Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

1. Udvalgsarbejdets mål





Udvalget er nedsat af undervisningsminister Ulla Tørnæs efter aftale med trepartskredsen.

Ifølge kommissoriet er målet, at

"Der nedsættes et udvalg, som får til opgave at stille forslag til en tilpasning hen imod mere fleksible rammer for de berørte tekniske uddannelser, som kan medvirke til hensigtsmæssige løsninger på de nævnte udfordringer. Udvalget skal i sit arbejde medtage, hvorledes vekseluddannelsesprincippet kan udvikles i nye og mere tidssvarende former inden for det berørte uddannelsesområde.

Udvalgsarbejdet skal ses som en pendant til det netop afsluttede merkantile udvalgsarbejde og medtage dele af resultaterne heraf.

Udvalget forudsættes at foretage en kortlægning af problemfeltet og heri inddrage de analyser og evalueringsresultater, der allerede foreligger inden for området.

Det forudsættes, at forslag til fornyelser ikke har økonomiske konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner under et, og at forslagene også er udgiftsneutrale for erhvervslivet under et."

Kommissoriet for udvalget og udvalgets sammensætning er vedlagt denne rapport som bilag 1.

I henhold til kommissoriet har udvalgsarbejdet taget udgangspunkt i følgende 4 uddannelser på det tekniske område: Automatik og proces, data- og kommunikationsuddannelsen, elektronik og svagstrøm samt elektriker.

Der er fokuseret på udfordringer og løsninger inden for de nævnte tekniske uddannelser. Udvalget har imidlertid i rapporten bestræbt sig på at give besvarelsen af kommissoriet så generel en karakter, at rapporten efter udvalgets opfattelse også kan give inspiration til hele erhvervsuddannelsesområdet.

 


Denne side indgår i publikationen "Rapport fra Udvalg om fornyelse af vekseluddannelsesprincippet mv. for visse tekniske erhvervsuddannelser" som kapitel 1 af 3
© Undervisningsministeriet 2003

 Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top