Perspektiver

Baseret på foredrag fra »På tærsklen - Baltic 21« konferencen i Sønderborg i juni 2000, refereret af journalist Bjarke Larsen

Baltic 21: Agenda 21 handleplan for Østersøregionen – med særligt henblik på landbrugssektoren

Foredrag af Christine Jakobsson, Sverige
»Baltic 21 er den overordnede ramme om det regionale samarbejde om at fremme uddannelse for bæredygtig udvikling« udtaler Christine Jakobsson, »og Østersøregionen er den eneste region i verden der fx har aftalt en fælles fiskeripolitik med kvoter der virker«, fortsætter hun for at give et eksempel på det arbejde der foregår i Baltic 21.

Hun fortæller tilhørerne at arbejdet er opdelt i sektorer som hver ledes af to lande, et fra Østeuropa og et fra Vesteuropa - eller som ledes af en fælles organisation. Inden for og på tværs af sektorerne aftales og afvikles en række aktiviteter. Blandt de vigtigste nævner Christine Jakobsson øget produktion af bioenergi og andre vedvarende energikilder samt oprettelsen af demonstrationsområder og pilotprojekter for at vise folk bæredygtig udvikling i praksis. »Her demonstreres resultaterne af forskellige eksperimenter så man kan skabe debat om at nå de fælles mål ved hjælp af de forskellige erfaringer «, siger hun.

Et andet vigtigt fællesanliggende er at etablere et by-samarbejde: »Ved I at 65% af alle beslutninger om hvad der skal indkøbes - og hvor - i den offentlige sektor, bliver taget på kommunalt niveau? » spørger hun. » Det betyder at det er meget vigtigt at øge bevidstheden om bæredygtighed i kommunerne!«

Hun nævner trafiklys som eksempel på dan dette kan udmøntes. En offentlig idekonkurrence for få år siden medførte en ny type trafiklys som både skinner klarere og bruger mindre elektricitet.

Hvor cirklerne overlapper hinanden

*Bæredygtig udvikling
Bæredygtig udvikling foregår hvor de tre cirkler økonomi - samfund - miljø overlapper hinanden.

Christine Jakobsson understreger vigtigheden af ikke entydigt at se på miljøet når talen er om bæredygtig udvikling. Økonomisk bæredygtighed og social bæredygtighed er af lige så stor betydning. Hvis man tegner en cirkel for hver dimension, foregår egentlig bæredygtig udvikling hvor de tre cirkler overlapper hinanden.

»Grunden til at vi ikke er nået langt nok på visse områder, er at vi ikke har arbejdet tilsrækkeligt hvor de tre cirkler lapper over hinanden«, siger hun.

Overordnede mål og indikatorer
Christine Jakobsson betoner de overordnede mål (side 8) og præsenterer eksempler på indikatorer.

Inden for hver sektor må adskillige indikatorer anvendes for at se om udviklingen bevæger sig i den rigtige retning. En sådan indikator er det enkelte menneskes forventede levetid eller bruttonationalproduktet per indbygger.

»Disse mange indikatorer viser at der er meget store forskelle mellem landene i Østersøregionen, og at vi har en lang vej at gå endnu«.

Fig. 3.1 Børnedødelighed i Baltic 21 landene (1998): Antal døde børn per tusind fødte.

Fig 3.2 Forventet levetid i hvert af Baltic 21 landene, for kvinder (øverst) og mænd (nederst)

Landbrug som eksempel
Christine Jakobsson fortsætter med landbrugssektoren og målene for arbejdet i denne sektor:
»Landbruget spiller en afgørende rolle for fremtidens samfund. Bæredygtigt landbrug må producere fødevarer og andre produkter af høj kvalitet og tage både økonomi og samfundsstruktur med i betragtningerne så balancen opretholdes for såvel de ikke-vedvarende som de vedvarende resurser.

For at nå dette vigtige delmål kræves:

• at landbruget sikrer indkomster der er tilstrækkelige til at opnå en rimelig levestandard i erhvervet
• at landbruget anvender produktionsmetoder der ikke truer biologisk mangfoldighed og menneskers og dyrs sundhed, og som samtidig minimerer miljøproblemer som kommende generationer må påtage sig ansvaret for
• at landbruget tiltagende går fra brug af ikkevedvarende til brug af vedvarende resurser og øger genbrug mest muligt
• at bæredygtigt landbrug opfylder behovene for fødevarer og rekreative formål, bevarer landskabet, kultur- og historiske værdier i landskabet og bidrager til stabile, moderne og trygge landbefolkninger
• at etiske aspekter indgår i produktionsovervejelserne

Hvert af disse mål må diskuteres - nogle indgående - for at opnå effektive aftaler og beslutninger. Ifølge Christine Jakobsson er de etiske aspekter særligt vigtige at medtage, og hun nævner eksemplet med kogalskab og andre problemer med fødevarekvaliteten.

Succes kriterier
Inden for alle områderne må udviklingen følges. En mulig indikator er antal levende kvæg pr. hektar i Østersølandene.

Fig. 3.3 Antal kvæg per hektar. Antallet faldt i flere lande drastisk efter det kommunistiske styres ophør.

»Når vi sammenligner fremskridt med fastsatte mål, er det vigtigt at notere sig at politiske mål ikke altid er realistiske mål«, understreger Christine Jakobsson. Som eksempel nævner hun målet at reducere udledningen af næringsstof (kvælstof) med 50%. Dette mål er ikke nået, men en 25% reduktion er opnået en del steder.

Overordnede mål og handlinger
Ifølge Christine Jakobsson må de overordnede mål for landbruget være:

• at etablere bæredygtige strukturer
• at styrke landbrugsudviklingen i hele regionen
• at styrke driften i det enkelte landbrug så der tages miljømæssige, biodiversitetsmæssige, landskabsmæssige, kulturarvsmæssige, sociale og økonomiske hensyn
• at etablere demonstrationsvandløb til trænings- og undervisningsformål
• at forbedre lovgivningen for landbrug og miljø

For at nå disse mål foreslår Christine Jakobsson at følgende prioriteres:

• at tilbyde uddannelse og træning
• at etablere demonstrationsvandløb og et netværk af demonstrationslandbrug i medlemslandene
• at udvikle en »virtuel forskningsinstitution« for bæredygtigt landbrug
• at samarbejde om og implementere en miljøvenlig landbrugslovgivning og -politik

»Uddannelse og træning er det første mål. Dette gælder ikke blot uddannelse af landmænd. Det er lige så vigtigt at skabe en forbrugerbevidsthed og at uddanne og informere politikere, konsulenter og alle andre«, afslutter Christine Jakobsson.

Bæredygtigt landbrug, fødevarekvalitet og sundhed

Foredrag af Jens-Otto Andersen, Danmark

Fokus på fødevarekvalitet
»Når vi går, spekulerer vi almindeligvis ikke meget over vores ben. Men når vi brækker et ben, erkender vi pludseligt hvor vigtigt benet er, og hvor svært det er at udføre så enkel en handling som at gå. På samme måde er det med kvaliteten af vores fødevarer. Der er meget offentligt fokus på kvaliteten af fødevarer, og mange mennesker mener vi så at sige har »brækket benet « på dette felt.«

benet « på dette felt.« Med disse ord begyndte Jens-Otto Andersen sit indlæg for tilhørerne om emnet »Bæredygtigt landbrug - fødevarekvalitet og sundhed.«

Hans konklusion som han også indleder med, er at der er en meget tæt forbindelse mellem jordens kvalitet, planterne og mennesket: »Moder Natur er utrolig sammensat, og i dag ved vi fortsat ikke nok om hvordan hun virker«, siger han idet han samtidig advarer eleverne imod at tage hans ord for givne:

»Andre forskere vil male et andet billede. Tænk selv, stil spørgsmål, lav undersøgelser!«

Kaninunger dør ved fødslen
Jens-Otto Andersen fortæller om et berømt forskningsresultat fra 1975 hvor drægtige kaniner bliver fodret med forskelligt foder. Konsekvensen er forskellig dødsrate blandt de nyfødte kaninunger: For de kaniner der blev fodret med traditionelt dyrket frisk føde tilsat vitaminer, døde 50% af de nyfødte kaninunger.

For de mødre, der var blevet fodret tilsvarende, men uden vitamintilskud, døde 51% af ungerne. Men kun 27% af kaninungerne døde, når moderen var blevet fodret med økologisk dyrket frisk føde.

»Disse resultater rejser et stort spørgsmål: Hvorfor ser vi disse forskelle? For mig at se er konklusionen at der er en nær forbindelse mellem den måde vi dyrker vores fødevarer på, fødevarernes kvalitet og menneskets sundhed, en meget nær forbindelse«, siger Jens-Otto Andersen.

Kaninunger dør ved fødslen
1: Kaninmoder får traditionelt dyrket foder + vitaminer
2: Kaninmoder får traditionelt dyrket foder
3: Kaninmoder får økologisk dyrket foder

Konventionelt landbrug er mange ting
»Jeg ønsker ikke at fornærme det traditionelle/- konventionelle landbrug som sådan. Konventionelt landbrug er mange ting lige så vel som I kan finde gode og dårlige eksempler på økologisk landbrug«, understreger Jens-Otto Andersen.

Sunde planter?
Han fortsætter med at fortælle om sunde planter, og med hvede som eksempel viser han tilhørerne hvordan planter bliver dårligere til at modstå svampeangreb hvis jorden bliver tilført for meget kvælstof (gødning). Landmænd begynder derfor at sprøjte imod svampeangreb og starter således en ond cirkel:

Fig. 3.4 Forholdet mellem svampeangreb på hvedeplanter og mængden af tilført kvælstofgødning (kg N)

»Det er ret normalt i moderne landbrug at anvende 180 kg N pr. hektar. Men forsøg viser at hvede er adskillige gange mere modtagelige over for svampeangreb ved disse mængder, sammenlignet med anvendelsen af kun 90 kg pr. hektar. Det medfører at landmanden bliver nødt til at bruge sprøjtegifte. Vi skaber altså kunstigt sygdom i planten«.

Intelligente planter
Jens-Otto Andersen fortæller om de mange komponenter i næringsstoffer og i planter - de primære næringsstoffer: mineraler, kulhydrater, proteiner og aminosyrer, fedt og vitaminer, og de sekundære næringsstoffer som: aroma, smag, fenoler, alkaloider og flavonoider hvoraf nogle beskytter mennesket mod kræft.

»Planter kan modstå svampeangreb ved at producere en høj koncentration af kaffesyre. Når planten fornemmer at en svampespore er landet på et blad, producerer den så meget kaffesyre lokalt at et lille område omkring sporen faktisk dør«, forklarer Jens-Otto Andersen.

Mavesår hos rotter
Kaffesyres vigtige virkning fremgår også af følgende videnskabelige eksperiment:
To grupper af rotter blev sultet i 24 timer for at tømme maven. Derpå blev syre sprøjtet ind i maven for at fremkalde mavesår. Den ene gruppe af rotter blev efterfølgende fodret med et ekstrakt af ingefær der har et stort indhold af kaffesyre, mens den anden gruppe ikke får dette ekstrakt. Efter nogen tid bliver rotterne aflivet, og dissektion viser at for gruppen der har fået kaffesyre, heler mavesåret langt bedre end for kontrolgruppen.

Mavesår heler bedre med fenoler (kaffesyre) fra ingefær

Den gode cirkel
Jens-Otto Andersen bruger eksemplet til at konkludere at der i naturen er en vigtig indbyrdes afhængighed:

• Bæredygtigt landbrug giver sunde jordtyper
• Sunde jordtyper giver sunde fødevarer
• Sunde fødevarer giver sunde dyr og mennesker

Drivhuseffekten og risikoen for global klimaforandring - Status 2000

Foredrag af Peter Laut, Danmark

»Klimaet er summen af mange faktorer: temperaturen og dens årstidssvingninger; nedbør og dens årlige fordeling verden over; antallet af solskinstimer; graden af skydække osv. Alt dette er klima, og hver enkelt faktor kan forandre sig - og gør det!

Mange mennesker har svært ved at forestille sig klimatiske forandringer. De er vant til »deres eget« klima og mener at klimaforandringer foregik for 100.000 år siden.

Det er ikke sandt!«

Med disse bemærkninger indleder professor Peter Laut fra Danmarks Tekniske Universitet sit foredrag om drivhuseffekten og risikoen for global klimaforandring.

Han fortsætter med at forklare disse til tider komplicerede sammenhænge og mange generelle misforståelser.

Konstante forandringer

Fig. 3.5 Klimaforandring i fortiden. Temperaturen målt over Antarktis gennem de sidste 420.000 år i forhold til nutiden (0 grader)

Peter Laut viser en graf over temperaturforandringen over Antarktis gennem de seneste 400.000 år. Den viser fire markante perioder med relativt høje temperaturer der varer i ca. 20.000 år, og som derpå følges af en istid.

»Vi lever nu i den femte varme periode, men den adskiller sig fra de forrige fordi temperaturen forbliver konstant i det høje område«, forklarer Peter Laut og fortsætter:

»Alle de civilisationer vi kender, er udviklet i denne sidste periode, og derfor tror vi alle at temperaturen forbliver konstant.NEJ! Stockholm vil igen engang være dækket af en tusind meter tyk iskappe«.

Mange generelle misforståelser
Igennem forelæsningen tager Peter Laut generelle misforståelser omkring drivhuseffekten op som høres igen og igen både i medierne og i befolkningen. En af dem er at global opvarmning vil hindre en ny istid.

»NEJ! Dette er ikke sandt. Effekten af den globale opvarmning varer måske 500 år, og så kommer istiden«, siger Peter Laut.En anden generel misforståelse er at naturen regulerer sig selv og altid forsøger at vende tilbage til en stabil midterposition. Her siger Peter Laut igen:

»NEJ! Naturen er vant til store forandringer «.

Fig. 3.6 Temperaturen på den nordlige halvkugle gennem de sidste 1000 år.

Temperaturen ER stigende
Peter Laut viser en graf over gennemsnitstemperaturen på den nordlige halvkugle, målt i de sidste 1000 år. Grafen viser klart at temperaturen stiger stejlt fra midten af sidste århundrede.

»Den globale opvarmning gennem de seneste 100 år er steget mellem 0.4 og 0.8 grader. Den globale temperatur stiger afgjort«, konkluderer Peter Laut.

Den naturlige drivhuseffekt
Peter Laut fortsætter med den naturlige og den menneskeskabte drivhuseffekt. Drivhusgasser udgør 0.4% af atmosfæren, men de spiller en afgørende rolle for temperaturen på jorden.

Drivhusgasser kan absorbere og afgive varmestråler fra omgivelserne. Gasserne absorberer varmestråler der stiger op i atmosfæren, holder lidt på strålerne og genudsender dem i en anden retning.

Denne proces fortsætter og medfører at varmestrålerne for det meste vender tilbage til jorden. Effekten af denne proces er at gennemsnitstemperaturen er på +15 frem for -18 grader, en forskel på 33 grader!

Fig. 3.7 De naturlige drivhusgasser og den menneskeskabte stigning

»Mængden af drivhusgasser har været konstant i 10.000 år, og der er ikke nogen videnskabelig debat om drivhuseffekten i sig selv.

Den er IKKE en teori. Men i de sidste 50 år er mængden af drivhusgasser i atmosfæren steget: Det betyder at mere varme bliver sendt tilbage til jorden og dermed stiger temperaturen«, siger Peter Laut.

»Det afgørende spørgsmål er naturligvis hvor meget temeperaturen vil stige. Det er ret vanskeligt at beregne. Det bedste videnskabelige bud er 2-4 grader over de næste 100 år«.

Jordens energibudget
Peter Laut tager dernæst udgangspunkt i 100 enheder solstråling der rammer jordens atmosfære. Af de 100 enheder reflekteres de 22 af skyerne, 8 af jordens overflade, 20 absorberes af atmosfæren, og de sidste 50 når jordens overflade hvor de omdannes til varme.

For at opnå en stabil temperatur må jorden skille sig af med disse 50 enheder hvilket sker på følgende måde: 7 enheder føres til atmosfæren af varme luftstrømme, 23 enheder afgives til atmosfæren gennem fordampning, og de sidste 20 afgives ved udstråling fra jordoverfladen.

Problemet er at disse sidste 20 enheder er en balance skabt ved udstråling fra jordoverfladen og tilbagestråling til overfladen på grund af drivhusgassernes tidligere nævnte mekanik. Balancen som er opretholdt af jordens klimasystem gennem de sidste 10.000 år med stabilt klima, er gjort op til 115 enheder der forlader jordens overflade, og 95 der kastes tilbage hvorved overskuddet på 20 enheder skabes.

Fig. 3.8 Jordens energibudget som årligt gennemsnit (enhed: 3.42 W/m2). Se iøvrigt teksten

Den menneskeskabte forøgelse af drivhusgasser medfører at mængden af enheder der når tilbage til jordens overflade, også er steget fra den gamle ligevægt på 95 enheder hvorved temperaturen stiger.

Hvad vil der ske?
Baseret på nuværende videnskabelig viden anslår Peter Laut at temperaturen globalt vil stige 2-4 grader, at havet vil stige 0.5 m (hvilket fx vil medføre at 50% af landbrugsarealet i Bangladesh forsvinder), og at der vil ske ændringer i nedbørsmønstrene både for regn og sne.

»Disse sidste ændringer kan vise sig at være de vigtigste«, siger Peter Laut.

CO2 koncentrationen stiger
Endnu en generel misforståelse er at der ikke er nogen grund til at bekymre sig om kuldioxidstigningen i atmosfæren. »CO2 er godt for planterne «, siger folk.

»Det er rigtigt, men hvad nu hvis planterne ikke kan gro fordi regnmønsteret har ændret sig? » spørger Peter Laut og tilføjer at CO2 i atmosfæren er støt stigende. I de sidste 400.000 år har niveauet ligget konstant på 300 ppm i de varme perioder og 200 ppm i istiderne. I dag er niveauet nået op på 364 ppm, og alt tyder på en fortsat stigning til 700 - 1000 ppm i de næste 30 år.

Hvad skal der gøres?
Peter Laut fortæller hvor drivhusgasserne stammer fra, og hvordan de menneskeskabte problemer kan mindskes. Hans to konklusioner er at det er vigtigt at mindske udslip af drivhusgasser så meget som muligt, og at det er lige så vigtigt at vi forbereder os på et varmere klima.

Det er derfor yderst vigtigt med internationale konferencer som den i Rio (1992) og Kyoto (1997) og at fortsætte videnskabelig forskning. »Hvad fører alt dette til i den virkelige verden? « spørger Peter Laut og slår armen ud mod sit unge publikum:

»Det er JER og jeres generation der skal afgøre mange af de vigtige spørgsmål som vælgere, som politikere, som skatteydere. I vil også skulle gøre det meste af arbejdet som forskere, ingeniører, administratorer og økonomer. Og I vil selv opleve klimaændringerne og vil derfor selv kunne bedømme om vi har gjort nok for at begrænse dem«, slutter Peter Laut.

Det globale perspektiv i miljøarbejdet

Foredrag af Jakob Kjøller, Danmark

Jakob Kjøller arbejdede i 1998 som frivillig i et CARE miljø- og udviklingsprojekt i Vietnam. Han beretter om sin rejse, om landet og først og fremmest om projektet, og han viser en række lysbilleder.

Hermed giver han BSP-deltagerne en global vinkel på arbejdet omkring bæredygtig udvikling. Her følger nogle af de problemstillinger og fakta han berører og diskuterer i sit oplæg.

Hoa Binh dæmningen i Vietnam
Selvom de miljøproblemer som Vietnam har, ofte er meget anderledes end dem som Europa og ikke mindst Danmark har, er løsningerne og måderne at håndtere problemerne på ofte meget lig hinanden.

I Hoa Binh der ligger ved Sortefloden, har den vietnamesiske regering bygget den største dæmning og det største vandkraftværk i Sydøstasien. Den opdæmmede sø er 230 km lang, og vandstanden er steget med 60 - 70 m med oversvømmelser af store landarealer til følge. Mere end 58.000 mennesker har mistet deres landbrugsområder og har måttet flytte højere op ad bjergsiderne. Det tog 5 år at bygge dæmningen som stod opført i 1984. Det tog yderligere 7 år at fylde søen. Da dæmningen var færdig, og vandstanden begyndte at stige, kom folk fra de lokale myndigheder ud til landsbyerne og satte røde pinde i jorden 50 m oppe ad bjergsiden. Så fortalte de beboerne at om 7 år ville vandet nå dertil. Men folk nægtede at tro det og flyttede kun husene 5-10 m opad. Mange af husene er således blevet flyttet adskillige gange. Vietnamesiske mennesker er afslappede og tager tingene let: Bekymr dig ikke om fremtidens problemer! De siger ofte: »Når vandet stiger, så vent til dine fødder bliver våde, og løb så!«

De fleste af de mennesker der har måttet flytte, tilhører etniske minoriteter.

I 1993 producerede vandkraftværket 45% af Vietnams samlede elektricitet. Det er miljøvenlig energi som ikke forværrer drivhuseffekten. Derfor er det ikke let at fastslå om dæmningen er god eller dårlig: Den er virkelig dårlig for den lokale befolkning som må flytte, men god for miljøet på andre måder. Nogle mennesker flyttede længere væk fra søen, og mange landsbyer kan nu kun nås til fods fordi der hverken er veje eller elektricitet.

Økologiske problemer i Vietnam
Konsekvensen af byggeriet er at flere mennesker må bo på et mindre område med øget pres på naturen til følge. Et af de største problemer er at beboerne fælder skoven for at skaffe sig en levevej og for at opdyrke jorden. I dag må mange mennesker dyrke bjergskråningerne hvor der er mindre vand til at overrisle markerne med. Samtidig er der et mindre areal per person, og de er ikke bekendt med dyrkningsmetoder til de skrå bjergsider og ved heller ikke hvilke typer afgrøder der passer til disse egne.

Mange mennesker i bjergegnene har i generationer benyttet svedjebrug (slash-and-burn teknik) som faktisk er bæredygtigt. Folk brænder skoven af og opdyrker jorden i en kort periode. Så lader de jordstykket ligge brak i så lang tid at skoven får lov at regenerere. Men når befolkningstrykket stiger, må flere mennesker ernære sig af det samme område, og så bliver området ikke i stand til at springe i skov igen.

Når jorden lægges bar, fører det til jorderosion. Det øverste jordlag rummer de næringsstoffer som træer og planter behøver, men når det regner, bliver dette lag vasket væk og efterlader sand og næringsfattig jord. Disse områder kan meget vanskeligt opdyrkes igen.

Jorderosion er et alvorligt problem. Det fører også til tilsanding af floder og søer hvilket medfører fornyede oversvømmelser når det regner. Ydermere forventes Hoa Binh-værket kun at holde i 50 år mod de formodede 100 år da det blev bygget.

CARE projektet ved Hoa Binh dæmningen i Vietnam

Skovrydning har medført at mindre end 20% af Vietnam i dag er dækket af skov. I 1960 var der 40% skov. Og hvert år fældes yderligere et areal på 2000 km2 (altså et areal på 40 x 50 km). En af årsagerne er en befolkningstilvækst på mere end 2% om året, og 40-45% af Vietnams befolkning er under 15 år. Under Vietnam-krigen (1963- 1975) blev skovene også ødelagt af amerikanske bomber og kemikalier som fx afløvningsmidlet Agent Orange.

Fattigdom er en anden årsag. Vietnam har oplevet en stærk økonomisk vækst gennem de sidste 10 år, men det er hovedsageligt kommet folk i byerne til gode, ikke de 80% af befolkningen der bor i landdistrikterne.

CAREs projekt
Det er de ovennævnte problemer CARE projektet som jeg arbejdede i, måtte forholde sig til. Det er vigtigt at indse at selvom miljøproblemerne adskiller sig fra de hjemlige, er løsningerne ikke nødvendigvis så meget anderledes.

Formålet med projektet er at forbedre miljøet og hindre yderligere forringelser samt at give familierne, landsbyerne en bedre levestandard og alternative måder at skaffe sig en indkomst på.

De lokale myndigheder i Vietnam har tendens til topstyring. Det betyder fx at de forbyder folk at udnytte eller fælde skoven. Problemet er at dette ikke er bæredygtigt, i hvert fald ikke efter min definition: Bæredygtigt for både mennesker og natur. Folk må nødvendigvis kunne skaffe sig en indkomst og en levevej.

For at løse problemerne er det nødvendigt at forandre dyrkningsmetoder og landbrugsteknikker, specielt for de mennesker der tidligere boede i dalen og dyrkede vådris. Dæmningen har medført store omvæltninger, og derfor er projektets ide at ændre vaner.

En aktivitet i projektet er at plante hække, at plante vandrette rækker af buske og små træer. De holder på jorden, og bonden kan dyrke jorden mellem rækkerne permanent. Der skal således ikke ryddes nye områder.

Projektet oprettede planteskoler til stiklinger, og i de første seks måneder af 1999 producerede vi 400.000 stiklinger som spirede og var klar til plantning.

En anden måde er at lave køkkenhaver. Projektet præsenterede nye grøntsagstyper der passer til området og de nye vilkår, og igen betyder det et mindre behov for at fælde skoven.

En anden god indtægtskilde er husdyrhold: grise, køer, bier, fiskedamme og kyllinger. Projektet skaffer nye arter og lærer befolkningen hvordan dyrene skal passes. Ofte løber grisene frit rundt i landsbyen, men ved at lære dem at bygge svinestier er det samtidigt muligt at udnytte gødningen fra grisene i køkkenhaven. Bedre vilkår for husdyrene medfører bedre hygiejne og færre sygdomme.

Plantning af frugttræer er et andet godt eksempel på en aktivitet der lykkes. Frugttræer er gode fordi de hindrer erosion, og frugten kan sælges.

I hver landsby er der oprettet et udviklingsråd som bestemmer hvordan tingene skal gøres, og hvilke aktiviteter den enkelte landsby har behov for at sætte i gang: træplantning, etablering af drikkevandsforsyning eller vaccinationsprogrammer af husdyrene mv. Det er vigtigt at høre landsbyrådet om hvilke aktiviteter de ønsker for deres landsby, og om hvilke kursusaktiviteter de føler de har behov for. Dermed gøres projektet deltagerstyret hvilket sikrer at aktiviteterne opfylder de lokale behov.

Bæredygtig udvikling og lokal kompetence
Aktiviteter i udviklingsprojekter bør være langsigtede. Et projekt som det omtalte varer 3-4 år i den enkelte landsby, og herefter skal aktiviteterne kunne fortsætte ved egen indsats.

For at sikre projektets bæredygtighed etablerer beboerne i hver landsby en udviklingsfond. Hvis en person beslutter sig for at holde grise, kan han eller hun låne penge fra projektet til at købe smågrise og bygge hegn. Når svinene efter en periode kan sælges, betaler man pengene tilbage til fonden. På den måde er der en pengestrøm i fonden som så kan låne penge ud igen.

Projektet udpeger i hver landsby nogle pilotlandmænd. De arbejder så ideelt som muligt og tjener således som model for andre. Ideen er at hvis nogle indvilger i at prøve noget nyt, og andre ser at det lykkes, så er det lettere at få andre til at gøre ligesådan.

Meget ofte er der lokal ekspertise til rådighed; man behøver ikke udlændinge eller eksperter for at forbedre alting. En af projektets pilotlandmænd tog nogle lange, hule bambusstokke, skar dem til og lavede et lille hul i bunden. Så anbragte han dem i jorden ved siden af frugttræerne - og voila! Nu behøvede han ikke mere at vande dem så tit fordi vandet sivede langsomt ud af hullet i bambusstokken.

For mig var det en fantastisk oplevelse, og personligt var det meget givende at besøge alle disse landsbyer. Det er et privilegium. Mest fordi du føler dig velkommen, og du arbejder sammen med disse mennesker. Jeg tror ikke vi kunne være mere forskellige - en student fra Danmark og en bonde fra Vietnam - men vi arbejdede for samme sag. Sammen. Særligt da jeg fortalte at jeg arbejdede frivilligt og ulønnet, gav det respekt.

Bagom fattigdommen
Når du er fire måneder i den samme egn, begynder du at se bagom fattigdommen. I begyndelsen lagde jeg meget mærke til fattigdommen, til de små bitte huse. Men efter nogen tid vænnede jeg mig til det og begyndte at forstå at folk levede eet ganske almindeligt liv ligesom dig og mig på mange måder. Jeg har set og oplevet at der bag ved fattigdommen og elendigheden er stærke og venlige mennesker med en enorm livskraft og energi. Vietnam er et af de lande hvor du bare går rundt i gaderne og smiler fordi folk ganske enkelt ser glade ud.

Jeg er overbevist om at et projekt som dette i Vietnam viser at det faktisk er muligt at have positiv og god indflydelse. Et land som Danmark bruger 14 milliarder i udviklingshjælp og bistand om året. Det er et godt eksempel på at vi i den rige del af verden kan bidrage til at forbedre vilkårene i andre egne.

Foreningsliv, demokrati og handlekompetence

Foredrag af Nanna Jordt Jørgensen, Danmark

Nanna Jordt Jørgensen som er fra Sønderborg, og som studerer antropologi ved Københavns universitet, præsenterer sig selv og den organisation hun er formand for:

»Natur og Ungdom - en miljøorganisation knyttet til Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen er åben for alle mellem 8 og 25 år og har ca. 600 medlemmer hvoraf 3-400 er aktive.

I Natur og Ungdom er vi af den opfattelse at hvis unge mennesker kommer ud i naturen, oplever naturen, så vil de også medvirke til at bevare den og passe på den. Derfor forsøger vi at få unge mennesker involveret i en lang række aktiviteter som vandreture, lejre og fugleobservationer «, siger Nanna Jordt Jørgensen.

»Væddemålet« er titlen på en konkret aktivitet hvor Natur og Ungdom udfordrer den danske regering og vædder med den om at unge mennesker i Danmark - ved en helhjertet indsats - på otte måneder kan formå at nedskære CO2 udslippet lige så meget som den danske regering har forpligtet sig til at nedskære CO2 udslippet i de næste otte år!

Idealisme og pragmatik
»Hvorfor bliver man overhovedet involveret i en forening som Natur og Ungdom?« spørger Nanna retorisk.

»Min egen motivation har forandret sig gennem årene. Jeg blev lokket med på grund af udendørsaktiviteterne og det sociale fællesskab. Så blev jeg involveret i miljøarbejdet, blev en aktivist der organiserede demonstrationer og prøvede at påvirke politiske beslutninger. I dag er jeg aktiv i internationalt organisatorisk arbejde fordi jeg erkender at man for at opnå indflydelse må engagere sig i andre former for politisk arbejde end at arrangere demonstrationer.

Jeg har lært at det kræver stor tålmodighed at udføre den slags arbejde fordi du er nødt til at deltage i mange møder og konferencer - og derved ironisk nok ikke har megen tid til at være ude på tur i naturen! Jeg har også lært at demokratiet arbejder på mange forskellige måder og ikke altid lige enkelt.

Man må sætte sig nogle mål for at opnå noget som helst, men man må også være pragmatisk«, fortæller Nanna sine tilhørere.

Du KAN gøre en forskel
»At arbejde i en organisation som Natur og Ungdom giver dig en enestående mulighed for at deltage i den demokratiske proces. For mig er demokrati ikke blot at afgive sin stemme hvert fjerde eller femte år, demokrati betyder for mig at tage aktivt del i samfundslivet.

Folk her i landet er ikke altid meget for at involvere sig. Mange foreninger mangler medlemmer - især aktive medlemmer. Hvorfor?« spørger Nanna Jordt Jørgensen og forsøger selv at give svaret:« Folk tror ikke selv at deres engagement gør nogen forskel. Mange mener at miljøproblemer skal løses på internationalt niveau, og så overlader de arbejdet til politikerne. Men det er ikke sandt. Du KAN gøre en forskel lokalt. Mange kampagner starter lokalt, men ender som nationale eller internationale anliggender«, siger Nanna og giver et eksempel på en succeshistorie startet af hendes egen forening:

»For nogle år siden satte vi fokus på forbruget af sprøjtemidler i folks private haver. Vi uddelte pjecer foran forretninger der solgte sprøjtegifte, og vi skrev breve til aviserne og politikerne. Vi begyndte lokalt her i Sønderborg, men i dag er det et nationalt anliggende der bliver diskuteret i folketinget og andre steder.«

Masser af sjov
»Væddemålet« som jeg fortalte om tidligere, er en politisk kampagne der kører i en lang række lande. Ved at samarbejde internationalt får vores arbejde større betydning og mere vægt. I dag er det nødvendigt at samarbejde internationalt. Det er hårdt arbejde, det er tidskrævende - men det giver masser af sjov. Og det virker!« konkluderer Nanna Jordt Jørgensen.

I Natur og Ungdom er vi af den opfattelse at hvis unge mennesker kommer ud i naturen, oplever naturen, så vil de også medvirke til at bevare den og passe på den. Møns Klint bliver måske en af de første nationalparker i Danmark

Fra BSP til ungdomsbyråd

Foredrag af Marie Søndergaard Larsen

Marie Søndergaard Larsen optræder som nybagt student fra Amtsgymnasiet i Sønderborg med sin hvide studenterhue på hovedet. Hun var elev i skolens såkaldte »grønne« Baltic Sea Project klasse og blev medlem af Sønderborg ungdomsbyråd. Hun indleder med at fortælle hvordan og hvorfor hun blev involveret i ungdomsbyrådet:

»Vores grønne klasse var på udveksling i Estland som en del af skolens netværksarbejde. Vi var forskellige på mange måder, men jeg bemærkede især hvordan de unge estere havde det med demokrati, og noterede særligt deres fornemmelse af ikke at have indflydelse. Dette gjorde mig bevidst om hvor privilegerede vi er i Danmark. Så da jeg kom tilbage til Sønderborg, deltog jeg i et møde om ungdomsbyrådet som unge i byen havde forsøgt at etablere i kommunen gennem nogen tid.

Ungdomsrådet består af 15 medlemmer, heraf er fem valgt af unge i byen mens skoler og foreninger vælger de øvrige ti medlemmer.

Vi foretrækker at medlemmerne i ungdomsrådet ikke er medlemmer af noget politisk parti. Vi vil gerne have vores personlige mening og holdning at diskutere ud fra med andre unge«, siger hun.

En vanskelig begyndelse
Marie Søndergaard Larsen siger at ungdomsbyrådet fik en vanskelig begyndelse fordi medlemmerne følte at de gamle »professionelle« politikere var på nakken af dem hvis de afveg fra de gængse ideer.

»Men i dag fungerer det fint. Vi formulerer vores ideer og holdninger hver gang et emne involverer eller omfatter den unge generation i kommunen. Politikerne følger dog ikke altid vores forslag, men vi er en del af dialogen«, siger Marie Søndergaard Larsen.

»Politikerne ved ikke meget om livet som ung i dag og meget lidt om hvad vi oplever i byen og dens gader om natten når vi fester. De har mange fordomme som påvirker de beslutninger de tager.

En skarp tunge er nødvendig
Som eksempel på arbejdet i ungdomsbyrådet nævner Marie Søndergaard Larsen de mange flygtninge og indvandrere i Sønderborg:

»Vi har arbejdet sammen med nogle af de grupper de har dannet for at få blandet »gamle« og »nye« danskere, frem for at vi bevæger os i forskellige retninger.«

»Jeg har lært at være tålmodig. Det tager meget lang tid at få ideer ført ud i livet.«

Politik er meget spændende. Men spillet over for de gamle politikere er svært at spille hvis du ikke har en skarp replik«, fortsætter Marie Søndergaard Larsen ud fra sine erfaringer efter at have siddet i ungdomsbyrådet i mere end to år. Selvom det af og til har været hårdt, er hun glad for at have været med:

Mist ikke tilliden
»Jeg ville ikke have undværet noget af det, og jeg kan kun opfordre jer alle sammen til at prøve at starte et tilsvarende ungdomsbyråd i jeres egne skoler og/eller kommuner!«

Da hun bliver spurgt hvad det første skridt i så fald bør være, svarer hun:

»Dan en gruppe, stå sammen, og mist ikke tilliden til at det kan lykkes. Det er en god ide at have snakket med nogle af politikerne forud for det første møde.«

»Vær trofast overfor ideen, og stå sammen. Så vil det lykkes for jer!«

Biologisk mangfoldighed – biodiversitet

Foredrag af Hans Henrik Bruun,Danmark

Hans Henrik Bruun holder sit foredrag om biodiversitet og gør meget ud af at definere hvad der forstås ved begrebet.

Han forklarer også hvilke forskellige metoder der anvendes og er anvendt gennem tiderne hvorved biologisk mangfoldighed som miljøemne bliver sat ind i et historisk perspektiv.

Økologisk katastrofe, men for hvem?
Et af de mange pointer er at huske at hvirvel-dyr (herunder mennesket) kun udgør en enkelt gruppe i naturen, og at det er en meget lille gruppe sammenlignet med insekter og svampe fx.

»Det er også vigtigt at erindre at når vi taler om et økologiske katastrofeområde, kan det være en økologisk katastrofe for mennesket eller andre hvirveldyr, men tungmetaller fx er ikke farlige for svampe og planter.

Faktisk har jeg på en ekskursion til et økologisk katastrofeområde i Uralbjergene i Rusland fundet flere svampearter som er truet af udryddelse eller allerede uddøde i resten af Europa, men som trivedes fint netop her fordi det var en uberørt skov, knap berørt af mennesker«, siger Hans Henrik Bruun.

Variation
Flere eksempler bliver givet, bl.a. hvordan birk og gran har spredt sig i Europa gennem tiderne, og han fortsætter med at vise den store variation i naturen ved at sammenligne data i Danmark og i Estland.

Hvad gør biologisk mangfoldighed større?
»Hvilke forhold medfører stor biologisk mangfoldighed, høj biodiversitet?« spørger Hans Henrik Bruun og angiver de tre vigtigste forhold:

• et modent økosystem
• langvarig udvikling fra indvandring til modent system
• store udstrakte skov- eller engområder

»Særligt tidsfaktoren er vigtig. Så hvis du står overfor et valg, bør du altid vælge at bevare de ældste pletter i naturen. Der har du den største biologiske mangfoldighed«, afslutter Hans Henrik Bruun der understøttede sit foredrag med en række lysbilleder.

Danmark Estland Areal 43.000 km2 45.000 km2 Befolkning 5.2 millioner 1.5 millioner Skovdækket areal i % 12% 42% Vådområder i % af areal 4% 20%

Kulturelle aktiviteter

»Stene for brød« på Cathrinesminde Teglværksmuseum
Cathrinesminde Teglværksmuseum ligger nær Nybøl Nor, et område med leraflejringer fra sidste istid. Leret har været udnyttet som et vigtigt råstof. I dag hører teglværket under Museet på Sønderborg Slot. Det er den perfekte ramme omkring et friluftsspil - miljøhistorisk teater:

»Stene for brød«
Manuskript: Jacob Clausen Instruktør: Ole Sørensen

Første scene - Aften
Det er valborgsaften, torsdag den 30. april 1198

En bondelandsby. En ung pige har haft en særlig drøm, en spådom om at noget vil forandre landsbyens liv. Det er en drøm om jord, vand, luft og ild. Fremmede dukker op i landsbyen: den mægtige herre af Broagerland og abbeden af Ryd kloster. De bærer på en hemmelighed - hemmeligheden om hvordan man forandrer ler til sten. En kirke skal bygges på stedet, og ler må graves frem. En clairvoyant kvinde advarer imod djævelskab og ulykke.

Af nysgerrighed og ved udsigten til at få rigtigt arbejde begejstres bønderne over ideen. De vil få brød, hvis de laver sten.

Anden scene - Tidlig morgen
Det er majdagen, den 1. maj 1545

Mænd og kvinder kommer hjem fra skoven. De har danset på valborgsaften.

En af pigerne har lagt en lerfigur i ovnen for at brænde den. Hun venter ivrigt på at se resultatet. Der danses og fortælles historier. Historierne handler om en konge som holdes i husarrest på Sønderborg slot. Herremændene har overtaget kongens magt. Pludselig kommer kongen ind på scenen. Det er kong Christian den Anden. Han er populær blandt folk. Løjtnanten sender kongen tilbage i fængslet. Så må de tilbage til arbejdet. Ovnen må tilses, og pigen modtager sin lerfigur.

Tredje scene - Morgen
Det er fredag den 1. maj 1744

Folk i landsbyen arbejder og leger. Formanden på teglværket holder vagt for at forvisse sig om at alt forløber glat. Et par drenge bliver for højrøstede og løber rundt og tipper trillebøren omkuld. De kommer i knibe og bliver sendt tilbage til arbejdet. Børn må varetage deres pligter, særligt de børn der allerede er konfirmerede. En ladning mursten i Flensborg stil bliver lastet om bord på et skib. Der er knaphed på mursten i København efter den store brand. Nogle sten bliver skibet af sted til de vestindiske øer.

En hestetrukket kærre ankommer med mursten. På ladet af vognen har en gravid kvinde veer. En ophedet diskussion opstår mellem arbejderne og teglværksformanden.

»Vi vil ikke blot bytte sten for brød - der må en lille smule glæde til også!«

Fjerde scene - Middag
Det er fredag den 1. maj 1896

Hverdagsrutinerne foregår i arbejdernes huse. Børn leger, og kvinder arbejder. Mændene lægger sveller til tipvognene. Der er nye maskiner, nye ovne. Teglværket syder af liv. Krav om højere løn hører hverdagen til. En familie af nytilflyttere ankommer for at arbejde på teglværket. Der er en vis grad af mistro. Børnene er de første til at blive venner. En ulykke sker som rammer børnene. En socialistisk agitator ankommer og taler om rettigheder og pligter. Det er 1. maj. Der er røre i forsamlingen.

Femte scene - Eftermiddag
Det er lørdag den 2. maj 1936

Den nye maskine gør at alle må arbejde hårdt og hurtigt. Flere og flere hænder bliver overflødige. Lige nu er maskinen gået i stå, og ingen kan få den i gang igen. Der lyder råb og beklagelser. To vagabonder dukker op og spreder godt humør. De siger lige hvad der falder dem ind. Teglværksbestyreren er dukket op. Den gamle formand bliver fyret. Han vil blive erstattet af en yngre mand som ved alt om maskiner. En kvinde - formandens datter - har spillet igennem arbejdet med ler. Der tales om en drøm, noget der vil forandre alting. Hjulet har drejet en fuld omgang, og alle forenes i sang.

Midsommeraften 2000 Det er den 21. juni og tid til at skaffe sig af med hekse og trolde! Ifølge myten er midsommeraften en aften med særlige kræfter.Vand fra hellige kilder kurerer mennesker for deres sygdom, men også onde kræfter er på spil. Hekse flyver på deres kosteskaft til Blocksbjerg, og for at holde heksene på afstand tænder man bål. Skikken med at anbringe en heks (dukke) på bålet begyndte i det 18. århundrede. Det er en del af traditionen at folk samles om bålet for at synge og lytte til båltaler. Holger Drachmanns Midsommervise (1885) fra komedien »Der var engang« er en del af traditionen og af dansk kultur.

Denne side indgår i publikationen "Uddannelse til en bæredygtig udvikling" som kapitel 3 af 6
© Undervisningsministeriet 2004