Rapport fra arbejdsgruppen om specialundervisning
Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra:
Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen,
Finansministeriet, Socialministeriet, Københavns Kommune
og Frederiksberg Kommune
Arbejdsgruppen om specialundervisning
I forbindelse med kommuneaftalerne for 2003 blev der nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at kulegrave specialundervisningen i folkeskolen. Arbejdsgruppen om specialundervisning skal på baggrund af eksisterende analyser beskrive årsager til væksten i udgifter til specialundervisning og komme med forslag til øget rummelighed i skolerne samt til modeller for bedre udgiftsstyring af specialundervisningsområdet. Arbejdsgruppen kan efter behov foretage supplerende analyser.
Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening (KL), Amtsrådsforeningen, Finansministeriet og Socialministeriet. Arbejdsgruppen har undervejs besluttet at invitere Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune med i arbejdet. I perioden
januar/maj 2003 er der afholdt 5 møder i arbejdsgruppen.
Der blev i forbindelse med det første møde i arbejdsgruppen nedsat en sekretariatsgruppe under arbejdsgruppen. I perioden
januar/maj 2003 er der afholdt 6 møder i sekretariatsgruppen.
Kommissoriet for arbejdsgruppen lyder som følger:
Kommissorium for arbejdsgruppen om specialundervisning
Regeringen har i forbindelse med aftalen om amternes og kommunernes økonomi for 2003 aftalt med KL og Amtsrådsforeningen, at der nedsættes en arbejdsgruppe med henblik på at kulegrave specialundervisningen i folkeskolen.
Arbejdsgruppens formål er at komme med forslag til dels at opnå øget rummelighed i folkeskolen, dels til modeller, der sikrer en bedre udgiftsstyring af området.
Baggrund
Specialundervisningen og den specialpædagogiske bistand i folkeskolens regi spænder fra en begrænset indsats på den almindelige folkeskole rettet mod et barn med begrænsede og forbigående faglige indlæringsvanskeligheder til den meget omfattende, gennemgribende og varige indsats i forhold til f.eks. et barn med vidtgående handicaps. Der har i de senere år været en tendens til øget anvendelse af specialundervisning med et heraf afledt udgiftspres.
Af aftalerne mellem regeringen og henholdsvis amter og kommuner for 2003 fremgår det, at:
Udgiftspresset på folkeskoleområdet øges i disse år som følge af en tendens til øget brug af specialundervisning. Regeringen og KL er enige om, at der er behov for at bremse væksten i udgifterne til specialundervisning ved bl.a. at øge rummeligheden i den almindelige undervisning og ved en mere målrettet politisk og økonomisk styring af udgifterne.
Regeringen og KL er enige om at nedsætte en fælles arbejdsgruppe, der skal kulegrave regler og praksis samt de pædagogiske og økonomiske konsekvenser af den nuværende ordning. Arbejdsgruppen skal inden udgangen af 2002 komme med forslag til dels at opnå øget rummelighed, dels til modeller, der kan sikre en bedre udgiftsstyring på området.
Det fremgår endvidere af aftalen, at:
Regeringen og KL er enige om, at det i lyset af den generelle vækstramme er afgørende, at den økonomiske styring strammes op med henblik på at dæmpe de senere års stærke udgiftsvækst. Regeringen vil understøtte, at kommunerne i højere grad rammestyrer udgifter på områder, hvor udgiftspresset er stort.
Arbejdsgruppen skal således beskæftige sig med, hvordan man sikrer børnene et godt tilbud inden for den økonomiske ramme for den (amts)kommunale økonomi, som er en konsekvens af økonomiaftalerne.
Arbejdsgruppens opgaver
Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal:
1. |
På baggrund af eksisterende analyser beskrive årsager
til væksten i udgifter til specialundervisningen. Arbejdsgruppen
kan efter behov foretage supplerende analyser. |
2. |
Analysere den styrings-, herunder visitationsmæssige praksis
med udgangspunkt i udvalgte kommuner og amter, samt analysere
lovens muligheder i forhold til rammestyring af udgifterne
til specialundervisning. I analysen skal både indgå
specialundervisning efter § 20 stk. 1 og stk. 2. |
3. |
Komme med forslag om målretning af specialundervisningen
i folkeskolen med det formål at sikre større
rummelighed i den almindelige undervisning og fremlægge
modeller for, hvordan der kan sikres en bedre udgiftsstyring
på området (bl.a. ved hjælp af modeller
for rammestyring og øget rummelighed i distriktsskolerne),
samt komme med forslag til modeller for en mere helhedsorienteret
opgaveløsning og udgiftsstyring i forhold til børn
med vidtgående støttebehov. |
Arbejdsgruppen kan indhente ekstern viden og ekspertise til at bistå den i arbejdet. Den kan endvidere inddrage udenlandske erfaringer.
Arbejdsgruppen sammensættes således:
Direktør Kim Mørch Jacobsen, Uddannelsesstyrelsen
(formand)
Kontorchef Lisbeth Thorsen, Institutionsstyrelsen
Kontorchef Bodil Rasmussen, Uddannelsesstyrelsen
Chefkonsulent Hannah Fjælstad, KL
Fuldmægtig Lone Lund Pedersen, KL
Kontorchef Kenneth H. Sørensen, Amtsrådsforeningen
Fuldmægtig Jesper Bøjer Jensen, Amtsrådsforeningen
Fuldmægtig Jesper Rohde Nielsen, Finansministeriet
Fuldmægtig Birgitte Kragelund, Socialministeriet
Sekretariatsfunktionen forankres i Undervisningsministeriet og varetages af Undervisningsministeriet, KL og Amtsrådsforeningen i fællesskab. Arbejdet færdiggøres inden maj 2003.
I forbindelse med at fuldmægtig Lone Lund Poulsen, KL, er udtrådt af arbejdsgruppen, er fuldmægtig Camilla Vang Taankvist, KL, trådt ind i gruppen.
Fuldmægtig Charlotte Freil repræsenterer Frederiksberg Kommune i arbejdsgruppen, og kontorchef Lise Poulsen repræsenterer Københavns Kommune. Pædagogisk konsulent Allan Simonsen, fungerer som vikar for Lise Poulsen.

Denne side indgår i publikationen "Rapport fra arbejdsgruppen om specialundervisning" som forord
© Undervisningsministeriet 2003
|