I Fælles kompetencebeskrivelser

1. Formål og uddannelser

En fælles kompetencebeskrivelse har til formål at beskrive målene og rammerne for grundlæggende kompetenceudvikling for voksne ufaglærte og faglærte i forhold til behovene inden for et jobområde på arbejdsmarkedet.

Kompetenceudviklingen kan gennemføres som arbejdsmarkedsuddannelser og udvalgte enkeltfag - fra erhvervsuddannelser, grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og uddannelsen til faglært landmand - udbudt som åben uddannelse.

2. Indhold

En fælles kompetencebeskrivelse indeholder tre dele: En beskrivelse af et eller flere jobområder på arbejdsmarkedet, en beskrivelse af kompetencer, der er relevante for jobområdet, og en oversigt over de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der kan føre frem til kompetencerne.

Beskrivelsen af jobområdet

I beskrivelsen af et jobområde indgår der 4 delbeskrivelser:

• En beskrivelse af de produkter og ydelser, som er resultatet af arbejdet inden for området
• En beskrivelse af den produktion og arbejdsproces, som arbejdet består af
• En beskrivelse af de typiske arbejdspladser
• En beskrivelse af de typiske kompetencer, som grupper af medarbejdere inden for jobområdet har
  

Beskrivelsen af de arbejdsmarkedsrelevante kompetencer

Hver kompetence beskrives i forhold til følgende 4 punkter:

• Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet
• Teknologi og arbejdsorganisering
• Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet
• Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet

Oversigten over arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag

Når en fælles kompetencebeskrivelse godkendes, er den "født" med nogle arbejdsmarkedsuddannelser og eventuelt med nogle enkeltfag. Arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, er omfattet af de samme rammer for økonomiske vilkår og vilkår i forhold til tilrettelæggelse, markedsføring, udlicitering og kvalitetssikring. 

Ved overgangen til det nye AMU-koncept og udviklingen af det første hold fælles kompetencebeskrivelser er det sikret, at der ikke længere er arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, som er identiske. Arbejdsmarkedsuddannelser, der var identiske med visse typer enkeltfag - områdefag, bundne specialefag, grundfag eller almene fag - er erstattet af enkeltfagene. Arbejdsmarkedsuddannelser, der er godkendt som valgfri specialefag i en erhvervsuddannelse, kan ikke længere udbydes som enkeltfag.

Når der er behov for det, suppleres oversigten med nye eller reviderede arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag, og de uaktuelle uddannelser fjernes fra oversigten.

Bilag om uddannelsesstrukturer og merit

I tilknytning til en fælles kompetencebeskrivelse er der mulighed for at synliggøre vejledende uddannelsesstrukturer - til inspiration for institutioners, virksomheders og medarbejderes sammensætning af kompetenceudvikling - som er særligt kvalificerende og fx kan føre frem til merit i forhold til erhvervsuddannelse eller til certificering. Strukturerne kan bestå af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag fra den konkrete kompetencebeskrivelse og fra andre kompetencebeskrivelser. Strukturerne kan også omfatte elementer fra øvrige uddannelsesordninger, fx almene voksenuddannelser, som dog finansieres i henhold til de respektive uddannelsesordninger.

Endvidere er der mulighed for at synliggøre, hvilke arbejdsmarkedsuddannelser m.v. der giver merit til fx erhvervsuddannelser på baggrund af de faglige udvalgs vurdering.

3. Udvikling, godkendelse og offentliggørelse

Det er efteruddannelsesudvalgene, der udvikler forslag til fælles kompetencebeskrivelser. Forslagene skal være målrettet voksne, der højst har gennemført en uddannelse på niveau med erhvervsuddannelser. Hvis der er behov for det, skal udvalgene samarbejde med et eller flere andre efteruddannelsesudvalg om afgrænsningen af kompetencebeskrivelsen.

En kompetencebeskrivelse godkendes af undervisningsministeren, efter at Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (REVE) har udtalt sig om forslaget. Ministeren kan - efter at have indhentet en udtalelse fra REVE - tilbagekalde godkendelsen af en kompetencebeskrivelse.

Senest tre år efter godkendelsen skal efteruddannelsesudvalget vurdere, om der er behov for, at kompetencebeskrivelsen revideres eller bortfalder, eller om den skal fortsætte uændret. Efteruddannelsesudvalget skal underrette ministeren om vurderingen. Hvis kompetencebeskrivelsen skal revideres, skal det ske inden for et halvt år, efter at ministeren er underrettet, ellers bortfalder den.

Det er også efteruddannelsesudvalgene, der foreslår, at nye eller reviderede arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optages i kompetencebeskrivelserne, når der er behov for det, og at de uaktuelle fjernes. Det er Undervisningsministeriet, der godkender disse løbende ændringer i kompetencebeskrivelserne, og efterfølgende orienterer REVE om ændringerne. 

Undervisningsministeriet kan selv - efter at REVE har udtalt sig - beslutte, at konkrete arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag skal optages i en kompetencebeskrivelse.
Undervisningsministeriet offentliggør de godkendte fælles kompetencebeskrivelser og de løbende ændringer i kompetencebeskrivelser i et centralt informationssystem, som der er adgang til fra UVM's hjemmeside.

4. Udbud og markedsføring

Hvem kan blive godkendt

Godkendelserne til udbud kan gives til Institutioner for erhvervsrettet uddannelse (tidligere AMU-centre, tekniske skoler, handelsskoler, landbrugsskoler og kombinationsskoler), Social- og sundhedsskoler og øvrige offentlige og private uddannelsesinstitutioner.

Det er ikke en forudsætning for at blive godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser i en fælles kompetencebeskrivelse, at institutionen selv besidder samtlige faglige og pædagogiske forudsætninger for at udbyde alle arbejdsmarkedsuddannelserne i kompetencebeskrivelsen. Det vil så være en betingelse, at institutionen indgår en samarbejdsaftale med én eller flere andre institutioner, der er godkendt til at udbyde de arbejdsmarkedsuddannelser, institutionen ikke selv er fagligt kvalificeret til.

Udbyderne kan frit udbyde arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag - enkeltvis eller sammensat - som de er godkendt til, så udbuddet svarer til arbejdsmarkedets behov. Undervisningsministeriet kan dog fastlægge et loft over udbuddet af bestemte uddannelser inden for de fælles kompetencebeskrivelser.

Hvem giver godkendelse til udbud

Det er undervisningsministeren, der giver godkendelsen til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelserne i kompetencebeskrivelsen, efter at have fået en udtalelse fra REVE. Det er ligeledes undervisningsministeren der - efter en udtalelse fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) - giver godkendelsen til at udbyde erhvervsuddannelser og landbrugsuddannelser, hvilket er forudsætningen for at kunne udbyde enkeltfag fra disse som åben uddannelse.

Udbuddet af social- og sundhedsuddannelser - og dermed muligheden for at udbyde enkeltfag - dimensioneres af det enkelte amtsråd med tilhørende kommunalbestyrelser i overensstemmelse
med det samlede behov for færdiguddannede i amtet.

Undervisningsministeren kan pålægge institutioner for erhvervsrettet uddannelse at udbyde bestemte arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i kompetencebeskrivelserne efter at have fået en udtalelse fra REVE.

Overgangsbestemmelser i forbindelse med godkendelse til udbud

Der er overgangsbestemmelser på følgende områder:

• Udbud af arbejdsmarkedsuddannelser til videregående teknikere, herunder laboranter
• Udbud af enkeltfag uden godkendelse til udbud af den grundlæggende erhvervsrettede uddannelse
• Udbud af arbejdsmarkedsuddannelser uden godkendelse til at udbyde samtlige arbejdsmarkedsuddannelser i en kompetencebeskrivelse og udbud af enkeltfag uden godkendelse
  til at udbyde den grundlæggende erhvervsrettede uddannelse

Det nærmere indhold i overgangsbestemmelserne fremgår af bilag 2.

Tilbagekaldelse af godkendelse til udbud

Undervisningsministeren kan tilbagekalde en godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelserne i en kompetencebeskrivelse efter at have fået en udtalelse fra REVE.

Det kan enten være fordi, der ikke længere er behov for udbuddet, eller fordi regler om uddannelserne, fx kvalitetskrav, ikke overholdes, eller fordi udbyderen ikke gennemfører de konkrete foranstaltninger, som er blevet påbudt for at opretholde forsvarlige uddannelses- og undervisningsmæssige forhold. Hvis en uddannelsesinstitution mener, at forudsætningerne for en godkendelse ikke længere er til stede, skal undervisningsministeren underrettes.

Udlagt undervisning

En institution, som er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelserne i en kompetencebeskrivelse eller til at udbyde en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse, kan udlægge undervisning til en eller flere institutioner, som ikke er godkendt, med henblik på at sikre den regionale dækning. Det er den godkendte institution, der har ansvaret for kvaliteten af den udlagte undervisning.

En institution, der udlægger undervisning, skal høre de institutioner, som er godkendt til at udbyde de samme uddannelser, som kan blive påvirket negativt af udlægningen.

Undervisningsministeriet skal ikke godkende udlægning. Udlægningen er baseret på en aftale mellem institutionerne, og udlægningen skal være synlig for omverdenen via UVM's hjemmeside. Det er den ikke-godkendte institution, hvor den udlagte undervisning gennemføres, der indberetter aktiviteten og får udbetalt tilskuddet direkte fra Undervisningsministeriet.

Konkurrenceudsættelse

Institutioner, der har godkendelse til udbud, må gerne udlicitere undervisningsopgaver i forbindelse med arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag til private m.v. Opgaver, som fx optagelse og afholdelse af prøver, kan ikke udliciteres.

Ved udlicitering er det fortsat den godkendte institution, som er ansvarlig for og fører tilsyn med, at udbuddet lever op til lovgivningens krav, herunder til den forudsatte kvalitet. 

Uddannelsesinstitutionerne kan blive pålagt, at nærmere bestemte dele af konkrete arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, skal konkurrenceudsættes som betingelse for, at institutionerne kan få tilskud til de konkrete uddannelser og enkeltfag.

Undervisningsministeren kan bestemme, hvilke konkrete arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag der skal omfattes af ordningen, og hvilke bestemte dele det skal dreje sig om. Ministeren kan - efter at have fået en udtalelse fra REVE - fastsætte nærmere regler om ordningen, herunder om udbud og udfordring, og om håndteringen af eventuelle konflikter mellem uddannelsesinstitutioner og private initiativtagere.

Markedsføring

Uddannelsesinstitutionerne skal - ved udbud af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag og ved fastsættelsen af vilkår for deltagelse og betaling - overholde principperne for god markedsføringsskik og må ikke fastsætte urimelige aftalevilkår for deltagerne.

Markedsføring af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag skal ske i forhold til den målgruppe, som uddannelsesaktiviteten er udviklet til, og i forhold til uddannelsernes mål.

Markedsføringen må ikke gennem valg af ord, billeder eller medium sigte mod anvendelse i en ikke-arbejdsmarkedsmæssig sammenhæng eller i øvrigt være egnet til at vildlede om uddannelsesaktivitetens mål og indhold.

5. Kvalitetssikring

Uddannelsesstederne skal systematisk kvalitetssikre og -udvikle uddannelsesindsatsen inden for de fælles kompetencebeskrivelser for løbende at sikre, at deltagerne kan nå de fastsatte mål. Evalueringerne foretages med arbejdsmarkedsuddannelsernes fælles redskaber over internettet og tilrettelægges sådan, at alle deltagere og et repræsentativt udsnit af virksomheder, hvis medarbejdere har deltaget i uddannelse, evaluerer uddannelsesindsatsen. Uddannelsesstederne skal løbende følge op på evalueringsresultaterne.

Uddannelsesstederne skal med de fælles redskaber endvidere tage stikprøver af effekten og løbende følge op på effektmålingerne inden for uddannelser, hvor der er udviklet spørgsmål til effektmåling.

Efteruddannelsesudvalgene skal bl.a. via de fælles redskaber sikre, at de arbejdsmarkedsuddannelser, de udvikler, er relevante for virksomhederne og deltagerne, og at uddannelserne er i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov.

Undervisningsministeriet udvikler og vedligeholder de fælles kvalitetssikringsredskaber, og uddannelsesstederne og efteruddannelsesudvalgene medvirker til at vedligeholde, udvikle og forny redskaberne. Undervisningsministeriet kan tage stikprøver af uddannelsesstedernes og efteruddannelsesudvalgenes kvalitetssikring.

Denne side indgår i publikationen "AMU under forandring - om reformen fra 2004" som kapitel 1 af 8
© Undervisningsministeriet 2003