“Sproggangen” ved Holstebro kommunale Ungdomsskole

Af Birthe Smith, skolekonsulent for tosprogede børn ved Holstebro kommune, Lars Rudolf, ungdomsskoleinspektør og Birgit Kepler Bentzen, lærer

“Viden om sprogtilegnelse og ansvar for egen læring er vigtige elementer i vores moderne uddannelsessystem og hele den moderne verden, som vi lever i.”

På sproggangen har dansk som andetsprog en central placering og inddrages både i dansk, i matematik og i de andre fag. I faget dansk arbejdes der systematisk med forståelsen af tekster, og elevernes individuelle motivation og nysgerrighed for tekstarbejdet søges konstant stimuleret. Der arbejdes altid med udgangspunkt i den enkelte elev. Dette medfører blandt andet mulighed for at skifte hold løbende. Eleverne har mulighed for at gå til folkeskolens afgangsprøve i fagene dansk, matematik og engelsk. Ved udslusning fra Sproggangen tilbydes eleverne et tæt samarbejde med skolevejlederen.

“Sproggangen” ved Holstebro kommunale Ungdomsskoles heltidsundervisning er den modtagelsesklasse i Holstebro kommune, hvor unge mellem ca. 14 og 18 år undervises i blandt andet dansk som andetsprog.

Sproggangen har p.t. fire lærere og 28 elever.

1. Målgruppe og visitation

Elevgruppen består af unge familiesammenførte flygtninge og indvandrere. P.t. er det elever fra Somalia, Rusland, Tunesien, Letland, Irak, Kina og kurdere fra Tyrkiet. De unges udgangspunkter er meget forskellige. Nogle elever har en meget begrænset eller slet ingen skolegang, hvorimod andre har en skolegang stort set svarende til, hvad danske elever har på samme alderstrin.

Mange af de familiesammenførte unge flygtninge har oplevet krig og forfølgelse. De ankommer til landet fra flygtningelejre, og enkelte har opholdt sig nogle måneder på et asylcenter et sted i Danmark.

Sproggangen rummer også elever, som har startet skolegang i en anden af Holstebro kommunes modtagelsesklasser, hvorefter de så i 13-14-års alderen overflyttes til ungdomsskolen, fordi der stadig skal arbejdes med dansk som andetsprog. Enkelte af Sproggangens elever har været udsluset fra modtagelsesklasser til folkeskolens normalklasser, men skiftet var for svært, og eleverne har så fået tilbuddet om ungdomsskolens Sproggang, hvor fagrækken er smallere, holdene mindre og undervisningen bedre kan tilpasses den enkelte elev. De utilpassede unge tosprogede er derimod ikke Sproggangens opgave. Her tilbydes andre af ungdomsskolens heltidstilbud.

Når en ny familie med skolesøgende børn kommer til Holstebro, inddrages skolekonsulenten for de tosprogede børn fra begyndelsen. Konsulenten giver familien orientering om det danske skolesystem og rådgiver om skolestart. Ligeledes rådgiver konsulenten skolemyndigheder og skoler om skoleplacering, og i samarbejde med kommunens integrationsafsnit afholdes der møder med de nye forældre, hvis der opstår problemer eller misforståelser i starten af børnenes skoleforløb. Integrationsafsnittet holder konsulenten orienteret om, hvornår der er nye børn på vej til kommunen, og hvor mange der kommer.

Når skoleplaceringen har fundet sted, bliver ungdomsskolens lærere orienteret af ungdomsskoleinspektøren på et teammøde. Den samme procedure anvendes, hvis der er tale om en overflytning fra en af folkeskolerne. Lærere og ledelse aftaler tidspunkt for visitationssamtalen, og lederen sørger for tolk. Ved samtalen deltager elev, forældre, en fra ledelsen, en af Sproggangens lærere og i enkelte tilfælde en af kommunens sagsbehandlere. Visitationssamtalen varer ca. en time, og her afklares så mange spørgsmål som muligt, inden elev og forældre vises rundt på skolen.

Samtalen indeholder informationer om:

• familiens “historie” – herunder skolegang og beskæftigelse,
• begyndende afklaring af elevens faglige niveau,
• orientering om undervisningens organisering og indhold og om krav og rettigheder i dansk skole,
• om tidsperspektivet i “at lære dansk”, fastlæggelse af dato for skolestart m.m.

Efterfølgende underrettes de øvrige lærere, og teamet aftaler, hvilket hold eleven starter på, og hvem der er elevens kontaktlærer.

Dansk som andetsprog og lærerkvalifikationer

At undervise i dansk som andetsprog kræver, at læreren benytter sig af metoder, som fremmedsprogslæreren kender. Men man går længere end det, fordi de elever, man underviser, af indlysende grunde ikke har tilegnet sig samme indsigt i faglige, sociale, samfundsmæssige og kulturelle forhold som etnisk danske unge. Når man underviser i dansk som andetsprog består den vigtigste kvalifikation i, at læreren påtager sig “sproglæreridentiteten”, som man bærer uanset, om man underviser disse elever i dansk, matematik, engelsk, idræt, hjemkundskab, træsløjd eller andet. At tage “sproglæreridentiteten” på sig betyder, at man er særlig opmærksom på:

• gentagelsen som et væsentligt element i tilegnelsen af nye ord
• ordforråd
• kulturbundet ordforråd
• før-faglige udtryk
• sprogbrug.

Dansk som andetsprog i matematik inkluderer naturligvis i første omgang de matematiske begreber. Men selv når begreberne er blevet en del af elevernes danske ordforråd, er der stadigvæk lang vej. Det næste svære skridt handler om forståelsen af tekstopgaverne, så der skal arbejdes med forforståelse, dvs. indføring i centralt ordforråd, aktuel baggrundsviden, læsestrategier m.m.

For at tilgodese den enkelte elev sammensættes holdene på baggrund af visitationssamtalen, hvor elevens kvalifikationer afdækkes bedst muligt. Alligevel kan man efter få uger være nødt til at flytte eleven fra det hold, hvor eleven er startet, enten fordi kvalifikationerne var større end forventet – eller modsat. Holdændringer er altid på dagsordenen.

Til tider er det nødvendigt at differentiere undervisningen så meget, at det optimale ville være at ansætte endnu en lærer, men sådan ser virkeligheden desværre ikke ud.

For hele tiden at have elevens udvikling for øje har Sproggangens team gennem årene udviklet et elevevalueringsmateriale. Elevevalueringen styres af elevens kontaktlærer. Det er et omfattende og tidskrævende arbejde, men et uundværligt redskab i samtaler med eleven, forældrene og fx modtagende skoler og arbejdspladser. Elevevalueringsmaterialet består af visitationsoplysninger, løbende faglige vurderinger, vurderinger af elevens sociale kompetencer, fremmødestatistik, elevens deltagelse i UEA-aktiviteter (uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsaktiviteter), valghold, “Ud-af-huset”-aktiviteter m.m.

Holstebro kommunale Ungdomsskoles andetsprogslærere er udvalgt efter de pædagogiske og faglige mål, der er sat for Sproggangen. Tre af lærerne har lang erfaring/uddannelse inden for faget dansk som andetsprog, to af lærerne har desuden stor erfaring/uddannelse inden for fagene matematik og engelsk. Sproggangen lægger stor vægt på idræt og svømning og har derfor både to idrætslærere og en fysioterapeut i lærerstaben. Det gælder generelt for lærerne i modtagelsesklasser, at man må have kvaliteter som tålmodighed, humor, tolerance, vedholdenhed og omstillingsparathed. Det er “bløde” kvalifikationer, som man kunne ønske sig, alle lærere er i besiddelse af – men her er der virkelig brug for dem.

Organisering

Vi inddeler i hold med 5-12 elever. Alle elever undervises 28 lektioner pr. uge. P.t. ser de fire hold ud som følger:

• Et begynderhold med elever, som har meget begrænset eller ingen skolegang. De har 14 timers undervisning i dansk som andetsprog og seks timers matematik pr. uge.
• Elever, der har fået undervisning i dansk som andetsprog i to-fire år, men hvoraf de færreste kan tage en ungdomsuddannelse og derfor primært skal rustes til et arbejdsliv med ufaglært arbejde. De har ti timers undervisning i dansk som andetsprog, otte timers matematik og to timers engelsk pr. uge.
• Elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog i fra et halvt til to år, og som senere kan udsluses til en normalklasse i folkeskolen eller gå direkte i gang med en ungdomsuddannelse efter FSA (folkeskolens afgangsprøve) fra Sproggangen. De har 12 timers undervisning i dansk som andetsprog og otte timers matematik pr. uge.
• Elever, der i slutningen af skoleåret skal afslutte FSA i et eller flere af fagene dansk, matematik og engelsk, har otte timers undervisning i dansk/dansk som andetsprog, otte timers matematik og fire timers engelsk pr. uge.

FSA-holdet undervises fortsat i dansk som andetsprog både i fagene dansk og matematik.

Det indebærer, at der i dansk udvælges relevante tekster, der er fængende for eleverne. Det er emner, der kan forstås og reflekteres over, uanset hvilken baggrund den unge har. Anvendte emner er fx “familieforhold”, “kammeratskab”, “at være anderledes” eller “døden”, og forskellige litterære genrer inddrages i arbejdet. Denne udvælgelse finder sted for at fastholde elevernes nysgerrighed og læseiver.

Forforståelse er stadig et must. Forforståelsen har til formål at forbedre elevernes forudsætninger for at læse teksten og skabe nysgerrighed og interesse for det, der skal læses. Teknikkerne i forforståelse er:

• formidling af aktuel baggrundsviden
• indføring i tekstens univers (hvem, hvad, hvor, hvornår)
• kortfattet genfortælling
• indføring i centralt ordforråd
• ledende spørgsmål
• forudsigelser og spørgsmål fra eleverne.

Der arbejdes fortløbende med de indlærte læsestrategier som fx skanning, søgelæsning, intensiv læsning og nærlæsning. I starten af skoleåret vælges alderssvarende tekster, der er “bearbejdede” og derfor lettere tilgængelige for de tosprogede elever. Senere på året vælges tekster, der er på niveau med tekster, der anvendes i folkeskolens 9. klasser.

Viden om sprogtilegnelse og ansvar for egen læring er vigtige elementer i vores moderne uddannelsessystem og hele den moderne verden, som vi lever i. En stor del af de sent ankomne unge går videre i de almindelige ungdomsuddannelser, og derfor skal de erhverve sig den samme viden og de samme færdigheder som de danske unge. Derfor er det med som elementer i undervisningen fra den dag, eleverne starter, og til de slutter på skolen.

Der trænes videre med brug af ordbøger og håndbøger, og med hvordan oplysninger kan hentes fra internettet. Vi fortsætter samtidig træningen af forskellige gætte-, kommunikations- og lyttestrategier.

I det skriftlige arbejde arbejdes med forskelle i det talte og det skrevne sprog. Der arbejdes med grammatiske områder som ord og orddannelse og udvidelse af elevernes skriftlige kompetencer inden for områderne:

• Indhold: Svarer teksten til det, opgaven lød på? Tager teksten fat i emner, der falder uden for opgaven? Hvor godt er indholdet tilpasset modtageren?
• Disposition og præsentation: Hvordan er opbygningen af teksten? Hvordan fungerer inddelingen? Har teksten en tydelig indledning og afslutning?
• Sprogbrug: Hvor godt er sprogbrugen tilpasset indhold, genre og formål?
• Sprog: Hvor godt “flyder” sproget? Hvor nøjagtig er ordvalget? Hvor varieret er ordforrådet? Hvordan ser det ud med sætningsopbygning, retstavning og tegnsætning?

Det er meget vigtigt, at der her kun udvælges et – to fokuspunkter ad gangen. Først når der er fremgang og forståelse inden for et område, er eleven klar til at gå videre. Eleven får individuel feedback på produktet, og denne feedback foregår såvel mundtligt som skriftligt.

Uanset hvilke prøver eleven vælger at gå op til, stilles der fuldstændig samme krav til pensum, tekstopgivelser og prøvespørgsmål som i en almindelig 9. klasse, og eleven bedømmes ud fra samme kriterier som en almindelig 9. klasse-elev. Selve prøven afholdes på ungdomsskolen. Eksaminator er dansklæreren, og censor er en lærer fra en censorring bestående af fire kommuners overbygningsskoler. Der er i øvrigt stor opmærksomhed på vigtigheden i, at ungdomsskolens lærere sendes ud som censorer hvert år. Det er en af de måder, hvorpå man kan holde sig ajour med “verden udenfor”.

Alle de boglige aktiviteter ligger før middag. Herefter fortsætter undervisningen med andre aktiviteter og helt nye hold.

Denne undervisning omfatter:

Idræt (to timer pr. uge): Foregår såvel ude som inde i et af kommunens sportsanlæg. Der er blandede drenge- og pigehold. Her er forskellige aktiviteter fx boldspil, badminton, leg, gåture, orienteringsløb, cykelture, bowling, kropsbevidsthedsøvelser, afspænding, balanceøvelser og samarbejdsøvelser.

Svømning (en – to timer pr. uge): Drengene svømmer sammen med danske elever i svømmehallen. Pigerne svømmer i en lille svømmehal, som tilhører en af kommunens skoler. Svømning er for pigernes vedkommende et nyt tiltag.

Tv-avis: Kl. 8 optager vi nyhederne fra tv. Kl. 12 ser lærerne indslaget sammen med alle eleverne og snakker efterfølgende om indholdet. Herved får eleverne udbygget ordforråd og trænet koncentrationsevnen. Endvidere bibringes eleverne indsigt og forståelse for danske og internationale samfundsforhold.

Valgfag (fire timer pr. uge): Der oprettes fire forskellige valghold. Herefter sammensættes holdene – nogle gange er det blandede hold, andre gange laves henholdsvis drenge- og pigehold. Teamet aftaler, hvor mange uger valgholdene skal køre – typisk fem-seks uger. Af valgfag kan nævnes: Madlavning, idræt/leg og bevægelse, svømning, træarbejde, smykke- og maskefremstilling, ovnformet glas og syning.

“Klub” (to timer pr. uge): Nogle af eleverne benytter de faciliteter, der findes i ungdomsskolens klub (bordtennis, pool, dart, ludo, andre spil samt playstation). Andre foretrækker at sidde ved en computer og spille med nogle af kammeraterne eller benytte internettet. Lærerne får mulighed for en uformel snak med eleverne, og man lærer nye sider af hinanden at kende. Eleven vedligeholder og træner sit ordforråd på en mere “afslappet” måde.

Lejrskole: Den obligatoriske lejrskole går til et sted i Danmark. Vi bor på vandrerhjem og kører oftest i skolens egne busser, hvilket forøger fleksibiliteten og dermed forbedrer mulighederne for at opleve. Vi tager af sted mandag morgen og er tilbage i Holstebro fredag eftermiddag. Eleverne har lommepenge med, men betaler ikke noget til ophold, forplejning, kørsel eller entreer.

UEA-aktiviteter: I løbet af skoleåret har vi aktiviteter for eleverne, der er rettet mod uddannelse, erhverv og arbejdsmarkedet. Det er blandt andet virksomhedsbesøg og arbejds-/skolepraktik.

Temadage: Et fast årligt tema er “Drenge-/pigekursus” som består i sundheds- og seksualoplysning. De mandlige lærere planlægger et forløb for drengene, de kvindelige for pigerne. Lærerne benytter sig i høj grad af gæstelærere (sundhedsplejerske, jordemoder og læge). Vi benytter os også af andre “ud-af-huset”-aktiviteter, fx endagsture, museumsbesøg, naturoplevelser og skoleforestillinger med vores lokale Schaufuss-ballet. Endvidere har vi haft miniforløb om arbejdsmiljø, misbrug, fællesskabets betydning og “Mit land”.

Fritidsundervisningen: Ved skoleårets begyndelse får eleverne en kalender, som beskriver ungdomsskolens fritidstilbud. Lærerne bruger tid på at forklare, hvad hvert enkelt fag indeholder. Samtidig opfordres eleverne til at deltage i et eller flere fag – gerne af ikkeboglig karakter. Vi snakker om vigtigheden i at være sammen med andre unge etniske danskere i fritiden. Her har Holstebro kommunale Ungdomsskole stor succes med at integrere Sproggangens elever – også pigerne – på nogle af holdene. Pigernes favoritter er engelsk, dansk med edb og kreativt design. Drengene vælger engelsk, selvforsvar, motorlære og netspil. Fritidsundervisningen giver Sproggangens elever mulighed for at møde andre etnisk danske elever i et trygt “hjemmemiljø”. Der er et godt samarbejde mellem de to personalegrupper om de tosprogede elever.

Vigtige samarbejdspartnere

I forbindelse med den sproglige og sociale integration har Sproggangen mange forskellige samarbejdspartnere.

Ved indskrivningen til undervisningen er vi således i kontakt med Det kommunale Integrationsafsnit og med konsulenten for de tosprogede elever.

I arbejdet indgår også en meget vigtig kontakt til de forskellige tolke, som vi nødvendigvis må bruge, da vi ikke har tosprogede medarbejdere. Her er det af meget stor vigtighed, at tolken er neutral, kender til vores arbejde og på loyal vis oversætter og forklarer, hvad vi tilbyder og forventer. Tolkene er også vigtige partnere i arbejdet fremover, især i forbindelse med forældremøder og elev- og forældresamtaler.

Med hensyn til de 18-25-årige elever vil også Sprogcentret (det fælleskommunale sprogcenter placeret i Holstebro) være en vigtig samarbejdspartner, således at unge undervises tilpasset deres situation mere end deres formelle alder. En ung mor på 20 har måske mest ud af at blive undervist med de voksne, mens en anden elev på 20 ikke får optimalt udbytte af at blive undervist og gå på samme skole som “forældre og onkler”.

En del af de unge opnår i løbet af deres tid hos os et niveau, der sætter dem i stand til at gennemføre et forløb i folkeskolen på lige fod med etnisk danske elever. Derfor er også de folkeskoler, som har overbygning, vigtige samarbejdspartnere for både lærere og vejledere.

Det hænder, at nogle af de unge, som kommer til Danmark i 13-14-års alderen kommer ud i konflikter med det omgivende samfund og overtræder vores regler for, hvad der er lovligt. Ofte opstår konflikterne i gruppen og faktisk ikke i forhold til etniske danskere eller andre grupper. Her må vi straks få løsnet op for problemerne og mæglet parterne imellem – dog aldrig uden tolk. I sådan en situation er et nært samarbejde med SSP-systemet af væsentlig og forebyggende værdi. Kommunens gademedarbejdere og politi har gode og tætte relationer til de grupperinger, der findes blandt de unge tosprogede.

Flere mindre, omliggende kommuner sender deres tosprogede unge til undervisning hos os. Her er det vigtigt at informere grundigt om vores tilbud, de regler, vi følger, og de krav, vi stiller til de unge, således at vi ikke kommer i holdningsmæssige konflikter med de lokale integrationsmedarbejdere. Af hensyn til lokaleplanlægning, materialeindkøb, planlægning generelt og læreransættelser er det også vigtigt med faste aftaler om betaling, opsigelsesvarsler o. lign.

Udslusning

Sproggangens lærerteam har et tæt samarbejde med skolevejlederen (samme skolevejleder er senere elevernes ungdomsvejleder). Skolevejlederen kommer ind i forløbet, når behovet for vejledning viser sig, og når eleven kan gøre sig forståelig på dansk.

Skolevejlederens opgave er at:

• give eleven personlig vejledning og hjælpe med at lave en uddannelsesbog (ca. to samtaler pr. år),
• hjælpe, hvis eleven skal i arbejds- eller skolepraktik,
• arrangere virksomhedsbesøg og besøg på andre skoler efter lærernes ønsker,
• arrangere præsentationskurser og brobygningsforløb,
• være ressourceperson i forhold til materialer i arbejdet med uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede emner,
• aftale samfundsorienterende besøg,
• oplyse om åbent hus-arrangementer ved ungdomsuddannelser,
• planlægge egu-forløb (erhvervsgrunduddannelse),
• lave uddannelses- eller handleplan i samarbejde med eleven,
• hjælpe med ansøgning om SU,
• deltage i FTU-samtaler (Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelserne) og udskolingssamtaler, hvis man forventer, at eleven skal videre, hvad enten det er i et arbejde eller i uddannelse. Hvis forældrene deltager i samtalen bestilles også en tolk,
• arrangere et “afleveringsmøde”, hvis en elev overflyttes til folkeskolen. Fra ungdomsskolen deltager skolevejleder og kontaktlærer. Eleven deltager sammen med forældrene og en tolk. Fra den modtagende skole deltager skolevejleder og klasselærer.

Lærerteamet hjælper og supplerer skolevejlederen. Det drejer sig om:

• drøftelse af nyankomne elever og eleverne generelt (skolevejlederen deltager i teammøde ca. hver 6. uge. Hvis der er akut behov for drøftelse, er det let at få fat i skolevejlederen – kontoret ligger i forlængelse af Sproggangen),
• forarbejde til samtaler og videregivelse af oplysninger,
• gennemgang af materialer, fx Maxidue (et edb-program fra forlaget Studie og Erhverv med informationer om over 700 job og de uddannelser, der hører til),
• skrivning af diverse breve sammen med eleverne,
• feedback til de steder, hvor vi har været på virksomhedsbesøg.

For at sikre den bedst mulige overgang til uddannelse eller job følger skolevejlederen op på eleven i følgende tre faser:

Før udslusning:

• Eleven afprøver diverse forløb (Præsentationskursus og/eller Brobygning) for at afklare egne muligheder.
• I uddannelsesbogen påføres relevante oplysninger om eleven.
• Skolevejlederen tager kontakt til vejlederen i ungdomsuddannelsen.

Under udslusning:

• Udskolingssamtale/FTU-samtale med eleven og evt. dennes forældre.
• Evt. hjemmebesøg, hvor elevens muligheder for uddannelse eller arbejde drøftes.

Efter udslusning:

• Eleven følges i den første tid efter udslusning fra ungdomsskolen.
• Der sendes meddelelse fra uddannelsesstedet eller arbejdspladsen, hvis eleven stopper.
• Der følges op med tilbagemeldinger, hvis eleven har problemer med forsømmelser o.a. i forløbet.

“Sproggangen” – Et godt sprogmiljø
Når der tilrettelægges undervisning for de sent ankomne unge i Holstebro kommune, er det kendetegnet ved:

• at elevens egen historie har betydning (respekt for og styrkelse af kulturbaggrund, identitet og modersmål),
• at der er en ægte interesse for den enkelte elev,
• at kommunikationen og dialogen er i centrum,
• at eleven får mulighed for at bruge alle sine kompetencer,
• at eleven tager medansvar for evalueringer og samtaler.

Umiddelbart ser det ud til at være en undervisning som den, der alle andre steder tilbydes unge. Og så er det alligevel noget helt andet.

Er man som lærer havnet i denne niche af uddannelsessystemet, er der næsten kun to muligheder: altid eller aldrig. For alle os, der blev bidt af det, er det ingen hemmelighed, at vi betragter det som et spændende, krævende, givende, fascinerende og anderledes job. Alt kan forbedres, og det arbejdes der dagligt på. Skulle der peges på noget bestemt, kunne det være forældrenes involvering i de unges skolegang og fremtidsplaner. Men alt kommer ikke på én gang, når man flytter rundt på mennesker i både tid og rum.

“De opsøgende medarbejdere har base i ungdomsskolen. Det betyder, at deres kendskab til de unge, der deltager i ungdomsskolens dagundervisning, er ekstra stort.”

Denne side indgår i publikationen "Det er aldrig for sent – om undervisning af unge sent ankomne i ungdomsskolen" som artiklen: “Sproggangen” ved Holstebro kommunale Ungdomsskole
© Undervisningsministeriet 2004