Forberedende arbejde

• Hvor stor er en typisk gård i det land hvor du bor?
• Hvor mange mennesker arbejder der typisk på en gård?
• Hvilke dyr, og hvor mange, er der på en typisk gård?
• Hvilke produkter bliver dyrene anvendt til?
• Hvilke planteafgrøder dyrkes, og hvilke produkter bliver de til?
• Hvilke typer gødning anvendes typisk?
• Hvilke sprøjtegifte (pesticider) er nødvendige og/eller almindeligt anvendt?
• Hvad er den almindelige indstilling til landbrug og arbejdet som landmand i dit land?

Indhold:

• Der blev arbejdet med planteavl og animalsk produktion i dansk landbrug. Workshoppen gav eksempler på forskning og bioteknologi anvendt i dansk landbrug
• I laboratoriet blev der lavet forsøg med planteproduktion: Hvad behøver planter for at kunne vokse? Hvordan bekæmper man uønskede planter (ukrudt)? Hvordan bliver sprøjtegifte nedbrudt? Forsøgsresultaterne indgik i workshopproduktet
• På en ekskursion til Gråsten Landbrugsskole studerede deltagerne metoder inden for moderne dansk husdyravl - insemination, automatisk malkning og fodring og analyser på mælk. Forsøg med planteavl blev studeret på Rønhave forsøgsstation.

Forberedende arbejde: Beskriv omgivelserne omkring din skole eller skolegård:

• Hvilke grønne områder er der? Hvordan bliver de plejet? Hvem plejer arealerne?
• Bliver der benyttet sprøjtegifte? Handelsgødning? Maskiner?
• Hvis der gør, angiv hvilke sprøjtegifte, hvilke typer handelsgødning, hvilke maskiner.

Indhold:

• Temaet dækkede begrebet biodiversitet og grønne arealer og gav forslag til hvordan man kan skabe nye oplevelser og grønne glæder: på parkeringspladsen, med grøfter, legepladser, grønne arealer omkring skolen. Skoler og institutioner bliver ofte dårligt plejet. Personalet benytter ofte gift, gødning og maskinkraft. Disse tekniske løsninger påvirker biodiversiteten.
• Workshoppen fokuserede på spørgsmålene om hvordan man i praksis kan ændre plejen af grønne arealer og forbedre biodiversiteten. Hvordan kan vi få flere arter af planter og dyr og flere naturoplevelser i nærheden af skolen?
• Hvordan kan vi anlægge en smuk naturplet uden at gøre brug af gødning og sprøjtegifte?

Forberedende arbejde:

• Hvordan opvarmes boliger hvor du bor?
• Hvor kommer resurserne til opvarmning fra?
• Er der nogle vedvarende energikilder hvor du bor - vindmøller, solfangere, biogas mv.?
• Hvilke transportformer anvendes hvor du bor?

Indhold:

• Solvogn Danmark III blev præsenteret. Den kørte med ret høj hastighed rundt på parkeringspladsen. Hvordan solfangerne får bilen til at køre, blev gennemgået teoretisk.
• Deltagerne konstruerede et solkøkken af en parabolantenne og kogte bl.a. grøntsagssuppe.
• Der blev lavet forsøg med bio-brændsel: »Benzin« blev produceret ved at kværne, ekstrahere og filtrere olie fra rapsfrø. En bil med en motor konstrueret til at køre på rapsolie afprøvede resultatet. Rapsfrø er CO2 neutrale - og det virkede!

Forberedende arbejde:

• Forestil dig at du er mellem andre unge der sammen forbereder en kreativ forestilling hvor holdet kritiserer, stiller spørgsmål og provokerer.Vi tager udgangspunkt i en af Baltic 21 sektorerne. Så planlægger vi scenerne og producerer masker, kostumer, kulisser mv.Vi øver os naturligvis forud for det store show.
• Det er en del af workshoppens filosofi at alle detaljer og ideer skabes i tæt samarbejde med workshoppens to instruktører. Det færdige resultat - og dets succes - afhænger af dine ideer!
• Kun rammen er færdig. Øko-dramaet bliver opført på gågaden i Sønderborgs bymidte. Gågadens længde er ca. 400 meter.
• Hvad oplever du som det største miljø- eller forureningsproblem? Medbring noget dokumentation - en historie, en avisartikel, en personlig oplevelse eller en ting som er typisk og/ eller har symbolsk værdi.
• Arbejdet i dramaworkshoppen arbejder med at træne kontrol af mimiske udtryk, af bevægelser og af kropssprog, og på denne baggrund sammensættes nogle enkle, men dynamiske optrin.

Krav til deltagelse:

• Den enkelte deltager bør derfor nære et naturligt ønske om at bruge sin krop i et dramatisk udtryk. Det er desuden en absolut fordel ikke at være genert over at være med i en forestilling der vises offentligt, og hvor mange mennesker ser dig spille.
• Deltagernes forestilling blev opført som optrin forskellige steder på gågaden to gange. Forestillingen gav tilskuerne stof til eftertanke idet den handlede om luftkvalitet i byen som påfører mennesket sygdom og lidelse, om sprøjtegifte, kommunikation, overforbrug og affaldsproblematik. Metoden var ny for mange, men inspirerende.

Forberedende arbejde:

• Hvilken form for turisme finder sted der hvor du bor?
  
  Definer hvad du forstår ved bæredygtig turisme!

Indhold:

• Deltagerne forsøgte at finde svarene på følgende spørgsmål:
• Hvad er bæredygtig turisme?
• • Hvilke tilbud om aktiviteter har Sønderborg by og omgivelser til sine besøgende og turister?
• Hvilke miljøproblemer eller konflikter opstår på baggrund af turistaktiviteterne?
• Hvad er det Blå Flag, og hvad kræves for at flage med det?
• Hvad kan mere gøres for at udvikle turismen i en bæredygtig retning?

Er turisme på Als bæredygtig?
Studiebesøg til stranden kombinerede to formål: Blå Flag Stationen og afprøvning af Sandwatch programmet, udviklet af UNESCO skoleprojektet i Caribien.

Blå Flag Stationen nær lystbådehavnen i Sønderborg giver ideelle muligheder for snorkel- og undervandsobservationer. Her offentliggøres på forlangende resultater af målinger over badevandets kvalitet, herunder antallet af indikatorbakterien Eschericia coli. Problematikken omkring spildevand fra skibe blev diskuteret, ligesom problemerne med bundmaling af skibe og tungmetaller i miljøet.

Den lokale campingplads blev besøgt med henblik på yderligere information om turistadfærd særligt omkring emnerne vandforbrug og affald. Parallelle problemstillinger omkring badeturisme på de små tropiske øer i Det Caribiske Hav: Elever i the Caribbean Sea Project undersøger forskellige forhold på kysterne omkring øernes anvendelse (fiskeri, badeturisme) og erosion, bølger og strøm, forurening, adgang til strandene og turismefaciliteter. Analyserne anvendes til at beskrive projekter mellem skole og kommune for at forbedre miljøet på strandene både for beboerne og turisterne.

Da turisme er hovedindustrien i mange lande i Caribien, er bæredygtig udvikling af turismen og dens påvirkning af lokal kultur kritiske temaer som kan sammenlignes med turisme i Sønderborg og Østersølandene.

Forberedende arbejde

• Forestil dig et æbletræ, et lille et, ikke højere end 2 meter. Beskriv for andre hvordan du vil behandle træet. Din opgave er at fortælle hvordan menneskeheden behandler naturen gennem din måde at behandle æbletræet på.
  
  Tænk både positivt og negativt. Du må pakke træet ind, beskære det, udstille på det, binde det op.
  
  
• Lav en tilsvarende præsentation af et andet objekt - fx en fisk, en blomst, eller et menneske.

Indhold:

• Workshoppen udnyttede havet, skoven og de åbne landskaber omkring Sønderborg som kulisser for bestemte opgaver. Deltagerne arbejdede med deres egne ideer, og ved hjælp af nye og grænseoverskridende layouts skabte de en plakatserie. De benyttede sig selv som modeller og naturen som sætstykke.
  
  Teknikken omfattede fotografi, computergrafik, farvekopi, maling, lim, genbrugsmaterialer, biler, træer, stranden og vandet.
  
  
• • Resultatet blev en workshop-fabrik med produktion af layout til postkort og plakater af høj kvalitet.

Forberedende arbejde:

• Er der lokale eksempler på naturgenopretning der hvor du bor?
• Medbring en beskrivelse, en brochure, et fotografi, og forklar baggrund for og formål med naturgenopretningsprojektet.

Indhold:

• Danmark har været opdyrket i tusindvis af år ligesom de fleste af Østersølandene. Skovene er blevet fældet, vandhuller og moser er blevet tørlagt som følge af opfyldning og dræning. Bække og vandløb er blevet reguleret. Kystlinien er blevet forandret gennem kystsikring og landindvinding. Forurening fra trafik, turisme, industri, landbrug og skovbrug har forandret jorden og grundvandets kvalitet. I Danmark er overgødskning/eutrofiering sandsynligvis et større miljøproblem end udledning af miljøgifte.
• Lyngheder er blevet til græs, søer og vandløb er groet til, og fiskearter er forsvundet.
• Levesteder for mange dyr og planter er blevet begrænsede eller er helt forsvundet. Mangfoldigheden af arter er støt og roligt gået tilbage (diversiteten blevet mindre), og det indbyrdes afhængige fødenet er blevet forstyrret. Mens vi mennesker er blevet rigere og rigere, er naturen blevet stadigt fattigere. Denne proces fortsætter medmindre vi gør noget ved den!

Igennem de seneste årtier er vi blevet mere opmærksomme på nødvendigheden af at beskytte og genskabe levesteder (habitater) hvis vi vil standse tilbagegangen i antal levende arter. At beskytte den enkelte art giver ingen mening hvis der ikke er et passende levested også! I denne workshop studerede deltagerne Fjordmosen, et genopretningsprojekt i Nørreskoven på Als. De søgte ud fra undersøgelserne at give svar på følgende spørgsmål:

• Hvorfor skal vi genoprette levesteder/- habitater?
• Hvor kan det gøres?
• Hvordan kan det gøres?
• Hvem skal involveres?
• Hvor lang tid må det vare?
• Hvordan kan ændringer måles?
• Hvordan bør offentligheden have eller nægtes adgang til området?
• Hvad mener de lokale om projektet?
• Hvordan kan projektet finansieres? (»Hvor meget natur får vi for pengene«!?)

Forberedende arbejde:

• Hvor får man fisk fra der hvor du bor? Fisker folk selv? Køber man fisk i butikker?
• Hvilke arter af fisk kan I købe i butikkerne? Er fiskene lokale, eller er de blevet transporteret langt? Definer hvad du forstår ved bæredygtigt fiskeri.

Indhold:

• Deltagerne snorklede ved Blå Flag Stationen for at se på forholdene og diskutere hvilke fiskearter der fanges i de kystnære danske farvande
• Efter en fisketur med en lokal kutter blev fangsten dissekeret i laboratoriet for at bestemme fritsvømmende/pelagiske og bundlevende/bentiske arters placering i fødekæden. Mængden af landet fisk og fiskerimetoder blev derpå diskuteret og sat i relation til fiskekvoter og netstørrelser mv.

Forberedende arbejde:

• Hvilken type skov er der tæt på hvor du bor? Lav en liste over træarter og planter, og definer hvad du forstår ved bæredygtig skovdrift.

Indhold:

• Sønderskoven er en bynær løvskov tæt ved Sønderborg by og Sønderborg Bugt, og workshoppen benyttede naturskolen Egetoftes gode faciliteter.Træerne er mest bøg, men også eg, gran og andre arter forekommer.
• Bøgeskovens planter og artsrigdom blev analyseret, og der blev foretaget beregninger på produktionen af træ i et forsøgsområde med forskellig grad af hugst.
• Den 3. december 1999 forårsagede en orkan store skader på skove i Sønderjylland, og forskel på skadernes omfang på løvtræer og grantræer blev studeret i både Sønderskoven og i Lindet skov.

Forberedende arbejde:

• Hvilke industrier er der i dit lokalområde? Hvilke miljøproblemer er forbundet med dem?
• Definer hvad du forstår ved bæredygtig industri.

Indhold:

• Den politiske målsætning for bæredygtig udvikling indgik i diskussioner med ansatte på lokale virksomheder om hvordan disse mål kan nås.
• Studiebesøg gik til den lokale JF-fabrik der laver landbrugsmaskiner, til det kommunale rensningsanlæg og genbrugsstationen og til Danfossmuseet. Danfoss begyndte som en enkeltmandsvirksomhed og har udviklet sig til en meget stor arbejdsplads med afdelinger verden over.

Forberedende arbejde:

• En film er en effektiv måde at sprede et budskab på. Den rummer ikke bare facts, den taler også direkte til folks følelser. Overvej hvordan de overordnede mål for Baltic 21 kan danne rammen om en videoproduktio

Indhold:

• Deltagerne arbejdede med følgende færdigheder:
• Hvordan man skriver et filmmanuskript
• Hvordan man videofilmer
• Hvordan man tilrettelægger et interview
• Hvordan man styrer et kamera
• Hvordan man styrer en mikrofon
• Hvordan man redigerer en fil

Udsnit af optagelserne blev vist på en offentlig udstilling i centrum af byen

Forberedende arbejde:

• Overvej hvordan konferencen kan dokumenteres på en hjemmeside med de overordnede mål for Baltic 21 som udgangspunkt. Kendskab til engelsk og basale computerfærdigheder er en nødvendig forudsætning

Indhold:

• Deltagerne lærte de basale færdigheder omkring konstruktion af en hjemmeside, herunder:
• Hvordan man formaterer sider med HTML
• Hvordan man redigerer og tilpasser billeder og fotos til brug på en hjemmeside
• Hvordan man opbygger en hjemmeside
• Hvordan man publicerer hjemmesiden på CD

Forberedende arbejde:

• Hvorfor spiller den historiske dimension en vigtig rolle når man skal definere bæredygtighed?

Indhold:

Gennem de seneste 300 år har mennesket fuldstændigt forandret økosystemerne omkring Østersøen. En global markedsøkonomi baseret på industri med import af fossilt brændstof, handelsgødning og råstof har erstattet 1800-tallets landbrugssamfund og lokale økonomi. Med denne import af råstof er det blevet muligt for hovedparten af befolkningen at bo i byerne og arbejde i industrien eller servicesektoren frem for i landbruget. Bagsiden af denne udvikling er forureningsproblemer i byerne, forurening af luften, forurening af vandet og også problemer i landbruget og skovbruget hvor et fald i diversiteten og eutrofiering af de kystnære farvande er to væsentlige konsekvenser. Men i 1800-tallet var fossile brændstoffer som kul og stål- og teglindustri løsningen på en krise. Ved at udnytte kul og jern forsøgte datidens mennesker at skabe en bæredygtig udvikling for fremtiden. I årene der fulgte, indså de at dette ikke var nogen god løsning. Deltagerne undersøgte forandringerne i industri og byplanlægning gennem de sidste 100 år for bedre at forstå nutidens situation. De fik en introduktion til hvad miljøhistorie er; blev taget på skovvandring i en 1800-tals skov (Sønderskoven); kom på ekskursion til et landbrug på Dybbøl og til teglværksmuseet Cathrinesminde samt på byvandring i Sønderborg by (byens placering, havskrænt, den gamle bydel, industrialisering, den tyske periode (1864-1920), den danske periode). I grupper arbejdede man med et af følgende fire temaer:

1. Erstatning af råstof (Cathrinesminde)
2. Byplanlægning (Sønderborg)
3. »Fortidens synder« - lossepladser (Skratmosen) 4) Byens industri (Solofabrikken, der producerede kunstsmør = margarine fra 1889 til 1998)

Vores mål var at bevidstgøre deltagerne om vigtigheden af at lære af fortiden for at kunne træffe beslutninger for fremtiden. Hver gruppe definerede ud fra temaet hvad konflikten var på det pågældende tidspunkt. Så arbejdede de med på forhånd udarbejdet materiale om historien for at give svarene på: Hvem tog beslutningerne dengang og på hvilke præmisser? Fra dette punkt diskuterede grupperne hvordan beslutningerne ville blive taget i dag.

Viden om fortiden er nødvendig for beslutninger der gælder fremtiden

I miljøhistorie er en tidslinie altid nødvendig