![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() Fra lokal til globalAgenda21NOW! International Internetkonference
Historien om Agenda21NOW!Af Martin Jarrath,Tyskland Dette er historien om den internationale Internetkonference »Agenda21NOW!« som er blevet til i samarbejde mellem Anna-Schmidt Schule i Frankfurt am Main og Kandel Gesamtschule. Historien begynder i 1996 da Internettet for alvor nåede ud i de tyske skoler. Med skolerne opkoblet giver Internettet pludselig et væld af nye muligheder til undervisningen og fagene. Men hvad med indholdet? Ideen Hovedtankerne var:
Første skridt:Titel Andet skridt: Det basale Vi stilede mod diskussioner på et højt niveau mellem velforberedte deltagere. Derfor måtte vi lave en hjemmeside hvor deltagerne på forhånd kunne finde baggrundsmateriale og links til det forberedende arbejde i timerne eller på andre tidspunkter. Vi ønskede at diskussionerne skulle være lette at følge med i, men samtidigt seriøse. Det førte os frem til at diskussionerne skulle være orienterede mod indholdet: Det skulle hele tiden være muligt at se den logiske forbindelse mellem indlæggene, herunder hvilket svar der var indløbet på et givet spørgsmål. Vi ønskede at deltagerne skulle føle sig sikre og trygge i konferencen. Konferencen er derfor kun åben for registrerede deltagere og i et begrænset tidsrum. Vi ønskede let adgang. Elever fra hele verden skulle kunne deltage forudsat at de havde adgang til Internettet via en computer enten på skolen, derhjemme, hos en ven eller på en Internet café. Sidst, men ikke mindst ønskede vi at elever fra alverdens lande skulle kunne deltage fuldt ud uanset computerudstyr eller modemets alder. Dette udelukker videokonferencer, for eksempel. Et krav om avanceret udstyr ville afholde mange fra at kunne deltage særligt i fattige lande og grave digitale grøfter dybere. Tredje skridt: Forberedelse Under konferencen oprettede vi virtuelle konferencerum hvor indlæg blev opført efter indhold. Et klik på forfatterens navn skulle vise de vigtigste data om forfatteren - navn, alder, by, land, e-mail adresse osv. Dette giver deltagerne en mulighed for at opretholde kontakten også efter konferencen. Ved at benytte PHP kommunikationssoftware kunne vi tilbyde deltagerne real-time kommunikation med spontane spørgsmål og svar. Vi anså dette for at være yderst tillokkende for de unge deltagere, og en af vores dygtige elever, Thomas Detsch, lavede dette PHP kommunikationssoftware efter de behov vi udtalte. Fjerde skridt: Strukturen Der skal være en fast dato og et nærmere afgrænset tidsrum. Vi valgte et forløb på 24 timer hvilket ville tillade elever over hele kloden at diskutere i lokale dagtimer, og e-mails sendt på forhånd betød at deltagerne var registreret, og at der var givet forhåndsmeddelelser. Ved registrering til konferencen modtager hver deltager et password og kan træde ind i et hvilket som helst konferencerum efter at have passeret lågen. Hvert konferencerum har en tilknyttet moderator der er særligt trænet til opgaven. Diskussionerne foregår i real time så hvert nyt bidrag kan ses af alle deltagerne i det samme rum i løbet af ganske få sekunder. Konferencen gør det muligt for deltagerne at deltage i adskillige diskussioner på samme tid. Femte skridt: Hvordan finder vi deltagerne? Sjette skridt: Holdet bag konferencen Syvende skridt: Mens vi venter på registranter Ottende skridt: Moderatorer Erfaringer I de tidlige morgentimer brød et voldsomt tordenvejr løs og afbrød alle e-mails i et par timer og ødelagde skolens computersystem. Vi måtte fortsætte moderationen med to bærbare computere: Prøv at forestille dig fire moderatorer dele to små computere! Dette fortsatte 3-4 timer indtil problemet heldigvis kunne løses. Men i lang tid så den tekniske situation meget skuffende ud. Heldigvis er webserveren placeret i England, og selve konferencen blev derfor ikke påvirket. Men problemet for os i Frankfurt var at vi blev mere eller mindre forhindret i at deltage. Da vi igen blev teknisk koblet på, viste det sig at diskussionerne fortsatte på bedste vis, selv uden eller med det meget begrænsede antal moderatorer. Vi fik en god eftermiddag med interessante indlæg, og først hen på aftenen indtrådte en vis afmatning. Holdet var ekstremt motiveret, samarbejdet i alle 24 timer var enestående, og konferencen blev en virkeligt god oplevelse for os alle. Hvad vi lærte af den første konference i 2000 Internetkonferencen gav elever fra lande som Uganda en mulighed for - for første gang i deres liv, skrev de - at komme i kontakt med elever fra andre lande! Et dejligt og højt motiveret hold på 50 elever og lærere havde afviklet konferencen igennem de 24 timer, nogle gange med svære tekniske problemer (tordenvejret og nedbrud), men i forvisningen om at der var blevet afholdt en konference. Moderatorerne var vigtige for diskussionen ved at opmuntre andre til at komme med deres synspunkter og til at sætte fokus på vigtige aspekter og ændre diskussionen, og en enkelt gang ved at henstille til en deltager om at overholde spillereglerne. Kvaliteten af diskussionen var dog blandet: Mange indlæg var spændende og enkelte endog meget intense. Men der var også nogen der ikke tog sagen alvorligt og skrev meget dårlige indlæg. De bedste diskussioner opstod når problemstillingen var meget konkret, eller når en situation opmuntrede til forskellige holdninger. Men at kvaliteten skulle forbedres, blev betragtet som den største og mest oplagte udfordring for de(n) næste konference(r). Teknisk set var den Internetserver vi havde, utilstrækkelig til at opfylde vores behov. Desuden har serveren behov for et skjold imod Internetangreb. Der er altid nogen på Internettet som prøver at lave et digitalt angreb på en konference af denne type, for eksempel ved såkaldte Service-nægtede angreb der totalt ville blokere konferenceserveren. Agenda21NOW! 2001-2003: Måder til forbedring Professionel IT-støtte Næsten 4500 angreb, med et maksimum på 86 per sekund på konferencen den 3. april 2003, har vist nødvendigheden af at have et sådant sikkerhedssystem. Det ville ganske enkelt ikke være muligt at etablere denne teknologi på skoleniveau, det kræver virkeligt professionelle ITspecialister. Samarbejdet med CEMA AG har været enestående. Og det er ikke for meget at sige at CEMA AG er blevet en integreret del af konference-teamet! Træning af moderatorer Hvem skal hjemmesiden henvende sig til? Det er et godt spørgsmål om det kunne fungere, om emnet bæredygtighed og Agenda 21 generelt kunne gøres så attraktive at mange elever ville beskæftige sig med dem i fritiden på fuldstændig frivillig basis og uden nogen opfordring fra en lærer. Dette understreger lærerens vigtige rolle i ITog moderne medietider. Derudover spreder lærere deres indsigt til andre og fungerer selv som moderatorer i undervisningssituationen, og det er også dem der præsenterer (nye) emner i læreprocessen - eller bevidst undlader at gøre det, afhængigt af situationen. Ekspertbistand Konferencetemaer I 2001 var temaet »vand«, og konferencen fandt sted på Verdens Vanddagen den 22. marts. I 2002 var temaet »oversvømmelser og ørkendannelse « med fokus på sandsynlige eller mulige konsekvenser af den globale klimaopvarmning. Begge disse temaer er blevet vel modtaget: Der var ca. 1200 deltagere i 2001 og 1900 i 2002. I 2003 var temaet lidt af et eksperiment: »Grænser og forskellighed - kan vi leve sammen på en bæredygtig måde i en global verden?« Grænser mellem nationer og inden for nationer, måske også i vores hoveder, grænser eksisterer over hele verden og på alle kontinenter. Hvordan kan vi respektere hinanden, hinandens forskellige kulturer og levemåder og opretholde freden i en globaliseret verden? Det totale antal deltagere (1500) var lavere end i 2002, men moderatorerne udtalte at de oplevede en bedre kvalitet i indlæggene sammenlignet med året før. Konferencen den 3. april 2003 foregik under Irakkrigen, og konferencerummet »fred efter krigen« om konsekvenserne af denne krig var klart det mest besøgte konferencerum på hele konferencen. Udvidelse og samarbejde Når Agenda21NOW! sine mål? Agenda21NOW! begyndte som et eksperiment; et eksempel på lettilgængelig, indholdsorienteret brug af moderne medier. Hvad andre end måtte mene, så håber vi at Agenda21NOW! for de fleste deltagere har været hvad det har været for os, konferenceholdet:
|
![]() |
![]() ![]() ![]() Til sidens top |