Til forrige side Til forsiden Til næste side
 
 
Undervisningsministeriets logo

Akademi- og professionsbacheloruddannelser

 

 

 

Korte og mellemlange erhvervsrettede videregående uddannelser udbydes i hele landet og sikrer dermed veluddannet arbejdskraft. Uddannelsernes centrale opgave er at imødekomme videnbehovet hos private og offentlige virksomheder. Grunduddannelsesforløbet er af en varighed på 2-4 år, og dimittenderne opnår umiddelbar jobkompetence i uddannelsesforløbet. Grunduddannelserne kan også udgøre grundlag for efterfølgende kompetencegivende videreuddannelse.

Erhvervsakademier, enkeltstående udbydere af mellemlange videregående uddannelser og CVU’er vil som led i deres uddannelsesopgaver have oparbejdet videnressourcer, som også kan inddrages til at understøtte omstilling, yderligere kvalificering af opgaveløsningen eller konkrete udviklingsprojekter i private og offentlige virksomheder.

De fleste af de mellemlange professionsbacheloruddannelserne er rettet mod at sikre kvalifikationsgrundlaget for amter og kommuners opgaveløsning inden for sundhed, børn og unge, kultur og fritid, undervisning, social- og arbejdsmarkedsopgaver, integration samt teknik og miljøplanlægning, hvorimod de fleste af de korte videregående uddannelser primært er rettet mod det private erhvervsliv.

2.1. Institutionernes videnprofil

Erhvervsakademier, enkeltstående MVU-.institutioner og CVU’er tilbyder

  • Grund uddannelse på kort eller mellemlangt videregående niveau.
  • Opdatering/ajourføring af viden via efteruddannelse af voksne.
  • Opkvalificering af medarbejdere ved videreuddannelse på kort eller mellemlangt videregående niveau af voksne i erhverv.
  • Formidling eller udvikling af ny viden til eller i samspil med virksomheder for eksempel via løsning af specifikke udviklingsopgaver.

Faktaboks 1. Institutions- og uddannelsesområde


2.2. Praksisnære, anvendelsesorienterede videregående uddannelser

De korte akademiuddannelser og de mellemlange professionsbacheloruddannelser har hver deres forskellige historiske udgangspunkt.

Fælles for uddannelserne er, at de er erhvervs/professionsrettede uddannelser på videregående niveau med vægt på opbygning af praksisnær, anvendelsesorienteret viden og kompetence. Uddannelserne er rettet mod beskæftigelse, og kan og skal samtidig være grundlag for videreuddannelse. Uddannelsernes særlige styrke er netop det praksisnære og relationen til både studerende og aftagere, som giver gode tilpasningsmuligheder i forhold til arbejdsmarkedets behov.

Faktaboks 2. De korte og mellemlange videregående uddannelser

De korte og mellemlange videregående uddannelsers placering i det samlede uddannelsesbillede fremgår af bilag 4. De 16 korte videregående uddannelser (akademiuddannelser) og 22 mellemlange videregående uddannelser (professionsbacheloruddannelser)
fremgår af bilag 5.

De 8 Videregående Voksen Uddannelser (KVU-niveau) og 71 Diplomuddannelser (MVU-niveau), der er god
kendt inden for rammerne af Videreuddannelsessystemet for Voksne (VfV-systemet), fremgår af bilag 6.

Der optages hvert år ca. 26.000 studerende på en akademi- eller professionsbacheloruddannelse. Fordelingen
mellem a) KVU og MVU og b) på de enkelte KVU- og MVU-uddannelser fremgår af bilag 7. 

23.208 dimitterer årligt (2001) fra KVU-og MVU-uddannelserne, jf. bilag 7. De KVU- og MVU-uddannedes beskæftigelsesgrad fremgår af bilag 8 og 9.

Uddannelsernes erhvervs- og professionsorientering består i, at uddannelserne er udviklet og tilrettelagt i tæt samspil med den profession/det erhvervsområde, som uddannelsen sigter mod, og gennemføres med inddragelse af ressourcer fra professionen/erhvervsområdet. Det tætte samspil sikrer et uddannelsesudbud, der kan udvikles i tæt samspil med aftagere og mulighed for direkte udbredelse af ny viden, som hastigt kan bringes i anvendelse hos både private og offentlige aftagere.

Uddannelsernes praksisnærhed baserer sig blandt andet på, at praktiske erfaringer er en del af uddannelsesforløbet, og at underviserne er rekrutteret på baggrund af deres erhvervserfaring. Uddannelserne er tilrettelagt med en vekselvirkning mellem teori og praksis, så dimittenderne ved ansættelse eksempelvis i virksomheder hurtigt og selvstændigt kan anvende deres viden og færdigheder.

Uddannelsernes anvendelsesorientering betyder, at videnopsamling- og bearbejdning ved institutionerne er orienteret mod at udvikle og producere løsninger på praktiske problemer. De studerende skal tilegne sig viden og kunne gøre den anvendelig i en konkret sammenhæng, hvad enten det er i forhold til en profession, en funktion på arbejdsmarkedet eller et bestemt erhvervsområde m.v F.eks. skal sygeplejersken både kunne afgøre plejebehovet og udføre plejen, dvs. både vurdere og handle på patientens tilstand i forhold til en sundhedsstandard og ved konkrete handlinger øge patientens sundhedsniveau.

Uddannelserne udbydes både som kompetencegivende videregående grunduddannelser og som kompetencegivende efter- og videreuddannelser inden for videreuddannelsessystemet for voksne. Omsætning af viden sker i samspillet mellem institutionens forskellige brugere og forskellige aktiviteter.

Faktaboks 3. Erhvervsakademier og CVU’ers videnomsætning

2.3. Uddannelsernes teoretiske forløb

Grunduddannelse skaber den studerendes grundlæggende kompetenceprofil og udgør fundamentet for en profession/et erhverv. Derfor er grunduddannelserne opbygget som brede uddannelser på nationalt niveau. Grunduddannelse omsætter viden i tre relationer:

  • I samspillet mellem lærerne og de studerende
  • I samspillet mellem lærerne, de studerende og vejlederne i praktikforløb/virksomhedsophold
  • Ved ansættelse af dimittenderne

I uddannelsernes teoretiske forløb indsamler, bearbejder og dokumenterer de studerende viden på de felter, der danner grundlag for professionen/erhvervet. Moderne uddannelsesinstitutioner har store videnressourcer bundet i veludstyrede faglokaler m.m. Udvikling af de biblioteksfaglige videnressourcer vil være et central felt for institutionerne i de kommende år, så brugerne også gennem anvendelse af tidssvarende biblioteksfaglige serviceydelser kan få adgang til den nyeste viden. Det kan f.eks. ske gennem øget brug af virtuelle bibliotekssamarbejder som f.eks. Det Elektroniske Forskningsbibliotek.

2.4. Lærerkræfter

Institutionernes lærerkræfter skal sikre høj kompetence på fire områder:

  • Højt fagligt niveau
  • Professionel undervisningskompetence
  • Professions/branchekendskab
  • Udviklingskompetence

En betydelig del af underviserne skal have kvalifikationer, der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen.

Undervisernes faglige og professionelle niveau spiller en stor rolle for, om undervisningen tager udgangspunkt i den nyeste og bedst kvalificerede viden, om institutionen er en interessant samarbejdspartner for andre regionale, nationale eller internationale kollegaer, der kan styrke den faglige profil og understøtte tværfaglighed og professionel opgaveløsning, og om institutionen kan oparbejder spydspidskompetence på et eller flere fag eller funktionsområder.

Lærernes undervisningskompetencer er fundamentale for sikringen af, at der faktisk omsættes viden i relationen mellem lærer og studerende. Underviserne skal kunne omsætte uddannelsesrammer til studieordninger og igen kunne omsætte disse i velfungerende og inspirerende undervisningsforløb, der inddrager de nyeste undervisningsmetoder og redskaber.

Lærernes professions- og branchekendskab er et fundamentalt krav til underviserne for at kunne matche områdets viden- og kompetencebehov, men også for at sikre den nyudvikling, som er et centralt krav til videncenterprofilen.

Den løbende udvikling af undervisernes kompetencer understøttes ved kvalitetsregler og stillingsstruktur m.m. På erhvervsakademiområdet sikrer et særligt kvalitetssystem, at de faglige og pædagogiske lærerkvalifikationer, som institutionen råder over, kan dokumenteres. Et lignende regelsæt forventes etableret på MVUområdet.

2.5. Uddannelsernes praktiske forløb

De studerende gennemfører den praksisnære del af uddannelserne som praktikophold (MVU) eller virksomhedspraktik (KVU) i både private og offentlige virksomheder. Gennem de studerendes praksisforløb overføres en del af den anvendelsesorienterede viden, den studerende har opnået gennem de teoretiske uddannelsesforløb til virksomheden. For virksomhederne kan et praktikforløb/virksomhedsophold endvidere betragtes som et redskab til at kvalificere rekrutteringspolitikken.

Stort set alle KVUstuderende på den afsluttende del af uddannelsen benytter sig af muligheden for et virksomhedsophold (enten privat eller offentlig). Her får de mulighed for at afprøve deres teoretiske viden på en konkret opgave eller problemstilling i virksomheden. Virksomhedsopholdet kan desuden være udgangspunkt for det afsluttende eksamensprojekt. KVUstuderendes eksamensprojekter tager udgangspunkt i en konkret problemformulering, som uddannelsesinstitutionen og den studerende udarbejder i samarbejde med eller på foranledning af en virksomhed.

Caseboks 1. KVUprojekter, der har ført til produktforbedringer, proces- og produktoptimering eller været udgangspunkt for opstart af egen virksomhed

  • Virksomheden laver personligt design inden for eksklusivt festtøj, og en studerende har som eksamensprojekt på designteknologuddannelsen været tilknyttet virksomheden for at effektivisere produktionen og nedbringe produktionsomkostningerne. Der blev udviklet et computerbaseret størrelsessystem tilknyttet et bestillingssystem af råvarer, hvilket nedbragte produktionsomkostningerne. Den studerende er efter endt uddannelse blevet knyttet til virksomheden på free lance basis til vide reudvikling af programmet.
  • Virksomheden forhandler tøj i store størrelser. Virksomhedsejeren har længe ønsket at udvikle sit eget brand, og samtidig tiltrække nye og yngre kunder. Den studerende udarbejder en tøjkollektion, som bliver sat i produktion efter et omfattende målgruppeanalysearbejde. Efterfølgende er den studerende blevet ansat som designer på fremtidige kollektioner for virksomheden.
  • Tre studerende på datamatikeruddannelsen udvikler som eksamensprojekt et overvågningssystem mhp. netværkssikkerhed. Projektet har dannet grundlag for etablering af ny virksomhed.
  • Virksomheden laver bl.a. løsninger til sportshaller. En studerende laver afsluttende eksamensprojekt, hvor han får som opgave at udvikle en rumopdeler (hæve/sænkevæg) til idrætshaller, der går op i kip. Midtvejs i eksamensprojektet får den studerende tilbudt arbejde i virksomheden efter endt uddannelse. Han arbejder i dag som produktionsteknolog i virksomheden.
  • En ITog elektronikteknologstuderende udvikler en ny styringsmekanisme til stokefyr (fyr med biobrandsel træpiller, korn, træflis, spåner savsmuld- og med automatisk indfyring) efter egen ide i forbindelse med sit afgangsprojekt. Senere starter han egen virksomhed, hvor denne styringsmekanisme var første produkt.
  • En studerende på markedsføringsøkonomuddannelsen udarbejdede hovedopgave som et projekt om innovation for et større messecenter. Opgaven resulterede i udvikling, analyse og konsekvensvurdering af fire nye messer. Virksomheden, som var tilknyttet projektet, fik mulighed for at realisere nye produkter og ansatte den studerende til at gennemføre nye messer.
  • ”Imagehuset” laver smssystemer, kalendere og debatfora til alle typer af virksomheder. Virksomheden er startet af to multimediedesignere.
  • En studerende på ITog elektronikteknologuddannelsen har i forlængelse af sit eksamensprojekt startet egen virksomheden, hvor han er konsulent i at udvikle skrædder syede ehandelskoncepter for virksomheder.
  • En studerende valgte som hovedopgaveprojekt at udvikle et nyt oplevelsesprodukt ”Golfsafari i Sydafrika”. På baggrund af research på 350 golfbaner blev der skaffet materiale til udvikling og realisering af dette nye produkt, som giver turisten mulighed for at besøge en række golfbaner i Afrika. Den virksomhed, der var tilknyttet hovedopgaveprojektet, har forøget sit salg af rejser, og den studerende fik job allerede inden uddannelsen til markedsføringsøkonom var afsluttet.

 

2.6. Efter- og videreuddannelse

Erhvervsakademier, enkeltstående MVUinstitutioner og CVU’er udbyder både korte efteruddannelseskurser og kompetencegivende videreuddannelser inden for rammerne af Videreuddannelsessystemet for voksne. Det drejer sig om udbud af Videregående VoksenUddannelse, VVU (KVUniveau) og af Diplomuddannelse (MVUniveau). Efter- og videreuddannelsesaktiviteter er i modsætning til grunduddannelsesaktiviteterne belagt med en vis deltagerbetaling.

I den indholdsmæssige og pædagogiske tilrettelæggelse af videreuddannelserne spiller de studerendes livs- og erhvervserfaring en stor rolle og skaber afsæt for og samspil med undervisningen.

Uddannelsernes formål og målgruppe betyder, at uddannelserne i endnu højere grad end grunduddannelserne er orienteret mod praksis og anvendelse. Deltagerne bringer dermed både ny viden ud i erhvervene og ny viden fra erhvervene ind i uddannelsesforløbet og på institutionerne. Det gør efter- og videreuddannelsesaktiviteter til en hurtig og effektiv måde at omsætte ny viden på.

Efter- og videreuddannelsesforløb for voksne er i udganspunktet tilrettelagt, så de kan foregå parallelt med beskæftigelse. Det stiller krav om stor fleksibilitet, så den studerende kan følge undervisningen i et tempo, der passer ind i arbejds- og familielivet. Derfor er der mulighed for at modulisere VVU- og diplomuddannelser således, at hvert enkelt modul giver kompetence. På den måde kan den enkelte over en længere periode ”sammenstykke” en hel videregående uddannelse.

VVU og diplomuddannelse har til formål at videreudvikle erhvervskompetencen hos erhvervsaktive voksne. Det kan f.eks. ske ved at styrke den personlige kompetence, så den pågældende bedre og mere effektivt kan løse sine opgaver eller varetage nye funktioner i en ny eller ændret jobfunktion.

Uddannelserne kan også have karakter af faglig specialisering inden for fagområdet eller faglig supplering udenfor fagområdet.

Caseboks 2. Akademiuddannelse (VVU) og diplomuddannelse i ledelse

Fra henholdsvis foråret og efteråret 2003 går den nye akademiuddannelse og diplomuddannelse i ledelse i gang. Målgruppen for lederuddannelser er nuværende og potentielle ledere, mellemledere og medarbejdere, der løser visse ledelsesfunktioner.

Uddannelserne er blevet til på baggrund af en rapport udarbejdet af repræsentanter fra undervisningsministerens rådgivningssystem, repræsentanter for potentielle udbydere af lederuddannelser og repræsentanter for potentielle brugere og aftagere. De pegede på, at kvalificerede ledere er af afgørende betydning for udviklingen i såvel den private som den offentlige sektor. Investering i ledelsesudvikling og dermed bedre kvalitet, større effektivitet og mere tilfredse medarbejdere er en god investering. Begge uddannelser udbydes i hele landet.

Videreuddannelserne har som udgangspunkt landsdækkende kompetence, men der er mulighed for at udvikle særlige moduler udfra regionale behov.

I løbet af 2002 og 2003 er der udviklet og igangsat 8 nye VVU’er og 71 nye diplomuddannelser (heraf 38 pædagogiske diplomuddannelser). En række eksisterende videreuddannelser er blevet rekonstrueret, så de er mere fleksible blandt andet gennem modulopbygningen.

2.7. Udviklingsopgaver

Gode uddannelser i stærke faglige uddannelsesmiljøer er en forudsætning for en udvikling fra videnformidlende uddannelsesinstitution til videnomsættende videncenter.

En række erhvervsakademier og CVU’er tilbyder i tilknytning til uddannelserne at udføre særlige udviklings- og rådgivningsaktiviteter:

  • Rådgivning af virksomheder f.eks. i samarbejde med erhvervsfremmeaktører
  • Kurser, foredrag m.v. for det lokale erhvervsliv, dimittender m.fl.
  • Udvikling af løsninger for offentlige og private virksomheder
  • Samarbejder med universiteter eller andre videninstitutioner om f.eks. forskningstilknytning
  • Samarbejde med lokale, regionale, nationale eller internationale virksomheder, myndigheder, erhvervsfremmeaktører om opgaver, projekter og programmer f.eks. oprettelse af regionale vækstmiljøer m.v.

Udviklings- og rådgivningsaktiviteterne ligger i naturlig forlængelse af uddannelserne og understøtter deres kvalitet ved selv at bidrage til, at der aktivt og systematisk indsamles, formidles og dokumenteres anvendelsesorienteret og praksisnær viden ved uddannelsesinstitutionerne.

For at sikre synergi mellem de regionale både private og offentlige virksomheder og videnmiljøer skal uddannelses, arbejdsmarkeds- og erhvervspolitikken i mange tilfælde sammenkobles

De private og offentlige virksomheder og institutioner vil ofte have et meget varieret videnbehov, som det er en udfordring for de regionale videncentrene at matche. Tæt dialog mellem videncentre og de regionale virksomheder og institutioner kan sikre gensidig åbenhed over for problemstillinger og løsninger/muligheder op derved udnytte de regionale vækstpotentialer.

Nedenfor er opstillet to konkrete eksempler herpå.

Caseboks 3. IT på byggepladsen

Vitus BeringCVU står i spidsen for et omfattende projekt om IT på byggepladsen, som skal styrke anvendelsen af IT inden for bygge- og anlægsbranchen. Baggrunden er, at brugen af IT blandt små og mellemstore virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen er begrænset. Målet med projektet er at styrke både effektiviteten og kvaliteten – og dermed konkurrenceevnen inden for erhvervet. I projektforløbet skal det klarlægges, hvilke eventuelle barrierer inden for bygge- og anlægsbranchen, der er mod at bruge IT på lige fod med andet værktøj, og medarbejderne skal derefter uddannes i anvendelsen af IT. Andre samarbejdspartnere omkring projektet er Aalborg Universitet, Dansk Byggeri, Vejle Amt, TIC/Vejle Amt, Byggeriets IT samt en række byggerelaterede virksomheder.

Caseboks 4. Specialundervisning af børn i folkeskolen

Den kommunale forvaltning af børn og ungeområdet omfatter institutionsansvar for dagsinstitutioner og folkeskoler, og kommunerne er dermed offentlig arbejdsgiver over for de to store kommunale medarbejdergrupper: Pædagoger og folkeskolelærere.

Som en del af folkeskoleopgaven skal specialundervisning af børn også løses. På landsplan har der været jævnt stigende udgifter til specialundervisning de senere år. Ca. 20 pct. af samtlige udgifter til folkeskolen går i dag til specialundervisning. Derfor er der også stigende fokus på at sikre synlige effekter af denne indsats. De enkelte kommuner og amter efterspørger svar og løsninger på, hvad der virker, og hvordan man sikrer, at medarbejderne på området har tilstrækkelige forudsætninger for at løse opgaven. Et centralt spørgsmål er, om uddannelserne kan bidrage til en bedre løsning, herunder om et tæt og formaliseret samarbejde med en uddannelsesinstitution kan skabe bedre forudsætninger hos medarbejderne. Specialundervisning af børn er en blandt flere kommunale opgaver, hvor samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, kommunen og amtet kan bidrage til at optimere indsatsen over for børnene.

Denne side indgår i publikationen "Uddannelse: Viden, vækst og velfærd" som kapitel 2 af 5
Version 1. 8/8/2003
Publikationen kan findes på adressen http://www.pub.uvm.dk/2003/soro/
© Undervisningsministeriet 2003
 
Til forrige side Til forsiden Til næste side

Til sidens top