Helsingørmodellen
– de Internationale Ungdomsklasser på Helsingør Ungdomsskole

Af Inga Nielsen, konsulent for tosprogede børn og unge, Helsingør Ungdomsskole

“Når ungdomsskolen optager elever over 18 år, er det for at tilgodese de sent ankomne unges behov for at indgå i et ungdomsmiljø.”

I Frederiksborg Amt er der etableret et samarbejde mellem kommunerne. De mindre kommuner visiterer sent ankomne unge til enten Helsingør Ungdomsskole eller Hillerød Internationale Ungdomsskole. Det har klare fordele, idet ungdomsskolen herved kan tilbyde en større grad af differentiering i undervisningen samt en bredere vifte af øvrige tilbud. Helsingør Ungdomsskole samarbejder også med en 10. klasse-skole og en erhvervsskole i området, hvilket gør, at eleverne kan sikres en gradvis og tryg udslusning. De sent ankomne unge har fordel af, at undervisningen er placeret på ungdomsskolen, idet de dermed også i fritiden kan gøre brug af skolen og således blive en del af et bredt ungemiljø, der på mange måder kan understøtte integrationen.

Baggrund for etablering af de Internationale Ungdomsklasser på Helsingør Ungdomsskole

Helsingør Ungdomsskole er en stor og vidtspændende ungdomsskole med mere end 1100 elevtilmeldinger fordelt på mere end 60 forskellige fag og aktiviteter i aftentimerne.

Ungdomsskolen råder over en mangfoldighed af forskellige typer undervisningslokaler og har ud over veludstyrede klasseværelser også sportshal, edb-lokale, outdoor-hal, køkken, værksted, dramaværksted og ungdomsklub.

Om dagen rummer Helsingør Ungdomsskole kommunens Internationale Ungdomsklasser, IU-klasser for de 14-20-årige sent ankomne flygtninge og indvandrere samt kommunens Alternativklasser. Modtagelsesklassen for 14-16-årige blev i år 2000 flyttet fra en folkeskole til Helsingør Ungdomsskole for at profitere af gode naboskaber. Ungdomsskolen blev samtidig udbygget til at have elever fra 14-20 år. Når ungdomsskolen optager elever over 18 år, er det for at tilgodese de sent ankomne unges behov for at indgå i et ungdomsmiljø. Derudover kan de unge sent ankomne tosprogede drage fordel af, at den direkte overgang til ungdomsuddannelserne er en del af ungdomsskolekulturen. Det er de væsentligste argumenter for, at de unge foretrækker de Internationale Ungdomsklasser frem for Sprogskolens tilbud.

Elevgruppen

De Internationale Ungdomsklasser har ca. 30 elever fra ti forskellige lande og er en blanding af flygtninge og familiesammenførte. Følgende lande er repræsenteret: Albanien, Serbien, Tyrkiet, Irak, Ægypten, Marokko, Togo, Elfenbenskysten, Sri Lanka og Mongoliet.

Eleverne kommer med meget forskellige forudsætninger. Vi har eksempler på søskendepar, hvor uddannelsesmulighederne har været meget forskellige, idet storebror næsten har afsluttet en gymnasieuddannelse i Konya, medens søsteren er stoppet i skolen efter 5. klasse.

I elevgruppen har der været analfabeter blandt de irakiske kurdere, og enkelte familier med albansk og irakisk-kurdisk baggrund har været svært traumatiserede. De traumatiserede flygtningefamilier er efter en tid kommet i behandling i et samarbejde med integrationsenheden, som organisatorisk er en afdeling af Socialforvaltningen. Ungdomsskolen har ikke elevgrundlag til at oprette alfa-hold, hvorfor der i perioder er blevet “strikket” et tilbud sammen, hvor såvel en tosproget kurdisk/arabisktalende lærer som klassernes etsprogede lærere er blevet sat på opgaven.

Nye elever helt uden dansk sprog begynder med et tougers indslusningsforløb. Eleven tilknyttes en klasse og deltager samtidig i et intensivt startkursus i dansk som andetsprog, således at eleven ikke skal begynde på helt bar bund i sin nye klasse.

Visitation

Når nye elever bliver indskrevet i IU-klasserne, sker det via konsulenten for tosprogede børn og unge. Konsulenten indkalder til indskrivningen og arrangerer tolk. Mødet foregår på Helsingør Ungdomsskole, hvor en lærer i samarbejde med konsulenten vurderer elevens behov.

Til vurderingen af elevens behov er udarbejdet et skema, som udfyldes i en dialog mellem skolen, den unge og dennes forældre/værger.

Skemaet omfatter en række formelle data.

Der spørges blandt andet til tidligere skolegang.

• Hvor har eleven gået i skole?
• Hvor mange år har eleven gået i skole?
• Medbringer eleven en skoleudtalelse fra sidste skole?
  
• Hvilke fag har eleven tidligere haft?
• Er der fag som særlig har haft den unges interesse?
• Har eleven særlige kompetencer?
• Hvordan er elevens modersmålsniveau? (Her spørger vi såvel forældre som tolken efterfølgende).
• Har eleven evt. fritidsinteresser?
• Har eleven interesse for sport? – Hvis ja, hvilke sportsgrene?
• Har eleven kendskab til computer?

Desuden søger vi at udrede familieforhold.

• Er begge forældre her i landet?
• Hvor længe har forældrene været her?
• Er der andre søskende i Danmark?
• Er der nære familiemedlemmer tilbage i hjemlandet?
• Hvis ja, hvilke?

Ved indskrivningen lægger vi vægt på, at forældrene giver eleverne lov til at deltage i ungdomsskolens aktiviteter om aftenen. Vi gør opmærksom på folkebibliotekernes udvalg af bøger på elevens modersmål og anbefaler, at eleven gør brug af dette tilbud af flere grunde. For det første er det vigtigt, at eleven vedligeholder og udbygger den læsekompetence, der allerede er erhvervet på modersmålet, da den ligger til grund for læsetilegnelsen på andetsproget. For det andet er det betydningsfuldt for eleven fortsat at have gode læseoplevelser på det sprog, der mestres bedst. Det vil også være med til at styrke motivationen for at få gode læseoplevelser på dansk. Vi spørger, om eleven har gjort sig forestillinger om uddannelsesvalg i Danmark og fortæller, at der sammen med ungdomsvejlederen vil blive lagt en handlings-/uddannelsesplan for eleven.

Lærerkvalifikationer

Lærerteamet er sammensat, således at fagrækken er dækket ind med stor faglighed.

En lærer er folkeskoleuddannet med linjefag i engelsk og hjemkundskab, og vedkommende færdiggør næste skoleår CVU's 240 timers “grundlæggende efteruddannelse i undervisning af tosprogede elever”. En anden underviser er cand. mag. i dansk og historie og har snart afsluttet uddannelsen “Underviser i dansk som andetsprog for voksne”. En tredje lærer er cand.mag. i dansk, engelsk og fransk, og endelig er der ansat en lærerstuderende med matematik og idræt som linjefag. Vedkommende har en tosproget baggrund med tyrkisk som modersmål. Til klasserne er tillige på deltid tilknyttet to tosprogede lærere med arabisk og tyrkisk/kurdisk baggrund.

IU-klassernes organisering og indhold

Eleverne har 28 obligatoriske lektioner om ugen.
Disse timer er fordelt på:

• 15 lektioner dansk som andetsprog
• fem lektioner matematik
• fire lektioner engelsk
• to lektioner idræt
• to lektioner valgfag. Eleverne kan vælge mellem billedkunst, drama og hjemkundskab.

Eleverne er delt efter danskniveau på tre grundhold. Matematikundervisningen gives ligeledes på tre niveauer, medens engelskundervisningen er organiseret på to hold.

Emneuger og projektarbejder er med til at gøre undervisningen vedkommende og med til at klæde eleverne på til en fremtid i det danske samfund.

På de første fire af ugens dage er skolen åben til kl. 15.30, hvor der er mulighed for at få lektiehjælp og anvende edb-lokalet. Edb er et integreret værktøj i alle former for undervisning. Herunder vægter vi, at eleverne har mulighed blandt andet for på internettet at holde deres kompetencer på modersmålet ved lige.

Edb, video, lydbånd og andet teknisk udstyr indgår som en naturlig del af danskundervisningen. Gennem fagbøger, leksika, atlas, aviser og andet relevant materiale samt ekskursioner præsenteres eleverne for:

• dansk som andetsprog
• danske samfundsforhold
• kulturformer og traditioner
• udannelses- og erhvervsvejledning
• to årlige praktikforløb
• en årlig hyttetur/lejrskole
• støtte til deltagelse i ungdomsskolens undervisnings- og fritidsaktiviteter om aftenen.

Cirka hver tredje tirsdag er ekskursionsdag. Ekskursionerne tilgodeser både sociale og faglige mål. Skolen råder over både en lille og en stor bus, som bruges på disse dage.

Hovedparten af eleverne har ikke haft sproglige og faglige forudsætninger for at kunne indstilles til folkeskolens afgangsprøve i dansk. Enkelte elever er imidlertid gået op til folkeskolens afgangsprøve i matematik, hvor Helsingør Ungdomsskole selv har afholdt eksamen.

Samarbejdet i amtet

IU-klasserne er kommunalt normeret som almindelige modtagelsesklasser på baggrund af antallet af Helsingør-elever. Desuden tildeles klasserne et mindre antal tosprogede lærertimer som tidligere beskrevet. Helsingør Ungdomsskole sælger imidlertid pladser til nabokommunerne. Der er p.t. indskrevet elever fra såvel Karlebo, Hørsholm som Græsted-Gilleleje kommuner. Disse kommuner har så få tosprogede elever i den pågældende aldersgruppe, at de ikke selv kan etablere et kvalificeret tilbud uden at skulle anvende endog meget store midler. Samarbejdet på tværs af kommunerne betyder, at tilbuddet bliver bedre end det, vi selv kunne tilbyde. De udefra kommende midler giver mulighed for flere lærertimer, hvilket betyder større differentiering.

Ideen til vores IU-klasser har vi fået fra Hillerød, som i dag har en International Ungdomsskole, og som var ved at drukne i succes på grund af for mange elever. Vi har nu en aftale med Hillerød Internationale Ungdomsskole om, at Helsingør tager eleverne fra vores nabokommuner, og Hillerød med sin centrale beliggenhed tager resten.

Som et led i samarbejdet med Hillerød Internationale Ungdomsskole afholder vi på skift to gange årligt et eftermiddagsmøde, hvor de øvrige kommuners sagsbehandlere og konsulenter for tosprogede inviteres til informationsmøde, og hvor ændringer og nye initiativer præsenteres og diskuteres.

Forældresamarbejde

Ungdomsskolen lægger vægt på et velfungerende skole/hjemsamarbejde. I løbet af et skoleår bliver der afholdt:

• to fælles forældremøder, hvor eleverne viser egne arbejder frem,
• to forældresamtaler med deltagelse af elev, forældre, klasselærer og evt. tolk.

I forbindelse med skole/hjemsamtalerne udarbejder lærerne to gange årligt en grundig statusbeskrivelse af hver enkelt elev. Som grundlag for statusbeskrivelsen er der blevet afholdt en lærer/elevsamtale, således at eleven kender indholdet i statusbeskrivelsen. Denne statusbeskrivelse sendes efter aftale med forældrene til sagsbehandleren, når det drejer sig om udenbys elever, således at hjemkommunen kan følge elevens udvikling og udbytte af undervisningen.

Det gode naboskab

Som nabo til kommunens 10. klasse-skole og Erhvervsskolen Hamlet indgår Helsingør Ungdomsskole som en del af et større undervisningsmiljø for unge. Denne beliggenhed har skabt grobund for at udvikle et tættere samarbejde mellem Helsingør Ungdomsskole og kommunens 10. klasse-skole.

De unge tosprogede elever på Helsingør Ungdomsskole, der har evner og ambitioner om at fortsætte i det boglige uddannelsessystem, har gennem disse to skolers samarbejde mulighed for en gradvis udslusning. Denne gradvise udslusning betyder, at eleverne i en overgangsperiode dels fortsat kan modtage undervisning i dansk som andetsprog og andre relevante fag som en del af ungdomsskolens tilbud, dels kan følge en “linje” to dage om ugen på 10. klasse-skolen. Under dette udslusningsforløb fastholder eleven kontakten til det trygge undervisningsmiljø på ungdomsskolen.

I takt med, at det faglige niveau stiger, og eleven har fået tilstrækkeligt indblik i 10. klasse-skolens undervisningskultur, hvilket i reglen strækker sig over et skoleår, kan eleven indskrives på 10. klasse-skolen på fuld tid det efterfølgende skoleår. Som resultat af den tætte fysiske forbindelse mellem de to skoler bevarer eleven i det efterfølgende skoleår på 10. klasse-skolen stadig kontakten til ungdomsskolen og det sociale netværk, som vedkommende har opbygget.

Udslusning

UU Øresund⁴ er fysisk placeret over for ungdomsskolen og står for orientering og vejledning om det danske uddannelsessystem i IU-klasserne i tæt samarbejde med klasselærerne. Handlings-/uddannelsesplanen laves med eleven på UU Øresund, hvorved den unge bliver fortrolig med ungdomsvejledningen, som vil følge eleven i årene frem. Den samme vejleder går igen gennem hele forløbet.

Enkelte unge elever, som kommer med gode skolekundskaber, er efter “praktikperiode” i almindelige 8.-9. klasser blevet udsluset til distriktsskolen. For alle elever gælder det, at første led i uddannelsesafprøvningen er et traditionelt praktikforløb, som både elever og virksomheder tager godt imod.

Næste afprøvning kan, som tidligere nævnt, være at følge 10. klasse-skolens “linjer” to dage om ugen for det efterfølgende år at blive helt udsluset til 10. klasse-skolen. På
10. klasse-skolen vælger eleverne linjer fx musik, kunst, idræt, natur-faglig.

Elever, som har passeret de 18 år og derfor er blevet for gamle til 10. klasse-skolen har mulighed for at fortsætte deres skoleuddannelse på VUC og måske efterfølgende på hf, som også har en treårig linje.

For unge med kort skoleuddannelse fra hjemlandet er der mulighed for at blive udsluset til handelsskolens introduktionsforløb for tosprogede unge. Uddannelsesbasaren i Hillerød er et tilsvarende introduktionsforløb til erhvervsskolernes uddannelser.

Eleverne kan også vælge de traditionelle brobygningsforløb på gymnasium, hf, handelsog erhvervsskole. Det er imidlertid et fåtal, som vælger disse forløb på dette tidlige tidspunkt af deres integration i det danske samfund.

Klasselærerne besøger eleverne, når de er ude i praktik og brobygning, mens det er ungdomsvejlederen, som har kontakten, når udslusningen fra IU-klasserne er tilendebragt.

Samarbejdspartnere

Lærergruppen på ungdomsskolen tilkalder altid tolke, hvis der er behov for det, såvel til skole/hjemsamtaler som ved fællesarrangementer.

Helsingør Ungdomsskoles samarbejde med PPR er organiseret således, at ved eventuel brug af PPR vil det være elevens distriktsskoles PPR, som går ind i den konkrete sag.

Som tidligere nævnt har der i visse sager været hentet hjælp udefra til traumatiserede flygtningefamilier. Her er integrationsenheden gået ind og har hjulpet hele familien med terapi, hjemme hos-ordning og ungdomsbolig til de ældste børn. For elever, som er over den undervisningspligtige alder, købes hjælpen udefra.

Ungdomsskolen om aftenen

Placering af IU-klasserne på Helsingør Ungdomsskole har givet de tosprogede elever en naturlig mulighed for at bruge ungdomsskolen om aftenen, da eleverne netop opfatter skolen som deres. De kommer derfor og deltager i diverse aktiviteter sammen med kommunens øvrige unge. De tosprogede unge har taget ungdomsskolen til sig og er en del af skolens ungdomsmiljø.

Som en særlig service til alle elever og ikke mindst til de tosprogede råder ungdomsskolen over en bus. Bussen kører på faste klokkeslæt og standser på udvalgte knudepunkter hver aften, inden skolen åbner, og bringer eleverne retur, når skolen lukker.

Den ordning har overbevist mangen en (tosproget) forælder om, at deres datter godt må deltage i ungdomsskolens aktiviteter om aftenen.

IU-eleverne trives så vel på ungdomsskolen, at en gruppe tosprogede piger i efterårsferien deltog i en studietur til Berlin sammen med de etsprogede unge.

Også udenbys elever, som er indskrevet i IU-klasserne, er velkomne i ungdomsskolens aktiviteter. Imidlertid er der nogle af de udenbys unge, som ikke af hjemkommunen bevilges togkort til aftentilbuddene, og som derfor ikke kommer.

De mange samarbejder samt IU-klassernes placering på Helsingør Ungdomsskole er i det store og hele til stor gavn både på det amtslige niveau og på det kommunale niveau. Derudover er det også en fordel på det individuelle niveau, idet både de unge sent ankomne tosprogede og de etnisk danske brugere af ungdomsskolen profiterer af dette.

“Nye elever helt uden dansk sprog begynder med et tougers indslusningsforløb. Eleven tilknyttes en klasse og deltager samtidig i et intensivt startkursus i dansk som andetsprog, således at eleven ikke skal begynde på helt bar bund i sin nye klasse.”

Fodnoter

4. Der tidligere hed Center for Uddannelses- og Erhvervsvejledning.

Denne side indgår i publikationen "Det er aldrig for sent – om undervisning af unge sent ankomne i ungdomsskolen" som artiklen: Helsingørmodellen – de Internationale Ungdomsklasser på Helsingør Ungdomsskole
© Undervisningsministeriet 2004