Erhvervsakademier og CVU’er som videncentre

Uddannelsesinstitutioner udgør sammen med universiteter, sektorforskningsinstitutioner og de teknologiske serviceinstitutter de centrale offentlige videninstitutioner i Danmark

Institutionernes formål fastlægger hver deres ramme for den videnproduktion, der kan foregå i de pågældende institutioner på baggrund af flg. elementer:

• det fundament, institutionens viden skal baseres på
  
• det niveau, institutionens viden skal have
  
• de aktiviteter, institutionens viden skal indgå i og formidles gennem
  
• den rolle institutionens viden skal spille i en samlet videnproces
  
• de brugere, institutionen skal servicere
  

De forskellige videnprofiler er udviklet og tilpasset udfordringerne i det 20. århundrede. Spørgsmålet er, om der også i dag er grundlag for at opretholde skarpe skel mellem videnproducenter, videnformidlere og videnmodtagere, eller om det i dag er mere relevant at tale om videnomsætning, hvor forskellige aktører spiller forskellige roller i udvekslingen af forskellige typer viden, som tilsammen skaber grundlag for udvikling af nyt.

Forskningstilknytning vil være et centralt redskab til omsætning af viden mellem de forskningsbaserede og udviklingsbaserede videninstitutioner.

Mange uddannelsesinstitutioner har gennem de seneste år vist vilje til og arbejdet på at flytte fokus fra at være snævert knyttet til grunduddannelse til moderne videninstitutioner. Målsætningen har været at skabe rammer for en bedre udnyttelse og spredning af institutionernes videnressourcer og for at gøre uddannelsesinstitutionerne til centrale aktører i en regional vækst- og velfærdsammenhæng.

3.1. Institutionelle rammer

De nye institutioner er skabt gennem fusioner eller organisatoriske sammenlægninger af flere tidligere enkeltstående uddannelsesinstitutioner eller ved samarbejde. Derved har institutionerne fået bredere faglige miljøer og en øget økonomisk bæredygtighed i forhold til opgaveudvidelsen.

Kvaliteten af institutionernes grunduddannelsesindsats øges i den nye, bredere opgavesammenhæng, fordi institutionernes efter- og videreuddannelsesopgaver og rekvirerede videnopgaver sikrer løbende kontakt til både aftagere i offentlige og private virksomheder. Viden bliver omsat, og der skabes ny viden i en konstant videnomsætning.

Erhvervsakademier og CVU’ers regionale placering giver dem en særlig mulighed for, men også forpligtelse til at indgå i tæt samspil indbyrdes og med de regionale virksomheder om at øge de regionale udviklingskræfter og medvirke til virksomhedernes fornyelse og innovation.

Visionen er dynamiske regionale videncentre med brede videntilbud til brugerne. Målet er at skabe regional tiltrækningskraft, så studerende, erhvervsfolk, videnspecialister og organisationsrepræsentanter ser et perspektiv i at bruge uddannelsesinstitutionerne som videncentre.

3.2. Samspil mellem erhvervsakademier og CVU’er

De tekniske, merkantile og ITteknologiske uddannelsesområder er særlige ved, at vi her har både korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Tekniske og merkantile uddannelser på bachelorniveau udbydes i dag både på CVU’er og på universiteter. De tre niveauer bør spille endnu bedre sammen og skabe en sammenhængende kompetencestruktur for at sikre en bred regional dækning.

For de regionale erhvervsakademier og CVU’er er den centrale udfordring derfor at finde sammen i stærke regionale samarbejdsformer inden for de enkelte fagområder og på det teknisk/merkantile område på tværs af korte og mellemlange videregående uddannelser, således at øget bredde og volumen kan give grundlag for opbygning af særlige spydspidskompetencer.

Erhvervsakademier og de seks CVU’er, der er dannet af de tidligere ingeniørhøjskoler og handelshøjskolecentre, bør i højere grad indbyrdes fastlægge et samarbejde og en arbejdsdeling vedrørende tekniske, merkantile og ITteknologiske uddannelser på kort og mellemlangt videregående niveau.

I landene omkring os har man taget fat på en tilsvarende dialog om samarbejdsfladen mellem de forskningsbaserede og de udviklingsbaserede institutioner. Processen begyndte tidligere i disse lande, og de er derfor i gang med eller forbi den udviklingsfase, som Danmark står på tærsklen til. Det betyder, at der kan være inspiration at hente i de videnprofiler og samspil, der er opbygget i disse lande. Det betyder imidlertid også, at det allerede i dag vil være en udfordring for de danske erhvervsakademier og CVU’er at matche deres internationale ”søsterinstitutioner”. Også opgradering af de professionsbaserede videregående uddannelser og samlingen af institutionerne i nye, bredere, regionale uddannelsescentre er en international tendens. Holland, Norge og Tyskland er eksempler på lande, som har gennemgået en tilsvarende styrkelse af professionsbaserede videregående uddannelser og en samling i bredere, regionale uddannelsescentre.