PULS –
Personlig Udvikling Læring Socialisering

Af ungdomsskoleinspektør P.V. Hansen og souschef Christine Rasmussen, Kolding Nord Ungdomsskole

“Styrkelse af de unges positive, sociale netværk og brugen af det danske sprog fremmer integrationsforløbet.”

PULS er et undervisningstilbud på Kolding Nord Ungdomsskole, hvor der, som navnet fortæller, er fokus på både Personlig Udvikling, på Læring og på Socialisering. Et af tilbudets hjørnestene er det opsøgende arbejde, hvor de unge enten i ungdomsskolen eller i de ungdomsklubber, hvor de normalt kommer, opsøges af en medarbejder, der rådgiver og vejleder på det personlige plan såvel som vedrørende uddannelsesmæssige forhold. En anden hjørnesten er forældresamarbejdet. Forældrene har generelt stor indflydelse på de sent ankomne unge, og det er derfor vigtigt, at de inddrages fra starten. PULS søger at knytte forældrene tæt til arbejdet gennem hele forløbet.

PULS blev etableret på Kolding Nord Ungdomsskole midt i 90'erne som en konsekvens af, at undervisningstilbudene for de ældste tosprogede elever i Kolding Kommune ikke var så hensigtsmæssige, som man kunne ønske sig. De unge, som kom fra modtagelsesklasser, havde ikke opnået tistrækkelige danskkundskaber til at kunne følge undervisningen i overbygningen. Undervisning på Sprogskolen – måske sammen med forældrene – gav ikke det ønskede/nødvendige grundlag for forberedelse til en ungdomsuddannelse via folkeskolens afgangsprøve, ligesom de unge tosprogede ikke her opnår de integrationsmæssige muligheder, der ligger i at være del af et ungemiljø, hvor de er sammen med jævnaldrende, herunder også etnisk danske unge.

Målgruppe og visitation

Målgruppen for tilbudet er unge mellem 14 og 25 år med anden etnisk baggrund end dansk. I starten af projektet (1996) var det udelukkende unge sent ankomne bosniere, som fik deres første reelle undervisning i dansk i dette projekt. I de senere år har det udviklet sig til, at der i projektet både er sent ankomne unge og unge, der er startet i kommunens modtagelsesklasser. I indeværende skoleår (2002/2003) kommer de 35 elever fra otte forskellige nationer med et flertal fra Somalia og Afghanistan. Projektet er ikke specielt målrettet traumatiserede unge, men det viser sig, at flere fra målgruppen har oplevet lidt af hvert, inden de er kommet til Danmark.

Elevernes baggrund og skolegang er meget forskellig og spænder lige fra analfabeter til unge, som har haft en god skolegang, før de kom til Danmark. I Kolding modtager kommunens konsulent for området alle nyankomne. Hun visiterer til kommunens førskole, modtagelsesklasser og – i samarbejde med Kolding Nord Ungdomsskole – til PULS-projektet. De unge, som kommer til landet i en alder af 16-17 år, kan være for gamle til at komme i folkeskolen, hvis de har opfyldt undervisningspligten, og for unge til at komme på sprogskole.

Alle elever testes af skolens lærere, inden de kommer på et hold. Derefter testes de to gange om året. Testene er lavet af skolens lærere. Der kan også testes af PPR, og ydermere kan der laves en PAS-test (pædagogisk analysesystem), hvis det findes nødvendigt.

Den individuelle handlings-/uddannelsesplan tager klasselæreren sig af på hold 1 og 2, medens den lærer, der tager sig af vejledningsdelen, har hold 3 og 4 (se nedenfor).

Tilbuddets organisering

Undervisningen foregår i selvstændige lokaler, hvor også ungdomsskolens almene undervisning og klubvirksomhed finder sted. Det er af stor betydning, at de unge sent ankomne kommer i et miljø, hvor de møder andre unge.

Der arbejdes på fire niveauer:

Hvis der er behov, oprettes der klasser for analfabeter, alfaklasser.

Omfanget af undervisningen er følgende: Hold 1 og 2 har 15 timers dansk som andetsprog, fire timers danske samfundsforhold og seks timers matematik om ugen. Hold 3 og 4 har 13 timers dansk som andetsprog, fire timers danske samfundsforhold, fire timers engelsk og seks timers matematik om ugen. Det ugentlige skema er tilrettelagt, så fagene gennemføres parallelt, således at de unge i andre fag end dansk kan deltage på et andet niveau, end deres danskkundskaber berettiger dem til.

Alle har svømning/idræt to timer om ugen, og tre dage om ugen er der lektielæsning. De fleste unge i dagundervisningen deltager på et eller flere hold – prøveforberedende og/eller kreative – i den almene ungdomsskole samt i klubbens aktiviteter.

Vigtige samarbejdspartnere

Der er indgået samarbejde med nogle mindre nabokommuner, der har så begrænset elevtal, at de vanskeligt vil kunne tilbyde de unge tosprogede en undervisning på de forskellige niveauer, der er behov for. Udbyttet ved dette samarbejde er, at de unge kan få en undervisning, som er tilrettelagt i forhold til tidligere skolegang og læringsparathed. Derfor er et større antal elever på skolen en gevinst og en forudsætning for, at de unge løbende kan foretage niveauskift i de forskellige fag.

Visiteringen foretages af kommunernes integrationsmedarbejdere i social- og arbejdsmarkedsafdelingerne. Disse medarbejdere er meget bevidste om de tilbud, der kan gives i en større skole med et ungemiljø, der styrker de unges sociale og integrationsmæssige muligheder.

Rent økonomisk indebærer samarbejdet, at kommunerne afregner efter takster for betaling af danskundervisning i sprogcentrene.

Ungeafdelingen i socialforvaltningen inddrages i en vurdering af, om der er unge, som har behov for en særlig indsats i form af revalidering. I de seneste år har 15 unge været igennem et revalideringsforløb. Disse unge bliver testet af PPR.

Samarbejde med sprogskolen praktiseres ud fra en samarbejdsaftale, som er godkendt af kommunens uddannelsesudvalg. I aftalen slås det fast, at undervisningen af unge mellem 18 og 25 år primært forestås af ungdomsskolen. Hvis den unge imidlertid med fordel kan undervises i et voksenpædagogisk miljø, henvises der til sprogskolen.

Forældresamarbejde

Samarbejdet med de unges forældre har en helt særlig status her. Det kræver en del overvejelser, når ungdomsskolen modtager forældre og elever med anden etnisk baggrund, og som er kommet sent til landet. Det er ikke uden grund, at vi her nævner forældrene først. I den danske skoleverden er man vant til, at når der arbejdes med unge i aldersgruppen fra 14 år og opefter, så sker dette i vid udstrækning på de unges præmisser, og jo ældre eleverne bliver, des mere medbestemmende er de. Man spørger, hvilke interesser de har, og hvilke tanker de har gjort sig om fremtiden etc. Hvis man benytter samme indgangsvinkel over for familier med anden etnisk baggrund end dansk, er der allerede begået en fejltagelse eller overset nogle kulturelle forskelle. Her har forældrene langt større påvirkning i forhold til den unges valg. Det er derfor vigtigt at få etableret et godt og solidt samarbejde med forældrene.

Som forældre vil man jo altid det, som man selv umiddelbart mener, er det bedste for ens børn. Men på skoleområdet kommer mange af forældrene til de unge tosprogede til kort. De kan ikke hjælpe med lektier, gå med dem på kommunens kontorer eller lære dem om danske samfundsforhold og normer. Det betyder, at skolen – enten ledelsen eller den enkelte klasselærer – må tage over. For at dette skal lykkes, er det afgørende helt fra starten at involvere forældrene mest muligt.

Introduktion til skolen

Ved skolestart får forældrene sammen med den unge en rundvisning på skolen og en første gennemgang af de regler, der er gældende. Det foregår med tolk. Ledelsen/klasselæreren kan ved denne lejlighed prøve på at danne sig et billede af forældrene og deres baggrund.

Umiddelbart efter skolestart afholdes der et forældremøde, hvor en tolk fortæller om skolens politik, og hvor de etniske grupper har mulighed for indbyrdes at diskutere tingene og høste erfaringer fra de “gamle” forældre.

På dette møde fortælles der blandt meget andet om:

• ungdomsskolens almene hold og klubtilbud
• folderen om skolens regler
• lejrskoler
• svømning/idræt
• mødepligt til alle fag
• at møde til tiden
• vigtigheden af lektielæsning.

Den almene del af ungdomsskolen og klubtilbuddet er ungdomsskolens force. Deltagelsen i disse tilbud letter tilgangen til det danske sprog, og det er vigtigt, at forældrene forstår og accepterer, at de unge deltager i disse tilbud – også pigerne.

Kontinuerlige samtaler

Efterfølgende afholdes kontinuerligt samtaler med forældrene. I løbet af et skoleår kommer forældrene sammen med de unge på skolen i alt syv gange:

Fælles mål for disse samtaler er:

• At forældrene forstår, at vi som undervisere vil være behjælpelige med så meget som muligt, men at ansvaret ligger hos forældrene.
• At sørge for, at forældrene så meget som overhovedet muligt bliver inddraget i beslutningsprocessen. Det gælder fx uddannelse, valgfag i den almene ungdomsskole og fritidsliv.

På disse møder tales der også om de mål, som eleven har. Her kan forskellen til etnisk danske unge være stor. Man må ikke glemme, at elevens mål i høj grad er lig forældrenes til tider urealistiske mål. Vores erfaring er, at man skal lade være med at skyde advokatdrømmen i sænk med det samme. Det er vigtigt i stedet for at have fakta om drømmen parat, fx løn, studiested, studiets længde etc. Derefter kan man lave nogle delmål, som så tages op på de kommende møder.

Evaluering af eleverne i form af test er også et godt udgangspunkt i forældresamtalen. Det er af stor betydning, at man som underviser kan fremlægge noget konkret materiale, som kan være med til at sætte målet/drømmen i perspektiv.

Det er ligeledes af stor betydning, at både forældre og elever får forklaret, at man her i landet skal tage ansvar for egen læring. Det er virkelig en af de store forskelle fra de skolesystemer, som mange af disse elever kommer fra. Det nytter ikke, at forældrene går med den vildfarelse, at bare de unge er tilstede i undervisningstimerne, så “får” man et eksamensbevis. Det kræver en aktiv indsats fra de unge.

I løbet af skoleåret har vi yderligere to forældrearrangementer, hvor skolens personale og familierne får lejlighed til at være sammen på en anderledes og mere uformel måde. Vi har blandt andet brugt at sætte fokus på et specielt tema fx sundhed – herunder områder som anoreksi og motion.

Tolkens betydning

Ved al samtale med forældre bruges der tolk. Der er i projektet ansat en somalisk lærer, der ud over somali behersker arabisk. Vi har draget den erfaring, at det er af afgørende betydning, at man bruger gode tolke, hvis forældresamarbejdet skal blive optimalt. Ved gode tolke forstås tolke, som har et udbredt kendskab til det danske uddannelsessystem og den danske pædagogik, og som samtidig er uafhængige af de involverede parter. At gribe til den nemme løsning og bruge en af de andre elever må absolut frarådes. Det er desuden vigtigt, at tolken ikke kender familien privat.

Det har vist sig at være en rigtig god investering at bruge tid på samtale med tolken, som gøres bekendt med det værdigrundlag, som ungdomsskolen arbejder ud fra, og de regler, som gælder der, inden forældrene og den unge er med i samtalen.

Et ressourcekrævende arbejde

Et optimalt skole/hjemsamarbejde, som kan fremme de unges lærings- og integrationsproces, forudsætter, at man afsætter de nødvendige ressourcer. Begrundelserne for dette er blandt andet:

• Kommunikationen med forældrene kan i langt de fleste tilfælde kun foregå med tolk, hvilket betyder, at det tager længere tid.
• Man skal være sikker på, at budskabet er forstået, derfor kan telefonen ofte ikke bruges som kommunikationsmiddel.
• Det er skolens ansvar, at forældrene får indblik i det danske skolesystems opbygning.

Vi har gennem de år, hvor vi har arbejdet med undervisning af sent ankomne unge, fundet ud af, at det er af afgørende betydning, at skolen er bevidst om omfanget af det arbejde, der er nødvendigt, for at indsatsen skal lykkes for den unge. Således at det ikke kun drejer sig om ren og skær undervisning, men om en helhedsindsats over for både faglige, personlige, sociale og familiemæssige aspekter af den unges liv.

Opsøgende arbejde i forbindelse med undervisnings- og integrationsforløbet

Som det fremgår, er forældresamarbejdet et meget vigtigt element i Kolding Nords undervisnings- og integrationsforløb. Det samme gælder den opsøgende indsats. I ungdomsskolens regi er der ansat to opsøgende medarbejdere, der udelukkende arbejder med unge tosprogede. Medarbejderne har hele Kolding som arbejdsområde. Som udgangspunkt og base har de ungdomsskolen og ungdomsskolens klubber, hvor de fleste af de unge tosprogede kommer. Medarbejdernes hovedopgave er vejledning på det skole/uddannelsesmæssige plan og rådgivning på det personlige/sociale plan. Medarbejderne vil ofte erstatte den vejledning og rådgivning, som mange etnisk danske forældre giver deres unge, men som forældrene til de sent ankomne unge ikke altid har baggrund for at give.

I forhold til skole/uddannelsesvejledning samarbejdes der tæt med de tre uddannede skolevejledere, som også har til huse i ungdomsskolen. Når eleverne udsluses fra ungdomsskolen, er det ungdomsskolens vejleder, de tre ungdomsvejledere⁵ samt ungdomsskolens ledelse, der jævnligt har kontakt til aftagende uddannelsesinstitutioner (fx VUC,
10. klasse i folkeskolen, produktionsskole med henblik på egu).

De opsøgende medarbejdere har base i ungdomsskolen. Det betyder, at deres kendskab til de unge, der deltager i ungdomsskolens dagundervisning, er ekstra stort. De unge og medarbejderne får opbygget det tillidsforhold, der skal til, for at en effektiv vejledning og rådgivning kan finde sted.

En afgørende faktor for, at de unge er i stand til at kunne modtage en effektiv undervisning, er, at deres hverdag “hænger sammen”. Sammen med de øvrige medarbejdere afkoder de opsøgende medarbejdere de unges reaktionsmønstre både i skoletiden og i fritiden, og der bliver hurtigt indsat hjælp ved samtaler og andre løsningsmuligheder, hvis der er behov herfor.

Af problemfelter kan nævnes:

• De unge bor ofte i meget små lejligheder med mange familiemedlemmer, således at den nødvendige plads til en selvstændig tilværelse er udelukket. Mange af de unge har ikke den ro, der skal til, for at de kan studere. I familierne kan der opstå konflikter, idet de unge i samværet med andre unge hurtigere end deres forældre bliver indstillet på at leve efter de normer, som findes i det danske samfund. Mange af de unge har fået hjælp til at finde ungdomsboliger, lejligheder eller andre boligformer, så den nødvendige ro og mulighed for selvstændighed kan skabes. Disse løsninger foretages i videst muligt omfang altid med accept fra forældrene.
   
• Det hænder, at nogle af de unge kommer i konflikt med lovgivningen. Der er mange fristelser i det danske samfund, og det er ikke alle, som kan modstå dem. Der kan være unge blandt de tosprogede, som er i en risikogruppe for at blive involveret i voldelige konflikter med andre unge og derved komme i kontakt med politi og sociale myndigheder. Medarbejderne følger disse unge tæt i den sagsbehandling, der skal foretages i forbindelse med ulovlighederne. Derfor er der oparbejdet et meget tæt og funktionelt SSP-samarbejde, så det forebyggende arbejde på alle områder prioriteres højt.
   
• Som alle andre unge ønsker de unge tosprogede at få tilknytning til arbejdsmarkedet ved fritidsjob, praktikperioder, arbejdsprøvning eller fuldtidsjob, når de er kørt træt i den meget koncentrerede undervisning, som de deltager i. De opsøgende medarbejdere forsøger at skabe et net af arbejdspladser til brug for de unge. Medarbejderne udarbejder personbeskrivelser sammen med de unge og følger dem ud på virksomhederne. Medarbejderne er kontaktpersoner for virksomhederne, og der bliver løbende fulgt op på de unges situation på arbejdspladsen.

Der lægges stor vægt på det positive udbytte, som de unge kan få i samværet med andre unge ved deltagelse i idrætsforeningerne. Styrkelse af de unges positive, sociale netværk og brugen af det danske sprog fremmer integrationsforløbet. De unge følges ud i foreningerne, for at de kan finde netop det område, hvor der er mulighed for positive oplevelser for den enkelte.

Ved at tage udgangspunkt i de unge og deres forældres baggrund og ved at være opmærksom på de nævnte problemfelter og sætte ind, hvis der er behov for det, forsøger PULS på Kolding Nord Ungdomsskole at ruste de unge sent ankomne tosprogede til en fremtid i Danmark – både fagligt, personligt og socialt.

“Jeg håber, jeg får en god uddannelse. Jeg vil gerne gå i skole og lære noget mere dansk. Jeg håber også at komme tilbage til Somalia, når der bliver fred.”
(dreng, 15 år, Somalia)

“Jeg ønsker altid at være læge, men mine drømme er blevet ødelagt pga. mit sprog. Hvis jeg var god til dansk, ville jeg hellere være læge i stedet for at blive buschauffør. Derfor er jeg lidt ked af det, for jeg kan ikke blive læge, selvom det er min største drøm. Men det er godt nok at være buschauffør.”
(dreng, 18 år, Tyrkiet)

Fodnoter

5. Kolding kommune har modtaget ressourcer fra projekt “Kvalitet i ungdomsvejledningen" til disse tre ungdomsvejledere. Vejlederne har til huse hos ungdomsskolen.

Denne side indgår i publikationen "Det er aldrig for sent – om undervisning af unge sent ankomne i ungdomsskolen" som artiklen: PULS – Personlig Udvikling Læring Socialisering
© Undervisningsministeriet 2004