Dansk i tal, tabeller og modeller

1. Kort introduktion til del II

De tal, tabeller og modeller vi har fundet over dansk på de forskellige uddannelsesniveauer i de forskellige uddannelsesformer, har vi hentet fra kilder der beskriver tal i uddannelsessystemet generelt og ikke kun for dansk. Da dansk imidlertid er obligatorisk på de allerfleste af uddannelserne, vil modellerne og tabellerne kunne sige noget relevant om danskfagets repræsentation gennem systemet.

De kilder som vi har hentet materiale fra (som alle findes på Undervisningsministeriets websted), er:

• Tal der taler, UVM 2002
• Uddannelse på kryds og tværs, UVM 2001
• Statistisk årbog, 2001

Derudover har vi hentet tal fra andre kilder, heriblandt Københavns Universitets statistiske kontor (se KUs websted).

De modeller og tabeller vi har indført i denne del, er (se herunder):

• Den overordnede model for uddannelsessystemet, figur 3
• Den overordnede model over gennemstrømning i uddannelsessystemet, figur 4
• Tabel over lærere, fordelt på uddannelsesniveau, figur 5
• Tabel over fremskrevet elevbestand på grundskolens 8. til 10. klassetrin fra 1999 til 2008, opgjort pr. 1/10 i året, figur 6
• Tabel over overgangsmønster for elever der fuldførte en grundskoleuddannelse (fra 9. klassetrin), og som gik til en ny uddannelse, opgjort i procent fra 1989 til 1998, figur 7
• Tabel over fremskrevet forventet elevbestand for det gymnasiale uddannelsesområde fra 1999 til 2008, opgjort pr. 1/10 i året, figur 8
• Tabel over overgangsmønster for elever der fuldførte en gymnasial uddannelse, og som gik til en ny uddannelse, opgjort i procent fra 1989 til 1998, figur 9
• Tabel over forventet fremskrevet elevbestand for det erhvervsfaglige uddannelsesområde fra 1999 til 2008, opgjort pr. 1/10 i året, figur 10
• Aldersprofil for lærere ved gymnasier og hf-kurser, figur 11.

2. Tal i de enkelte uddannelser

Ud fra de kilder vi har anført ovenfor, udleder vi følgende om størrelsen og gennemstrømningen i de enkelte uddannelser (disse oplysninger er også angivet i de enkelte kapitler):

Grundskolen

Antal skoler

Det samlede antal grundskoler udgør i 2000 i alt 2.370. De fordeler sig med 1.688 folkeskoler, 451 frie grundskoler og 231 efterskoler. Herudover findes der specialskoler for børn og voksne, sprogskoler og kommunale ungdomsskoler, som tilsammen i 2000 udgjorde 605 skoler.

Normalklassekvotienten var i folkeskolen (ekskl. efterskoler) i 1999 på 19,1.

Elever

I 2000 var der 669.400 elever i grundskolen (børnehaveklasse til 10. klassetrin). Det svarer til 60,7% af uddannelsessystemets samlede bestand, som i 2000 var på 1.110.076.

En årgang i grundskolen er på cirka 55.000 elever. Af den årgang der i 2000 forlod grundskolen, forventes 96% på et eller andet tidspunkt at komme videre i uddannelsessystemet. 52% vil påbegynde en gymnasial uddannelse og 38% en erhvervsfaglig uddannelse.

Antallet af elever i folkeskolen der modtager såkaldt vidtgående specialundervisning, udgør i 2000 1,27% af de 6-16- årige. For de frie grundskoler er det kun 0,06%.

Man regner med at elevbestanden på de ældste klassetrin vil vokse markant de kommende år.

Antallet af tosprogede elever i folkeskolen blev mere end fordoblet fra 1991 til 2000. I 2000 var der 50.350 tosprogede elever i folkeskolen svarende til 9% af eleverne. 28,8% af eleverne består af børn som har Tyrkiet som etnisk baggrund. Den næststørste gruppe består af børn med etnisk baggrund fra det tidligere Jugoslavien. De udgjorde i 2000 12,5% af de tosprogede elever.

Elev/lærerratioen for folkeskolen var i 1999 10,7 og i frie grundskoler 9,7 (efterskoler ikke medtaget).

Lærere

Der er ansat ca 55.000 lærere i folkeskolen (tal for 2000). Af disse har en stor procentdel kompetence til at undervise i dansk. Gennemsnitsalderen for lærere i folkeskolen er et sted i 50’erne.

Avu

Antal uddannelsessteder

Avu hører til på VUC-centre, hvoraf der i 2000 var 74 fordelt over hele landet.

Kursister

Det har ikke været muligt at finde statistisk materiale om kursisterne. Følgende tal beror på fagkonsulent John B. Svendsens skøn:

Avu er en del af voksenuddannelsesområdet. På voksenuddannelsesområdet er der ca. 133.000 årselever (en årselev svarer normalt til én elev undervist på skole i 40 uger; flere elever kan udgøre én årselev hvis uddannelsen er kortere end ét år).

Antallet af holdkursister i Dansk er faldet fra ca. 21.000 i kursusåret 1996/97 til ca. 17.000 i 1999/2000.

Kursisterne er alle voksne over 18 år. Der er en del kursister mellem 18-22 år, og så er der mange fra 45 år og frem (personer i den mellemliggende alder kommer som regel i aktivering).

Aldersgennemsnittet for kursisterne ligger omkring 45 år. Der er en overvægt af midaldrende og personer over 50 år. Nogle af eleverne på trin 1 kommer fra fvu, der alene i første halvdel af 2001 samlet havde over 3.000 kursister.

På Dansk som andetsprog, som kan tages under avu, har der opgjort fra 1993 til 1999 været 17.223 årselever/studenterårsværk, og der har i samme periode været 628 læsekurser.

Nogle går videre fra avu til hf. Overgangen fra avu til hf er ca. 10-12% af en årgang.

Lærere

Ca. 700 lærere underviser i Dansk inden for avu.

Eud/erhvervsfaglige uddannelser

Antal skoler

Antallet af registrerede erhvervsskoler mv. var i 2000 i alt 244 fordelt på 115 handels- og tekniske skoler, 42 landbrugs-, husholdnings- og levnedsmiddelskoler, 37 sundhedsuddannelsesskoler, heraf 29 social- og sundhedsskoler.

Eud er en del af det erhvervsfaglige område, som er den faktor man måler statistisk. I 1998 var der 122.948 elever i det erhvervsfaglige uddannelsesområde, hvilket svarede til 11,7% af uddannelsessystemets samlede bestand.

Ca. 25% af en årgang går i eud (kilde: fagkonsulent Stig Guldberg).

Ved de erhvervsfaglige uddannelser mv. fordelte elevtallet sig således: Handels- og kontoruddannelser 23%, de tekniske uddannelser 56,1%, sosu-uddannelserne 17,7% (15.046), pgu (pædagogisk grunduddannelse) 1,7% og øvrige erhvervsfaglige uddannelser og videreuddannelser i alt 0,8%.

I et fremtidsperspektiv forventes 2001 at blive det år med færrest elever i perioden 1999-2008. Herefter vil tallet stige. I 2008 forventes elevbestanden at blive på ca. 127.997 i de erhvervsfaglige uddannelser.

Eleverne kommer fra folkeskolens 9. klasse og andre steder.

Det er svært at sige noget entydigt om hvor eleverne fra det erhvervsfaglige område går hen efter deres uddannelse, da området består af mange forskellige uddannelser. Men for de fleste uddannelser går eleverne til “omverden” og afslutter altså deres uddannelsesforløb. Derudover går en del videre i en ny erhvervsfaglig uddannelse eller et skoleforløb. Inden for visse uddannelser går en del videre til en kortere videregående uddannelse (kvu).

Lærere

I 1997 var der ca. 10.000 lærere på erhvervsskolerne (som omfatter eud, erhvervsgymnasiale uddannelser og kvu), men vi kan ikke sige præcist hvor mange der underviser i dansk på eud.

Htx og hhx/Det erhvervsgymnasiale område

Elever

Der var i 1998 32.884 elever i de erhvervsgymnasiale uddannelser. I htx var der ca. 7.000 elever, i hhx ca. 25.000.

I et fremtidsperspektiv forventes 2001 at blive det år med færrest elever i perioden 1999-2008. Herefter vil tallet stige indtil 2008, hvor elevbestanden forventes at blive ca. 36.000 fordelt med ca. 27.000 elever i hhx og ca. 8.500 i htx.

De seneste tal for kønsfordelingen fra “Uddannelse på kryds og tværs”, UVM 2001, fortæller at der er 1.085 piger og 5.373 drenge i htx.

Efter htx vælger 24,6% en lvu, 23,6% en mvu og 20,8% en kvu. Htx er således den gymnasiale uddannelse som sender flest studerende videre til en kvu. Der er desuden en del som vælger en erhvervsfaglig uddannelse.(11,7%). Mest markant er elever med en adgangseksamen til diplomuddannelsen. Af dem tager 82% en mvu og 10,7% en kandidatuddannelse.

For at give et andet indtryk af gennemstrømningen kan vi henvise til Den koordinerede Tilmelding, der har undersøgt hvor mange med htx-baggrund der i 2000 har søgt videregående uddannelser, og hvilke uddannelser de har søgt.

Fordelingen er:

• kvu, it: 19% (367 ans.);
• ingeniør (mvu): 19% (365 ans.);
• ing. (lvu): 12% (241 ans.);
• nat.vid. (univ.): 9% (185 ans.);
• 1-årig hhx: 5% (102 ans.);
• kvu, teknisk: 5% (97 ans.);
• læreruddannelse: 4% (81 ans.);
• Landbohøjskolen: 3% (50 ans.);
• erhvervsøkonomi (HA): 2% (46 ans.);
• arkitekt: 2% (46 ans.);
• pædagogudd.: 2% (42 ans.);
• hum.vid. (univ.): 2% (39 ans.).

Ligeledes har Den koordinerede Tilmelding undersøgt hvor mange med hhx-baggrund der i 2000 har søgt videregående uddannelser, og hvilke uddannelser de har søgt.

Fordelingen er:

• kvu, handel: 16% (1.029 ansøgere);
• kvu, it: 14% (903 ans.);
• erhvervsøkonomi (HA): 14% (866 ans.);
• samf.vid. (univ.): 9% (548 ans.);
• pædagogudd.: 8% (527 ans.);
• læreruddannelsen: 7% (445 ans.);
• erhvervssprog, inkl. sprøk: 7% (433 ans.);
• hum.udd.: 5% (298 ans.);
• sygeplejerske: 4% (242 ans.);
• socialrådgiver: 2% (120 ans.);
• nat.vid. (univ.): 2% (118);
• journalist: 2% (112 ans.).

Efter htx er det samlet ca. 70% der læser videre. En stor del af dem går videre på ingeniøruddannelserne, som det fremgår.

Hhx er den gymnasiale uddannelsen hvor flest elever forlader uddannelsessystemet efter eksamen (8,2%). 48% af eleverne vælger at supplere deres gymnasiale uddannelse med en erhvervsuddannelse. 16,9% tager en lvu, hvilket svarer til hfkursisternes valg. 12% vælger en mvu.

De seneste tal for kønsfordelingen fra “Uddannelse på kryds og tværs”, UVM 2001, fortæller at der i hhx er 13.844 piger og 11.814 drenge.

Lærere

Der var i 1996/97 ansat ca. 2.000 årsværk ved hhx og 765 ved htx. Hvor mange dansklærere der gemmer sig i disse tal, har vi ikke kunnet finde statistisk materiale om.

Alment gymnasium

Elever

Der var i 1998 67.346 elever i de almengymnasiale uddannelser. Det almene gymnasium havde 55.518 elever.

I et fremtidsperspektiv forventes 2001 at blive det år med færrest elever i perioden 1999-2008. Herefter vil tallet stige indtil 2008 hvor elevbestanden forventes at blive ca. 75.300 fordelt med 12.944 elever i hf og studenterkursus og 62.317 i det almene gymnasium.

Efter studentereksamen går næsten halvdelen af de matematiske studenter (49,2%) videre til en kandidatuddannele. For de sproglige er tallet 36,2%. Der er 22,9% af de matematiske studenter og 28,2% af de sproglige der tager en mvu.

Kursisterne på studenterkurser ligner meget de matematiske studenter i deres søgemønter.

Lærere

Der var i 1998/99 ansat ca. 8.000 årsværk ved de almengymnasiale uddannelser, svarende til 9.000 lærere. Heraf var 2.325 dansklærere.

Aldersprofilen for dansklærere i gymnasiet og på hf-kurser antyder at en større udskiftning er på vej: knap 50% er under 50 år, ca. 30% er mellem 50-55 år, 20% er 55-60 år og resten er ældre.

Hf

Hf og studenterkurser havde 11.828 elever.

I et fremtidsperspektiv forventes 2001 at blive det år med færrest elever i perioden 1999-2008. Herefter vil tallet stige indtil 2008 hvor elevbestanden forventes at blive ca. 75.300 fordelt med 12.944 elever i hf og på studenterkursus og 62.317 i det almene gymnasium.

Elever med en hf-eksamen tager i langt højere grad en mvu (41,2%), hvor kun 16,4% tager en lvu. For begge uddannelser er der en del som tager en erhvervsgymnasial uddannelse. Særligt de sproglige studenter, hvor 14,1% vælger denne løsning.

Aldersprofilen for dansklærere i gymnasiet og på hf-kurser antyder at en større udskiftning er på vej: knap 50% er under 50 år, ca. 30% er mellem 50-55 år, 20% er 55-60 år og resten er ældre.

Dansk i læreruddannelsen

Studerende

På uddannelsen til lærer på lærerseminariet, som er en mellemlang videregående uddannelse (mvu), blev der i 2001 optaget ca. 4.520. Elevbestanden var samme år 15.054.

Fremskrevet er bestanden næsten den samme. I 2008 forventes en bestand på 15.308.

Ca. 85% af alle der går på seminariet, vælger dansk som linjefag.

Lærere

Mangler oplysninger.

Dansk på universitetet

Af statistisk materiale om størrelse og gennemstrømning i dansk på universiteterne har vi fundet frem til følgende for de respektive universiteter:

KU, Institut for nordisk filologi:

Studenterbestanden var i 2000 samlet 1.575 danskstuderende. I 2000 var der 76 der tog deres kandidateksaminer. I 2002 blev der optaget 199 studerende.

Aarhus Universitet, Institut for nordisk:

I 2001 blev der optaget 115 danskstuderende. Studenterbestanden var samlet 884 studerende. I 2001 blev der produceret 41 kandidater. I 2002 blev der optaget 136 studerende.

RUC:

På RUC blev der i 2002 indskrevet 400 studerende på den humanistiske basisuddannelse, hvoraf nogle går videre til dansk på overbygningen.

Aalborg Universitet, Dansk:

På Aalborg Universitet blev der i 2002 optaget 64 studerende på grunduddannelsen.

DPU, Dansk:

Pr. 1. nov. 2002 var studenterbestanden 175 danskstuderende. Det fordeler sig med 100 studerende på den gamle ordning, cand.pæd. i dansk, og 75 studerende på den nye ordning, cand.pæd.didak. Det forventes at dette tal vil stige.

SDU, Dansk:

I 2002 blev der optaget 49 studerende på Dansk/Nordisk i Odense og 28 på Dansk i Kolding.

Herudover er der studerende på Dansk-studier under Åben uddannelse.

De fleste kandidater inden for nordisk sprog bliver i det offentlige ansat i gymnasiet (48%) eller ‘anden undervisningssammenhæng’ (23,5%).

Bliver de ansat i det private, er det oftest inden for en konsulentfunktion under den kategori der hedder ‘data’ (39,8%) eller inden for medier (26,2%).

På humaniora er der samlet 3.793 ph.d.er. Tallet er stigende. Vi kan ikke sige hvor mange ph.d.er der er inden for dansk, og hvordan de fordeler sig på litteratur, medier og sprog.

Figur 3. Anm.: Alderen er den teoretiske minimumsalder for de formelle uddannelser, dvs. ekskl. voksenuddannelse. Efter grundskolen er eleverne ofte ældre pga. sabbatår, ventetid, studieskift mv. Pilene illustrerer generelle sammenhænge mellem grundskole-, ungdoms- og videregående uddannelser, men ikke alle faktiske overgange. Kilde: UVM

Figur 4. En ungdomsårgangs vej gennem uddannelsessystemet efter grundskolen 1998. Afgang fra grundskolen = 100%. Bemærk at summen af tilgange og afgange fra de enkelte klasser kan afvige pga. afrundinger. Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors modelberegninger. Netkilde: UVM

Figur 5. Note: Eks. 1989 svarer til undervisningsåret 1989/90. Ændret opgørelsesmetode, derfor er tallene ikke direkte historisk sammenlignelige. Efterskoler indgår ikke. Eud, erhvervsgymnasiale uddannelser og kvu. Indeholder undervisere/forskere og deltids- og timelærere. Alene universitetslovsinstitutioner, som i 1998 omfattede følgende institutioner: KU, ÅU, OU, RUC, AUC, DTU, Handelshøjskolerne i: København, Århus og Syd, Danmarks Farmaceutiske Højskole, KVL og Danmarks Lærerhøjskole. Skøn. I 1997 og 1998 er tallene ekskl. ledere, børnehaveklasseledere og pædagoger. * Foreløbigt tal. -: Uoplyst.

Figur 6

Figur 7. Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige fra 100%.

Figur 8

Figur 9. Noter: Indeholder: Bacheloruddannelser, grund- og basisuddannelser og kandidatuddannelser mv. Tallene bygger på det integrerede elevregister, der anvender enstrengning, dvs. en person kan ikke være registreret under mere end én uddannelse ad gangen. Det betyder, at hhx-elever, som tager en eud-uddannelse og sideløbende hermed påbegynder fx HD-studiet, kun vil være registreret under eud. Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige fra 100%.

Figur 10. Bemærk, at tf-kurset blev nedlagt efter tilgangen i august 1999.

Figur 11

Denne side indgår i publikationen "Oversigt over dansksystemet" som kapitel 2 af 3
© Undervisningsministeriet 2003