Styrkelse af børns kompetencer

For især de børn, der har et svagt socialt udgangspunkt, er et godt udbytte af de første år i folkeskolen helt afgørende. Derfor vil regeringen nu tage de nødvendige skridt til, at også de børn, som kommer fra hjem uden særlig opbakning, får mulighed for at tilegne sig de grundlæggende kompetencer, der er så nødvendige. Går det skævt de første år, er det meget svært at rette op igen. Derfor må svagt stillede børn ikke starte i skolen med det handicap, at de mangler grundlæggende færdigheder – som evnen til at udtrykke sig og til at opføre sig hensynsfuldt. Uden disse færdigheder er der stor sandsynlighed for, at børnene oplever et chok ved mødet med skolen og allerede i de første skoleår går skævt af hele uddannelsessystemet. Alle børn skal allerede fra børnehaven have en stærk ballast med sig.

Det kræver, at der gøres op med den hidtidige pædagogik og læringsfilosofi. Vi skal ikke være bange for at stille håndfaste krav til, hvad der skal ske i børnenes hverdag. Alle børn skal udfordres og stimuleres. Leg og læring er ikke modsætninger, men tværtimod hinandens forudsætninger.

Kompetencer bryder den negative sociale arv

Uddannelse – kompetenceopbygning – er det mest afgørende i brud med en negativ social arv og dermed øget social mobilitet. Klarer man sig godt i skolen, er man godt rustet til at klare sig i det videre uddannelsessystem og på arbejdsmarkedet.

De mest grundlæggende forudsætninger for at klare sig godt skabes i de tidligste år, hos de 0-8årige. Sprogudvikling, talforståelse og sociale kompetencer er noget børnene tager med sig i hele deres gang gennem uddannelsessystemet og resten af tilværelsen. Børnehaver og skoler er derfor de centrale institutioner, hvor man virkelig kan gøre en forskel.

Dansk forspring: Mange børn i daginstitution, mange ressourcer på skoleområdet

Danmark har et forspring i forhold til en række andre lande på to områder: Høj dækningsgrad på daginstitutionsområdet og mange ressourcer i folkeskolen.

Næsten alle (96 %) 3-6årige børn i Danmark er i daginstitutioner – derfor kan vi ved at sætte målrettet ind virkelig gøre en forskel. Udenlandske undersøgelser peger på, at indsatsen i daginstitutioner kan aflæses senere i livet i form af bedre resultater i skoleforløb, videre uddannelse og mht. øget beskæftigelse, mindre afhængighed af offentlige ydelser, mindre kriminalitet mv. Ligeledes viser udenlandske erfaringer, at gode skoler kan kompensere for elevers dårlige udgangspunkt.

OECD’s PISA-undersøgelse placerer danske unge i top, når det gælder elevernes sociale og personlige kompetencer, men når det gælder elevernes fag lige udbytte, ligger folkeskoleeleverne kun påOECD-gennemsnittet. Det er utilfredsstillende i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, og utilfredsstillende i lyset af, at den danske folkeskole er en af verdens dyreste. Eller sagt på en anden måde: Ressourcerne kan udnyttes bedre – til at styrke danske børns kompetencer.

Udsatte børn må ikke falde fra i starten

Udsatte børn er karakteriseret ved ikke at få støtte og opbakning hjemmefra –ingen højtlæsning eller hjælp til regnestykkerne. Samtidig matcher udsatte børn og unges sociale kompetencer ikke de forventninger, de mødes med fx i skolen: De forstår ikke ”koderne” og er derfor bagud på forhånd. Det betyder, at der i børnehaven og skolen skal gøres en særlig indsats for, at de udsatte børn kan følge med de andre.

Man kan sikre, at de udsatte børn kommer med ved at forbedre rammerne for læring i daginstitutioner og ved at arbejde med skolens evne til at undervise udsatte børn. Samtidig kan man se på overgangen mellem disse to institutioner, for at denne overgang ikke i sig selv giver anledning til, at udsatte børn oplever nederlag i skolen.

Læring skal begynde i børnehaven

For at sikre, at de udsatte børn har den nødvendige ballast til at starte i skolen, skal rammerne for læringen i daginstitutioner være mere bevidst tilrettelagte og styrede. ”Fri leg” kan ikke stå alene. Allerede i børnehaven skal der sættes målrettet ind med sprogstimulering og udvikling af de sociale kompetencer, der er nødvendige i det videre skoleforløb, fx at kunne modtage en kollektiv besked. En god børnehave er også en børnehave, som giver fundamentet for en god skolegang!

Debatten om, hvad børn skal lære hvornår, er præget af stærke følelser. Børn skal have lov at være børn, lege og klatre i træer, og skræmmebilledet af børnehaven som en miniskole fremmanes let. Det skal gøres klart, at den sorte skole ikke skal indføres – heller ikke på rød stue. Men der er brug for mere målrettet at arbejde med, hvad der skal ske i den tid, børnene er i daginstitution. Ellers lærer de ikke det i børnehaven og skolen, som børn af ressourcestærke forældre har med sig hjemmefra.

En mere målrettet og styret læring handler både om lovgivning og om at flytte holdninger. I forlængelse af Undervisningsministeriets arbejde med fælles mål for folkeskolen og indholdsbeskrivelse for børnehaveklassen skal der arbejdes mod en mere detaljeret beskrivelse af arbejdet med kompetenceudvikling i daginstitutioner. Målsætningen er ikke at fremelske elitebørn, men tværtimod at sikre, at der ikke er nogen, som falder bagud, og at alle bliver udfordret.

Konkret vil regeringen styrke læring i daginstitutioner ved:

		Klare mål for daginstitutioner – obligatoriske læreplaner Servicelovens formålsbestemmelse er meget overordnet i sin beskrivelse af de kompetencer, børn skal opnå – og dermed overlades meget til den enkelte kommune eller den enkelte institution. For at sikre, at alle kommer med, skal udarbejdes en mere detaljeret beskrivelse af arbejdet med kompetenceudvikling i daginstitutioner og de mål, der skal arbejdes henimod. Det kan eksempelvis være at styrke barnets sproglighed/kommunikation, logisk/matematisk tænkning, kreativitet og fantasi, koncentrationsevne, sociale kompetencer, forståelse for dansk kultur og andre kulturer, kendskab til naturen, motorik/fysisk udfoldelse og musiske kompetencer.
		Kvalitetsstandarder for det pædagogiske arbejde Samtidig skal der i Serviceloven fastsættes egentlige kvalitetsstandarder for indsatsen. Indholdet kan enten være fastsat fra centralt hold, eller ved en rammelovgivning, der forpligter til lokale standarder.

En skole, der træder i karakter

Vi hjælper ikke socialt belastede grupper ved at sænke ambitionsniveauet –tværtimod. Høje ambitioner for elevernes faglige udbytte er en hjælp, ikke en belastning: En god skolegang i form af et højt udbytte af undervisningen er det bedste rygstød, vi kan give alle elever.

Folkeskolen har længe været for lidt ambitiøs, når det gælder det faglige niveau. Antagelsen har været, at høje faglige krav var vanskelige at forene med en enhedsskole. Men virkeligheden støtter ikke denne antagelse. Ser man på Finland, er det faglige niveau højere end det danske samtidig med, at de i Finland er bedre til at bryde den negative sociale arv.

Med folkeskolereformen er behovet for at styrke skolens faglige niveau imødekommet. Samtidig er reformen udformet, så forbedringerne kommer alle elever til gode. Elementerne i reformen er bla.: en bedre forberedelse af børnene til deres skolegang, herunder tidlig stimulering af børnenes sproglige færdigheder, fælles mål for undervisningen, øgede muligheder for holddannelse som pædagogisk værktøj i forbindelse med undervisningsdifferentiering samt flere timer til grundlæggende fag som dansk og matematik.

Måling af elevernes resultater skal sikre, at alle er med

Nu skal folkeskolen for alvor vise, at den er rummelig og kan tilgodese alle børn. Det skal være muligt at følge op på de centralt fastsatte mål med løbende evalueringer, så elever, forældre og lærere lettere kan følge elevens faglige udvikling.

Der har tidligere været en berøringsangst i forhold til fx at anvende screeninger og diagnostiske tests. Men tests skal ikke bruges til at sortere nogen fra – tværtimod bør tests anvendes til at sikre, at alle er med, og at undervisningen er af høj kvalitet. Mindre gode resultater kan bruges til at målrette indsatsen over for svage elever, og til at den givne institution påtager sig sin kvalitetsudviklingsopgave.

En virkeliggørelse af reformens målsætninger kræver holdningsændringer og medvirken i skoleverdenen. Det bliver derfor en stor opgave at skabe forståelse for dette skifte i tænkningen. Dette kan skebl.a. ved at skabe nye værktøjer og incitamenter. Undervisningsministeriet vil invitere Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening til at deltage i dette arbejde.

Regeringen vil arbejde på:

		Reform af pædagog- og læreruddannelsen Regeringen vil arbejde for en skærpelse af den professionelle pædagog og lærerrolle enkeltvis, fagligt såvel som pædagogisk, men også med fokus på samspillet mellem uddannelserne. I folkeskolen skal der sættes fokus på varierede og differentierede undervisningsformer, der understøtter alle elevers aktive deltagelse i undervisningen og på håndteringen af læringsmiljøet, herunder aftaler og kontrakter med eleverne, eksplicit og positivt at formulere forventninger til eleverne, følge op på aftaler mv.
		Opfølgning på PISA-undersøgelsen Danmark sættes i fokus i en opfølgende OECD-undersøgelse, der bla. skal klarlægge årsagerne til, at Danmark er dårligere til at bryde negativ social arv end andre lande.
		Evaluering af undervisningen I samarbejde med KL og Danmarks Lærerforening vil regeringen arbejde med at udvikle nye instrumenter til måling af tilvæksten i faglighed og kompetencer i skolen som led i den løbende evaluering af undervisningen.

Væk med kulturchok ved overgangen fra børnehave til skole

Kompetencer handler også om at skabe bedre sammenhæng i læringen, særligt mellem børnehaven og skolen. Antallet af henvisninger til Pædagogisk Psykologiske Rådgivninger stiger således markant, når eleverne kommer i 1. og 2. klasse, og mange peger på, at det netop er fordi, at skole og daginstitutioner er helt forskellige kulturer, som det er svært for børnene at omstille sig mellem. Og man kan stille spørgsmålstegn ved, om det er børnene, der skal kunne omstille sig – eller om skole og daginstitutioner skal nærme sig hinanden mere eller på anden måde ”mildne” overgangen.

Overgangen er et særligt problem for de udsatte børn, som allerede i børnehaven oftere end andre børn har problemer med at koncentrere sig, udviser antisocial adfærd osv. Mange børn mister allerede i overgangen fodfæste i forhold til skolen. En del af kulturforskellen mellem daginstitutioner og skole mindskes ved at sætte øget fokus på læring i daginstitutioner, men også øget samarbejde mellem skole og daginstitutioner med henblik på, at daginstitutioner kan forberede børn på skiftet til skole.

Regeringen vil arbejde på:

		Sammenhæng set med barnets øjne: Kommunal børnepolitik For at lette overgangen mellem de forskellige systemer har man i nogle kommuner lavet en sammenhængende politik for børn fra 0-18 år. Der er hermed opstillet nogle fælles målsætninger, som skal efterleves i de forskellige daginstitutioner til børn. Regeringen vil opfordre alle kommuner til at udarbejde en sådan politik, således at også de kommuner, som ikke hidtil har været opmærksomme på problemstillingen, kommer med. Et godt udgangspunkt for lokal sammenhæng er desuden, at man fra centralt hold sikrer god overensstemmelse i lovgivningen.
		Skolefritidsordningen skal spille bedre sammen med skolen For at lette barnets overgang fra børnehaveklasse eller skole til skolefritidsordningen vil regeringen sætte fokus på formål og indhold i skolefritidsordningen, så den i højere grad opleves som en del af skolen, men uden at den mister de kendetegn, der for barnet signalerer fritid. Gennem fx hjælp til lektier, opmærksomhed på barnets trivsel og bevidst pædagogisk arbejde med barnets udvikling kan SFO’en spille en vigtig rolle, når det gælder om at give udsatte børn flere muligheder for succes med skolegangen.
		Styrkelse af anbragte børns skolegang Det fremgår af vidensopsamlingen, at der er et særligt problem for gruppen af anbragte børn i forhold til kompetenceudvikling. Vi ved samtidig, at anbragte børn er den mest udsatte gruppe. Derfor er det vigtigt at forbedre skolegangen for disse børn. Det vil regeringen gøre ved at se på rammerne for det anbragte barns krav om undervisning, ligesom der skal arbejdes med præciseringer i lovgivningen af kompetenceudviklingen under barnets anbringelse.

Frafaldet i ungdomsuddannelserne skal ned

96 % af en ungdomsårgang påbegynder en ungdomsuddannelse, men kun 83 % forventes at gennemføre. Det er især på de erhvervsfaglige uddannelser, at frafaldet sker. I befolkningen generelt falder ca. 12 % fra uden at påbegynde en ny uddannelse. Det tilsvarende tal for indvandrere og efterkommere fra tredjelande er ca. 25 %. Mange af de unge, som dropper ud eller ikke påbegynder en ungdomsuddannelse, er unge, som er vokset op under ringe sociale vilkår, og som ikke har klaret sig godt i grundskolen, hverken fagligt eller socialt. Dette understreger betydningen af at sætte tidligt og effektivt ind med kompetenceopbygning – allerede i børnehaven og indskolingen.

Andelen af unge uden en ungdomsuddannelse er lavere end tidligere, men frafaldet er et alvorligt problem. Dagens og fremtidens arbejdsmarked stiller store og stigende krav til arbejdsstyrkens kvalifikationer og kompetencer. Mange af de omkring 7 8.000 unge, som hvert år forlader grundskolen uden at gennemføre en ungdomsuddannelse, vil blive morgendagens sociale klienter med deraf følgende svage forudsætninger for at etablere en tryg ramme for deres børn. Skal den negative sociale arv brydes, er det afgørende, at gruppen af unge uden uddannelse reduceres.

Regeringen har netop gennemført en reform af uddannelsesvejledningen og er på vej med en reform af de erhvervsrettede uddannelser. Et af formålene er at tilbyde uddannelser, der i indhold og varighed i højere grad imødekommer behovet hos praksisorienterede unge samtidig med, at uddannelserne lever op til virksomhedernes behov. Også en reform af de gymnasiale uddannelser er umiddelbart forestående. Det er forventningen, at disse tiltag vil øge andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse.

		Forstærket indsats mod frafald En målsætning om en yderligere reduktion af frafaldet vil antageligt gøre det relevant at sætte fokus på tilrettelæggelsesformerne i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser og især på krydsfeltet mellem skole og erhvervsliv.

Den negative sociale arv kan brydes hele livet – social mobilitet for voksne

En del af de, der ikke fik en kompetencegivende ungdomsuddannelse, får senere i livet mod på at skaffe sig formelle kompetencer. Voksenuddannelserne er en ny chance for de, der i barndommen blev ”ofre” for negativ social arv eller manglende social mobilitet.

Voksenuddannelsessystemet er fuldt udbygget med niveauer spændende fra forberedende voksenundervisning og specialundervisning for voksne til masterniveau. Det drejer sig nu om, at de uddannelsesmuligheder, der findes, også anvendes. Det handler altså om information og vejledning og om at sikre, at de konkrete uddannelsestilbud også i praksis tilbydes lokalt og regionalt. Samtidig er det vigtigt, at de reelle kompetencer hos voksne anerkendes og inddrages, når de vælger at uddanne sig formelt, og der gøres en endnu større indsats for, at realkompetence godskrives overalt i uddannelsessystemet.