Indledning

AMU i Undervisningsministeriet 

AMU-reformen er tredje fase i de initiativer på lovgivningsområdet, som regeringen har taget, siden AMU i november 2001 blev flyttet fra Beskæftigelsesministeriet til Undervisningsministeriet.

 Første fase var en ændring af finansieringen af den samlede erhvervsrettede uddannelsesindsats for ufaglærte og faglærte gennem en ændring af loven om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering. Muligheden for at opkræve kollektivt arbejdsgiverbidrag blev fjernet, og de 4 ”håndtag”, som nu skal sikre, at den økonomiske ramme overholdes, er mulighederne for deltagerbetaling, aktivitetsloft, tilskudsloft og reduceret godtgørelse til deltagerne. 

Anden fase var vedtagelsen af en ny lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som samler lovgivningen om AMU-centre og erhvervsskoler (tekniske skoler, handelsskoler, landbrugsskoler og kombinationsskoler), og dermed skaber en enstrenget institutionsstruktur for den erhvervsrettede grund-, voksen- og efteruddannelse. Strukturomlægningen prioriterer først og fremmest, at tekniske skoler og AMU-centre eller AMU-centerafdelinger i samme by indgår i institutionsfællesskab. Processen har indtil videre resulteret i, at der pr. 1. januar 2004 er 6 selvstændige AMU-centre tilbage ud af 15. 

På lovgivningsområdet har AMU-reformen ført til en helt ny lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og til, at finansieringen af arbejdsmarkedsuddannelser er flyttet til loven om åben uddannelse.

Den nødvendige dialog mellem bruger og uddannelsesinstitution 

Formålet med den nye lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. er, at den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse skal 

• bidrage til at vedligeholde, udbygge og forbedre deltagernes kvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov og bidrage til deltagernes videre kompetenceudvikling 
• medvirke til at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov på kortere og længere sigt 
• give voksne muligheder for at forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige kompetence gennem mulighederne for at opnå grundlæggende formel kompetence inden for erhvervsrettet grunduddannelse 

De store ændringer, der sker - og løbende vil ske - på det danske arbejdsmarked, betyder, at virksomheder og medarbejdere har meget forskellige behov for kompetencer - både på tværs af brancher og inden for samme branche - fordi virksomhederne organiserer arbejdet meget forskelligt. Samtidig har virksomheder og medarbejdere behov for løbende at forny og forbedre kompetencerne. 

I det lys bliver dialogen mellem uddannelsesinstitutioner og brugere helt afgørende for, om det lykkes at målrette uddannelsesindsatsen i forhold til brugernes og arbejdsmarkedets behov. Institutionerne bliver dermed det helt centrale omdrejningspunkt for kompetenceudvikling.

Fælles kompetencebeskrivelser målrettet jobområder 

Uddannelsesinstitutionernes mulighed for et kvalificeret samspil med brugerne om uddannelsesindsatsen har været udgangspunkt for en fuldstændig nytænkning af AMU-konceptet, som flytter fokus fra enkeltuddannelser til fælles kompetencebeskrivelser, som kan omfatte arbejdsmarkedsuddannelser, men også kan omfatte udvalgte enkeltfag udbudt som åben uddannelse. 

Formålet med de fælles kompetencebeskrivelse er, at virksomheder og medarbejdere får et samlet overblik over relevante uddannelsesmuligheder - på kort og længere sigt - inden for let genkendelige job-områder. Kompetencebeskrivelserne danner samtidig rammen om udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser, så de hurtigt kan fornys, og hele tiden er aktuelle, og om udbuddet af uddannelserne inden for kompetencebeskrivelsen, så brugerne kun skal henvende sig ét sted. 

De enkeltfag, der indgår i en fælles kompetencebeskrivelse, er udpeget som værende særligt arbejdsmarkedspolitisk prioriterede og får samme rammer bl.a. for økonomiske vilkår som arbejdsmarkedsuddannelser. Med opdelingen i enkeltfag, der ligger inden for fælles kompetencebeskrivelser, og enkeltfag der ligger uden for, er der skabt mulighed for at fastlægge mere gunstig deltagerbetaling, deltagergodtgørelse m.v. for de enkeltfag, der er særligt arbejdsmarkedsmarkedspolitisk relevante.

Samlet set giver det nye AMU-koncept det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsessystem en klar arbejdsmarkedspolitisk profil og gør op med den uklare arbejdsdeling, der de seneste år har være mellem arbejdsmarkedsuddannelserne og enkeltfag fra navnlig erhvervsuddannelserne udbudt som åben uddannelse. 

Lovovervågning om senest tre år 

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. vil blive omfattet af lovovervågningen. Som led i denne overvågning vil Undervisningsministeriet, senest tre år efter at loven er trådt i kraft, gennemføre en undersøgelse, der skal vurdere, om loven har haft den tilsigtede virkning. 

Undersøgelsen skal bl.a. vurdere målgruppens forbrug af uddannelse, om uddannelsesbehovene er tilgodeset inden for lovens rammer og om personer med uddannelse over erhvervsuddannelsesniveau tilgodeses med efteruddannelse i voksen- og videreuddannelsessystemet. Resultatet af undersøgelsen vil blive sendt til Folketingets Uddannelsesudvalg senest i 2007.

Denne side indgår i publikationen "AMU under forandring - om reformen fra 2004" som indledning
© Undervisningsministeriet 2003