Bilag 1:
Statusskema med aktivitetsoversigt

Statusskemaet indeholder en beskrivelse af de aktiviteter, der skal gennemføres for at realisere modellen for Det Virtuelle Gymnasium. I statusfasen skal skolen markere de aktiviteter ud for de seks modelelementer, som den allerede har gennemført. På den måde vil det klart fremgå, hvilke aktiviteter skolen mangler at gennemføre på sin vej mod Det Virtuelle Gymnasium.

Modelelementer - Aktiviteter

Undervisning

Tilrettelægge undervisningen i forløb:

• Udvikle elektronisk skema til at udarbejde forløbsbeskrivelser. Skemaet skal give lærerne mulighed for at indtaste oplysninger om forløbets navn, fag, klasse, lærer, formål, læringsprincipper, resultatkrav, proceskrav, organiseringsformer og evaluering.
• Udvikle faglige og tværfaglige undervisningsforløb.
• Oprette elektronisk kartotek over udarbejdede forløbsbeskrivelser.

Organisere undervisningen i et virtuelt rum:

• Etablere og vedligeholde elektronisk rum i form af hjemmeside, konference o.l. for hvert fag i hver klasse samt for tværfaglige forløb. De elektroniske rum skal hver især indeholde oplysninger og informationer om fagets mål og perspektiver, forventninger til elevernes kompetencer ved afslutning af faget, plan for de faglige emner, som eleverne skal arbejde med i løbet af året, retningslinier for elevernes indflydelse på undervisningen, forløbsbeskrivelser, oversigt over det faglige stof og sammenhængen mellem monofaglige og tværfaglige emner i årets løb, notemappe og logbøger, plan for evaluering af den samlede undervisning, herunder metode og kriterier samt en beskrivelse af eksamensformer og -krav.

Udvikle undervisningsrummet ved at:

• Udvikle interaktive læringsobjekter til målrettet at skabe forskellige tilgange til det faglige felt.
  
• Teste elevernes viden inden for et fagligt felt før en konfrontationstime ved hjælp af små tests eller spørgsmål, som de besvarer elektronisk.
• Effektivisere forberedelsen til konfrontationstimer ved at benytte muligheden for elektronisk kommunikation med elever.
• Anvende elevernes skriftlige input eller opgavebesvarelser til at perspektivere og arbejde videre med stoffet.
• Give mulighed for, at eleverne kan formidle deres arbejde fra trænings- og studierummet ved hjælp af multimedieproduktioner.
• Illustrere det faglige stof i konfrontationstimerne ved hjælp af computerkanon og gennemgå vanskelige områder med udgangspunkt i elevernes elektroniske opgaver og øvelser.
• Overføre tavlenoter til den elektroniske notemappe.
• Lade eleverne skiftes til at udfylde logbøger fra konfrontationstimerne og gøre dem tilgængelige på klassens konferenceeller hjemmeside.

Udvikle træningsrummet ved at:

• Etablere og give eleverne adgang til et virtuelt træningsrum med fagspecifikke programmer, spil, cases, øvelser, opgaver samt links til fagligt baggrundsstof, databaser m.v.
• Gennemføre virtuelle naturvidenskabelige forsøg via kontakt med universiteter eller forskningsafdelinger i virksomheder.
• Give eleverne mulighed for at gennemføre parløbstræning med andre elever, eventuelt på tværs af skoler, via email, chat, diskussionsfora og webcams. Eleverne kan for eksempel lave grammatiske træningsopgaver til hinanden eller skrive videre på hinandens historier m.v.
• Afsætte tid til processkrivning for at øge elevernes udbytte af skriftlige opgavebesvarelser. Læreren giver feedback, eventuelt ved hjælp af en elektronisk rettenøgle.
• Yde hjælp til elevernes træning via elektronisk asynkron kommunikation. Eleverne kan hente hjælp i vejledninger og trin-for-trin gennemgang af opgaver i det virtuelle træningsrum.
• Lade eleverne teste deres viden og færdigheder før eller efter træningen ved hjælp af programmer eller testspørgsmål. På den måde kan træningen målrettes den enkelte elev.

Udvikle studierummet ved at:

• Give eleverne mulighed for at anvende IT-baserede samarbejds- og projektstyringsværktøjer.
• Give eleverne mulighed for at finde samarbejdspartnere til projekter på Internettet. Det kan være elever fra andre skoler eller lande, forskere på videregående uddannelser m.fl. Eleverne kan ligeledes kommunikere med virksomheder og institutioner, der bistår dem med at definere opgaver eller hjælper med oplysninger og faciliteter.
• Give eleverne mulighed for at benytte Internettet til informationssøgning og kontakt til relevante kilder, der kan bidrage til projektarbejdet.
• Give eleverne mulighed for at kommunikere og udveksle arbejde med hinanden eller med elever fra andre skoler og lande via email, fælles konferencesider eller videokonferencer.
• Give eleverne mulighed for at anvende multimedieprogrammer til at formidle projektresultater, som også offentliggøres på klassens konference- eller hjemmeside.
• Give eleverne mulighed for at anvende elektroniske logbøger til at dokumentere, hvordan deres arbejdsprocesser forløber, hvilket materiale der er anvendt m.v.

Skemastruktur

Indføre virtuelle undervisningstimer i minimum 10, 15 og 20 pct. af fagenes samlede timetal i henholdsvis 1., 2. og 3.g. De virtuelle undervisningstimer er kendetegnet ved, at:

• Vilkårene for elevernes mødepligt ændres, idet de kan arbejde med det faglige stof uafhængigt af tid og sted.
• Kommunikationen mellem lærer og elev foregår via Internettet.
• Eleverne arbejder selvstændigt med IT-værktøjer i læringsøjemed eller arbejder projektorienteret.

Indføre studieværkstedstimer på alle tre årgange, som er kendetegnet ved, at:

• Være forbeholdt mentorordningen samt arbejde med elevernes arbejds- og studieteknikker, herunder deres IT-kvalifikationer.
• Timerne tages fra den samlede timeramme.
• Klassens lærere planlægger timerne, så aktiviteterne naturligt indgår i samt skaber sammenhæng mellem fagene. Studieværkstedstimerne kan også tilrettelægges i en række sammenhængende forløb eller enkeltvis som supplement til faglige eller tværfaglige forløb.
• Lærerne beslutter, om eleverne skal være tilstede på skolen, eller om der kan arbejdes virtuelt.

Organisere tværfaglige temaer, som er kendetegnet ved, at:

• De hver især dækker en bestemt periode af det treårige forløb, og der afvikles et projektforløb under hvert tema.
• De skal sikre, at der sker en koordination på tværs af fag og lærere, så alle relevante fag bidrager til det overordnede tema i en given periode.
• Udgøre en ramme, der er retningsgivende for lærere og lærerteams i deres planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen for den enkelte klasse og årgang. Der er altså ikke tale om emneorienterede temaer i traditionel forstand som udgangspunkt for et fagligt samspil mellem fagene.
• Eleverne i løbet af uddannelsen får lejlighed til at fordybe sig i både samfundsorienterede, kulturelle og naturvidenskabelige emner og problemstillinger som led i deres almendannelse.
• Lærerne kan arbejde med følgende semestertemaer i det treårige forløb: Studie- og arbejdsmetoder (introduktionsforløb), kommunikation og samarbejde, internationalisering, naturvidenskabelig sammenhæng og perspektivering, samfunds- og kulturforståelse samt fordybelse og selvstændighed.

Udarbejde klassens kompetenceplan, som er kendetegnet ved, at:

• Den skal sikre systematik i elevernes opbygning af faglige, almene, sociale og personlige kompetencer under hensyntagen til progression. Progressionen i kompetenceplanen kan beskrives ved en række dimensioner: Fra fastlagt til selvvalgt opgavebeskrivelse, fra emneorienteret til problemorienteret opgavebeskrivelse, fra formel til funktionel tværfaglighed, fra tilstedeværelseskrav til selvvalgt arbejdssted og -tid, fra klassebaseret til fri gruppedannelse på tværs af klasser, skoler eller lande.
• Lærerne på tværs af fag og årgange koordinerer undervisningen i forhold til arbejds- og studieteknikker, tværfaglige forløb, skriftlig arbejdsbyrde, større projekter, eksamenstyper m.v. Ved hjælp af kompetenceplanen koordineres tillige mentorsamtaler og studieværkstedstimer.
• Den supplerer en plan for den enkelte elevs kompetenceopbygning, som eleven skal udarbejde og følge op på i samarbejde med sin mentor.

Evaluering

Igangsætte mentorordning:

• Den enkelte elev skal have mulighed for at drøfte udbyttet af undervisningen med en mentor. Drøftelsen skal både have et fremad- og bagudskuende perspektiv, og elev og mentor skal mødes minimum én gang pr. semester.
• Som værktøj til mentorsamtalerne skal hver elev udarbejde og vedligeholde en individuel studieplan, der redegør for elevens udviklingsmål og uddannelsesønsker. Eleven skal ligeledes fastlægge mål for hans eller hendes faglige, almene, sociale og personlige kompetencer. På den baggrund fastlægges det, hvilke prioriteringer eleven har for arbejdet i det førstkommende semester inden for rammerne af temaer og planlagte undervisningsforløb.
• Opgave- og kompetencefordelingen mellem mentorer og studievejledere skal præciseres.

Udvikle og vedligeholde portfolio og logbøger:

• Elevens portfolio er en elektronisk mappe, der indeholder følgende elementer: Studieplan og aftaler med mentorer, valgte fag og kurser, projektrapporter og andre faglige produkter, oversigter over arbejdsgangen fra første idé til det endelige produkt, gennemførte tests og øvelser, individuelle og gruppebaserede logbøger, beskrivelse af studieture og ekskursioner, eksamensopgaver, udtalelser fra faglærere og mentor samt karakterer. Elevens portfolio er først og fremmest et værktøj til brug for selvevaluering.
• Logbogen skal fungere som en faglig dagbog, hvor den enkelte elev beskriver, hvad vedkommende arbejder med i faget, hvad der er svært, og hvilke spørgsmål der skal stilles til læreren. Logbogen er det nærmeste, man kan komme en afdækning af læringsprocessen, og ved at arbejde systematisk med værktøjet bliver eleverne bevidste om, hvordan de lærer, og på hvilke områder de med fordel kan arbejde anderledes.

Systematisere organisatorisk læring:

• Udvikle virtuelle konferencer, som elever, lærere og ledelsen kan bruge i forbindelse med erfaringsopsamling, videndeling, supervision samt gennemførelse af forsøg og opstilling af udviklingsplan for skolen. Konferencerne skal oprettes i netmiljøet, som alle på skolen har adgang til. Indholdet kan for eksempel være: Faglig konference: Elever og lærere skriver indlæg om emner og temaer, som de løbende støder på i de enkelte fag og på tværs af fagene. Der kan også udveksles ideer til at forbedre undervisningen, materialevalg o.l. Undervisningsforløb: De enkelte undervisningsforløb skal ligeledes evalueres af elever og lærere med hensyn til indhold, udformning og afvikling, så erfaringer fra gennemførte forløb kan anvendes konstruktivt i udviklingen af nye. Brainstorm: Elever, lærere, ledere eller andre med tilknytning til skolen starter virtuelle brainstorms i en tidsafgrænset periode, hvor andre inviteres til at sige deres mening eller komme med ideer om et bestemt emne.
• Etablere organ med repræsentanter for elever, lærere og ledelse til at behandle indlæg til de konferencer, der angår hele skolen.

Justere prøve- og eksamensformer:

• Når lærergruppen lægger en kompetenceplan for den enkelte klasse, skal kompetencerne kobles med forskellige typer eksaminer, som eleverne skal gennemføre i løbet af de tre gymnasieår. På den måde sikres det, at eleverne opbygger en palet af eksamensformer, som varierer i formål samt afspejler de anvendte undervisnings- og arbejdsformer.
• Projektgruppeeksamen og synopsiseksaminer skal anvendes i højere grad.
• De IT-værktøjer, som eleverne normalt arbejder med i de enkelte fag, skal indgå i opgaveløsninger til eksamen. Det kan for eksempel være regnearksprogrammer og avancerede matematiske programmer. Eleverne skal ligeledes have adgang til Internettet i flere mundtlige og skriftlige eksaminer.
• Eleverne skal gives mulighed for at anvende IT som formidlingsværktøj, hvilket især vil understøtte deres mundtlige fremstillingsevne og skabe større grad af tryghed og sikkerhed i fremlæggelsessituationen.
• Hvis eleverne samarbejder med eksterne ressourcepersoner eller elever fra andre skoler kan eksaminationen foregå ved hjælp af videokonferencer og chat. En mundtlig eksamen kan også tage udgangspunkt i en samtale, som eleven har ført via videokonference.

Ledelse og kultur

Tage initiativ til at formulere en lokal udviklingsplan:

• Planen skal beskrive skolens mål, strategier og handlingsplaner for omstillingen hen imod Det Virtuelle Gymnasium og fungere som fælles pejlemærke for skolens ansatte. Den skal derfor kunne kommunikeres samt skabe engagement både internt og eksternt. Udviklingsplanen skal tillige redegøre for, hvilke ressourcer skolen råder over i forbindelse med omstillingsprocessen.

Gå i spidsen for skolens omstillingsproces:

• Ledelsen skal iværksætte en implementering af udviklingsplanen, eksemplificere visionen med dens egne handlinger, følge op på udviklingsplanen, fungere som sparringspartner for lærerne og løbende evaluere processens resultater. Der er tale om en iterativ proces, da opgaverne ikke afsluttes en gang for alle. Når målene i den første udviklingsplan er opfyldt, skal der udformes en ny plan, som skaber afsæt for skolens anden omstillingsproces og så fremdeles. Mål, strategier og aktiviteter skal således revideres og genovervejes i takt med, at erfaringsgrundlaget udbygges.

Tage initiativ til at formulere værdigrundlag og spilleregler:

• Ledelsen skal fremhæve de værdier, normer og rutiner, der skal fungere som fælles referenceramme for skolens overordnede udvikling. Skolekulturen skal som helhed være udviklingsorienteret. Ledere, lærere og andre ansatte skal være indstillet på at revidere hidtidige vaner og rutiner i lyset af ændrede undervisningsmål og nye teknologiske muligheder.
• Den lærende kultur skal være kendetegnet ved åbenhed over for videndeling, erfaringsudveksling og evaluering. Den skal understøtte den løbende kvalitetsudvikling af undervisningen ved at tilvejebringe normer og retningslinier for kollegial sparring og evaluering.
• Lærerne skal udøve en samarbejdskultur, der omfatter fælles udvikling, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb.
• Beslutningsgange og ledelsesformer skal være præget af dialog, således at udviklingstiltag på institutionsniveau bæres af tilslutning og engagement.
• Netbaseret dialog og samarbejde skal være et væsentligt kendetegn ved kulturen. I den forbindelse skal der udarbejdes retningslinier for kommunikation via nettet. De kan blandt andet omfatte forskrifter for omgangsformer og fortrolighedshensyn, og for hvem der har adgang til information. Retningslinierne bør afspejle skolens implicitte og eksplicitte forskrifter for ansigt til ansigt kommunikation og spredning af information.

Præcisere og formalisere opgave- og kompetencefordeling:

• Der skal tages stilling til og formuleres retningslinier for, hvordan ledelsesteamet fordeler kompetence- og ansvarsområder imellem sig.
• Der skal formuleres normer og rutiner for det udvidede lærersamarbejde med retningslinier for den indbyrdes ansvarsfordeling, arbejdsgange, kommunikationsformer samt grænser for samarbejdets indflydelse på den enkelte lærers frihed til at tilrettelægge undervisningen.

Lærerstab

Påbegynde arbejdsdeling med henblik på specialisering som:

• Underviser
• Netlærer
• Mentor
• Udvikler
• Klassekoordinator

Etablere tættere lærersamarbejde i lærerteams efter tre modeller:

• Den organisatoriske model, hvor lærersamarbejdet indbygges i en formel struktur i form af lærerteams, der fungerer over længere tid.
• Den situationsbestemte model, hvor lærerne nedsætter ad-hoc teams, der arbejder inden for et begrænset tidsrum og med en bestemt opgave.
• Den netværksbaserede model, hvor lærerne samarbejder virtuelt.

Tilrettelægge og gennemføre kompetenceudvikling på tre områder:

• IT: Lærerne skal besidde tekniske IT-kvalifikationer på et niveau, der sætter dem i stand til at kommunikere, samarbejde og tilrettelægge undervisningsforløb virtuelt. Det indebærer, at alle lærere kan anvende programmer til tekstbehandling, regneark, præsentation og hjemmesideredigering, forfatterværktøjer samt informationssøgning på Internettet og i databaser. Endelig skal de systematisk opdatere deres viden om nye teknologiske muligheder inden for fagene.
• Undervisning: Lærerne skal kunne producere digitale læringsmidler, samle relevant digitalt materiale, tilrettelægge undervisningsforløb, der integrerer virtuelle elementer, og formidle det hele i det virtuelle netmiljø. Det indebærer blandt andet, at de kan identificere det faglige stof, som egner sig til at blive formidlet via IT. Lærerne skal også opøve en undervisningskompetence i relation til elevaktiverende undervisningsformer, hvor især projektpædagogikken får stor betydning. De skal lære, i hvilke faglige sammenhænge den type pædagogik egner sig, og hvilken rolle de skal spille i undervisningen. Lærerne skal have forståelse for arbejdsprocesserne i og mellem de tre læringsrum. De skal tillige kunne undervise tværfagligt både formelt, hvor eleverne i nogle fag arbejder med det samme emne, og funktionelt, hvor de arbejder med et fælles problem i de aktuelle fag. Endelig skal lærerne beherske forskellige evalueringsteknikker til at evaluere elevernes faglige kompetencer og den gennemførte undervisning.
• Samarbejde: Lærerne skal trænes i kommunikation og samarbejde for bedre at kunne varetage arbejdet som mentorer, indgå i lærerteams og yde kollegial supervision.

Fastlægge strategi for skolebaseret kompetenceudvikling:

• Gennemføre behovsanalyse, hvor der skabes overblik over eksisterende kompetencer i skolens organisation.
• Etablere udviklingsplan, hvor der er synlig sammenhæng mellem den formelle kompetenceudvikling og skolens mål og praksis.
• Systematisere erfaringsudveksling og videndeling i tre fora på skolen: 1) De organisatorisk forankrede eller ad-hoc nedsatte teams, 2) virtuelle konferencer, hvor lærerne kan læse kollegernes gode råd eller se deres digitale læringsmidler og undervisningsforløb, og 3) møder i pædagogisk råd.
• Evaluere kompetenceudviklingsstrategien med henblik på justering. I den forbindelse indgår medarbejderudviklingssamtalerne som et vigtigt værktøj.

Infrastruktur

Etablere eller udbygge netmiljø, som skal indeholde:

• Bibliotek/mediatek med adgang til at hente og gemme digitale tekster, multimedier, undervisningsforløb, personlige filer m.v.
• Fagligt center med adgang til aktuelle faglige forløb, undervisningsplaner, opgaver, logbøger, noter, lærervejledninger, diskussioner m.v. Det faglige center omfatter det tidligere omtalte organisatoriske rum samt de tre læringsrum.
• Planlægningsværktøjer, der gør det muligt for eleverne at strukturere deres faglige aktiviteter.
• Informationscentral med nyheder, information, love og bekendtgørelser, lærer- og elevbeskrivelser, fraværsstatistik m.v.
• Pædagogisk værksted med redskaber til at udforme digitale læringsmidler, oprette, vedligeholde og rettighedsstyre egne faglige sider, udforme undervisningsplaner, kontrollere elevaktiviteter m.v. Værkstedet kan tillige give lærerne adgang til teknisk og pædagogisk støtte, eksempelvis fra amtscentralen.
• Kommunikationscentral med faciliteter til samarbejde samt forskellige former for udveksling og dialog.
• Produktionsværksted med et varieret udbud af programtyper til at udforme opgaver, rapporter, oplæg, noter m.v. Administrationsenhed med generel brugeradministration, rettighedsstyring, statistikgenerering m.v.
• Enheden bør kunne kommunikere med skolens eksisterende administrationssystem.

Etablere en IT-organisation:

• Der skal nedsættes et IT-råd, eller IT skal gøres til en fast opgave for et eksisterende råd med repræsentanter fra ledelse, lærere og elever.

• IT-rådet skal udarbejde og vedligeholde skolens IT-plan og træffe de overordnede beslutninger vedrørende skolens IT-udstyr i overensstemmelse med den samlede udviklingsplan. Det skal træffe overordnede beslutninger angående outsourcing, adgang til netmiljø, sikkerhed, indkøb af hardware og software, periferiudstyr m.v.

• IT-organisationen omfatter en administrator, en webmaster, tekniske og pædagogiske IT-vejledere samt udviklere af digitale læringsmidler. De dygtigste elever vil med fordel kunne involveres som tekniske IT-vejledere.

Skabe fleksibel adgang til IT, som er kendetegnet ved, at:

• Lærere og elever har adgang til skolens netmiljø, uanset hvor de befinder sig. Der er computeradgang i samtlige lokaler på skolen.Eleverne kan anvende computere til gruppearbejde eller individuel forberedelse og fordybelse uden for den skemalagte undervisning.
• Alle klasselokaler er udstyret med computerkanon med tilknyttet whiteboard eller whiteboard med mulighed for direkte projektion af computerens skærm.
• Elever og lærere har adgang til kameraer (video og foto), scannere, printere, dataopsamlingsudstyr, datastyringsudstyr, musikudstyr, lydudstyr, videoredigeringsudstyr og udstyr til video- og telekonferencer i særlige værksteder.
• Skolen råder over digitale læringsmidler, programmer og fagspecifikt udstyr, der understøtter lærernes præsentation og formidling såvel som elevernes selvstændige videnopbygning og træning.

Etablere eller udbygge Open Learning Center (OLC):

• Udarbejde en helhedsplan for ombygning og nyindretning af skolens bygninger og lokaler med udgangspunkt i OLC. Bygningsplanen skal skabe sammenhæng mellem udvikling af undervisningspraksis og udvikling af fysiske undervisningslokaliteter.
• Igangsætte OLC i tre trin: 1) Som et supplement til resten af skolen, hvor der varetages understøttende funktioner i forhold til den egentlige undervisning, 2) som et udvidet studiecenter, der betragtes som en integreret del af skolen. I denne form fungerer studiecenteret som et alternativ til andre læringsrum, og 3) hele skolen opfattes og indrettes som et åbent læringsmiljø med en bred vifte af ressourcer og rum til studie- og undervisningsaktiviteter. I dette tilfælde vil der ikke være langsigtede skemaplaner for, hvor den faglige undervisning for den enkelte klasse skal foregå.

Kilde: Strategisk Netværk.

Denne side indgår i publikationen "Det Virtuelle Gymnasium" som Bilag
© Undervisningsministeriet 2002