Figuren viser det ordinære danske uddannelsessystem og de gymnasiale uddannelsers placering heri. Endvidere fremgår elevbestanden pr. 1. oktober 2000 for udvalgte dele af systemet.

Elever i uddannelsessystem 1. oktober 2000

1) International Standard Classification of Education

Højere forberedelseseksamen - hf Uddannelsesprofil

Hf er i dag en almengymnasial uddannelse for unge og voksne, og uddannelsens profil er kendetegnet ved en dobbelthed, der omfatter

• en 2-årig samlet uddannelse for unge og unge voksne, placeret dels på gymnasier, dels på selvstændige hf-kurser og
• enkeltfags-hf for voksne, placeret på voksenuddannelsescentre (VUC) sammen med fvu og avu. Hf-enkeltfag kan sammenstykkes til en fuld uddannelse.

Struktur:

• Bred fællesfagsrække med 1 fag på A-niveau (dansk), 1 på B-niveau (historie) samt 8 fag på C-niveau. Hertil kommer 3 tilvalgsfag (på B- eller C-niveau). Ét tilvalgsfag kan erstattes af et fag på Aniveau.

Afhængigt af den enkelte elevs valg af fag vil antallet af fag på disse niveauer variere inden for følgende grænser:

Kompetence:

• Generel studiekompetence på linje med de øvrige gymnasiale uddannelser på trods af, at en hf-eksamen kun kræver 1 fag på A-niveau (dansk) samt kombinationen historie/samfundsfag, der tilsammen betegnes som et A-niveau. De øvrige gymnasiale uddannelser har mindst 3-4 fag på højeste niveau, normalt A-niveau.

• Hf's fagrække og faglige indhold er stærkt knyttet til det almene gymnasium, og en række valgfag er identiske med gymnasiets.

Eksamen:

• Prøve i alle fag.
• Udelukkende prøvekarakterer, ingen årskarakterer.

Der har i de senere år vist sig voksende problemer med profilen, især for den 2-årige uddannelse: Den er kommet til at ligne gymnasiet for meget samtidig med, at der er generelle problemer med det faglige niveau. Niveauproblemerne skyldes dels et generelt lavere fagligt indgangsniveau hos hf-kursisterne sammenlignet med eleverne i de andre gymnasiale ungdomsuddannelser, dels det kortere uddannelsesforløb - 2 år mod 3 år i gymnasiet, htx og hhx. Disse problemer har ført til, at visse politikere og andre har betegnet det 2-årige hf som en "discount" udgave af gymnasiet.

Problemerne på enkeltfags-hf har en lidt anden karakter. Der er opstået behov for mere fleksible tilrettelæggelsesformer af hensyn til kursister i arbejde. Desuden er der pædagogiske problemer knyttet til nye kursisttyper på VUC, især unge kursister, der er stærkt opmærksomhedskrævende, og kursister, der er henvist fra AF eller kommuner, og som mangler studiemotivation.

Målgrupper og kursistprofiler

a) 2-årigt hf

I dag kan de kursister, der optages på 2-årigt hf, groft opdeles i to hovedgrupper:

1. Kursister, der optages direkte fra 10. klasse, og som ønsker en almen gymnasial uddannelse og af forskellige årsager - fx ønsket om et kortere gymnasialt forløb - foretrækker hf frem for gymnasiet.
2. Kursister, der har udskudt en ungdomsuddannelse eller i første omgang har valgt forkert eller er faldet fra en anden ungdomsuddannelse. (Hf som "second chance").

For at blive optaget på hf skal man have kundskaber, der svarer til en afsluttet 10. klasse.

Hf rekrutterer socialt bredt (socialgruppefordelingen svarer til fordelingen i samfundet som helhed), men med skæv kønsfordeling (68% kvinder).

Hf'ernes aldersgennemsnit er højere end gymnasieelevernes, 19,3 år i 1.hf mod 17,0 år i 1.g. 70% af kursisterne er under 20 år, og 25% er 20-24 år.

I 2000 gik i alt 10.700 på 2-årigt hf, og samme år fuldførte ca. 4.100 kursister uddannelsen svarende til ca. 3 ud af hver 4 optagne kursister.

Tabellen viser, fra hvilken uddannelse hf-kursisterne kommer og den tilhørende procentvise andel.

b) hf-enkeltfag

Hf-enkeltfagskursisterne på VUC kan i dag opdeles i følgende grupper:

• Unge, der ønsker at færdiggøre en afbrudt gymnasial uddannelse.
• Voksne og unge, der ønsker enten en fuld hf-eksamen eller en hf-fagpakke som adgangsgrundlag til videregående uddannelse.
• Unge eller voksne med gymnasial uddannelse, der mangler et eller flere fag/niveauer for at kunne komme ind på en videregående uddannelse.
• Voksne i arbejde eller uden arbejde, der vil forbedre deres jobkvalifikationer.
• Voksne, der vil opkvalificere sig som led i deres personlige udvikling.

Aldersgennemsnittet på hf-enkeltfag er godt 35 år. 40% af kursisterne er mellem 20 og 29 år, og 26% er over 50 år. Ca. 70% af kursisterne er kvinder.

Det er værd at bemærke, at kursistgruppen på hfenkeltfag inden for de seneste år har ændret sig mærkbart, idet der optages betydeligt flere yngre kursister end tidligere.

I de senere år har der hvert år været ca. 1200 kursister på VUC, der har gennemført en fuld hf-eksamen sammenstykket af enkeltfag. I skoleåret 1999/2000 var det godt 20% af samtlige hf-eksaminer, der blev aflagt på denne måde.

Hf'ernes uddannelsesvalg

Ca. 64% af hf 'erne går i gang med en videregående uddannelse. I 2000 var overgangsmønstret til videregående uddannelse således:

• Ca. 7% blev optaget på kvu.
• Ca. 40% blev optaget på mvu (især uddannelser inden for pædagogik og sundhed).
• Ca. 14% blev optaget på lvu.

Det almene gymnasium

Uddannelsesprofil

Det almene gymnasium er en uddannelse for unge, der har afsluttet 9. klasse. For at blive optaget kræves der, at man har modtaget undervisning i tysk eller fransk i mindst 2 år og aflagt en række af folkeskolens afgangsprøver.

Struktur:

• Bred fællesfagsrække med blandt andet 2 fag på A-niveau (dansk og historie) samt krav om 2 fag på højt niveau og to fag på mellemniveau. Et fag på mellemniveau kan erstattes af et fag på højt niveau.

I studentereksamen indgår fag på A-, B- og C-niveau. Afhængigt af den enkelte elevs valg af fag vil antallet af fag på disse niveauer variere inden for følgende grænser:

Minimumsniveauet med to A-niveaufag opstår på sproglig linje ved valg af højniveaufagene matematik på B-niveau og et sprogfag på B-niveau, som i 1.g var begyndersprog.

• Generel studiekompetence på linje med de øvrige gymnasiale uddannelser.

Faglighed:

• Det almene gymnasiums række af valgfag på højt niveau er specifikke for uddannelsen. Fagene på mellemniveau er for en stor del identiske med hf 's fag på tilvalg.

Eksamen:

• Skriftlig prøve i dansk, matematik/engelsk (for henholdsvis matematikere og sproglige) samt valgfagene på højt niveau.
• Mundtlig prøve i 5-6 fag efter udtræk.
• Ud over prøvekaraktererne indgår karakteren for en større skriftlig opgave samt årskarakterer i alle fag i eksamensresultatet.

Der optages 18,1% af en ungdomsårgang i det almene gymnasium fra 9. klasse og 14,6% fra 10. klasse.

Uddannelsesvalg

Ca. 79% af de matematiske studenter går i gang med en videregående uddannelse. I 2000 var overgangsmønstret således:

• Ca. 9% blev optaget på kvu.
• Ca. 23% blev optaget på mvu.
• Ca. 48% blev optaget på lvu.

Ca. 70% af de sproglige studenter går i gang med en videregående uddannelse. I 2000 var overgangsmønstret således:

• Ca. 6% blev optaget på kvu.
• Ca. 27% blev optaget på mvu.
• Ca. 36% blev optaget på lvu.

Højere handelseksamen - hhx

Uddannelsesprofil

Adgang til hhx har unge, der har afsluttet 9. klasse og aflagt en række af folkeskolens afgangsprøver. Dimittenderne opnår generel studiekompetence på linje med almene studenter og hf 'ere.

Hhx's struktur:

I den 3-årige hhx omfatter den obligatoriske fagrække fag, der 52 Bilag 1 er specifikke for hhx - overvejende økonomisk orienterede fagområder - foruden mere almene fag, dansk, samtidshistorie og fremmedsprog. I første år indgår både undervisning i fag fra de merkantile erhvervsuddannelser og undervisning i gymnasiale fag. Dansk er obligatorisk på niveau A, og den enkelte elev skal herudover vælge mindst 2 valgfag på højeste niveau, det vil sige niveau B for begyndersprog, A for øvrige fag. Hver elev skal endvidere gennemføre mindst 2 eller 3 toårige valgfag i fremmedsprog niveau B eller C eller matematik niveau B og 3 eller 4 etårige valgfag på niveau A, B eller C. Afhængigt af elevens valg vil antallet af fag på niveauerne A, B og C variere inden for følgende grænser:

Minimumsniveauet med 1 A-niveaufag opstår ved valg af to sprogfag på B-niveau, som var begyndersprog på første år.

Eksamen:

• Skriftlig prøve i dansk.
• Skriftlig prøve eller projekt + mundtlig prøve i valgfag på niveau A.
• Mundtlig prøve på baggrund af centralt stillet prøve i erhvervscase eller informationsteknologi ved afslutningen af 2. år.
• Mundtlig eller skriftlig prøve i yderligere 5-6 fag efter udtræk.

Ud over prøvekaraktererne indgår karakteren for en større skriftlig opgave på 3. år og årskarakterer i alle fag i eksamensresultatet.

Elevprofiler

Der optages 3,6% af en ungdomsårgang på hhx efter 9. klasse og 7,3% fra 10. klasse. Pigerne udgør 52,6%.

Uddannelsesvalg:

46,6% af hhx'erne går i gang med en videregående uddannelse, 43,3% går i gang med en forkortet erhvervsuddannelse. I 2000 var overgangsmønsteret således:

• Ca. 17,7% blev optaget på kvu.
• Ca. 11,4% blev optaget på mvu.
• Ca. 17,6% blev optaget på lvu.
• Ca. 43,3% fortsatte i en forkortet merkantil erhvervsuddannelse.

Højere teknisk eksamen - htx

Uddannelsesprofil

Adgang til htx har unge, der har afsluttet 9. klasse og aflagt en række af folkeskolens afgangsprøver. Dimittenderne opnår generel studiekompetence på linje med almene studenter og hf 'ere.

Htx's struktur:

Den obligatoriske fagrække omfatter fag, der er specifikke for htx - teknik- og teknologifag - foruden matematik, naturvidenskabelige fag, samfundsfag, engelsk og dansk. I første år indgår sammen med gymnasiale fag undervisning i erhvervsfag, som sammen med teknologiundervisningen giver eleverne baggrund for at skifte til en erhvervsuddannelses hovedforløb. Dansk er obligatorisk på niveau A, og den enkelte elev skal herudover vælge mindst 2 valgfag på niveau A. Hver elev skal endvidere gennemføre valgfag på niveau A, B eller C i et omfang svarende til 485 timer. Afhængigt af elevens valg vil antallet af fag på niveauerne A, B og C variere inden for følgende grænser:

Eksamen:

• Skriftlig prøve i dansk.
• Skriftlig prøve eller projekt med mundtlig prøve i valgfag på niveau A.
• Projekt med mundtlig prøve i teknologi niveau B ved afslutningen af 2. år.
• Mundtlig eller skriftlig prøve i yderligere 6 fag efter udtræk.

Ud over prøvekaraktererne indgår karakteren for en projektprøve på 2. år og årskarakterer i alle fag i eksamensresultatet.

Elevprofiler

Der optages 2,2% af en ungdomsårgang på htx efter 9. klasse og 3,6% fra 10. klasse. Drengene udgør 83,2%.

Uddannelsesvalg:

73,7% af htx'erne går i gang med en videregående uddannelse. I 2000 var overgangsmønsteret således:

• Ca. 23,5% blev optaget på kvu.
• Ca. 24,6% blev optaget på mvu.
• Ca. 25,5% blev optaget på lvu.
• Ca. 14,1% fortsatte i en teknisk erhvervsuddannelse.

Denne side indgår i publikationen "De gymnasiale uddannelser" som bilag 1 af 5
© Undervisningsministeriet 2003