Forside   >   Kontaktlæreren i grundforløbet

Kontaktlæreren i grundforløbet

Det er kontaktlærerens vigtigste opgave at hjælpe eleven til at blive elev i en erhvervsuddannelse. Det skal naturligvis ske i samarbejde med de øvrige lærere, de øvrige elever og eleven selv. Det betyder, at kontaktlæreren hjælper eleven til en konstruktiv overgang fra folkeskolen eller anden uddannelse til en erhvervsuddannelse. Kontaktlæreren fortæller om uddannelsens og erhvervenes udvikling og traditioner og giver eleven mulighed for at se ind i sin uddannelse og det eller de erhverv, eleven kan uddanne sig til. Kontaktlæreren bliver elevens vigtigste vejleder i den overgang, i arbejdet med grundforløbets faglige indhold og i, at eleven bliver parat til et hovedforløb.

Her behandles to emner:
Kontaktlærer – elevens vejleder i grundforløbet
Professionel læreretik