I Fælles kompetencebeskrivelser
1. Formål og uddannelser
En fælles kompetencebeskrivelse har til formål at beskrive målene
og rammerne for grundlæggende kompetenceudvikling for voksne ufaglærte
og faglærte i forhold til behovene inden for et jobområde på
arbejdsmarkedet.
Kompetenceudviklingen kan gennemføres som arbejdsmarkedsuddannelser
og udvalgte enkeltfag - fra erhvervsuddannelser, grundlæggende social-
og sundhedsuddannelser og uddannelsen til faglært landmand - udbudt som
åben uddannelse.
2. Indhold
En fælles kompetencebeskrivelse indeholder tre dele: En beskrivelse
af et eller flere jobområder på arbejdsmarkedet, en beskrivelse af
kompetencer, der er relevante for jobområdet, og en oversigt over de
arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der kan føre frem til
kompetencerne.
Beskrivelsen af jobområdet
I beskrivelsen af et jobområde indgår der 4 delbeskrivelser:
- En beskrivelse af de produkter og ydelser, som er resultatet af
arbejdet inden for området
- En beskrivelse af den produktion og arbejdsproces, som arbejdet
består af
- En beskrivelse af de typiske arbejdspladser
- En beskrivelse af de typiske kompetencer, som grupper af
medarbejdere inden for jobområdet har
Beskrivelsen af de arbejdsmarkedsrelevante kompetencer
Hver kompetence beskrives i forhold til følgende 4 punkter:
- Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet
- Teknologi og arbejdsorganisering
- Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for
udførelsen af jobbet
- Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet
Oversigten over arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag
Når en fælles kompetencebeskrivelse godkendes, er den
"født" med nogle arbejdsmarkedsuddannelser og eventuelt med
nogle enkeltfag. Arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget
i en fælles kompetencebeskrivelse, er omfattet af de samme rammer for
økonomiske vilkår og vilkår i forhold til tilrettelæggelse,
markedsføring, udlicitering og kvalitetssikring.
Ved overgangen til det nye AMU-koncept og udviklingen af det første
hold fælles kompetencebeskrivelser er det sikret, at der ikke længere
er arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, som er identiske.
Arbejdsmarkedsuddannelser, der var identiske med visse typer enkeltfag -
områdefag, bundne specialefag, grundfag eller almene fag - er erstattet
af enkeltfagene. Arbejdsmarkedsuddannelser, der er godkendt som valgfri
specialefag i en erhvervsuddannelse, kan ikke længere udbydes som
enkeltfag.
Når der er behov for det, suppleres oversigten med nye eller
reviderede arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag, og de uaktuelle
uddannelser fjernes fra oversigten.
Bilag om uddannelsesstrukturer og merit
I tilknytning til en fælles kompetencebeskrivelse er der mulighed
for at synliggøre vejledende uddannelsesstrukturer - til inspiration
for institutioners, virksomheders og medarbejderes sammensætning af
kompetenceudvikling - som er særligt kvalificerende og fx kan føre
frem til merit i forhold til erhvervsuddannelse eller til certificering.
Strukturerne kan bestå af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag fra
den konkrete kompetencebeskrivelse og fra andre kompetencebeskrivelser.
Strukturerne kan også omfatte elementer fra øvrige
uddannelsesordninger, fx almene voksenuddannelser, som dog finansieres i
henhold til de respektive uddannelsesordninger.
Endvidere er der mulighed for at synliggøre, hvilke
arbejdsmarkedsuddannelser m.v. der giver merit til fx
erhvervsuddannelser på baggrund af de faglige udvalgs vurdering.
3. Udvikling, godkendelse og offentliggørelse
Det er efteruddannelsesudvalgene, der udvikler forslag til fælles
kompetencebeskrivelser. Forslagene skal være målrettet voksne, der
højst har gennemført en uddannelse på niveau med erhvervsuddannelser.
Hvis der er behov for det, skal udvalgene samarbejde med et eller flere
andre efteruddannelsesudvalg om afgrænsningen af
kompetencebeskrivelsen.
En kompetencebeskrivelse godkendes af undervisningsministeren, efter
at Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (REVE) har
udtalt sig om forslaget. Ministeren kan - efter at have indhentet en
udtalelse fra REVE - tilbagekalde godkendelsen af en
kompetencebeskrivelse.
Senest tre år efter godkendelsen skal efteruddannelsesudvalget
vurdere, om der er behov for, at kompetencebeskrivelsen revideres eller
bortfalder, eller om den skal fortsætte uændret.
Efteruddannelsesudvalget skal underrette ministeren om vurderingen. Hvis
kompetencebeskrivelsen skal revideres, skal det ske inden for et halvt
år, efter at ministeren er underrettet, ellers bortfalder den.
Det er også efteruddannelsesudvalgene, der foreslår, at nye eller
reviderede arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optages i
kompetencebeskrivelserne, når der er behov for det, og at de uaktuelle
fjernes. Det er Undervisningsministeriet, der godkender disse løbende
ændringer i kompetencebeskrivelserne, og efterfølgende orienterer REVE
om ændringerne.
Undervisningsministeriet kan selv - efter at REVE har udtalt sig -
beslutte, at konkrete arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag skal
optages i en kompetencebeskrivelse.
Undervisningsministeriet offentliggør de godkendte fælles
kompetencebeskrivelser og de løbende ændringer i
kompetencebeskrivelser i et centralt informationssystem, som der er
adgang til fra UVM's hjemmeside.
4. Udbud og markedsføring
Hvem kan blive godkendt
Godkendelserne til udbud kan gives til Institutioner for
erhvervsrettet uddannelse (tidligere AMU-centre, tekniske skoler,
handelsskoler, landbrugsskoler og kombinationsskoler), Social- og
sundhedsskoler og øvrige offentlige og private
uddannelsesinstitutioner.
Det er ikke en forudsætning for at blive godkendt til at udbyde
arbejdsmarkedsuddannelser i en fælles kompetencebeskrivelse, at
institutionen selv besidder samtlige faglige og pædagogiske
forudsætninger for at udbyde alle arbejdsmarkedsuddannelserne i
kompetencebeskrivelsen. Det vil så være en betingelse, at
institutionen indgår en samarbejdsaftale med én eller flere andre
institutioner, der er godkendt til at udbyde de
arbejdsmarkedsuddannelser, institutionen ikke selv er fagligt
kvalificeret til.
Udbyderne kan frit udbyde arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag -
enkeltvis eller sammensat - som de er godkendt til, så udbuddet svarer
til arbejdsmarkedets behov. Undervisningsministeriet kan dog fastlægge
et loft over udbuddet af bestemte uddannelser inden for de fælles
kompetencebeskrivelser.
Hvem giver godkendelse til udbud
Det er undervisningsministeren, der giver godkendelsen til at udbyde
arbejdsmarkedsuddannelserne i kompetencebeskrivelsen, efter at have
fået en udtalelse fra REVE. Det er ligeledes undervisningsministeren
der - efter en udtalelse fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser (REU) - giver godkendelsen til at udbyde
erhvervsuddannelser og landbrugsuddannelser, hvilket er forudsætningen
for at kunne udbyde enkeltfag fra disse som åben uddannelse.
Udbuddet af social- og sundhedsuddannelser - og dermed muligheden for
at udbyde enkeltfag - dimensioneres af det enkelte amtsråd med
tilhørende kommunalbestyrelser i overensstemmelse
med det samlede behov for færdiguddannede i amtet.
Undervisningsministeren kan pålægge institutioner for
erhvervsrettet uddannelse at udbyde bestemte arbejdsmarkedsuddannelser
og enkeltfag i kompetencebeskrivelserne efter at have fået en udtalelse
fra REVE.
Overgangsbestemmelser i forbindelse med godkendelse til udbud
Der er overgangsbestemmelser på følgende områder:
- Udbud af arbejdsmarkedsuddannelser til videregående teknikere,
herunder laboranter
- Udbud af enkeltfag uden godkendelse til udbud af den
grundlæggende erhvervsrettede uddannelse
- Udbud af arbejdsmarkedsuddannelser uden godkendelse til at udbyde
samtlige arbejdsmarkedsuddannelser i en kompetencebeskrivelse og
udbud af enkeltfag uden godkendelse
til at udbyde den grundlæggende erhvervsrettede uddannelse
Det nærmere indhold i overgangsbestemmelserne fremgår af bilag 2.
Tilbagekaldelse af godkendelse til udbud
Undervisningsministeren kan tilbagekalde en godkendelse til udbud af
arbejdsmarkedsuddannelserne i en kompetencebeskrivelse efter at have
fået en udtalelse fra REVE.
Det kan enten være fordi, der ikke længere er behov for udbuddet,
eller fordi regler om uddannelserne, fx kvalitetskrav, ikke overholdes,
eller fordi udbyderen ikke gennemfører de konkrete foranstaltninger,
som er blevet påbudt for at opretholde forsvarlige uddannelses- og
undervisningsmæssige forhold. Hvis en uddannelsesinstitution mener, at
forudsætningerne for en godkendelse ikke længere er til stede, skal
undervisningsministeren underrettes.
Udlagt undervisning
En institution, som er godkendt til at udbyde
arbejdsmarkedsuddannelserne i en kompetencebeskrivelse eller til at
udbyde en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse, kan udlægge
undervisning til en eller flere institutioner, som ikke er godkendt, med
henblik på at sikre den regionale dækning. Det er den godkendte
institution, der har ansvaret for kvaliteten af den udlagte
undervisning.
En institution, der udlægger undervisning, skal høre de institutioner,
som er godkendt til at udbyde de samme uddannelser, som kan blive
påvirket negativt af udlægningen.
Undervisningsministeriet skal ikke godkende udlægning. Udlægningen
er baseret på en aftale mellem institutionerne, og udlægningen skal
være synlig for omverdenen via UVM's hjemmeside. Det er den
ikke-godkendte institution, hvor den udlagte undervisning gennemføres,
der indberetter aktiviteten og får udbetalt tilskuddet direkte fra
Undervisningsministeriet.
Konkurrenceudsættelse
Institutioner, der har godkendelse til udbud, må gerne udlicitere
undervisningsopgaver i forbindelse med arbejdsmarkedsuddannelser og
enkeltfag til private m.v. Opgaver, som fx optagelse og afholdelse af
prøver, kan ikke udliciteres.
Ved udlicitering er det fortsat den godkendte institution, som er
ansvarlig for og fører tilsyn med, at udbuddet lever op til
lovgivningens krav, herunder til den forudsatte kvalitet.
Uddannelsesinstitutionerne kan blive pålagt, at nærmere bestemte
dele af konkrete arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget
i en fælles kompetencebeskrivelse, skal konkurrenceudsættes som
betingelse for, at institutionerne kan få tilskud til de konkrete
uddannelser og enkeltfag.
Undervisningsministeren kan bestemme, hvilke konkrete
arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag der skal omfattes af ordningen,
og hvilke bestemte dele det skal dreje sig om. Ministeren kan - efter at
have fået en udtalelse fra REVE - fastsætte nærmere regler om
ordningen, herunder om udbud og udfordring, og om håndteringen af
eventuelle konflikter mellem uddannelsesinstitutioner og private
initiativtagere.
Markedsføring
Uddannelsesinstitutionerne skal - ved udbud af
arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag og ved fastsættelsen af vilkår
for deltagelse og betaling - overholde principperne for god
markedsføringsskik og må ikke fastsætte urimelige aftalevilkår for
deltagerne.
Markedsføring af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag skal ske i
forhold til den målgruppe, som uddannelsesaktiviteten er udviklet til,
og i forhold til uddannelsernes mål.
Markedsføringen må ikke gennem valg af ord, billeder eller medium
sigte mod anvendelse i en ikke-arbejdsmarkedsmæssig sammenhæng eller i
øvrigt være egnet til at vildlede om uddannelsesaktivitetens mål og
indhold.
5. Kvalitetssikring
Uddannelsesstederne skal systematisk kvalitetssikre og -udvikle
uddannelsesindsatsen inden for de fælles kompetencebeskrivelser for
løbende at sikre, at deltagerne kan nå de fastsatte mål.
Evalueringerne foretages med arbejdsmarkedsuddannelsernes fælles
redskaber over internettet og tilrettelægges sådan, at alle deltagere
og et repræsentativt udsnit af virksomheder, hvis medarbejdere har
deltaget i uddannelse, evaluerer uddannelsesindsatsen.
Uddannelsesstederne skal løbende følge op på evalueringsresultaterne.
Uddannelsesstederne skal med de fælles redskaber endvidere tage
stikprøver af effekten og løbende følge op på effektmålingerne
inden for uddannelser, hvor der er udviklet spørgsmål til
effektmåling.
Efteruddannelsesudvalgene skal bl.a. via de fælles redskaber sikre,
at de arbejdsmarkedsuddannelser, de udvikler, er relevante for
virksomhederne og deltagerne, og at uddannelserne er i overensstemmelse
med arbejdsmarkedets behov.
Undervisningsministeriet udvikler og vedligeholder de fælles
kvalitetssikringsredskaber, og uddannelsesstederne og
efteruddannelsesudvalgene medvirker til at vedligeholde, udvikle og
forny redskaberne. Undervisningsministeriet kan tage stikprøver af
uddannelsesstedernes og efteruddannelsesudvalgenes kvalitetssikring.
Denne side indgår
i publikationen "AMU under forandring - om reformen fra 2004" som
kapitel 1 af 8
© Undervisningsministeriet 2003
|