For Østersøregionen betyder dette:

• at et sundt og trygt liv skal sikres for nuværende og kommende generationer
• at økonomi baseret på samarbejde skaber velfærd for alle
• at samarbejde lokalt og regionalt baseres på demokrati, åbenhed og aktiv deltagelse
• at biologisk og økologisk mangfoldighed og produktion bevares og plejes
• at forurening af atmosfæren, landjorden og vandet ikke overstiger naturens bæreevne
• at resurser der kan fornys, udnyttes effektivt og administreres efter deres evne til at blive gendannet
• at materialer genbruges i en stofcyklus, og at man arbejder med at udvikle og fremme genanvendelige materialer og finde alternative muligheder når materialer ikke kan genbruges
• at alle i samfundet får øget bevidsthed om måder og processer der fremmer bæredygtighed
• at Østersøregionen erkender samspillet med andre egne af verden og i forlængelse heraf tager initiativer til at nå en bæredygtig udvikling både i Europa og globa

• at beskytte Østersøregionen gennem mindskede miljøpåvirkninger fra kommunale udledninger, fra industrianlæg, fra landbrug og transport
• at samarbejde regionalt om miljømæssige, økonomiske og sociale opgaver. Det regionale samarbejde baseres på fælles og sektoropdelt handling inden for otte sektorer: Landbrug, uddannelse, energi, fiskeri, industri, skovdrift, turisme og transport
• at sætte fokus på miljøaspekter der påvirker menneskers helbredstilstand, og at medinddrage lokalplaner ved udbygninger så der laves langsigtede helhedsløsninger (“spatial planning”)

Bæredygtig udvikling har specielt til formål:

• til stadighed at arbejde for forbedrede leveog arbejdsvilkår for alle folk i Østersølandene ved at benytte bæredygtige strategier for udnyttelsen af naturens resurser og beskytte miljøet.
• at arbejde med tre indbyrdes afhængige perspektiver: det miljøbeskyttelsesmæssige, det økonomiske og det sociale perspektiv.

Lande involveret i Baltic 21:

• Baltic 21 omfatter 11 lande og det samlede EU. De 11 lande er Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge, Polen, Rusland, Sverige og Tyskland.

Baltic 21 handleplanen er baseret på demokrati, åbenhed og bred folkelig opbakning.

Baltic 21 principper:

• • Forsigtighedsprincippet
• • Forureneren betaler princippet!
• • Disse principper bygger på internationale konventioner som klimaaftalen; Biologisk diversitet-aftalen; Havbeskyttelses-aftalen; Amsterdam-traktaten mv.

Hvad betyder bæredygtig udvikling for dig? Formål: at afdække hvad vi hver især forstår ved bæredygtig udvikling

Skriv to sætninger om bæredygtig udvikling: Én sætning som du virkelig tror vil føre til bæredygtig udvikling, og én sætning som du ikke tror vil føre til bæredygtig udvikling (du skal ikke markere hvilken sætning der viser hvad)

Parvist: Læs hinandens sætninger, og diskuter hvilken af din makkers sætninger du formoder vil føre til bæredygtig udvikling, og hvilken du formoder der ikke vil. Forsøg at blive enige, og inddrag derefter andre makkerpar i jeres diskussion.

Forberedende arbejde:

• Hvilke fødevarer bliver der produceret i din lokale egn?
• Hvad er den almindelige holdning til landbrug og til at arbejde på en gård?
• Hvad er Danmarks landbrugspolitik?
• Hvad er holdningen til brug af gødning? Pesticider (sprøjtemidler)? Teknologi? Genmodificerede organismer (GMO)?
• Hvad tjener en landmand?
• Er Danmark selvforsynende med fødevarer?
• Hvilke landbrugsvarer eksporteres og importeres?

Praktisk betonet arbejde:
Avisudklip:

• Se avisen igennem i en uge, og lav en samling udklip af artikler om fødevarer. Hvilke problemer handler avisudklippene om? Er der artikler som f.eks. drejer sig om at vi kan blive syge af at spise det vi spiser? Eller artikler der handler om landbrugets indflydelse på miljøet? Eller artikler der handler om livet på landet, på gården, landmandens økonomi og sociale liv? Andre temaer? Besøg en gård!
• Spørg landmanden hvad han producerer.
• Spørg landmanden hvordan han producerer sine fødevarer, og hvor han afsætter dem.
• Spørg landmanden hvordan hans økonomi er.
• Spørg landmanden om hans gård har indflydelse på landskabet, på antallet af arter af vilde dyr og blomster (biodiversiteten), på kultur og fortidsminder.
• Spørg landmanden om hans landbrugsarealer bruges til rekreative formål: fugle, blomster, insekter, andet?

Besøg de lokale fødevarebutikker. Vælg forskellige grupper af fødevarer, f.eks. frugt og grønt:

• Er de udvalgte fødevarer produceret lokalt? Hvor langt er de blevet transporteret?

Diskussion:

• Hvordan bør det lokale landbrug udvikle sig for at være bæredygtigt?
• Hvorfor er nogle mennesker vegetarer?

Forberedende arbejde:

• Er uddannelse for bæredygtig udvikling en del af skolens overordnede målsætning, handlingsplan og værdigrundlag?
• Hvem er ansvarlig for at skolens overordnede mål nås?
• Er alle fag lige ansvarlige for uddannelse for bæredygtig udvikling?
• Hvordan støtter skolens ledelse arbejdet for bæredygtig udvikling?
• Har skolen certifikat, grønt flag eller lignende der viser at skolen arbejder for bæredygtig udvikling?

Praktisk betonet arbejde:

• Lav et grønt regnskab for din skole. Undersøg følgende emner, evt. med udgangspunkt i et spørgeskema:
• Biodiversitet: Er der grønne arealer omkring skolen, eller er skolegården grøn? Hvordan plejes arealet? Hvilke arter af planter og træer vokser nær skolen? Er der nogle gamle træer? Hvor langt fra skolen ligger nærmeste grønne område - en park, en skov, marker, stranden? Hvor ofte besøger klasser disse lokaliteter?
• Bygningerne: Hvilke materialer er din skole bygget af? Er der adgang til udendørsarealer? Hvilken type varme- og ventilationsanlæg er installeret?
• Forbrug af vand, energi, el, papir, andre materialer : Hvor meget vand, energi mv. bruger skolen pr. år pr. person? Hvilke forsyningskilder er der? Hvad sker der med affaldet? Hvor mange penge koster vandforbruget, elforbruget osv. pr. person pr. år? Sammenlign om muligt med tidligere år og med andre skoler.
• Fødevarer: Har skolen en kantine? Anvender kantinen økologiske råvarer? Hvor kommer råvarerne fra?
• Transport: Hvordan kommer elever og personale i skole hver dag? Hvor stor en procentdel går? Cykler? Tager bussen, toget, bilen? Hvilke grunde giver den enkelte for valg af transportmiddel?
• Affald: Bliver organisk affald komposteret? Bliver andre affaldsgrupper genbrugt? Bliver der anvendt genbrugs- eller engangsmaterialer? Hvor meget koster det om året at bortskaffe affald?

Diskussion:

• Hvordan kan din skole blive mere bæredygtig?
• Hvordan kan den lokale udvikling evalueres?
• Hvordan kan bæredygtighed måles eller indikeres? Hvilken tidsfaktor er nødvendig?

Forberedende arbejde:

• Hvilke former for energi produceres i din egn? I Danmark som helhed?
• Er Danmark afhængig af importeret energi? Hvilken slags energi? Hvor meget? Hvorfra?
• Hvordan kan man vise hvilken indflydelse energi-produktion har på miljøet, på biodiversiteteten, på menneskers helbred? Hvilke indikatorer kan man benytte?
• Hvilke vedvarende energikilder benyttes i din kommune?
• Hvordan er den almindelige opfattelse af vedvarende energi såsom vindmøller, solceller, solpaneler, biogas mv.? Spørg forskellige folk du kender; også gerne nogle lokale politikere.
• Har holdningen ændret sig igennem de sidste 5-10 år?

Praktisk betonet arbejde:

• Mål hjemme/på skolen: Hvor meget energi bruges til forskellige formål pr. dag?
• Lav en liste: Hvordan kan man spare på energiforbruget i dit hjem/på din skole?
• Besøg et kraftværk, en vindmølle, et forbrændingsanlæg, et biogasanlæg eller lignende: Hvilke råstoffer benytter stedet? Hvor stor er effektiviteten? Hvilken indflydelse har anlægget på omgivelserne, f.eks. gennem udledning der medfører forsuring, eutrofiering (øget næringsstof-belastning), troposfærisk (jordnær) ozon, global klimaopvarming (drivhuseffekt) mv.
• Hvordan ser de ansatte på arbejdspladsen: Er den sikker/risikofri? Er det økonomisk gode job?
• Påvirker bygningens konstruktion omgivelserne, landskabet, udsynet, historiske eller kulturelt værdifulde bygninger?

Diskussion:

• Hvilke spareforanstaltninger vedrørende energi er du parat til at foretage i din hverdag?
• Påvirker energiproduktion i din egn miljøet andre steder?

Forberedende arbejde:

• Hvilke saltvands- eller ferskvandsfisk fanger fiskere i din hjemegn?
• Hvor yngler de forskellige fiskearter der fanges lokalt?
• Hvor mange procent udgør hhv. torsk, laks, sild, tobis af fangsten til havs?
• Hvilket økosystem kræver den enkelte fiskeart for at kunne leve?
• Hvilke fangstteknikker benyttes?
• Hvor langt hjemmefra sejler fiskerne for at komme til fangststederne?
• Hvad menes der med »selektive fisketeknikker «?

Praktisk betonet arbejde:

• Besøg en fiskekutter eller en fiskeauktion, og find ud af hvor mange slags fisk der landes. Find også ud af hvor mange kg/tons der landes. Bliver fiskene fanget til føde for mennesker (konsum) eller til fiskeindustri?
• Hvad er en fiskers holdning til livet som fisker? Giver det god livskvalitet? Er det økonomisk godt?
• Besøg en fiskeindustri, og undersøg hvilke produkter fiskene forarbejdes til. Hvor sælges produkterne: på det lokale marked, eller går de til eksport?
• Besøg et dambrug eller et havbrug, og spørg om nettoproduktionen og økonomien. Er der nogle forholdsregler man skal overholde når fiskene skal fodres, fanges og håndteres? Hvem og hvordan kontrolleres vandkvaliteten i bassiner og i udløb?
• Hvordan er lovgivningen omkring »aquakultur « i Danmark?
• Spørg også en lystfisker om hans motiver for at fiske.

Diskussion:

• Hvordan kan man undersøge om en fiskebestand trives og ikke overfiskes?
• Betragter man almindeligvis fisk som sund mad i Danmark?

Forberedende arbejde:

• Hvor mange % af Danmarks areal er dækket af skov i dag? I 1802? I 2015?
• Hvor mange % af de danske skove er naturskov?
• Hvad forbinder folk almindeligvis med skoven, hvad bruger de den til?
• Hvilke arter af træer gror der, hvilke træarter fældes?
• Hvilke produkter fremstilles af træ fra »din« skov?
• Er der anvendelse for affaldstræ, grene og kviste ud over til brænde?

Praktisk betonet arbejde:

• Undersøg biodiversiteten i skoven; f.eks. gennem programmet »fænologi-undersøgelser « (www.b-s-p.org)
• Spørg forskellige mennesker om hvad de bruger skoven til (plukke svampe, bær, terrænløb)
• • Hvordan kan man måle nettoproduktionen i en skovparcel?
• Hvilke fældningsteknikker benyttes: renhugst eller plukhugst? Hvor gamle er træerne når de fældes til forskellige formål?
• Hvordan opfatter en forstmand eller skovarbejder sit job?
• Er skoven eller områder i din lokale egn truet

Diskussion:

• Giv din definition på hvad en skov er: Hvad karakteriserer skov i din egn?
• Hvilke følelser er knyttet til skove? Find evt. nogle sange eller historier der viser dette.

Forberedende arbejde:

• Hvor er industrivirksomheder placeret i din kommune? Placer dem evt. på et kort.
• Hvorfor ligger industrierne hvor de ligger?
• På hvilken måde påvirker industrierne det lokale miljø, biodiversiteten, vandkvaliteten eller luftkvaliteten?
• Hvilke indikatorer kan man anvende for at undersøge disse faktorer

Praktisk betonet arbejde:

• Besøg en virksomhed, og spørg om holdning til miljøet når det gælder produktionsprocesser og affaldsprodukter: Undersøg hvad der sker med udvalgte varer/ produkter »fra vugge til grav«: Hvordan produceres varen? Hvilke resurser kræver produktionen? Hvordan anvendes produktet hos den der køber det? Hvor længe er produktet i brug? Hvad sker der når produktet er udtjent: Kan det genbruges? Hvilke affaldsprodukter er det ophav til?
• Industrivirksomheder kan erhverve et »Miljøcertifikat« : Hvilke krav stiller dette til virksomheden? Betyder certifikatet noget for virksomhedens image og økonomi?

Diskussion:

• Markedsudvikling, forbrugerens synspunkt og bevidsthed spiller en stadigt større rolle. Hvad menes der med den »politiske, grønne forbruger«?
• Visse produkter har fået foretaget »vugge til grav« analyser: Hvad betyder disse for forbrugeren?
• Hvilke ændringer er der sket i menneskets behov for og forbrug af varer igennem f.eks. de seneste ti år: Hvad købte man for 10 år siden? Hvad køber man i dag?
• Farligt affald transporteres ofte over lange afstande og bliver deponeret i udlandet. Har vi brug for en planet mere!?

Forberedende arbejde:

• Hvad laver turister når de besøger din egn?
• Hvilken transportform benytter de hyppigst?
• Kan turismen true miljøet i lokalområdet?
• Hvilke positive og negative konsekvenser har turismen dér hvor du bor?
• Hvilke sportsaktiviteter fremmes og markedsføres i lokalområdet?

Praktisk betonet arbejde

• Cykelkort udpeger ofte mange kulturminder og steder af naturmæssig interesse. Arrangér en cykeltur, og skriv indtrykkene ned til den lokale avis. Hvis der ikke er lokale cykelruter i nærheden, så arbejd på at få dem anlagt: Forlang evt. at din kommunes politikere overvejer hvordan de kan anlægge en cykelsti så den er adskilt fra øvrig trafik.
• Planlæg en natursti og de skilte der bør oplyse turister om de specielle egnskarakterer de skal bemærke. Udarbejd en plan (evt. sammen med teknisk forvaltning i din kommune) over hvordan skiltene og naturstien skal vedligeholdes. Lad andre afprøve den og anmelde den til avisen. Det kan også være på skolens eget område!
• Genopretning af vigtige biotoper, levesteder for dyr og planter, kan arrangeres som lejrskoleprojekt, ekskursion eller lignende. Find ud af om en sådan aktivitet kan arrangeres med de lokale myndigheder hvadenten det handler om at fjerne uønsket trævækst på en hede eller plante hjælme (græsart) i en klit til at hindre erosion.
• Organiser en fisketur, en ridetur, en overlevelsestur eller lignende i samarbejde med kommunen og det lokale turistbureau.
• Udarbejd en turistguide til lokalområdet, og beskriv i den hvad der gør området specielt for dig som bor der.

Diskussion:

• Hvad laver du i din fritid?
• Særligt følsomme biotoper: Skal truede arter eller meget sjældne planter og dyr afbildes på skilte eller plakater så offentligheden ved de skal passe på dem? Eller skal man hellere beskytte de sjældne arter ved netop ikke at skilte med at de findes?
• Definer begrebet »øko-turisme« for dit lokalområde.

Forberedende arbejde:

• Hvilke job er knyttet til transport i dit nærområde?
• Hvordan er infrastrukturen i lokalområdet: Hvilke transportbehov er der?
• Hvilke negative påvirkninger giver de forskellige transportformer?
• Hvilke metoder og indikatorer kan man benytte til at påvise påvirkninger på miljøet og på historiske og kulturelle mindesmærker?
• Hvordan kan transport være en trussel mod både dyrs og menneskers liv og førlighed?
• Hvad viser statistikken om årligt døde og kvæstede i Danmark for forskellige transportformer?
• Hvorfor foretrækker mange den private bil frem for offentlig transport som bus og tog?

Praktisk arbejde:

• Hvor mange % af Danmarks areal anvendes til veje?
• Beregn hvor mange kilometer din gruppe/- klasse kører på en typisk uge. Find ud af prisen på de kørte km ved forskellige transportformer som bil, bus, evt. tog. Prøv at inddrage miljøperspektivet i beregningen.
• Beregn hvor meget kuldioxid der slippes ud i atmosfæren på en 100 km rejse ved forskellige transportformer.
• Find ud af hvad benzin koster, og sammenlign omkostningen med prisen for offentlig transport ved en bestemt vejlængde, f.eks. 100 km.
• Lav en cykelsti-kampagne, og fortæl de lokale myndigheder hvor de kan anlægge cykelstier, adskilt fra øvrig trafik.
• Lav en plan for din by hvor biler holdes ude fra bymidten, men hvor folk kan handle og komme til forretningerne med en anden form for transport.
• Bio-brændsel, ethanol og sol-biler er konstrueret for at udnytte bæredygtig energi i transportsektoren: Konstruer en cykel der kan udnytte vindenergi!
• Bæredygtig transport skulle specielt udbygges for jernbaner og skibsfart: Lav et kort over Østersøen hvor du genskaber Hanseaternes skibsruter.

Diskussion:

• Hvordan kan offentlige transportformer gøres mere tillokkende?
• Hvordan kan biler gøres miljøvenlige?
• Hvordan kan behovet for transport bringes ned?