Gode eksempler på praksis fra skoler i Østersøregionen

Landbrug

Af Niels Madsen, Danmark

At undervise elever i bæredygtigt landbrug
Miljøskolen Esrum Møllegård ligger i Nordsjælland, ca. 50 km nord for København. Vi har eksisteret som natur- og miljøskole i de sidste 10 år. Miljøundervisning for klasser der kommer på besøg, er en væsentlig del af vores arbejde. De fleste aktiviteter er endagsbesøg hvor vi benytter omgivelserne til vores undersøgelser. Hvad angår landbrug, er det vores hovedopgave at åbne elevernes øjne for moderne landbrugsmetoder. Landbrugets miljøpåvirkning tages op ligesom vi diskuterer alternative metoder til det moderne industrialiserede landbrug.

Landbrug i det 21. århundrede
Få generationer tilbage var de fleste mennesker landmænd, men i Danmark i dag er det mindre end 2.6% af alle beskæftigede der arbejder i landbruget. De fleste danskere er bymennesker uden direkte kontakt til livet på en gård.

At aflægge besøg på en gård er heller ikke det første ønske der dukker op i en elevs hoved når klassen skal planlægge en ekskursion. Hvorfor ikke? Hvilke tanker løber igennem elevens hoved når talen er om landbrug? Forestiller eleven sig nogle mudrede, beskidte gummistøvler, en ildelugtende, rodet gård med rustne maskiner, eller forestiller eleven sig syngende lærker i luften, nuttede dyr og masser af frisk luft, smukke landskaber, harmoni og ingen stress?

Selvfølgelig er elever forskellige på dette felt, men yderst få af vores besøgende har nogen ide overhovedet om hvad landbrug i det 21. århundrede egentlig er.

Dette gør det i sig selv vigtigt at inddrage landbrug i undervisningen. Manglen på førstehåndsviden gælder også det daglige arbejde på en gård. Elever kender end ikke betegnelserne for de almindelige landbrugsmaskiner, og de ved heller ikke hvad maskinerne bruges til. Mange elever kender heller ikke de mest almindelige afgrøder eller dyr.

Mange elever mener ikke at landbruget har nogen betydning for dem. Men for mig er der fire vigtige grunde til at være i modsætning til deres holdning:

• Landbrugsprodukter udgør en væsentlig del af dansk eksport
• Landbrugsarealet udgør i alt 65% af Danmarks totale areal. Derfor dominerer landbruget det danske landskab
• Landbruget påvirker miljøet i væsentlig grad
• Kvaliteten af vores fødevarer påvirkes af måden at drive landbrug på

Gårdbesøg med en skoleklasse
Landmanden tager først eleverne en tur rundt på gården. Eleverne spørger »Hvordan kan du holde ud at arbejde i denne lugt?« , »Hvor meget mælk giver en ko om dagen?« , »Giver du dine køer navne?« eller »Tjener du mange penge ved at være landmand?« Nogle af spørgsmålene føles mere relevante end andre, men de udtrykker alle en interesse for den gård der besøges, hvilket gør dem alle relevante.

Landbruget og miljøet
Når vi taler om landbrugets miljøpåvirkning, ved eleverne ofte at handelsgødning og pesticider har en negativ effekt. I Danmark har det stigende forbrug af gødningsstoffer medført store problemer for vandmiljøet og for grundvandet.

Også staldgødning giver miljøproblemer. Spredning af gylle skal ske mens planterne vækst, og medfører ubehagelige lugtgener, særligt om foråret.

Sprøjtegifte anvendt for at forhindre svampeog insektangreb eller nedbrydningsprodukter af ukrudtsbekæmpelsesmidler og pesticider er påvist i mange drikkevandsboringer og brønde. Konsekvensen er en stigende mængde forurenet drikkevand i fremtiden.

Hvad elever normalt ikke tænker så meget over, er landbrugets påvirkning af selve landskabet. Igennem de seneste årtier har det typiske danske landbrug udviklet sig fra det lille familiebrug og i retning af enormt store industrialiserede brug, næsten som fabrikker. Det traditionelle landbrug blev kendetegnet af mange små marker med stor variation i afgrøder. I de sidste årtier er gårdene blevet færre og meget større med meget store marker med hvede, byg eller raps som næsten eneste dyrkede afgrøde. De udvalgte afgrøder afhænger ofte af hvilke EU giver tilskud til at dyrke.

Konsekvensen er at landskabet ændres, og mange små biotoper forsvinder - biotoper som vandhuller, levende hegn, små trægrupper, stendiger osv. forsvinder for at tilpasse markerne til større maskiner. Herved fjernes vigtige korridorer, og meget lidt plads efterlades til de vilde planter og dyr, og der er derfor tab af biologisk mangfoldighed i det dyrkede landskab.

Dyrevelfærd
Dyrs velfærd påvirker let unge mennesker følelsesmæssigt. Ingen ønsker at dyr bliver mishandlet, og alligevel køber de fleste af os kød af dyr der er opdrættet i staldsystemer der ikke tillader dyret normal adfærd.

Er vi medskyldige i dyremishandling?

Vi føler dette er en vigtig diskussion at tage op. Efter vores opfattelse kæder elever ikke køb af kød sammen med dyrevelfærd.

Udviklingen i husdyrhold er gået fra at holde mange forskellige slags dyrearter til specialisering af kun en enkelt art, fx grise til svinekød, køer til mælkeproduktion, fjerkræ til kød eller produktion af æg.

Traditionelt var der overensstemmelse mellem antal dyreenheder og det udbytte markerne kunne yde. Gårdene var stort set selvforsynende.

I dag importerer gårde med store besætninger store mængder foder der oftest er produceret i udlandet, fx Argentina eller Brasilien. Moderne staldsystemer ligner fabrikker, og de tillader kun i ret begrænset omfang dyrene en normal adfærd.

Spørgsmålet er nu om dette er gjort for at mishandle dyrene? Landmænd er jo ikke onde, men som alle andre ønsker de en ordentlig indkomst, og for at få det har de opfattet stigende effektivitet som den eneste mulighed.

Hvad kan elever lære af dette? Vores bud er at det er op til forbrugerne at sikre dyrevelfærden ved at købe de produkter der er blevet produceret på betingelser der tilgodeser dyrenes naturlige adfærd.

Bæredygtigt landbrug
Resultatet af en evaluering af det moderne danske landbrug kan sikkert vise at det betaler sig økonomisk, men at det næppe er bæredygtigt i det lange løb. Det kan meget let koste flere penge at udbedre de skader der sker på miljøet end der er tjent ved produktionen. Måske er det kommende generationer der kommer til at betale prisen!

Efter at have diskuteret disse spørgsmål er tiden inde til at se på alternative metoder med færre miljøpåvirkninger. Det mest succesrige alternativ til konventionelt (også kaldet traditionelt eller industrialiseret) landbrug er økologisk landbrug. Fra de første begyndte økologisk landbrug for tyve år siden, er antallet af øko-landmænd i dag vokset til 3.500 der dyrker lidt mindre end 7% af det samlede landbrugsareal i Danmark.

Kort fortalt dyrker økologiske landbrug jorden uden brug af sprøjtegifte og uden brug af handelsgødning. Der er også regler der opstiller minimumskrav for dyrevelfærd.

Den givtige diskussion er ikke at gøre reklame for den ene eller den anden landbrugspraksis, men at diskutere hvilken forskel produktionsformerne spiller for miljøet, for os, for dyrene, for landskabet mv.

Det praktiske islæt – »Safari på græsrodsniveau«
Det er vores erfaring at elever bedst forstår forskellene mellem traditionelt og økologisk landbrug når de selv laver nogle eksperimenter. Vi laver de samme undersøgelser på to forskellige gårde. Normalt vælger vi en konventionelt dyrket jord og sammenligner med en økologisk dyrket jord. Vi diskuterer derefter om observerede forskelle kan begrundes i dyrkningsmetoden.

Det er også vores erfaring at dyr tiltrækker mere opmærksomhed end planter. Vi koncentrerer os derfor om insekter, orme og andet småkravl. Det er oftest en overraskelse for eleverne at finde ud af hvor mange dyr der er i jordprøverne.

Regnorme som bioindikatorer: En stor mængde regnorme er faktisk den bedste indikator for en jord i biologisk balance. Regnorme er vigtige som nedbrydere af dødt plantemateriale og gødning og giver jorden en god struktur.

Den bedste måde at fange ormene på er at grave en kvart m2 op med en spade, anbringe jorden på et stykke plastik og så brække jordklumperne fra hinanden manuelt. Antallet varierer fra 0-500 pr. m2 .

Som i alle andre biologiske systemer er en høj diversitet og et stort antal forskellige arter et tegn på gode og stabile forhold.

Ukrudtsplanter er af stor betydning for markens dyreliv. Mange forskellige ukrudtsarter i den dyrkede afgrøde gør det muligt for mange insekter og fugle at overleve der. Derfor sammenligner vi oftest antal vilde arter pr. m2 med det samlede antal arter.

Resultater viser også at der er ca. dobbelt så mange fugle på økologiske marker som på konventionelt dyrkede marker.

Det er oftest vanskeligt at vurdere hvad elever lærer af at besøge en gård. Det gør indtryk på nogle at se en nyfødt kalv, andre husker følelsen af at have rørt ved en regnorm for første gang.

En jordprøve fra det øverste muldlag anbringes i Berlesetragten. En elektrisk pære varmer gradvist jorden op oppefra, hvorved dyr i jorden prøver at undgå varmen ved at krybe længere nedad.Til sidst falder dyrene ned i glasset under tragten (i løbet af 24 timer). Dyrene kan derpå betragtes under lup. Store springhaler er en indikator for gode biologiske jordbundsforhold.

Men det er vores opfattelse at gårdbesøget reelt åbner elevernes øjne, ikke blot for nogle af Danmarks miljøproblemer, men også for det faktum at vi har indflydelse på udviklingen gennem de valg vi træffer når vi køber vores mad.

Naturligvis er der elever der på hele hjemturen bekymrer sig mere om de mon nu kan vaske mudderet af bukserne, eller om de andre buspassagerer synes de lugter ...

Uddannelse - finske folkehøjskoler

Af Kaisa Lindström, Finland

»Kvinden af sølv« - metafor for uddannelse for bæredygtig udvikling
En estisk historie fortæller om en sølvsmed som ikke kan finde sig en hustru. Efter at have levet alene i mange år beslutter han sig for at lave en kvinde af sølv. Han former den smukkeste kvinde og bliver stolt af sig selv. Men efter blot få dage sammen med sølvkvinden begynder han at blive frustreret. Der er intet håb om en livsledsager, og han har ingen mulighed for at dele sit liv og sin dagligdag med denne nye hustru. Han indser at uden sjæl, uden hjerte og ånd er hans sølvkvinde til ingen nytte.

Begreber som »bæredygtig udvikling« og »globalt medborgerskab« er for mig lidt som sølvkvinden - store ord, men uden ånd.

Men folkehøjskoler giver særlige muligheder for at kunne udstyre sølvkvinden med ånd.

På Verdenstopmødet for bæredygtig udvikling i Johannesborg i august-september 2002 deltog jeg i en paneldiskussion hvor en deltager definerede bæredygtig udvikling som bestående af tre elementer: Økologi, samfund og ånd. Det er meget grundtvigsk at berige sølvkvinden med ånd. Det er vores ansvar at gøre det. Lærere og ledere ved fortsat ikke hvad begrebet bæredygtighed egentlig dækker: Vi behøver mere efteruddannelse. Hvis lærere ikke gøres bevidste, hvordan kan de da indgyde ånd?

Vi har behov for bedre definitioner på bæredygtig udvikling, men det er nytteløst blot at råbe på svage definitioner. Ingen kan give svaret på hvordan en bæredygtig fremtid ser ud; vi må finde ideerne i fællesskab! Når vi prøver at opstille fremadrettede muligheder, må vi foretage nogle valg og begynde arbejdet for den bedste mulighed.

Otava følkehøjskole er en af 91 folkehøjskoler i Finland. De har rødder i den danske højskolebevægelse, der begyndte i midten af 1800-tallet. Finske højskoler opfatter sig selv som frie og uafhængige institutioner uden for det officielle uddannelsessystem. Hver folkehøjskole kan frit fastsætte sit eget værdigrundlag, sin egen ideologi og sine egne pædagogiske mål. Internatskurser forløber som lange eller korte kurser (fra to uger til et år), og højskolerne kan tilbyde konsulentbistand og andre tjenester alt efter deres uddannelsesprofil.

Ifølge lovgivningen kan folkehøjskolerne tilbyde kurser med afgangseksamen, men hovedparten af undervisningen er ikke formel.

Grundtvigske folkehøjskoler i Finland anses for at opfylde følgende dynamiske kriterier:

• de supplerer og komplementerer det formelle skolesystem ved at bygge bro mellem uddannelserne
• de øger variationen af kurser og undervisningsprogrammer, de er med andre ord ansvarlige for uddannelsesmæssig diversitet
• de tilbyder anderledes undervisningsformer
• de udfordrer det almindelige uddannelsessystem ved at tilbyde alternative måder

Otava folkehøjskole er en typisk grundtvigsk folkehøjskole grundlagt på følgende værdier:

1. Det relative sandhedsprincip: Sandheden kan kun findes i diskussion med andre og ved at studere et fænomen fra forskellige synsvinkler
2. Åben dialog og interaktion: dialog er en måde at lære på sammen
3. Demokrati og kompetenceudvikling: værdierne under punkt 1 og 2 er ikke mulige hvis nogen udøver magt over andre
4. Tidsperspektivet er tredimensionalt: I dag, i går og i morgen er forbundet. Vi behøver »rødder« for at styrke vores identitet, og »vinger« for at gå frem mod noget fjernt og fremmed.

Det relative sandhedsprincip sætter fokus på nødvendigheden af at kende og reflektere over de forskellige holdninger til bæredygtighed. Temaerne omfatter yderst komplekse sociale, politiske, økonomiske, økologiske, æstetiske og etiske perspektiver.

Åben dialog og kritisk tænkning har altid spillet en stor rolle i folkehøjskolers pædagogik. Dialog betyder interaktion, udveksling af synspunkter og at lære i fællesskab. Den åbne dialog er grundlaget for sociale kompetencer. Kritisk tænkning betyder at man tager udgangspunkt i den nuværende situation, formulerer problemerne og reflekterer over forskellige holdninger. Vi lærer om forskellige emner og overvejer om noget kan gøres på en anden måde, og så handler vi sammen i fællesskab for at ændre nutidens situation. Kritisk tænkning kræver kompetence, og ved at deltage i processen udvikler deltagerne denne.

Demokrati og personlig kompetence: I Grundtvigs tankesæt er demokrati ikke blot det demokratiske samfund, men også spørgsmålet om hvordan man lærer at være demokratisk. Dette kræver et uddannelsesmiljø hvor kompetencer udvikles nedefra og bevæger sig indad mod centrum udefra. Ligeværdighed er altafgørende i denne proces.

Åben dialog og åben interaktion er væsentlige for at udvikle demokrati og ligeværdighed. Personlig kompetence er et resultat af et demokratisk undervisningsmiljø, og det giver handlekompetence. Det er vigtigt at involvere politikere i dialogen om bæredygtig udvikling dels for at vise hvordan demokrati fungerer i praksis, dels for at forstå globalt medborgerskab.

Netværk og aktionsgrupper er væsentlige for uddannelse for bæredygtig udvikling: De sætter den personlige uddannelsesproces ind i en helhed, giver mulighed for samarbejde og for at blive en del af et socialt netværk.

Det tredimensionale tidsperspektiv er grundlaget for at forstå begrebet bæredygtighed. Viden om nutiden, en nutidig situation eller et nutidigt problem, bør altid sættes i relation til fortiden og fremtiden. Nutidens problemer er resultat af fortidens løsninger. Miljøproblemerne er øget i takt med samfundsudviklingen. Og de beslutninger vi træffer, kan skabe problemer for fremtidens generationer. Men vi kan også lære af fortidens fejltagelser. Ved at vise hvordan fjerne problemstillinger kan komme til udtryk lokalt, og hvordan man derfor har indflydelse på dem, er det muligt at afbalancere »fjern« og »nær« og styrke indsatsen.

Folkehøjskoler er internatskoler og kan derfor tilbyde et autentisk undervisningsmiljø for bæredygtig udvikling. Skolerne kan tjene som et mikrokosmos for bæredygtig udvikling i sig selv eller finde måder at gå fra ord til handling på.

Otava folkehøjskole tilbyder mange uddannelsesprogrammer fra selvstyrende uformelle kurser til afgangskurser og Åbent Universitetkurser. Hovedvægten lægges på moderne medier og åbne undervisningsmiljøer. Ifølge Otavas kerneværdier lægger skolen vægt på at fremme bæredygtig udvikling og globalt medborgerskab og på at finde alternative måder at tilegne sig viden og færdigheder på. Skolen henvender sig til specielle målgrupper (grupper med særlige behov) og er en udfordring til det formelle skolesystem ved fx at udvikle deltagerstyrede metoder.

Hvordan fremmer Otava folkehøjskole så bæredygtig udvikling?

• Ved at afvikle et godkendt program for bæredygtig udvikling med beskrivelse af nøglebegreber og indikatorer
• Ved at bæredygtig udvikling indgår i skolens værdigrundlag og i pensumbeskrivelser
• Ved at tage biodiversitet alvorligt og ved at udfylde mangler i uddannelsessystemet
• Ved at evaluere egen institution ifølge tidligere beskrevne indikatorer (se kapitel 2)
• Ved at tage aktivt del i projekter der giver mulighed for at være med i autentiske undervisningsforløb for bæredygtig udvikling såsom Globe, UNESCOs Baltic Sea Project, Aktiv medborger projektet, og Græsrodsprojektet Leonardo
• Ved at påtage sig at aktivere andre folkehøjskoler i Finland og styrke netværket imellem dem.

Uddannelse

Af Franziska von Gadow,Tyskland

Indikatorer for bæredygtig udviking i Flensborg by

Dette projekt er udført af 10 attenårige elever på Auguste-Viktoria skolen i Flensborg, en by i det nordlige Tyskland cirka 5 km fra den danske grænse. Med resultatet af deres arbejde ønskede de at vise politikere og andre ansvarlige i byens administration udviklingen imod bæredygtig udvikling som den ser ud for byen Flensborg netop nu.

De benyttede en række indikatorer som står opført nedenfor. Ved at anvende disse indikatorer fik eleverne et godt erfaringsgrundlag samt et solidt overblik over den økologiske, den sociale og den økonomiske situation i deres by. De begyndte at føle ansvar for deres by og havde en langt større forståelse for det lokale Agenda 21 arbejde og dets globale sigte. De benyttede indikatorer:

• Affald med det mål at mindske affaldsmængden: Husholdningsaffald målt i kg pr. person pr. år
• Kommunalt affald målt som kg pr. indbygger pr. år.
• Mål for udnyttelse af ikke-vedvarende resurser: Bebygget areal som % af det totale areal
• Mål for udnyttelse af vedvarende resurser: Vandforbrug målt i liter pr. person pr. dag
• Mål for forbrug af energi: Elektricitetsforbrug målt som kW/time pr. indbygger
• Mobilitet: målt som antal køretøjer pr.1000 indbyggere
• Lige fordeling af arbejde: målt som % arbejdsløse af det totale antal hhv. mænd og kvinder
• Graden af selvforsyning: målt som % regionale produkter på grøntsagsmarkedet
• Balanceret økonomisk struktur: Målt som virksomhedsledere der betaler arbejdsløshedsbidrag
• Stabilitet i prisniveau: Målt pr. m2 på lejelejligheder som prisindeks for husleje
• Stabilitet i offentlige budgetter: Målt som kommunal gæld i DM pr. indbygger
• Operationel forureningskontrol: Målt som antal virksomheder med grønt regnskab
• Lige arbejdsfordeling: Målt som antal bistandsklienter pr. 1000 indbyggere
• Efteruddannelsesniveau: Målt som antal på efteruddannelse pr. 1000 ansatte
• Balance mellem befolkning og antal boliger: Målt som antal genhusninger pr. 1000 indbyggere
• Kulturelle tilbud: Målt som antal deltagere på videregående uddannelser og aftenskole pr. 1000 indbyggere
• Sundhed: Målt som % overvægtige børn
• Frivillig indsats: Målt som antal registrerede foreninger pr. 1000 indbyggere
• Demokratisk deltagelse: Målt som % der afgiver sin stemme ved kommunalvalg
• Engagement i internationale anliggender: Målt som kommunal udgift til fælles udvikling i % af det kommunale budget
• Kvinder i offentlige positioner: Målt som % kvinder i byrådet
• Velfærd: Målt som kommunens bidrag til forbedring af forholdene for børn og unge.

Efter fire måneders arbejde præsenterede eleverne deres resultater offentligt i maj 2002. De håber at andre skoler vil følge deres eksempel og lave den samme undersøgelse i deres by for at samle data der kan sammenlignes:

Husholdningsaffald målt som kg pr. person pr. år

Elforbrug målt i kW/time pr. person

Vandforbrug målt i liter pr. person pr. dag

Sundhed: Antal (%) overvægtige børn

Energi

Af Anna Figiel, Polen

Lærerens refleksioner
Sammen med kolleger i biologi, kemi og datalære har vi arbejdet med elever i Østersøprojektet siden 1989. Hvert delprojekt er blevet planlagt af 20-30 deltagere i grupper på 2-4 personer. Grupperne har arbejdet med forskellige sider af samme emne.

Vi har arbejdet med miljøhistorie inden for to emner, »energi« og »fødevarer«. Energiemnet foregik i samarbejde med Gudrun Ejlertsson og Clas Edlund på Ôsterportskolan i Ystad, Sverige, og med Agnete Waagstein og Bodil Pedersen på Stenhus Gymnasium i Holbæk, Danmark, og også med kemi og fysiklærere fra Carl Schurzskolen i Frankfurt am Main, Tyskland. Projektet om fødevarer foregik udelukkende i samarbejde med Stenhus Gymnasium. Det historiske perspektiv kom gennem bøger, besøg i arkiver, undersøgelser og interviews med ældre mennesker som kunne huske de oplysninger eleverne søgte.

Energi:
Vi begyndte ud fra et givet emne.

Eleverne skulle definere og afgrænse deres tema, »solen og solenergi«, »termisk energi«, »vitamin D« »kalorier og mode« osv. De var meget kreative i de emner de ønskede at forberede. Jeg noterede et stigende engagement udvikle sig under arbejdet. Eleverne skulle informere lærerne om deres ideer om arbejdet, og sammen diskuterede vi hvordan det kunne forløbe. Som arbejdet skred frem, dukkede nye ideer op. På denne måde blev det en meget udbytterig proces, og eleverne blev mere og mere engagerede. Nogle gange skulle de have særlig tilladelse fra myndighederne for at få adgang til bestemte dokumenter, kontorer eller fabrikker som ingen ellers fik adgang til. Dette gjorde dem både nysgerrige og stolte. De lærte meget om videnskabelig arbejdsmetode og følte sig som rigtige videnskabsmænd.

Nogle af eleverne deltog i mere end et projekt- forløb, og jeg kunne mærke stor fremgang under det andet projekt. De var langt mere erfarne og havde langt mere selvtillid. De vidste hvad der virkede ved en præsentation, og hvordan man fangede andres opmærksomhed. De begyndte at arbejde med computere, power point og CD’er som gav mulighed for mere varierede præsentationer, og som var mindre stressende end at skulle snakke sig fra det og vise data på en overheadprojektor.

Det er en stor udfordring at samarbejde med elever i andre lande på et fremmet sprog. Det giver eleverne en enestående mulighed for at kæde videnskabeligt arbejde sammen med studiebesøg til fx et kraftværk, produktionsvirksomheder og museer både i hjemlandet og i udlandet. Eleverne erkender hvilke miljøproblemer der er knyttet til emnet, og får dermed baggrund for at forstå bæredygtighedsbegrebet. De finder ud af hvordan situationen har ændret sig gennem de seneste hundrede år inden for det tema de arbejder med, og de kan forholde sig til ændringerne og diskutere om situationen er blevet bedre eller værre, samtidig med at de har visioner for fremtiden.

Hvad fungerede ikke i projektfasen?
Vi har ikke hele klasser, og som en følge heraf kommer eleverne fra mange forskellige klasser. Det er derfor ret umuligt at samle dem alle på samme tid. Eleverne arbejder selvstændigt og diskuterer problemstillingerne enten efter skoletid eller i frikvartererne. Det havde været meget lettere hvis de alle havde gået i den samme særlige økologiklasse. Den eneste gang alle deltagere var samlet, var da de skulle fremlægge deres resultater i skolens aula for rektor, nogle lærere og nogle engelsktalende elever. Præsentationen var samtidig en forberedelse til udlandsrejsen. Anden gang alle var samlet, var da vi modtog genbesøg af vores udenlandske samarbejdspartnere som præsenterede deres resultater for os, og vi havde et fælles aktivitetsprogram. Men denne form for arbejde er en stor tilfredsstillelse for både elever og lærere. Venskaber bliver knyttet, og ofte varer venskaberne i lang tid hvor elever mailer og skriver til hinanden og også besøger hinanden privat.

Elevrefleksioner
Olga Madejska, Anna Karczewska og Magdalena Leman fortæller om deres projekt om D-vitamin:

Vi samlede information om vitaminer og sund kost fra Internettet, i biologibøger og leksika. Vi lærte om betydningen af vitamin D for knoglevækst og nødvendigheden af at kroppen optager og absorberer kalk (Ca++).

Vi lærte hvor og hvordan D-vitaminet produceres og hvor stofferne kommer fra. Vi blev bevidste om begreber som »sundhed«, »afbalanceret kost« og »knogleskørhed« der forekommer når knogler bliver afkalket.

Projektet gav os ikke bare faktuel viden om vitaminer, men gav os muligheden for at samarbejde med andre elever hvor vi støtter hinanden og er fælles om at nå de fastsatte mål.

Sådanne projekter giver unge mennesker nogle store muligheder: At lære om andre lande og kulturer, at lære at samarbejde i teams - og måske allervigtigst: at lære om os selv og vores indflydelse på miljøet som vi er så afhængige af.

Hvordan arbejdet begyndte
Vi begyndte i den økologiske klub næsten lige efter at vi var begyndt på Nowodworski gymnasiet. I biologitimerne hørte vi om klubben, og de der havde lyst, kunne melde sig.

Hvad handlede projektet om? Hvilke temaer indgik?
Projektets titel var »Energi, miljø, menneske historie«. Vi begyndte med at definere alle former for energi.

Emnet omfattede ikke blot energi anvendt i industri som solenergi og geotermisk energi, men også næringsstoffer og energiomsætning i kroppen. Emnet omfattede temaer som »Hvordan kroppen udnytter energi« og »Anoreksi og fedme - forskellige kostplaner.«

Energi udnyttes også i menneskets krop. Her holder elever fra Krakow og Holbæk frokostpause under besøg i København

Hvilke resultater opnåede vi?
Først arbejdede vi med alternative energiformer. Både polske og danske elever foreslog dette. Det mest interessante for mig var solenergi og vindenergi produceret i vindmøller. Da vi besøgte Holbæk i Danmark, kunne vi mange steder se vindmøller da klimaet dér egner sig fortrinligt til den energiform. Det er en god måde at få energi på da det ikke forurener luften overhovedet. Det samme kan siges om solenergi. Solenergi anvendes allerede i mange lande hvor klimaet egner sig til det. Desværre er ingen af disse to muligheder optimale i Polen af to grunde: Klimaet og økonomien. Det er meget dyrt at investere i byggeri af vindmøller og solfangerpaneler. Et yderligere problem i Polen er at kun få mennesker bekymrer sig om miljøet sammenlignet med de vestlige lande. Dette ændrer sig nok i løbet af få år, men som det er nu (2003), er situationen ikke god.

Anden fase af projektet var om den menneskelige organismes måde at udnytte energi på. Vi er nok altid nysgerrige efter at vide hvordan vores krop fungerer. Ydermere belyste kostdelen hvad der reelt forstås ved sund og usund kost. Ved at lære om det bliver det muligt at ændre holdning og påvirke vores vaner i en sundere retning. Vi lærte desuden hvad der sker med næringsstofferne i kroppen, og hvad der gør mennesker tynde eller fede. Ikke alle forstår helt baggrunden for dette.

Succes eller fiasko
Matylda Stryczniewicz fortæller om udvekslingsbesøget: Udvekslingsrejser er værdifulde. Ved at have partnerskoler i udlandet lærer man på en rigtig god måde om forskellige økologiske emner. Det er langt mere effektivt end at sidde i klassen. Vi lærer og husker mere når det forberedes på baggrund af vores egne interesser.

Alle emner om fysiologi og hvordan energi forbrændes i kroppen, oplevede jeg som utroligt interessante, og jeg er derfor virkeligt glad for at jeg kunne deltage i udvekslingsprogrammet.

Energieffektivitet målt i Raguva skolen

Af Sigitas Zudys, Litauen

Initiativet
Aktiviteter hen imod bæredygtig udvikling begyndte på skolen i landsbyen Raguva i 1999 i et landsdækkende projekt med titlen »Agenda 21 i skolen«. Projektets hovedformål er at motivere elever til at identificere lokale miljøproblemer, forske i dem og give forslag til at løse dem - og hindre nye i at opstå i deres eget nærmiljø. Derfor omfatter projektet:

• integration af bæredygtig udvikling og dagligdagens problemstillinger som en del af skolens overordnede målsætning
• påbegyndelse af praktiske aktiviteter der stimulerer til ændring af livsstil
• partnerskab med kommunale organisationer

Det er et vigtigt element i projektet at initiativer kommer fra eleverne, og at eleverne deltager i både planlægning af læreprocessen og i skolens dagligdag.

I skoleåret 2002-2003 foreslog elever på Raguva skolen flere aktiviteter til at ændre forbrugsvaner ved for eksempel at spare på energien, at lave forbedringer på bygningerne og affaldsbehandling. De valgte emner blev diskuteret med de relevante lærere i fag hvor aktiviteterne blev integreret i de faglige forløb: geografi, litauisk, kemi, fysik, teknologi, biologi. Afgrænsning over for det nationale pensum for det pågældende klassetrin blev afklaret hvorved de praktiske opgaver blev knyttet til undervisningen som en del af arbejdet i klasseværelset. Dette gav undervisningsprocessen ny værdi.

Undersøgelsen
Energi er vigtigt for at forbedre livskvaliteten. I dagligdagen benytter vi energi til mange forskellige formål: Belysning og opvarmning af de bygninger vi arbejder og bor i, madlavning og adskillige husholdnings- og andre redskaber. Det gør livet mere behageligt for os, men er det nok at være en bevidst forbruger?

En effektiv energiudnyttelse er højt prioriteret i Baltic 21’s energisektor (se side 16). Hvad kan vi gøre for at nå målene både i skolen og hjemme?

En undersøgelse af energiforbruget blev startet af en øko-gruppe bestående af 9 elever i aldersgruppen 13-17 år:

• Hvor meget elektricitet bruger vi på skolen?
• Hvor meget koster det?
• Hvilket udstyr bruger mest elektricitet?
• Er vores energivaner bæredygtige?
• Hvilke målinger af effektiviteten kan vi forslå indført?

Ovennævnte spørgsmål blev stillet af eleverne.

Baggrundsviden om forskellige måder at producere energi på blev diskuteret i klasseværelset. Der blev set på både økonomiske, sociale og miljømæssige perspektiver. Problemer omkring udfasning af Ignalina atomkraftværket som er hovedleverandør af energi i Litauen, blev også diskuteret.

Øko-gruppen lavede et energiregnskab for skolen. Ifølge målingerne anvendes elektricitet på skolen primært til at oplyse skolens lokaler.

På skolen er der

• 108 lysstofrør, installeret kraft: 2.600 W
• 630 glødepærer, installeret kraft: 91.210 W
• 70.806 kWh blev i alt brugt på skolens belysning i 2002
• Udgiften beløb sig for 2002 til i alt 20.476 LTL (5.930 euro)

I nogle klasseværelser indfrier belysningen ikke standardkravene fordi styrken i pærerne er mindre end foreskrevet.

Eleverne evaluerede deres personlige livsstil udfra følgende spørgeskema

I begyndelsen var eleverne meget tilfredse med deres opførsel. Det var forventet at det vigtigste (og simpleste) skridt var at sikre at lys og andre elektriske instrumenter er slukket når de ikke er i brug. Men efter undersøgelsen fandt eleverne ud af at ændre deres egne vaner.

Udfordringen var at finde ud af hvordan man på den ene side kunne spare på elektriciteten og på den anden side forbedre lysforholdene så de opfyldte kravene. Det skulle gøres ikke blot ved adfærdsændring, men også ved at opstille nye mål for skolen.

Eleverne samlede og analyserede data om effektiv udnyttelse af forskellige elektriske apparater, i særdeleshed parametre omkring forskellige elektriske pærer. Lampernes placering blev diskuteret for at opnå den rigtige belysning. Farven på væggene og vinduernes placering blev inddraget i overvejelserne. Flere kontakter blev installeret for at kunne slukke lyset nær vinduerne, men bevare lyset nær tavlen. Den kommunale energispecialist og en læge blev anmodet om konsulentbistand. Anbefalinger til ændringer i skolens belysning blev udarbejdet.

Resultater
Øko-gruppen besluttede at lave følgende undersøgelse:

To identiske klasseværelser, geografilokalet og fysiklokalet, blev udvalgt. I geografilokalet blev alle pærer udskiftet med lavenergipærer. Derpå målte eleverne energiforbruget gennem en periode på en måned. Geografilokalet var i brug i 36 timer og fysiklokalet i 38 timer. Resultatet var overraskende, også for de elever der lavede undersøgelsen. Forskellen i elforbrug var enorm: 87 kWh i fysiklokalet mod kun 17.3 kWh i geografilokalet. Det anslås at investeringen i nye pærer er tjent ind på 5-6 år.

En renovering af skolens belysning understøttet af resultaterne blev udarbejdet og sendt til kommunen.

Øko-gruppens familier blev præsenteret for undersøgelserne på skolen. Ni familier besluttede at lave deres eget energiregnskab derhjemme og begyndte elspareforanstaltninger på baggrund af målingerne.

Økogruppen præsenterede også deres resultater på en konference i forsamlingshuset i Raguva. Skolekammerater, kommunalfolk og borgere fra hele Panevezys-regionen deltog. Adskillige aspekter blev drøftet:

• Hvilke spareforanstaltninger for elektricitet er realistiske?
• Hvorfor er det vigtigt at spare på elektriciteten?
• Påvirker besparelsen min levestandard og min sundhed?
• Hvilke økonomiske fordele kan opnås?
• Hvad er formålet med at spare på strømmen for min familie og for lokalsamfundet?
• Hvordan medvirker mindre elforbrug til at spare på naturens resurser og til at beskytte naturen?

Eleverne fandt de praktiske undersøgelser meget spændende og stimulerende fordi de kom til at tænke mere over konsekvenserne af deres livsstil.

De understregede ligeledes at de kunne lide arbejdsformen med at samarbejde i øko-gruppen og også med forældrene.

Bæredygtig udnyttelse af havet – til mad, medicin, energi ...

Af Hans Jørgen Bruun Olesen, Danmark

• Er det OK at fange fisk til produktion af medicin?
• Er det OK at fange fisk til produktion af fiskemel til fiske- og dyrefoder?
• ER det OK at fange konsumfisk?
• ER det OK at fange fisk?
• Er det OK at lede spildevand ud i havet?
• Er det OK at anbringe vindmøller til havs?
• Er det Ok ...

Esbjerg Gymnasium ligger på den jyske vestkyst ud mod Vesterhavet/Nordsøen. Fiskeri var en af hovedårsagerne til byens grundlæggelse, en anden grund var at man efter anden verdenskrig havde behov for en vestvendt havn ud mod England der traditionelt er en af hovedaftagerne af danske mælke- og andre landbrugsprodukter. Fiskeriet spiller fortsat en stor rolle for hele byen. Syd for byen strækker Vadehavet sig hele vejen til Holland, en enestående tidevandskyst med en unik biodiversitet og en enestående økologisk betydning, ikke mindst for trækfugle som vadefugle og gæs.

For at forstå fiskeriets betydning og bæredygtig udnyttelse af havene, og med udgangspunkt i åbningsspørgsmålene præsenterede vi vores 1gelever (16 år) for følgende undersøgelser:

Fiskeri:
Klassen blev inddelt i tre grupper og arbejdede på en 8-timers ekskursion på skift med følgende tre delemner:

1. Studiebesøg på Fiskeri-og Søfartsmuseet i Esbjerg for at studere fiskearter og deres tilpasning til levested, camouflage og adfærd
2. Studiebesøg på den lokale fiskemelsfabrik - en af de mest betydningsfulde industrier i lokalområdet. Eleverne fulgte gennem to timer fisken der blev landet, de bestemte fiskearten og fulgte processen til det færdige produkt som fiskeolie til medicin, fiskemel til husdyrfoder og fiskefarme.
3. På togt med fiskekutter for at studere fiskerimetoder, fiske med trawl efter fisk og bunddyr. Fiskene og dyrene blev artsbestemt.

Sammen med fiskeriorganisationer arbejder vi derefter videre med:

• de forskellige arter der bliver fanget
• problemer knyttet til fangsten, fx forekomst af dioxin i fiskemel og omkostningen ved at fjerne dioxinen: 100 millioner kroner for at fjerne 1 g dioxin!
• mængden af fisk
• metoder til fiskeri, men også til fangst af blåmuslinger og rejer
• regulering: maskestørrelser og kvoter
• sammenligninger mellem Danmarks og andre Nordsølandes fiskeri

Vadehavsundersøgelser
På ekskursioner til Vadehavet undersøger vi:

• De forskellige arter af dyr
• Forskellen i vandstand ved lavvande og højvande og tidevandets indflydelse på vaderne
• Hvor dyr og planter trives bedst set i forhold til normal vandstand
• Hvad dyrene lever af
• Fødekæder
• Forskellige former for fiskeri
• Marsken

Rensning af spildevand
I Esbjerg er der to rensningsanlæg med mekanisk, biologisk og kemisk rensning. Vi følger vandets cyklus fra vi tapper det som drikkevand til det når rensningsanlægget som spildevand og derfra ledes ud til recipienten, Vadehavet.

Vi studerer og diskuterer hvordan spildevandet påvirker havet.

Eleverne synes rensningsanlægget lugter, men de er interesserede i rensningsprocessen.

Offshore: Energi og olieforurening
Formålet er at studere hvilken effekt offshore olieindustrien har på marine organismer og på badestrandene. Desværre er der ofte en olieforurening at sammenligne med et eller andet sted i verden.

Havmøller er et nyt tema: der er bygget 60-80 store vindmøller i Nordsøen:

Mens vi opnår produktion af energi uden forurening, hvordan påvirkes fiskeri, turisme mv. da? Vi forsøger også at sætte emnerne ind i et historisk perspektiv.

Elevrefleksioner
Her følger hvad Dennis Jensen, Niels Ole Jessen og Flemming Nguyen fik ud af fiskeristudierne:

På Fiskeri-og Søfartsmuseet undersøgte vi adfærd og tilpasning hos fisk. Det vigtigste for en fisk er at finde føde uden selv at blive ædt. Derfor er fisk udstyret på forskellig vis til at overleve, enten gennem camouflage, svømmehastighed, evnen til at lave hurtige angreb osv.

Fisk har udviklet en stor behændighed og strømlinet form. Disse karaktertræk kan udnyttes til både jagt og forsvar.

Dissektion
På Fiskeri-og Søfartsmuseet fik vi to forskellige fisk udleveret:

En ulk (Myxocephalus scorpius) og en sild (Clupea harengus). Opgaven var så at finde ligheder og forskelle mellem de to fiskearter. Vores første observation gik på fiskenes form: Silden er mere oval mens ulken er næsten trekantet.

Lad os se nærmere på silden. Faconen viser at det er en hurtig fisk der svømmer meget.

Det lille hoved hjælper til denne levevis.

Vi kunne drage flere konklusioner efter at have undersøgt fiskenes indre organer.

En slående forskel mellem de to fisk er at der ikke er nogen svømmeblære hos ulken. Svømmeblæren hos silden viser at denne fisk ofte opholder sig nær ved havoverfladen hvor den også fouragerer.

Vi påviste hurtigt at ulken lever på bunden af havet. Vi fandt en sær lille klump i maven på den som viste sig at være en krabbe. Det faktum at ulken ikke har en svømmeblære, og at maven ikke indeholder nogen planktonorganismer, viser at den lever på bunden. Vi kan også konkludere at den fanger sit bytte med pludselige angreb hvor byttet fanges under høj hastighed. Til gengæld er ulken en dårlig langdistancesvømmer hvilket bl.a. størrelsen af det gigantiske hoved viser.

Fiskeri:
Vi tog på fisketogt med kutteren »E1 Claus Sørensen «. I farvandet mellem Fanø og Skallingen fangede og artsbestemte vi følgende fisk og dyr:

Skrubbe (Platichthys flesus),
Hvilling (Merlangius marlangus),
Ulk (Myoxocephalus scorpius),
Almindelig tangnål (Siphonomstoma typhle),
Tangspræl (Pholis gunellus),
Ålekvabbe (Zoarces viviparus),
Lys kutling (Pomatoschistus minutus),
Strandkrabbe (Carcinus maenas),
Svømmekrabbe (Portunus depurator),
Taskekrabbe(Cancer pagurus),
Eremitkrebs (Eupagurus bernhardus),
Fjordreje (Crangon vulgaris),
Søstjerne (Asterias rubens)

Det var en spændende opgave.

Vi giver til slut vores bud på svar på artiklens indledende spørgsmål:

• Ja, det er OK at fange fisk til brug for medicinfremstilling. Medicin kan være vigtigere end både mad og foder. Hvis fiskeri ikke er bæredygtigt så fiskebestandene ikke kan opretholdes, bør det være konsumfiskeriet der reduceres.
• Det er OK at fange fisk til brug for produktion af fiskemel, hvis de dyr der får fiskemel som foder, også naturligt lever af fisk. Men hvis fiskemel anvendes som foder til dyr som ikke har fisk som naturlig føde, er vi stærkt imod af etiske grunde!
• Det er OK at fange konsumfisk da mennesker har spist fisk altid. Vi har behov for mad, men fiskebestandene skal kunne regenerere.
• Det er OK at fange fisk da fisk er sund kost. Der er et problem med kvoter da fiskerne fanger for mange fisk og må smide nogle over bord. Disse fisk dør, og fiskeriteknikkerne må derfor gøres mindre skadelige.
• Det er OK at udlede spildevand til havet efter rensning, for vi skal jo af med det. Men spildevandet må ikke have nogen negativ indflydelse på økosystemet.
• Det er afgjort en god ide at placere vindmøller til havs. Det er langt mindre skadeligt for miljøet end Vestkraft (kraftvarmeværk) i Esbjerg!
• Det er OK at have havdambrug/fiskefarme hvis fiskearten er truet. Men der er et problem med næringsstoffer, antibiotika og andre forurenende stoffer der slipper ud af fiskeburene så vandet omkring havdambrug må kontrolleres.

Fiskeri i Nexø, Bornholm

Af Mette, Ditte, Bettina, Mie, Regitze, Sabrina, Maiken, Jannie and Carina, Danmark

Vi har arbejdet med emnet fiskeri i Nexø som har en stor fiskerivirksomhed der producerer torskerogn, røget torskelever og fiskeboller af torskekød. Produktionen af torskelever begyndte under anden verdenskrig hvor fiskerne lærte at lande torskelever og lave torskelevertran.

Vi undersøgte udviklingen af Nexø havn. Havnen er blevet udvidet væsentligt i to omgange, i 1964 og i 1979, og blev beskrevet som »Østersøens centrum for fiskeri«. I de følgende år var der stor aktivitet i havnen. Men i slutningen af 1980’erne var eventyret slut da man indførte skrappe fiskekvoter. I dag er der bare 50 kuttere tilbage der fisker fra Nexø.

De væsentligste fiskearter er torsk, sild, skrubbe, brisling og laks. Hvor mange fisk fiskerne må fange, afhænger af fiskerikvoterne som bliver besluttet hvert år i Warszawa. Fiskeriet har indstillet sig på et stabilt niveau i de seneste år.

En marinbiolog fortalte os at forholdene for torsk er rimelige, men at mere ilt i vandet ville forbedre vilkårene. Ligeledes ville vestenstorme få mere friskt saltvand ind over tærsklerne på bunden af Øresund og ind i Østersøen. Det værste forureningsproblem er kvælstof, og det bliver først bedre om 20-30 år - forudsat at udledningen ophører nu.

Vi forsøgte at vende blikket mod fremtiden: Hvordan kan vi opnå et bæredygtigt fiskeri i Østersøen?

Nogle er svarene er mindre forurening, mindre brug af gødning i landbruget, flere rensningsanlæg, større masker i fiskenet og trawl, og passende kvoter.

Formanden for fiskernes sammenslutning på Bornholm og Christiansø mener ikke situationen ændrer sig meget i de kommende år.

Fiskeri i Kolobrzeg

Af Maria Adamiak og Andrzej Kropidowski, Polen

Vores skole ligger i Kolobrzeg, en smuk by placeret midt på den polske kyststrækning ved udmundingen af floden Parseta. Byen har en lille, men travl fiskeri- og handelshavn og også et antal turistbåde og en marina. Skolen har ca. 500 elever i alderen 12-15 år. Vi har arbejdet med økologi og miljøspørgsmål i et par år. Vi deltager i nationale og internationale uddannelsesprogrammer for bæredygtig udvikling og har deltaget i Baltic Sea Project siden 1999. Vi har valgt at arbejde med fiskeri fordi det har stor betydning for vores by og for hele egnen.

Om undersøgelserne
Femten elever blev involveret, og der blev dannet fem arbejdsgrupper. Hver gruppe fik sin særlige opgave. Grupperne var på besøg på fiskekutterne, på en fiskeindustri og et havbrug, og de interviewede lystfiskere og folk der arbejder i fiskeindustrien.

Her er resultatet af deres arbejde:

Havfiskeri
Polske fiskere fisker ikke kun i polsk territorialfarvand, men ifølge internationale aftaler også i den svenske, danske og tyske zone. De vigtigste fiskearter er torsk, sild, brisling, rødspætte, makrel, laks og ål. Laks og ål er migrerende fisk der lever dels i saltvand, dels i ferskvand. Laksen lever i havet og gyder i ferskvandsfloder, af de polske der løber ud i Østersøen, især i Parseta, Slupia og Wiepzra floderne. Ålen lever i floder og gyder i Sargassohavet. Torskens optimale gydepladser er de dybe havområder nord for øen Bornholm og nord for Gdansk bugt. Østersøsilden gyder fortrinsvis langs den pommerske kyst, i Gdansk bugt og langs de danske, tyske og svenske kyster og klipper.

De vigtigste fangstteknikker er bundtrawl (til torsk), pelagiske trawl (sild og brisling), drivnet (laks) og kroge til både bundfisk (rødspætte, ål, torsk) og fritsvømmende fisk (laks). Fangsten af brisling udgør 70-80% af de fisk der landes fra havet. Den anvendes først og fremmest som industrifisk til fremstilling af foder. De andre arter sælges som konsumfisk, enten som frisk fisk i butikkerne eller forarbejdede fra fiskefabrikker hvor fisken ryges, fryses eller paneres. Fisken bliver også forarbejdet til fiskekonserves, sat på dåse til pålæg, til salater, nogle fisk bliver marineret mv. Nogle produkter sælges lokalt, andre eksporteres.

Havfiskeriet er meget vigtigt for byen og folk her. Mange er beskæftigede som fiskere, og familierne er afhængige af deres indkomst. Der er adskillige fiskeindustrier i området med et par hundrede ansatte. Selvom de ikke tjener mange penge, er de tilfredse; de kan klare sig, og de ønsker ikke at skulle slutte sig til rækken af arbejdsløse der er oppe på 30% af befolkningen.

Dambrug
Der er adskillige dambrug i området hvor der opdrættes karper og ørreder. Ørreder har behov for rent, iltrigt og koldt vand. De er sårbare over for infektioner og er derfor langt vanskeligere at opdrætte end karper. Ørreder fodres med vådfoder (havfisk) og tørfoder (granulat forarbejdet på basis af fiskemel som importeres fra Danmark). Ørrederne bliver let inficeret gennem sår som følge af tæthed, og gællerne kan blive betændte. Når vandtemperaturen falder til under 10 grader, kan de smittes med den såkaldte VHS-sygdom som er ensbetydende med lukning fordi sygdommen ikke kan behandles. Dambrugsfisk opdrættes som konsumfisk og er især populære her til jul.

Lystfiskeri
Lystfiskeri er populært i Kolobrzeg som følge af menneskets lyst til jagt, som afslapning, sport og konkurrence. Lystfiskere fisker i Parseta-floden og i havet. De fanger laks, ørred, gedde, brasen, aborre, skalle, kvabber og andre fisk. Alle fiskene (bortset fra ål) yngler i floderne i de gamle flodlejer. De fleste af dem lever i floden. Laks og ørred lever i havet mens aborre og skalle kan leve både i floden og i havet. Kun 10% af fangsten fiskes for pengenes skyld.

Bæredygtigt fiskeri - beskyttelsesforanstaltninger
Begrænsninger i fiskeriet fastsættes af landbrugsministeriet og ministeriet for udvikling af landområder. Ulovligt fiskeri skal forhindres og stoppes effektivt. Bestandene af laks og ørred må hele tiden holdes ved lige.

Andre måder at beskytte på

• Begrænsninger i både fiskegrej og mængde afhængigt af bådtype - herunder nettenes længde, antallet af kroge, antallet af arter der fanges mv.
• Spildevand fra bådene tømmes i særlige tanke og renses
• Hver bådejer bør udarbejde sin egen plan for at undgå olieudslip
• Ethvert tiltag der forstyrrer flodernes økosystemer, bør stoppes eller forbydes - såsom dæmninger, reguleringer osv.

Indikatorer for fiskebestandenes levedygtighed
Fiskeriforskning foretages af Fiskeriinstituttet i Gdynia. Kvaliteten af æg, yngel og skæl undersøges. Det vigtigste er ikke hvor mange æg der bliver klækket til fiskeyngel, men hvor meget yngel der vokser sig store nok til at kunne fanges. Videnskabelige undersøgelser inddrager vandets saltholdighed, iltindholdet, fødemængde (plankton og småfisk) og vandets forureningsgrad.

Fiskeriets fremtid
Ifølge videnskabsmænd bør fangst af fisk i Østersøen ikke overstige 1 million ton fisk om året. Fangsten må ikke true havets biologiske balance. Fiskebestandene i Østersøen består af små pelagiske fisk: 80% sild og brisling, 10% torsk og 10% andre fiskearter.

De tilladte mængder varslet for 2003 for den polske del af havet - ca. 120.000 tons - bliver ikke forøget i 2004. Tværtimod bliver der flere begrænsninger på torskefiskeriet. Torskebestanden er brat nedadgående som følge af overfiskeri og rovfangst af de mindre arter.

Fiskeri er en meget vigtig del af vores liv. Det giver os arbejde, indkomst, mad og glæde. Vi der bor ved havet, er meget bevidste om det. Sammen med turisme udgør det grundlaget for egnens økonomi. Men vi bør være meget påpasselige med ikke at over-udnytte havets resurser da der er begrænsninger alle vegne.

De største risikomomenter er forurening af havet og overfiskeri. Det er jo ret naturligt at folk i fiskeindustrien ønsker at få så meget udbytte af havet som muligt. Men samtidig erkender de paradokset i at overfiskeri vil føre til enden, men de er ikke i stand til at stoppe.

Derfor må andre tage ansvaret og sætte grænser for dem. Flere og flere bør bekymre sig om havet og dets begrænsede resurser, og så lægge pres på deres parlamentariske repræsentanter for at få dem til at tage de nødvendige forholdsregler imod de nævnte problemer.

Skovdrift - orkideer og biologisk mangfoldighed

Af Kaidi Karu, Mari Sarv, Diana Revjako og lærer Mall Schmidt, Estland

Kohtla-Järve ligger i Ida-Virumaa regionen i Estlands nordøstligste hjørne hvor der er mange forskellige industrilandskaber som følge af olieskifre og kemisk industri. Vi har hørt om orkideer der gror på vores askebjerge fra nogle af skolens tidligere elever, og vi besluttede derfor at finde ud af om der også vokser orkideer i andre industrilandskaber. Vi inddelte industrilandskaberne i fire grupper efter oprindelse:

1. Askebjerge skabt af den kemiske industri i Kohtla-Järve
2. Askebjerge skabt af kraftværket i Ahtme
3. Gangmasse-bjerge nær Kohtla-Järve
4. Tilplantede åbne miner i Kohtla-Nõmme

Vi organiserede en ekskursion til disse industrilandskaber i juni og juli 2002 for at finde ud af hvilke arter af orkideer der vokser der. Da orkideer er fredede, kan vi ikke indsamle dem, men vi fotograferede de arter vi fandt, markerede voksestederne og kortlagde området.

Industrilandskaberne er blevet plantet til med træer, og de ældste skove er nu ca. 40 år.

På de kemiske askebjerge fandt vi følgende orkidearter: Riddergøgeurt (Orchis militaris), Kødfarvet gøgeurt (Dactylorhiza incarnata), Plettet gøgeurt (Dactylorhiza maculata), Rød Hullæbe (Epipactis atrorubens) og Skov-Hullæbe (Epipactis helleborine).

På kraftværkets askebjerge fandt vi tre arter: Baltisk gøgeurt (Dactylorhiza baltika), Sump- Hullæbe (Epipactis palustris) og Skov-Hullæbe (Epipactis helleborine).

På Kukruse gangmasse-bjerget fandt vi kun en art, Baltisk gøgeurt (Dactylorhiza baltika). I skifferbrud omkring Kohtla fandt vi flere arter end på de andre lokaliteter: Fruesko (Cypripedium calceolus), Skovgøgeurt (Dactylorhiza fuchsii), Bakkegøgelilje (Plathantera bifolia), Ægbladet fliglæbe(Listera ovata), Rød Hullæbe (Epipactis atrorubens) og Skov-Hullæbe (Epipactis helleborine). I alt fandt vi 11 forskellige orkidearter. To af dem tilhører rødlistens kategori II og ni kategori III. Forekomsten af orkideer er meget spredt i de egne af industrilandskaberne der er dækket af skov. Sinivoore gangmasse-bjerget er skovdækket halvvejs til toppen, men der gror ingen orkideer. Orkideer gror heller ikke på de træløse dele af kraftværkets askebjerg. Orkideer ynder de kalkrige jorder. Orkideer i industrilandskabet har ingen naturlige fjender. Derfor fandt vi ca. 200 riddergøgeurter på det 2.500 m2 kemiske industribjerg. De tilplantede industrilandskaber forandrer

De tilplantede industrilandskaber forandrer landskabet, og de kan benyttes til rekreative formål, sport og vandring. Naturelskere holder af de blomstrende orkideer her.

Vi planlægger at tage jordprøver og analysere dem med det formål at forstå hvorfor orkideer ynder at vokse i disse teknogene landskaber.

SUSDEED – SUSTAINABLE DEVELOPMENT IN EDUCATION

Af Risto Hamari, Finland

Langinkoski gymnasium i Kotka har deltaget i Baltic Sea Project siden 1989 fra projektet var på planlægningsstadiet. Lige siden har skolen taget del i projektets forskellige aktiviteter. Højdepunktet var i 1992 da skolen var ansvarlig for at organisere den første internationale konference for elever og lærere med titlen »Vi arbejder for Østersøen«. Denne konference markerede Finlands afslutning som vært for projektet (se side 4).

Særligt to af projektets temaer interesserer os: Det ene er floder da floden Kymijoki munder ud i Østersøen ret tæt på vores skole, og det andet tema er skove.

Skovens betydning er selvindlysende i et land som Finland og i vores egn, Kymenlaakso, yderligere fordi mange trævirksomheder er placeret her. Egnen er velkendt for sine papirindustrier og sine savværker. De fleste indbyggere er direkte eller indirekte afhængige af skoven som væsentlig indtægtskilde. Uddannelsesmæssige aspekter om skove og vandløb har derfor været vores væsentligste bidrag til det nationale og internationale samarbejde, herunder også Baltic Sea Project.

Alle de væsentligste boreale skovtyper findes nær skolen: Tørre fyrreskove domineret af hedelyng (Calluna vulgaris) og tyttebær (Vaccinium vitis-idaea), fugtige blåbærskove (Vaccinium myrtillus) og skovbund domineret af græs og urter, særligt skovsyre (Oxalis acetosella). Studier af skovøkosystemer omfatter analyse af såvel træarter, urter, fugle, pattedyr, insekter som andre hvirvelløse dyr.

Skolen har haft stor interesse i at medvirke til udviklingen af uddannelse for bæredygtig udvikling. På opfordring fra undervisningsministeriet i Finland inviterede skolen andre interesserede skoler til at slutte sig sammen om et EU-projekt, SUSDEED, annonceret af afdeling XI (1997- 2000). Der viste sig at være mange interesserede i hele Europa, og projektet startede med et netværk af 30 skoler fordelt på seks lande. Mange skoler arbejdede i lokale enheder hvilket forklarer projektets ret høje antal skoler.

Formålet med SUSDEED var ret ambitiøst:

• At studere og afklare hvad uddannelse for bæredygtig udvikling bygger på,
• at udarbejde europæiske modeller for uddannelse for bæredygtig udvikling, og
• at få skoler drevet mere miljøvenligt.

Samarbejde mellem skole og universitet
For at nå det første mål besluttede vi at skrive en bog om udviklingen af konceptet »bæredygtig udvikling«. Dr. J. Raumolin fra Helsingfors Universitet påtog sig opgaven at skrive bogen. Han deltog derfor i alle møder og informerede deltagerne om processen.

Noget af det mest interessante i hvert fald for deltagerne var udarbejdelsen af undervisningsmoduler. Hver enhed bestående af 1-7 skoler eller institutioner der arbejdede sammen, valgte et tema som de fandt særlig interessant. Alle forslag blev grundigt diskuteret i fællesskab. Hensigten var at dække adskillige aspekter omkring bæredygtighed og samtidig skabe en logisk sammenhæng.

I vores Kotka-enhed arbejdede syv skoler sammen og eleverne besøgte hinanden.

Vores tema var bæredygtig skovdrift. Hele skovens livscyklus blev taget i betragtning fra frøet blev sået til affaldet blev kasseret: Skovens økologi - skovens drift - skovens mangesidede anvendelse - skovens æstetik - industri baseret på skovens produktion af træ - logistik omkring tømmer, savværk, papirmasse og papir - forarbejdning af træ - livscyklusanalyser af produkterne.

Resultatet omkring skove blev formuleret i en lille bog som vi kaldte »Kursus om skoven«. Resultaterne indgik også i den afsluttende udgivelse sammen med alle andre bidrag der omhandlede forskellige aspekter omkring bæredygtighed, eksempelvis om turisme: Turismes indflydelse på vådområder (lavet af Rantalakeus enheden i den Botniske Bugt), og turismens indflydelse på lokalbefolkningen (lavet af enheden på de spanske Kanariske Øer).

Byøkologi blev studeret i Greifswald i Tyskland. Interessen her samlede sig om genskabelsen af den gamle historiske bykerne. I Leeds i Storbritannien var genskabelsen af et parkområde efter et stort byggeri genstand for undersøgelsen.

Østersøen var i søgelyset adskillige steder. I Kokola, Finland, blev havets vandkvalitet analyseret på et kursus om vand. I Kempel, Finland, analyserede man de hurtige ændringer forårsaget af at landet hæver sig og den deraf følgende udnyttelse af de oprindelige våde enge til græsning. I Kotka var rensningsanlæg i papirindustrien en del af skovkurset, i Landskrona i Sverige var emnet marin økologi. I Greifswald var havneområdet anledning til interessen for Østersøen.

Andre vigtige temaer handlede om energi og spareforanstaltninger (Alzey, Tyskland), rekreative områder (Ludwigshafen, Tyskland), traditionelt og økologisk landbrug (Landau, Tyskland), biologisk mangfoldighed (Lyon, Frankrig) og miljønyheder i de lokale radioudsendelser (De Kanariske Øer)

Bogen »Miljøkurser og bæredygtige skoler« blev publiceret som resultat af disse mange aktiviteter og sendt til deltagerne sammen med en CD-rom.

Diskussion
Bæredygtig udvikling er et vanskeligt koncept. Uddannelse for bæredygtig udvikling er derfor også vanskelig at håndtere og behøver nye tværfaglige perspektiver. Konventionelt skolearbejde tilgodeser ikke dette behov.

Et af de væsentlige kritikpunkter som blev fremført ved afslutningen af projektet, var at meget af arbejdet måtte foregå uden for pensum, og som følge heraf ønskede eller kunne kun et begrænset antal elever deltage. En skole kunne overhovedet ikke engagere elever i det praktiske arbejde på trods af en interessant ide som burde kunne motivere eleverne. Konklusionen er at større fleksibilitet er nødvendig hvis egentligt skolearbejde skal indgå i projektaktiviteterne.

I nogle tilfælde var de opnåede resultater ret entydige: Det står ikke godt til med miljøet. Det er svært for unge mennesker at forstå hvorfor der ikke bliver gjort noget for, som de siger, at forbedre situationen. Der skal fortsat udøves en del lobbyarbejde omkring miljøpolitikken!

Mange positive reaktioner kunne nævnes. De elever der deltog, udtrykker deres interesse i at arbejde på en anden måde end den gængse dagligdags rutine. Lærere blev inspireret af det internationale samarbejde og af muligheden for at lære hvad andre arbejder med inden for uddannelse for bæredygtig udvikling.

Deres oprigtige ønske var at fortsætte projektet og styrke forbindelsen mellem de nye partnerskoler. Men desværre var dette ikke længere muligt i afdeling DG XI på grund af ændret procedure i EU.

Et anden positiv erfaring var brugen af moderne kommunikationsteknologi mellem parterne.

Spredningseffekt
Vores resultater er blevet brugt til at begynde nye aktiviteter og til at skabe et netværk af skoler der arbejder for at forbedre tilstanden i den finske golf. I dette netværk indgår mere end 10 finske, estiske og russiske skoler i et samarbejde for at bedre forholdene i Østersøen.

Hovedinteressen ligger på undersøgelser af de floder og vandløb der løber ud i Østersøen.

Projektrapporten »Miljøkurser og bæredygtige skoler«

Jorden i Polen

Af Danuta Madroszkieiwcz, Polen

Glogow er en af de største byer i Glogow-Legnica kobberbæltet. Kobber forekommer her i jorden i et 1 meter tykt lag der strækker sig over 600.000 km2 fra England over Holland og Tyskland til vores område i Polen. I dag foregår ekstraktion og udvinding af kobber kun i Polen hvor jorden indeholder ca. 3% kobber. Kobber udnyttes i industrien på grund af sin store ledningsevne særligt i elektriske og elektroniske virksomheder.

Udsmeltning og flotationsprocesser påvirker dog miljøet meget negativt og skader især akvatiske økosystemer, men også luft, jord, og dermed hele fødekæden: planter -> dyr -> menneske påvirkes. Kobber påvirker menneskers sundhed og medfører kvalme og diarre, og ved stigende koncentrationer ødelægges levervæv, og andre organer kan skades.

Vores skole besluttede at undersøge jorden i vores lokale område som en del af et fælles Comenius- projekt sammen med Polokowice, en anden UNESCO ASPskole. Vores økologiklasse fulgte det særlige undervisningsprogram »Beskyttelse af miljøet« hvor hovedformålet er at forhindre forurening af miljøet og komme med løsningsforslag.

To kobbersmeltere, Glogow I og Glogow II, ligger inden for en afstand af 7 km vest for Glogow i et område der kaldes Zukowice. Glogow er stærkt forurenet af støv og gas som blæser ind direkte fra smelterne med vestenvinden. Glogow er derfor til stadighed udsat for kemikalier fra smelterne selvom byen har mange parker og træer der tjener som naturlige filtre.

Vi undersøgte jordprøver fra Glogow by, fra et område nær Glogow I i Zukowice og fra et naturbeskyttet område kaldet Dalkow bakker.

Vi påviste mange tungmetaller - kobber (Cu), bly (Pb), zink (Zn) i både luften, vandet og i jorden. Situationen bliver gradvist forbedret på grund af økonomiske tilskud til miljøbeskyttelse. Området nær Glogow I var mest forurenet. Prøverne blev taget fra en særlig stribe jord rundt om industrianlægget. For at dæmme op for forureningen er området tæt tilplantet med popler, særligt landevejspoppel Populus canadensis og Populus serotina, da de er tolerante over for forurening. Ingen andre planter kan gro her med undtagelse af nogle mosser, alger og ganske enkelte græsarter som almindelig kvik, Elytrigia repens. Tungmetal forringer jorden på grund af deres skadelige effekt på næsten alle levende organismer.

Dalkow-bakkerne bliver kaldt Glogows grønne lunger fordi de rummer mange skove og natursteder.

I programmet arbejdede vi med jordens struktur og tekstur, processer af betydning for jorddannelse, nedbrydningsfaktorer og naturbeskyttelse.

Da affaldshåndtering også hænger sammen med vores tema om jord, arrangerede vi et møde med folk fra kommunens tekniske forvaltning. De gav en præsentation af genbrugsanlægget: Hver indbygger i Glogow producerer 340 kg affald om året. Vi besøgte derpå lossepladsen - et sørgeligt syn. Vi så affald flyve rundt alle vegne, ikke adskilt overhovedet. Der lå også en dynge industriaffald kaldet »Sniezka« - det er ellers navnet på den højeste bjergtinde i de smukke polske Sudeterbjerge!

Vi har derfor startet en indsamling af affald for at genbruge visse produkter såsom aluminiumsdåser og papir!

Vi besøgte også vandbassinerne som modtager vand efter flotation har fundet sted. Reservoiret kaldes »Jernbroen« og indeholder rester fra den kobber-berigende proces. Processen er ekstremt miljøskadelig selvom bassinerne i fugleperspektiv ser ganske interessante ud (se Learners’ Guide 4 om floder, side 186)

For at sammenfatte vores arbejde præsenterede vi resultaterne på Jordens Internationale Dag. Her viste den dramatiske forestilling »Økologisk vagabond - sådan genbruger man!« at deltagerne havde lært meget af at arbejde med projektet.

Vi opsummerede vores forslag om jorden i Polen i følgende resolution:

For at beskytte jorden i Polen bør man

• oplyse forbrugerne om sunde fødevarer
• stoppe dyrkning af afgrøder til menneskeføde nær ved forurenede områder og i stedet dyrke industrielle planter såsom hør og/eller træer
• undlade at dyrke frugt og grøntsager nær forurenede områder og hellere transportere dem fra ikke forurenede områder
• fremme sædskifte og miljøvenlige metoder til ukrudtsbekæmpelse
• minimere forbrug af pesticider og handelsgødning og øge viden om økologisk dyrkning.

Har vi behov for endnu en jord?

Industri - invitation: Tag med rundt i St. Petersborg

Af Anna Obukhovskaya, Irina Krichevskaya, Alexei Pryalukhin, Maria Melnikova, Polina Ignatyeva and Xenia Zakharova, St. Petersburg, Rusland

Dagligdagens rutineprægede liv og røre omslutter os mens vi småløber gennem vores by uden at lægge mærke til dens skønhed. Historien er tæt på os, men vi hører ikke dens pulsslag. Mange mennesker taler om kærlighed til denne by selv uden at kende den særlig godt: Hvordan kan man sætte pris på noget man kender så dårligt?

Hvor begynder vi?
St. Petersborg er så enormt stor, så anderledes og så fuld af kontraster. Den er Nevaflodens stærke strøm; den er majestætisk arkitektur, gyldne spir der strækker sig mod himlen, templer og monumenter. Der er stilhed og skønhed langs flodens bredder og langs kanalerne i byen, der er afslapning og tid til refleksion i de mange små hjørner af byens mange smukke haver og parker.

Men den er også den fjendtlige kosmopolitiske industrielle storby med grå betonblokke og store fabrikker der ligger gemt bag alenlange triste mure, den er skorstene og os og travle havne med en trafik der aldrig hører op.

Vores skole, nr. 179, ligger i byens nordvestlige udkant. Skolen er ret stor med 1300 elever fra 1. til 11. årgang. Skolen er veludstyret med laboratorier og datalokaler. Hovedvægten lægges på en kombination af miljø og medicin, humaniora og økonomi.

Mange elever fra ottende klasse som interesserer sig for sundhed, økologi og videnskab, deltager i »Seniorklubben«.

Her forsker eleverne frivilligt hvilket er svært og krævende.

Vores elever får individuel hjælp og vejledning af dygtige lærere og eksperter som bistår dem i projektarbejdet, med undersøgelserne og teknologien, og motivationen er meget høj.

Før de bliver gamle nok til at komme i seniorklubben, har eleverne nogle pligter på forskellige klassetrin som sigter mod at udvikle deres holdning hen imod bæredygtig udvikling.

I 5.-7. klasse har de et projekt om »at spare på energien«, og en dag hvert efterår og forår deltager 7. og 8. klasse i en »hold parkerne rene «-dag langs bredderne af Murinsky-strømmen der løber 1-2 km fra skolen.

De holder også det vigtige parkanlæg omkring Piskaryovskoye rent, 12 km fra skolen. Piskaryovskoye er en mindekirkegård for de mennesker fra Leningradområdet der døde under tyskernes belejring af byen i 1941-1943.

Under belejringen døde mere end 740.000 af St. Petersborgs befolkning af sult, og mere end 16.000 mennesker omkom under luftangreb og bombardementer. I dag bringer delegationer fra alle delstater blomster til stedet.

Alle vores skoleprojekter har samme formål: At delagtiggøre eleverne og give dem ansvar, så de forstår nødvendigheden af viden som en forudsætning for at kunne løse økonomiske, miljømæssige og sociale problemer.

Lad os begynde turen - tag med os til mikroberne
I tre år har vi holdt øje med sand og analyseret legepladsernes sandkasser. Vi har udført bakteriologiske og toksikologiske analyser og påvist at sandet er stærkt forurenet:

Der er giftige stoffer og nitrat der bliver produceret som et resultat af mikroorganismers nedbrydning af organisk stof. Da vi udskiftede sandet, faldt nitratindholdet med 2/3. Men allerede efter tre måneder var det oppe på samme høje niveau som før.

Konklusionen er derfor at sand meget hurtigt bliver forurenet.

Tag med og oplev luften i St. Petersborg
Vi brugte bio-indikatorer til at analysere luftens kvalitet: asymmetri i birkeblade, necrose (døde områder), tørhed i nåle og forekomst af lavarter. Ved at bruge disse parametre påviste vi at luftkvaliteten varierer i St. Petersborg, men at den generelt ikke er så god. Forureningsniveauet er faktisk ret højt!

Tag med og oplev vandet i St. Petersborg
St. Petersborg blev grundlagt af Peter den Store i 1703. Vores digter A.S. Pusjkin kalder byen for »Vandelementet« da der er mere end 40 floder og kanaler. Den bliver også ofte kaldt for Nordens Palmyra eller Nordens Venedig, en poetisk metafor som er helt berettiget.

Alle floderne løber sammen i hovedfloden, Neva, som danner et delta i St. Petersborg og munder ud i den finske golf. Nevafloden er derfor stærkt påvirket af menneskelig aktivitet fra den store sø, Ladoga, og fra alle bifloderne som fx Ochta, Okkervil og Zhernovka.

Affaldsstoffer fra industri og husholdninger der lukkes ud i vandløbene, når Nevafloden, og også skibstrafikken og det store antal skibe har en påvirkning på vandet i floden. Målinger af vandkvaliteten i Neva viser en stigning i indholdet af organisk materiale og af miljøfremmede stoffer som fenoler, mangan, kobber og bly.

Vand flyder ind i Neva fra mange bifloder, Ochta er blot en af dem. Talrige fabrikker er anlagt langs bredderne af Ochta, heriblandt de tre største kemiske producenter i den nordvestlige russiske region: Den kemiske fiberfabrik, den medicinske polymerfabrik og en fabrik der laver lamineret plastik. Hertil kommer mange skibsindustrier, metalværker og to meget store virksomheder, gummi-instituttet og instituttet for anvendt kemi samt mange andre.

Når man måler vandkvaliteten opstrøms for en grøn zone med badestrande, bådstationer og uden industri, finder vi rene flodbredder uden affald og støv, med træer og buske der giver perfekte forhold for rekreative formål.

Følger vi floden nedad, ser vi talrige udløbsrør der bevirker at den sandede, lyse bund skifter farve og bliver mudret og sort; at vandet får en ubehagelig lugt og bliver dækket af oliepletter, og at bundplanterne efterhånden forsvinder.

Når vi kommer frem til hvor floden løber ud i Neva, finder vi tomme skaller og bløddyr med en unormal form!

Kemiske analyser viser os at der er meget lidt ilt i vandet og overskud af jern, kobber, mangan, fenoler, nitrat og petroleum.

For at supplere iagttagelserne dyrkede vi karse og vandede frøene med flodvand. Vi påviste at frøene spirede langt dårligere, og beviser dermed at der er forurenende stoffer til stede.

I andre floder ser situationen ud til at være forværret når vi anvender bioindikatorer til at vise vandkvaliteten. Vi benyttede algers reproduktionsrate, og den bliver nedsat ligesom vandet viste sig at være dødeligt for dafnier!

Konklusion
Efter vores tur rundt til mikrober, luft og vand i St. Petersborg er tiden inde til at drage en konklusion: Menneskets sundhed kan påvirkes!

Ved at bruge bioindikatorer og kemiske analyser bliver eleverne i stand til at iagttage forandringer og bruge resultaterne til at forudsige mulige konsekvenser. De bliver i stand til at bruge deres viden i forskellige sammenhænge, de er i stand til at samarbejde og løse problemer, og de forstår at den lokale forurening kan påvirke andre der er længere væk.

Eleverne informerer andre om deres arbejde ved at deltage i økologiske olympiader og på seminarer om økologiske spørgsmål.

Uddannelse for bæredygtig udvikling er nødvendig for at møde udfordringerne i det 21. århundrede!

Antal alger (Scenedesmus quadricauda ) pr. cm3 som funktion af tiden (dage) i vandprøver fra forskellige floder

Algevæksten påvirkes af industri-og husholdningsspildevand i vand fra St. Petersborgs floder

Turisme – Pelle og Lise i Stockholms skærgård

Af Malin Davelius, Sofie Renemar,Veronica Gustavsson og Sanna Elstad, Sverige

Pelle og Lise har planlagt en tur med båd rundt i Stockholms skærgård i sommerferien. Nu er tiden endelig inde til at tage af sted! De tager til Waxholm-båden i Stockholm. Den er fyldt med glade og forventningsfulde turister. Pelle og Lise står ude i agterstavnen og nyder alle de øer de sejler forbi.

Pludselig får de øje på den sorte røg som vælder op af skorstenen på båden.

»Den røg kan ikke være særlig god for naturen! « siger Pelle.

En ældre dame fortæller at hun har arbejdet i tyve år som tekniker for Waxholm-bådene. Hun oplyser Pelle og Lise om at bådene bruger 5 millioner liter diesel om året.

»Oh, det var mange liter!« siger Lise, »hvor mange både er der?« »Vi har 20 både og de sejler 35.000 timer i alt om året. Men husk på at udstødningen er for intet at regne imod den mængde som bilerne sender ud i atmosfæren«.

»Vi forstår. Vi lærte i skolen at torsken har svært ved at overleve i Østersøen. Vi har lært at de kvælstofoxider (NOx) som bilerne slipper ud i atmosfæren, øger eutrofieringen og også giver syreregn, og at det medfører problemer for miljøet, selv her i skærgården.«

»Ja, det er rigtigt, men der er også andre problemer. Når bådene lægger fra kaj, bliver en masse bundsediment hvirvlet op og rundt i vandsøjlen; sedimentet indeholder både giftstoffer og tungmetaller som skader levende organismer og livet i skærgården mere end udslip. Hækbølger har også en negativ påvirkning, og larmen fra bådene forstyrrer fuglelivet på øerne. «

»Det vidste jeg godt nok ikke«, siger Pelle.

For at følge Pelle og Lise valgte vi at arbejde med den stockholmske skærgård, og vi besøgte og undersøgte et udsnit af øerne som repræsentanter for alle øerne, dvs. nogle øer som afviger i størrelse og i antal besøgende.

Vi fik hjælp af Skærgårdsselskabet, af miljømyndighederne og af Värmdö kommune for at få svar på en række spørgsmål såsom:

• Kender turister den svenske allemandsret?
• Overholdes reglerne?
• Hvordan bliver turister informeret?
• Bliver affaldet sorteret? Ved kilden?
• Bliver affald fjernet fra strande og campingpladser? Hvis det gør, hvor ofte?
• Hvordan påvirker turismen det lokale dyreliv?

På de øer vi besøgte, fik vi hjælp fra hoteller, restauranter, campingpladser, vandrerhjem osv. til at få svarene på disse spørgsmål:

• Hvor mange turister besøger øen hver sommer?
• • Hvor mange % af turisterne er svenskere, og hvor mange er udlændinge?
• Bliver affald sorteret?
• Hvordan opvarmes husene?
• Hvordan er husene kloakeret? Er der gammeldags das eller WC?
• Blive spildevandet renset?

Waxholm-bådene forbinder øerne, og de bliver ikke bare brugt til turister, men til dagligdags nødvendigheder som levering af varer ligesom de bringer affald i land fra øerne. Vi stillede selskabet følgende spørgsmål:

• På hvilken måde påvirker Waxholm-bådene dyrelivet og naturen?
• Hvilken type brændstof bruger bådene som energiforsyning?

Slutteligt spurgte vi i adskillige dagligvarebutikker

• Komposterer I jeres våde affald?
• Hvad sker der med andre affaldsprodukter?
• Har I en grillbar? Hvis I har, hvad stiller I op med olien efter brug?
• Hvordan fjernes affald fra øen?

Vi kan opstille følgende konklusioner:
Øer med meget lidt turisme ved mest om miljøspørgsmål!

• Øens beboere beskytter naturen ved at sortere deres affald
• Butikkernes varelager er lille, og derfor er det overkommeligt at sortere affald
• Restauranter: Jo større de er, jo mindre sorterer de affaldet! Store restauranter har ikke nogen affaldshåndtering mens små restauranter sorterer i mindst plastik, papir og kompost
• Vandrerhjem, campingpladser og sommerhuse har opslag med information om affaldssortering
• Vandrerhjem er udstyret med lokummer der bliver komposteret
• Både elektricitet og brænde bruges som energikilde til at opvarme husene, men da de fleste er på øen om sommeren, er behovet ikke særlig stort
• Ifølge skærgårdsselskabet bliver dyrelivet ikke påvirket af de besøgende. Dyrene har vænnet sig at der færdes mennesker på bestemte steder, og visse øer er totalfredede med begrænset adgang. Der foregår særlige oprydnings- og strandrensninger, især efter særlige mærkedage da knust glas og endog plastik er en risiko for dyr.
• Turister synes at have lært sig hvordan man får kendskab til hvordan man opfører sig, og mange kender allemandsretten som er så speciel for Sverige. Stockholms skærgård er nu også speciel!

Turisme og energi

Af Teresa Kaminska, Polen

Vores skole, grundskole nr. 1 i Ustka, har i de seneste år udviklet sin egen undervisningsplan inden for emnet »økologi og turisme«. Vi baserer undervisningen på udendørsaktiviteter og kombinerer miljøundervisning med vandreturisme.

Vi har interesseret os for emnet alternativ energi siden den første vindmølle blev bygget i vores lokalområde. Derfor mødtes vi med arkitekten bag den første vindmøllepark i Polen. Vi deltog også på et kursus om økologi i Duninowo med hovedvægten på vedvarende energi. Vi fik viden om solenergi og geotermisk energi ved at besøge ejere af sådanne anlæg i funktion. Vi informerede dem og den lokale presse om vores aktiviteter inden for økologi og turisme.

Ustka ligger nær kysten i en egn der har de bedste forhold med hensyn til vind. Egnen er derfor særlig velegnet til vindmøller idet det blæser lige så meget her som i Danmark og Nordtyskland. Polen er inddelt i særlige vindzoner, og kun vores egn og den nordøstlige del af Suwalszczyzna egner sig for at udnytte energien.

Blandt de lande der ønsker at træde ind i EU, er Polen det første til at have formuleret en »Strategi for udvikling af vedvarende energi«. Vores land har også imødekommet alle kravene fra EU. Det er nu op til miljøministeriet at lade strategien omsætte i praksis. Ifølge instrukser fra EU skal 8% af Polens energiforbrug i 2005 dækkes af »hvid energi«, dvs. vedvarende energikilder som vind eller vandkraft. I år 2010 skal andelen være øget til 12%.

I går
Tidligere fik folk på vores egn energi ved at brænde stenkul. Med tiden er et par små vandkraftværker også blevet bygget.

De første data om vindmøller går tilbage til det 18. århundrede. Det var enkeltstående møller der blev brugt til at drive turbiner for at få kværnet korn til mel.

I 1980’erne planlagde man at opføre et atomkraftværk nær Darlowo ved Kopansøen i Zarnowiec. Byggeriet begyndte og skred hastigt fremad. Byggeriet førte til at borgere i Darlowo oprettede den første borgerkomite i Polen, kendt som »Vagten« som organiserede kæmpestore protesttog mod opførelsen af atomkraftværket.

Protesten lykkedes, og værket blev stoppet. Siden er der hvert andet år blevet afviklet økologiske kurser i Darlowo. Og der hvor atomkraftværket skulle have været opført, bygger man nu en vindmøllepark!

Beslutningen om placeringen fulgte efter to års forskning i vindstyrker i hele regionen. Positive resultater bekræftede at det ville være rentabelt at bygge vindmøller, og den nationale miljøbeskyttelsesorganisation fik tilskud. Dette tiltrak investorer som købte jorden med henblik på at bygge vindmøller der.

Det tog dog nogen tid at overbevise de lokale myndigheder om fordelene ved investeringen. Deres beslutning blev til dels påvirket af udsigten til at skaffe lokale folk i arbejde både med byggeriet og med at lægge kabler i jorden. Der kunne altså skaffes ekstra arbejdspladser.

Endelig, i april 1999, blev den første vindmøllepark i Polen opført i Cisowo, en lille by ca. 35 km fra Ustka. Den bestod af fem vindmøller.

I dag
I dag er det fortsat i vores egn der bygges vindmøller, og vindmølleparken i Cisowo er fortsat Polens største. Dér er der bygget fire møller mere, og nogle km derfra er der opført en anden vindmøllepark med nu syv møller.

Desværre er der fortsat megen modvilje mod vindmøller i Polen. Det skyldes dels de meget store omkostninger ved at bygge møllerne, dels de fortsat utilstrækkelige regulativer der gælder i Polen. Møllerne er derfor på kanten af bankerot, mest fordi elektricitetsværkerne ikke køber elektricitet fra dem. Udenlandske investorer der er villige til at skyde penge i møllerne i Polen, tøver derfor også.

I morgen
Hvis nye reguleringer ikke afskrækker udenlandske selskaber, vil der blive opført over 100 vindmølleparker med mere end 2000 turbiner i vores region langs den polske kystlinie. Hver park vil bestå af nogle få vindmøller med en afstand på 5-600 meter til nærmeste beboelse.

Ved placeringen vil der blive taget hensyn til fuglenes trækruter, og de vil blive placeret i en vis afstand fra nationalparkerne.

Turistruten
Vi kan observere at de lokale beboere har ændret holdning til vindmøllerne igennem årene. I begyndelsen tog de afstand fra dem og påstod at de ville forstyrre og forandre landskabet og lave betydelig støj og også skræmme feriefolket væk.

Med ny teknologi er lyden fra møllevingerne blevet langt mindre plagsom. Det har også vist sig at møllerne ikke skræmmer turisterne væk; tværtimod, de tiltrækker dem! Der er tilmed opstået en turistrute med tilnavnet »Vindmølleruten « i området. Så længe polske regulativer lægger hindringer for køb af alternativ energi, kan der næppe tales om nogen overskudsforretning. Men i forbindelse med vores forestående indtræden i EU er der håb om at problemet bliver løst.

Transport: Udstødningsgas og trafikforurening

Af Anda Deksne, Letland

I vores skolesystem skal alle elever i løbet af den treårige overbygning gennemføre et forskningsprojekt. Eleverne kan frit vælge temaet for deres rapport, men mange vælger at arbejde med et emne om miljø.

Denne artikel bygger på en undersøgelse gennemført uden for den egentlige undervisning i elevernes fritid. Undersøgelserne fandt sted gennem et akademisk år af to afgangselever, Liga Birsa og Valdis Celmins.

Før eleverne gav sig i kast med den praktiske del af opgaven, samlede de viden i biologi- og kemitimerne om luftens bestanddele, om forurenende stoffer og om problemer med luftkvaliteten.

Der skulle dog mere viden til, og eleverne studerede derefter litteratur om luftkvalitet og om indholdet i udstødningsgasser og deres skadelige virkning på både natur og levende organismer.

Målet var at udføre nogle eksperimenter med henblik på at måle indholdet af skadelige stoffer i udstødningsgassen på biler af forskellig årgang og fabrikationsland.

I den eksperimentelle del målte eleverne koncentrationen af kulilte (CO) og af ikke-reducerede hydro-carboner. For at kunne gøre dette arbejdede de på det tekniske anlæg på Statens Bilinspektion.

Undersøgelserne viser at indholdet i bilernes udstødning ikke afhænger af bilens alder, men af finjusteringen af bilens benzintilførsel. Ca. 4- 9% af bilerne klarer ikke testen der blev udført på adskillige biler af årgangene 1980 - 1990. Eleverne forsøgte også at måle indholdet af faste partikler i udstødningen. Til dette konstruerede de et specielt værktøj bestående af en støvsuger, et filtrerpapir, en tragt og en slange der kunne forbindes til bilens udstødningsrør.

De udvalgte biler kørte i tomgang i fem minutter ved lavt omdrejningstal. Ved hjælp af støvsugeren blev udstødningen pumpet gennem filteret hvor de hårde partikler blev absorberet. Før og efter filtreringen blev filtrerpapiret vejet. Resultaterne viser at hver bil på fem minutter afgiver 50-700 mg hårde partikler. Mængden afhænger af bilens alder og fabrikation og af om bilen er forsynet med katalysator eller ikke.

Forskningsgruppen aktiverede adskillige yngre elever i deres arbejde. De hjalp til ved at tælle biler for at finde et udtryk for trafikbelastningen hvor indfaldsvejene løber sammen i den lokale by Rujiena. De talte biler fra klokken 7 morgen til klokken 19 om aftenen. De påviste at mellem 1500 - 2300 biler passerer et kryds på 12 timer.

Et element i projektet var at udføre en opinionsundersøgelse om luftforurening. Af svarene fremgår det at 78% bekymrer sig om luftforureningen og anser den for at være et alvorligt problem i byerne.

Hovedårsagerne til luftforureningen i Rujiena tillægges trafikken og de lokale hus-fyr.

Eleverne syntes bedre om den praktiske del af opgaven end om den teoretiske del og analysen af resultaterne. Men opgaven var givende idet eleverne både fik mulighed for at forelægge arbejdet for skolens ledelse og for at deltage i en landsdækkende konkurrence.

Elevernes største problem var at ikke alle havde lyst til at indgå i undersøgelsen af deres bil og dens udstødning, fordi der skulle være adgang til elektricitet for at kunne anvende støvsugeren.

Fra ord til handling »So was« hjælper med at sortere affaldet

Af Urmas Tokko, Estland

Tartu Tamme gymnasium er den største skole i Tartu hvad angår antal elever og lærere. Skolen har 1300 elever fra 1. - 12. klasse og 100 lærere, og der er over 50 lokaler.

I en skole består meget affald af papir. Derfor er det både naturligt og nødvendigt at sortere affaldet i minimum to dele i Estland. »Det er måske en god og enkel begyndelse selvom det ikke er nok«, tænkte vi da vi begyndte projektet. Skolen er meget velegnet til at tage den slags initiativer: Elever bør i tidlig alder og som kommende borgere lære betydningen af at tage vare på miljøet. Elevernes miljøbevidsthed virker tilbage på familierne, og med tiden spreder den sig længere ud, for eksempel til forældrenes arbejdspladser.

Slogans som »Fra ord til handling« og »tænk globalt, handl lokalt« bør have et reelt indhold! Elever i 11B der er skolens særlige naturvidenskabelige klasse, var projektets egentlige aktører. Vi søgte om økonomisk tilskud fra SAS & Coca-Colas miljøfond og deltog også i en konkurrence organiseret af Tartu kommune med titlen »Hold byen ren«. De lokale politikere fandt vores forslag værd at støtte og gav os et projektbudget på ca. 1700 euro. Ikke meget, men dog en begyndelse.

For disse penge har vi nu tre forskellige affaldsbeholdere i hvert klasselokale og i alle fællesrum på skolen. Hver beholder er mærket med en farvet etiket med en klar besked på. Eleverne lavede etiketterne ved hjælp af et specielt computerprogram.

Eleverne lærte hvordan man sorterer affald, og en stand med information blev stillet op for skolens øvrige elever.

Klæbeetiketterne blev bestilt i Tallinn via Internettet og sendt med postvæsenet - den moderne verden!

Udover etiketterne på affaldsbeholderne har vi sat opslag op rundt på skolen i et forsøg på at øge elevernes bevidsthed: »Lod du lyset brænde da du forlod lokalet?« »Huskede du at slukke for vandhanen?« »Brug med omtanke!« for at nævne et par eksempler.

Dermed koblede vi investeringer i miljøvenlig drift med uddannelse for bæredygtig udvikling for både elever og ansatte på skolen.

Vi havde et pudsigt problem med at skaffe de rigtige beholdere. Da vi skulle bruge mere end 160 beholdere i forskellige farver, var der ingen forretninger der havde så stort et antal på lager. Så vi bestilte beholderne i Holland gennem et estisk firma, men i første omgang fik vi beholdere i dobbelt størrelse! Da vi endelig fik de rigtige beholdere, var farverne ikke helt som forventet: Eleverne havde understreget at farverne skulle være i harmoni med de malede vægge, og at rød skulle anvendes til den hyppigste form for affald da farven rød påkalder sig mest opmærksomhed.

Som foreløbigt resultat af projektet kan vi nævne både positive og negative ting. Tilbagemeldinger fra rengøringspersonalet er ikke negative selvom der er flere affaldsbeholdere at tømme! Lærerne og eleverne er generelt tilfredse og glade for den nye tilstand, og lærerne deltager gerne i at opdrage eleverne til at sortere affald i de almindelige timer.

Indtil videre har vi ikke oplevet nogen utilsigtet eller bevidst ukorrekt sortering.

Ikke desto mindre

1. Der sker tit sammenblanding af affald. Vi opfatter det som skødesløshed eller forårsaget af skoledagens almindelige larm og rummel. Der bør derfor gøres en ekstra indsats for at vænne eleverne til at sortere affaldet.
2. De store udendørs containere ved siden af skolebygningen bliver også brugt af områdets lokale beboere. De smider blot deres affald i skolens containere uanset type!
3. Måske er vores plastikbeholdere ikke kraftige nok til at modstå de mange unge elevers til tider lidt hårdhændede behandling

Vi oplever at vi har fået en god begyndelse på vores anstrengelser for at fremme uddannelse for bæredygtig udvikling! Vi tror også vores arbejde er det første af sin slags i estiske skoler.

Hvorfor »So Was«?
Fordi titlen på projektet kan opfattes på mindst to måder.

For det første angiver det engelske udtryk »so it was« (som det var engang) folks lidt ligegyldige holdning over for miljøproblemerne for år tilbage. Sætningen udtrykker også den udbredte holdning blandt mange mennesker om at »jeg kan jo ikke gøre noget ved situationen alligevel «. Derfor bliver titlen udtryk for et optimistisk syn på fremtiden hvor alle tager hensyn til miljøet og ændrer personlig opfattelse.

For det andet markerer stavelserne »so« og »was« begyndelsen på de to engelske ord »SOrting « (sortering) og »WASte« (affald).

Titlen giver dermed en direkte indikation af hvad projektet handler om.

I tillæg har »So was« en betydning på tysk, hvor overraskelse ofte udtrykkes med et »NA SO WAS!«

SO WAS er derfor noget ekstraordinært, beundringsværdigt, imponerende eller utroligt!

Titlen rummer dermed et par spørgsmål rettet mod de dilemmaer vi bliver stillet over for i dag. Vi kan for eksempel spørge om det at sortere affald gør mindre skade på miljøet end hvis vi ikke sorterer affaldet? Det mener vi.

Det blandede affald bliver kørt på lossepladsen. Men når vi sorterer affaldet, bliver alt papiret fragtet til genbrug på en papirfabrik i Tallinn, og plastikaffaldet bliver kørt til et firma i Tallinn som sælger det til udenlandske virksomheder. Her bliver det brugt som råmateriale i et nyt plastikprodukt!

Denne side indgår i publikationen "Uddannelse til en bæredygtig udvikling" som kapitel 5 af 6
© Undervisningsministeriet 2004