlag på godt 30.000 indbyggere. Multiskolen er etableret under Hedensted Ungdomsskole som en selvstændig afdeling med en afdelingsleder. Afdelingslederen har reference til ungdomsskolelederen og hører under Hedensted Kommunes Skoleforvaltning.

Hedensted og Juelsminde Kommuner har etableret en fælles administrativ integrationsenhed, som varetager de første opgaver i forbindelse med flygtninge, der kommer til de to kommuner – modtagelse, bolig, etablering, skoletilbud mv. Så snart flygtningene er etableret, overgår de til de respektive socialforvaltninger, hvorfra eventuelle ydelser og aktivering administreres.

Multiskolen tilbyder undervisning af unge sent ankomne flygtninge, som aldersmæssigt ligger mellem 15 og 18 år, og som ikke ideelt passer ind i folkeskolens undervisning eller i voksenundervisningens dansk- og aktiveringstilbud.

Rent fysisk ligger Multiskolen i Hedensted by tæt ved Hedensted Skole. Vi har to undervisningslokaler og administration i en selvstændig bygning (ombygget bungalow) og yderligere to undervisningslokaler på Hedensted Skole i Top 10's afdeling – Hedensted Kommunes 10. klasse-center. Der er dog ingen tvivl om, at vore elever i pauserne i det store hele føler sig mest hjemme i bungalowen, hvor der ligeledes er computeradgang.

Primært er Multiskolen forankret i ungdomsskolen af administrative årsager. Samtidig er der også for elevernes vedkommende flere fordele ved denne placering. Ungdomsskolen har et stort netværk af lærere tilknyttet og stor erfaring med at tilknytte andre personalegrupper end undervisere. Derfor er det for alle parter mest hensigtsmæssigt at bruge de ressourcer og erfaringer, som ungdomsskolen er rig på.

Målgruppe

De flygtninge, der aktuelt er i Hedensted og Juelsminde Kommuner, er fortrinsvis fra Irak, både kurdisk og arabisk talende. Der er desuden enkelte bosniere og afghanske elever.

Gruppen af flygtninge i kommunerne er for forældrenes vedkommende med enkelte undtagelser uuddannede. De unge i Multiskolen er altså hverken vant til studiemiljøer eller til skoleformen. Især for pigernes vedkommende er skolegangen kort og mangelfuld. Der er endda flere af vores elever, der slet ikke har gået i skole, og altså er analfabeter. Enkelte af vore elever er uledsagede unge, andre kommer fra hjem med traumatiserede forældre – og disse forhold præger naturligvis de unge.

For alle vore elever gælder dog, at de krav, der stilles i et dansk skolesystem, kun vanskeligt kan matches af det, de tidligere har lært. Projektopgaven i 9. kl. og eksamensformen i fx matematik kræver gruppesamarbejde, og eleverne har hverken redskaberne til at samarbejde med hinanden eller til at arbejde selvstændigt. Så selv for elever, der efterhånden er blevet gode til dansk, er der et stykke vej til forståelsen af og deltagelsen i det danske uddannelsessystem.

Målgruppen kan bedst kategoriseres og beskrives med nedenstående skema, der tager udgangspunkt i et materiale, som findes beskrevet i bogen “Undervisning af 16-25-årige flygtninge og indvandrere – en undersøgelse af særlige tilbud”. Ifølge dette kan Multiskolens elever fordeles procentuelt i fire grupper. Vores opgørelse for 1. kvartal 2003 ser således ud:

Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4
20-25% ca. 50% ca. 25% 0-5%
Manglende forældrestøtte
Ingen eller ringe skolegang

Indlærings-
vanskeligheder

Sociale og faglige problemer

Psykiske problemer
Svag skolebaggrund

Sproglige, faglige og kulturelle vanskeligheder

Stort behov for støtte og vejledning
Nogen skolegang
Sproglige, faglige og kulturelle barrierer

Manglende kendskab til undervisningsform
Danskfaglige barrierer, som kan afhjælpes ved kontinuerlig sprogstimuli og undervisning

Det pædagogiske indhold

Målene for Multiskolens arbejde er:

  • at give den enkelte elev en undervisning, som giver den unge mulighed for at forme sin fremtid i Danmark,
  • at give et undervisningstilbud, der i videst mulige omfang kvalificerer eleven til at fortsætte i en ungdomsuddannelse eller tage et varigt arbejde,
  • at give eleverne en grundlæggende samfunds-, kultur- og erhvervsorientering, der gør det muligt for dem at foretage nogle realistiske valg for fremtiden og få en større forståelse for og indsigt i det samfund, de lever i.

Visitering

For at kunne målrette tilbuddet i forhold til den enkelte unge er det nødvendigt, at der sker en grundig afdækning af den enkelte elevs forudsætninger. Til det formål anvendes et hjælpeskema ved visitationssamtalerne. Før skolestart er der en visitationssamtale med hver enkelt elev og dennes forældre. Det er vejlederen (afdelingslederen), der i samarbejde med integrationsmedarbejderen indkalder til samtalen, og vejlederen, som gennemfører samtalen. Vi benytter altid tolk ved vejledningssamtaler og forældremøder og benytter da et bureau samt en kommunalt tilknyttet tolk.

Det anvendte hjælpeskema indeholder følgende punkter:

Navn, alder, nationalitet, familie-
relationer, fritids-
interesser
Sammen-
hængende skolegang i hjemlandet – antal år
Skolegang i Danmark – herunder det sproglige niveau Psykosocial situation, den helbreds-
mæssige tilstand
Indlærings-
muligheder og motivation
Handleplan, herunder anbefalet tilbud

Ved samtalen er det ligeledes væsentligt, at både eleven og forældrene bliver præsenteret for skolens hverdag og værdisæt. Fx bliver det ved hver samtale forklaret, at ekskursioner og andre aktiviteter er en ligeså væsentlig del af skolegangen som grammatik og matematik.

Undervisning og læringsmiljø i Multiskolen

Undervisningen har et omfang på 28 lektioner pr. uge. Hovedvægten lægges på dansk sprog og kultur med folkeskolens afgangsprøve som mål. Eleverne er inddelt i tre klasser efter niveau samt en alfa-/specialklasse. Alle holdene har dansk som andetsprog, matematik og engelsk som grundfag og desuden orientering og projektundervisning. De elever, som har de ringeste forudsætninger, har dansk i stedet for engelsk.

I projektundervisningen arbejder vi med forskellige temaer og organiserer undervisningen i grupper. Det er en arbejdsform, som er fremmed for vore elever, men nødvendig hvis de skal begå sig i enten uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet.

Klasserne etableres med et elevtal på syv-otte. Det er nødvendigt at arbejde med små hold, da undervisningen skal dække mange forskellige “huller” hos de unge. Det drejer sig ikke blot om faglig indlæring, men også om indlæring i forhold til fx:

  • at få greb om arbejdsmetoder
  • at lytte og tale
  • at analysere – både grammatisk og indholdsmæssigt
  • at give udtryk for følelser
  • at få arbejdet med mange sider af den sproglige kompetence sideløbende med den faglige læring.

Ud over de nævnte fag har eleverne idræt med “Top 10”, og hvor det indgår naturligt, deltager de i almindelige skolearrangementer, fx skolernes motionsdag og uddannelsesmesser. Både projektundervisning, praktisk-musiske og idrætslige aktiviteter stiller krav til eleverne om – og opøver evnen til – at håndtere og efterleve sociale spilleregler.

Af hensyn til elevernes fortsatte uddannelse, er det vigtigt at bruge edb som redskab i undervisningen, så de unge bliver fortrolige med de elektroniske medier, og for at manglende kendskab til edb ikke kommer til at udgøre en barriere i de unges videre forløb.

Multiskolens elever og lærere indgår i Hedensted Skoles skriftlige eksamener. Lærerne som tilsynsførende. De mundtlige eksamener afholdes af Multiskolen selv. På Multiskolen bliver der arbejdet hen mod folkeskolens afgangsprøve, men enkelte elever bliver dog tilmeldt Sprogcentrenes prøver som privatister, idet de ikke kan honorere de faglige krav, der stilles i dansk, matematik eller engelsk ved folkeskolens afgangsprøve.

Ud over den almindelige undervisning i skolefag lægger vi vægt på et højskoleagtigt miljø, hvor der ca. en gang hver måned arrangeres ekskursioner med eleverne – enten holdvis eller samlet. Ekskursionerne bruges til at give de unge oplevelser af forskellig karakter – i tilfældig orden kan nævnes: lokale museer (historiske), skøjtehal, skovtur, fisketur, heldagsbesøg på efterskoler, beach-volley og kælkebakke – alt efter sæson. I samarbejde med 10. klasserne arrangerer Multiskolen desuden fire årlige fællesdage med forskellige aktiviteter på tværs af klasser og kulturer. Ved disse arrangementer er der ofte praktisk-musiske eller idrætslige aktiviteter på dagsordenen.

Også de unges fritidsliv tages der hånd om. I samarbejde med en projektleder har en række foreninger i Hedensted og Juelsminde kommuner specielle tilbud, der har til formål at integrere flygtninge og indvandrere i lokalområdets foreninger. Konkret tilbydes der gratis medlemskab i starten samt tilknytning af en mentor/besøgsven, som følger den unge. Mentoren/besøgsvennen fungerer som en slags isbryder, som kan hjælpe i kommunikationen undervejs. Lærere og familierådgiver har også hjulpet de unge ud i forenings- og aftenskolelivet.

Vejledning af de unge

En del af målsætningen er at føre de unge videre i uddannelsessystemet eller ud på arbejdsmarkedet, og for at kunne opfylde denne målsætning er det nødvendigt, at der gives en viden om dette område. I den forbindelse er det vigtigt at sætte ind med vejledning og praktik fra begyndelsen af undervisningsforløbet, da de unge har brug for stor indsigt og megen erfaring samt mange oplevelser for at kunne træffe et realistisk valg, hvad angår uddannelse og erhverv. I forbindelse med undervisningstilbuddet etableres der for enkelte elever praktikforløb af kortere eller længere varighed hos lokale virksomheder. Desuden deltager Multiskolens elever i brobygningsforløb på fx tekniske skoler, og enkelte elever har deltaget i højskoleophold.

Multiskolen gennemfører hvert halve år vejledningssamtaler med eleverne og deres forældre. I disse samtaler ser vi dels på status for indlæring, og hvordan det går i skolen og fritiden (fx med sportsklubber og fritidsjob), og dels sætter vi fokus på fremtidens uddannelses- og jobmuligheder for den enkelte. Deri ligger en dobbelt formidling, idet både elever og forældre skal informeres om uddannelsesmuligheder og krav på arbejdsmarkedet, og samtidig skal forældrene ofte overbevises om, at eksempelvis håndværkeruddannelser er anerkendte – ikke kun læge- eller jurastudiet.

Udslusning

I forbindelse med udslusning er det nødvendigt, at de unge har en vejleder, som ud over uddannelsesrelateret rådgivning og vejledning også tager sig af andre typer af problemer. Det er afdelingslederen, som har ansvaret for, at der foregår vejledning. I praksis foregår vejledningen i et samarbejde mellem afdelingslederen, familierådgiver og socialrådgiver. Efter afslutningen af undervisningsforløbet er vejlederen forpligtet til udvidet vejledning af den enkelte unge, ligesom de unge skal have mulighed for løbende at kontakte vejlederen, hvis der er behov for råd og vejledning.

Hver gang en elev udsluses, tager Multiskolen kontakt til den modtagende skole. Det sker i første omgang ved almindelig tilmelding til fx teknisk skole, hvor der medsendes følgebrev og eventuel karakterliste eller eksamensbevis. Dernæst er der oftest telefonisk kontakt. Inden eleven begynder, sender vejlederen en kort beskrivelse af eleven. Beskrivelsen omfatter elevens faglige niveau, arbejdsindsats samt sociale relationer og måde at fungere på i fællesskabet.

Som efterværn for eleverne tilbyder ungdomsskolen lektielæsningskurser, som relaterer sig til almene fag i forskellige ungdomsuddannelser. Det har fungeret med stor succes. Sideløbende har både vejleder og familierådgiver haft kontakt med de unge. Vejlederen fungerer også som sparringspartner og rådgiver for skolevejledere.

Dels via lektielæsning og dels via tæt samarbejde med familierådgiveren forhindrer vi, at unge, som dropper ud, “glemmes” i flere måneder, inden der reageres. Og som ved al hjælp er hurtig hjælp dobbelt hjælp, så der laves en realistisk og realiserbar ny plan for den unge.

De ansattes kvalifikationer

Arbejdet med unge med en anden etnisk baggrund end dansk kræver, at underviseren:

  • er i besiddelse af interkulturel kompetence, hvilket betyder, at man besidder viden nok til at kunne se og acceptere forskelle mellem og ligheder med sin egen kultur og de unges kultur. At man kan skelne mellem det, der er almenmenneskeligt, og det, der er kulturelt betinget, og at man er i stand til at se tingene gennem en anden kulturs briller,
  • har uddannelse eller erfaring i undervisning i dansk som andetsprog,
  • har grundig erfaring som underviser, gerne med erfaring fra begynderundervisning, fremmedsprogsundervisning og specialundervisning,
  • har viden om og erfaring med undervisning af unge, som har dansk som andetsprog.

Aktuelt har alle ansatte på Multiskolen en læreruddannelse. Undtaget herfra er en tilknyttet familierådgiver, som har en socialrådgiveruddannelse. Derudover dækker lærernes erfaring både arbejdet med tosprogede, integration, højskole, ungdomsskole/efterskole, bofællesskab samt almindelig folkeskoleerfaring. To lærere er henholdsvis i gang med eller har gennemført kurser i dansk som andetsprog.

Samarbejdspartnere

Når man som to små kommuner i fællesskab organiserer integrationsarbejdet, herunder undervisningen, opnår man nogle fordele. Først og fremmest kan man i forbindelse med undervisningen pege på, at målgruppen bliver fordoblet, hvilket betyder, at man pædagogisk, organisatorisk og økonomisk kan tilbyde en bedre undervisning.

Skoletilbuddet for de unge kan kun vanskeligt realiseres lokalt, hvis ikke elevgrundlaget er af en vis størrelse. Dernæst betyder det tværkommunale samarbejde, at de unge kan færdes og knytte kontakter i hinandens lokalområder.

Et undervisningstilbud, som fungerer på tværs af to kommuner, fordrer naturligvis et bredt samarbejde mellem forskellige faggrupper samt megen og kontinuerlig kommunikation. Primært har Multiskolen et tæt samarbejde med Integrationskontoret, som er en koordinerende fælles enhed for de to kommuner. Desuden er familierådgivere en meget vigtig samarbejdspartner i forhold til de unge og deres forældre og i et vist omfang sagsbehandlerne i de respektive kommuner.

Der er nedsat en mindre administrativ følgegruppe bestående af repræsentanter fra hver forvaltning i de to kommuner, ungdomsskoleinspektøren og afdelingslederen. Følgegruppen skal sikre kommunikation og koordinering på forvaltningsniveau samt information fra Multiskolen til begge kommuner.

Der er selvfølgelig enkelte områder, hvor det giver en ekstra instans at kommunikere med. For eksempel skal skoleforvaltningen i hver enkelt kommune sørge for skolelæge og bustransport for elever fra deres kommune. Det vil sige, at der er to skolelæger, som kontakter skolen og laver aftaler.

Alt i alt er det altså ikke så stor en administrativ byrde at drive skole for to kommuner, som man måske kunne formode. I virkeligheden er det, hvad sprogcentre og daghøjskoler gør. Den største forhindring er i praksis afstand og transport. Eleverne bor spredt og i relativt små landsbysamfund, hvor der kan være flere timer mellem rutebilafgangene. Det betyder, at transport til og fra skolen for ca. halvdelen af elevernes vedkommende må foregå med en særlig bus, som transporterer både børn og voksne. Det medfører, at hverdagen bliver ufleksibel i forhold til møde- og sluttidspunkter. Den pædagogiske konsekvens er også, at mulighederne for venskaber og fritid i hinandens selskab for flere af de unge er begrænsede. Det kan fx ske, at der kun er én tosproget på et fodboldhold, hvilket kan være positivt i forhold til sproglige udfordringer og udviklingsmuligheder, men desværre ser vi også, at nogle fravælger samværet med etniske danskere, fordi de føler sig meget sårbare helt alene.

Konklusion

Alt i alt kan vi konkludere, at vi i Multiskolen har positive erfaringer med at drive skole for unge flygtninge på tværs af kommunegrænsen. Det giver mulighed for at skabe et helt specielt ungdomsmiljø, hvor den enkelte unge kan udvikle sig og tilegne sig både viden og færdigheder samt sociale og sproglige kompetencer, som betyder, at den unge kan gennemføre et uddannelsesforløb og dermed opnå at blive selvforsørgende og få et liv som aktiv medborger i samfundet.

Lærer underviser indvandrerpige

“Ungdomsskolen har et stort netværk af lærere tilknyttet og stor erfaring med at tilknytte andre personalegrupper end undervisere.”

 

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "Det er aldrig for sent – om undervisning af unge sent ankomne i ungdomsskolen" som artiklen: Multiskolen, Hedensted og Juelsminde
© Undervisningsministeriet 2004

Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Til sidens top