Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Krone
Undervisningsministeriets logo

Indledning







Denne publikation om undervisning af sent ankomne tosprogede unge i de kommunale ungdomsskoler er udgivet med det formål at vejlede og give inspiration til undervisningen af unge udlændinge i ungdomsskolen.

Ungdomsskoletilbuddet har i en årrække blandt andet omfattet særligt tilrettelagt undervisning for unge indvandrere mellem 14 og 18 år1 i dansk sprog, dansk kultur og danske samfundsforhold.

Baggrunden for nærværende publikation er, at de kommunale ungdomsskoler ved ændringen af ungdomsskoleloven, der trådte i kraft 1. januar 20032, fik mulighed for at tilbyde undervisning i dansk for udlændinge mellem 18 og 25 år, hvis kommunalbestyrelsen beslutter dette.

Hensigten med ændringen er, at også unge udlændinge over 18 år skal have mulighed for at lære dansk i et ungemiljø og være sammen med jævnaldrende og derved få indblik i danske unges leveforhold og vilkår.

Ud over behovet for undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold har de unge udlændinge individuelle behov for tilegnelse af almene, grundlæggende kundskaber. Undervisningstilbuddet for de sent ankomne i dansk som andetsprog vil sammen med ungdomsskolens almindelige tilbud kunne give de unge et fleksibelt og individuelt tilrettelagt undervisningstilbud, som kan sikre de kompetencer, der gør det muligt for den enkelte unge på længere sigt at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Flere ungdomsskoler har allerede i dag etableret sådanne undervisningstilbud for sent ankomne over 14 år, heriblandt også tilbud for de over 18-årige. Deres erfaringer videregives i denne publikation til gensidig inspiration i arbejdet med at etablere et undervisningsforløb, som modsvarer de sent ankomne unges behov og forudsætninger. Erfaringerne rummer blandt andet eksempler på tværkommunalt samarbejde, som kan være hensigtsmæssigt for kommuner, der har ganske få unge i denne målgruppe.

“Det er aldrig for sent” indledes med en beskrivelse – et portræt – af sent ankomne unge i al deres forskellighed med fokus på barrierer og muligheder for et godt skoleog uddannelsesforløb. Herefter følger en artikel om undervisning i dansk som andetsprog – om andetsprogstilegnelse, andetsprogsdidaktik/-pædagogik og lærerkvalifikationer. Derudover består publikationen af bidrag fra syv kommunale ungdomsskoler, som allerede gør en indsats. De giver hver deres bud på, hvordan undervisnings- og integrationsopgaven kan gribes an. Skolerne er udvalgt, så de repræsenterer hele landet, både små og store kommuner. Blandt disse har nogle af skolerne allerede erfaring med undervisning af de 18-25-årige. Alle skoler er blevet bedt om at beskrive, hvordan de tilrettelægger undervisningen pædagogisk og organisatorisk, og trods forskelle kommunerne imellem, viser der sig mange fælles overvejelser om f.eks. visitering, niveaudeling og vejledningsindsatsen både under og efter skoleforløbet. Hver skole har også beskrevet et eller flere områder, hvor de har særlig fokus eller gør en særlig indsats.

Artiklen om de Internationale Ungdomsklasser på Helsingør Ungdomsskole fokuserer på samarbejde, både det brede tværkommunale og samarbejdet med andre skoleformer. På “Sproggangen” ved Holstebro Kommunale Ungdomsskole har dansk som andetsprog i dansk og andre fag en central placering, hvilket der bl.a. gøres rede for i artiklen derfra. På Kolding Nord Ungdomsskole er der stor opmærksomhed på forældresamarbejdet, ligesom skolen gør et stort opsøgende arbejde i forbindelse med undervisnings- og integrationsforløbet. I artiklen fra Multiskolen, som er opstået i et samarbejde mellem Hedensted og Juelsminde kommuner, beskrives bl.a. de fordele, det giver, når to mindre kommuner driver skole på tværs af kommunegrænser. Lyngby-Taarbæk Kommunes Ungdomsskole har et særligt fokus på traumatiserede unge, for hvem en “omsorgsmedarbejder” spiller en afgørende rolle. Fra Aalborg Ungdomsskole er der bl.a. en udførlig beskrivelse af de mange differentieringsmuligheder, der gør det muligt at tilrettelægge en undervisning ud fra den enkelte elevs personlige og faglige forudsætninger. Det sidste bidrag fra ungdomsskolerne er en artikel fra medarbejdere ved Risingprojektet i Odense, der bl.a. har fokus på pigeidræt og ud-af-huset aktiviteter.

Publikationen slutter med et kapitel, der sætter ungdomsskolernes undervisningsopgave ind i en større integrationssammenhæng og giver et bud på den videre udvikling.

Indvandrerpige og dreng i skolegård

“Udlændinge over 18 år skal have mulighed for at lære dansk i et ungemiljø og være sammen med jævnaldrende og derved få indblik i danske unges leveforhold og vilkår.”


Fodnoter

1. Jf. § 3, stk. 1, nr. 4 i ungdomsskoleloven.

2. Lov nr. 1043 af 17. december 2002, der indsatte § 3, stk. 2, nr. 4.

 

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "Det er aldrig for sent – om undervisning af unge sent ankomne i ungdomsskolen" som kapitel x af x
© Undervisningsministeriet 2004

Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Til sidens top