4. Infrastruktur i Det Virtuelle Gymnasium

Det Virtuelle Gymnasiums orientering mod kompetenceopbygning indebærer et nyt syn på organiseringen af den faglige undervisning i gymnasieskolen. Den traditionelle organisering med henholdsvis lærerstyret undervisning i klasseværelset og elevernes selvstændige forberedelse og fordybelse i hjemmet afløses af en mere varieret og fleksibel model. I fremtiden vil elevernes gymnasieuddannelse ikke i samme grad være struktureret af de to komponenter klasseundervisning og selvstændig forberedelse. I stedet vil der være fokus på sammenhængende læringsforløb, hvor undervisningen struktureres som en kombination af en række tilrettelæggelsesformer med varierende pædagogiske principper, rollefordelinger, holdstørrelser og kommunikationsformer.

I Det Virtuelle Gymnasium skal IT udvide friheden til at vælge tilrettelæggelsesform ved at give både lærere og elever adgang til en bred vifte af værktøjer og kontaktmuligheder, som understøtter undervisnings- og læreprocessen. Perspektivet er, at eleverne har adgang til skolens ressourcer på en langt mere fleksibel måde: De kan kommunikere med lærerne uden for den skemalagte tid på skolen, de kan finde supplerende litteratur om et emne i undervisningen, de kan få umiddelbar respons på øvelsesopgaver, og de kan diskutere og samarbejde uden nødvendigvis at være tilstede i samme rum. Skolens tids- og stedbundne rammer får reduceret betydning til fordel for aktiviteter, der befordrer elevernes arbejde og læring, uanset om eleven opholder sig på skolen eller i hjemmet.

De fysiske og teknologiske rammer har afgørende betydning for udviklingen af en moderne gymnasieskole. En ændret undervisningspraksis stiller krav til bygninger og lokaler, og en fleksibel indretning af skolerummet fremmer i sig selv lærernes frihed til at vælge mellem forskellige pædagogiske principper. I Det Virtuelle Gymnasium er elevers og ansattes adgang til en veludbygget IT-infrastruktur tilsvarende vigtig. Informationsteknologiens potentiale som undervisningsredskab og kommunikationskanal skal udnyttes ved at skabe virtuelle rum for skolens aktiviteter, som er tilgængelige for brugerne både på og uden for den enkelte skole.

Hensigten med at udvikle infrastrukturen på skolerne er at skabe en funktionalitet, der forbedrer mulighederne for at tilrettelægge de faglige aktiviteter på andre måder end ved lærerstyret klasseundervisning. En gunstig infrastruktur kan i sig selv være et dynamisk element, som motiverer lærere og elever til at udvikle undervisnings- og arbejdsformer. En moderne infrastruktur kan dog også bruges til at forbedre og videreudvikle den traditionelle klasseundervisning og individuelle forberedelse.

Formålet med at udvikle skolernes infrastruktur kan sammenfattes i tre forhold, der hver især tilfører undervisningen udvidede kvaliteter. Infrastrukturen skal således facilitere, at:

• Der fleksibelt kan varieres mellem forskellige undervisnings-og arbejdsformer med henblik på at øge elevernes indlæring.
  
  
• IT kan integreres i undervisningen og anvendes som værktøj i alle de sammenhænge, hvor teknologien tilbyder en faglig og pædagogisk merværdi.
  
  
• Der skabes sammenhæng og kontinuitet mellem elevernes faglige aktiviteter, uanset hvor og hvornår de foregår, om de er lærer- eller elevstyrede, og om de har relation til ét eller flere fag.

Derudover skal især den teknologiske infrastruktur fremme lærerens arbejde og videndeling med hensyn til produktion og gennemførelse af virtuelle undervisningsforløb.

I kapitel 4 analyseres kravene til Det Virtuelle Gymnasiums infrastruktur med udgangspunkt i de behov, som den ønskede udvikling af undervisningen skaber. Aktuelle erfaringer med at imødekomme tilsvarende krav på landets gymnasieskoler vil blive inddraget i analyserne tillige med andre løsningsmuligheder, der peger frem mod hensigtsmæssige modeller for bygningsindretning og IT.

Analysen af Det Virtuelle Gymnasiums infrastruktur deles op i tre afsnit:

• Netmiljø
  
  
• IT-udstyr (hardware og digitale læringsmidler)
  
  
• Bygningsindretning

4.1. Netmiljø

Etablering eller udbygning af et allerede eksisterende netmiljø spiller en afgørende rolle, hvis målsætningerne om en ændret undervisningspraksis i Det Virtuelle Gymnasium skal realiseres. Netmiljøet består i hovedsagen af skolens intranet og hjemmeside samt de faciliteter, som er alment tilgængelige for brugere af skolens computere. Derudover kan netmiljøet siges at omfatte tværgående virtuelle miljøer oprettet i samarbejde med eksterne parter, eksempelvis med henblik på erfaringsudveksling og videndeling. Analysen af netmiljøet fokuserer på, hvilke funktioner der som minimum skal være til stede for at tilfredsstille behovene for kommunikation og information.

I Det Virtuelle Gymnasium skal netmiljøet indeholde en lang række faciliteter, der spejler og udbygger de almindelige funktioner på en gymnasieskole. I det følgende listes de væsentligste faciliteter, der i deres konkrete udformning kan være delvist overlappende:⁴²

• Bibliotek/mediatek med adgang til at hente og gemme digitale tekster, multimedier, undervisningsforløb, personlige filer m.v.
  
  
• Fagligt center med adgang til aktuelle faglige forløb, undervisningsplaner, opgaver, logbøger, noter, lærervejledninger, diskussioner m.v.
  
  
• Planlægningsværktøjer der bistår eleverne med at strukturere deres faglige aktiviteter.
  
  
• Informationscentral med nyheder, information, love og bekendtgørelser, lærer- og elevbeskrivelser, fraværsstatistik m.v.
  
  
• Pædagogisk værksted med redskaber til at udforme digitale læringsmidler, oprette, vedligeholde og rettighedsstyre egne faglige sider, udforme undervisningsplaner, kontrollere elevaktiviteter m.v. Værkstedet kan tillige give lærerne adgang til teknisk og pædagogisk støtte, eksempelvis fra amtscentralen.
  
  
• Kommunikationscentral med faciliteter til samarbejde samt forskellige former for udveksling og dialog.
  
  
• Produktionsværksted med et varieret udbud af programtyper til at udforme opgaver, rapporter, oplæg, noter m.v.⁴³
  
  
• Administrationsenhed med generel brugeradministration, rettighedsstyring, statistikgenering m.v. Enheden bør kunne kommunikere med skolens eksisterende administrationssystem.

I Det Virtuelle Gymnasium vil netmiljøet danne ramme om en væsentlig del af aktiviteten på skolen. Derfor er det vigtigt, at en række generelle krav er opfyldt i valget af løsningsmodel. Miljøet skal således kunne benyttes, uden at brugerne har behov for en længerevarende oplæring. Det vil være en fordel, hvis der i miljøet er adgang til online-support samt hjælpefunktioner, hvor brugerne kan få støtte til at overkomme eventuelle problemer. Funktioner og informationer skal være tilgængelige også uden for skolen, og det stiller krav om generel datasikkerhed. Endvidere bør netmiljøet fungere som portal for den enkelte elev og lærer med en personligt tilpasset startside, ligesom den æstetiske udformning ideelt bør afspejle den pågældende gymnasieskoles kultur og profil. I det følgende afsnit uddybes og konkretiseres kravene til funktionalitet i Det Virtuelle Gymnasiums netmiljø.

4.1.1. Krav til netmiljøets funktionalitet

Beskrivelsen af funktioner i et netmiljø fokuserer på de krav og behov, som skal stilles til en base for undervisning og læring. Beskrivelsen omhandler med andre ord redskaber og systemer til at skabe virtuelle undervisnings- og læringssituationer. Basen - eller netlæringssystemet - udgør en ramme for netværksbaseret undervisning, der skal fyldes ud med fagligt indhold, pædagogisk metode og kommunikation. Basen skal derfor give lærere og elever optimale muligheder for helt eller delvist at gennemføre undervisningsforløb via nettet.

I det følgende beskrives de generelle funktionaliteter, der med rimelighed kan forventes at være til stede i et miljø for netbaserede undervisningsaktiviteter. Fagspecifikt programmel samt digitale læringsmidler omtales ikke her. De enkelte funktionaliteter kan understøtte en eller flere af netmiljøets faciliteter.

Tekstbehandling

Da det skriftlige sprog bærer en væsentlig del af vores kulturs informationer, er et tekstbehandlingsprogram en uomgængelig del af et netlæringssystem. Det bør omfatte muligheden for at inkorporere figurer af forskellig slags og indeholde grundlæggende layoutmuligheder. Endvidere bør et tekstbehandlingsprogram give muligheder for integration af specielle former for symbolsprog. Det gælder eksempelvis matematiske og kemiske formler og symboler samt noder, hvilket i et vist omfang vil kræve, at tekstbehandlingsprogrammel suppleres med programmel, som kan håndtere disse symbolsprog.

Regneark

Standardprogrammel af regnearkstypen bør være en uomgængelig del af læringssystemet. Specielt skal programmets faciliteter med hensyn til at udarbejde grafer og diagrammer være tilstrækkelige til at kunne danne grafiske afbildninger af måledata, statistiske data m.v.

Præsentation

Adgang til et præsentationsprogram vil være naturligt, idet der med disse programmeltyper er skabt en de facto standard for summariske tekst- og grafikpræsentationer, selv om der umiddelbart ikke er væsentlige funktionaliteter i forhold til tekstbehandlings- og hjemmesideredigeringsprogrammer.

Billedbehandling og tegning

Et program til behandling af billeder bør være til rådighed. I mange tilfælde vil det være naturligt og hensigtsmæssigt at supplere den tekstbaserede information med billedmateriale. Det gælder både for elev- og lærerproduceret information.

Hjemmesideredigering

Behovet for at kunne producere dokumenter, som følger standarder for publicering på Internettet, vil i stort omfang være opfyldt, hvis det anvendte tekstbehandlingsprogrammel kan eksportere til HTML. Alligevel vil det være hensigtsmæssigt at supplere tekstbehandlingsprogrammellets hjemmesideredigeringsfaciliteter med et dedikeret hjemmesideredigeringsprogram.

Publicering af dokumenter på nettet

Netmiljøet skal give mulighed for, at både elever og lærere kan publicere dokumenter på en webserver. Publicering via Internet bliver så væsentlig en del af elevernes og lærernes arbejde, at teknikken er obligatorisk i et netlæringssystem.

Mapper

Det er essentielt, at netmiljøet giver adgang til lagring af filer i et struktureret system, som typisk vil være en træstruktur med såkaldte mapper. Samtidig skal der i et sådant system være varierede muligheder for at håndtere fleksible adgangsrettigheder til diverse filer som eksempelvis tekstdokumenter eller Internethenvisninger, sådan at filer kan være private, delte med andre personer, delte med grupper af personer eller offentligt tilgængelige for alle andre brugere. Tildeling af adgangsrettigheder bør kunne ske på forskellige niveauer med hensyn til læse-og skriveret.

Elektronisk opslagstavle

Der bør være et opslagstavlesystem til rådighed. Der kan være tale om et simpelt system, hvor den enkelte bruger har mulighed for at anbringe elektroniske opslag, som alle andre brugere har mulighed for at læse. Systemet kan også have mere avancerede faciliteter, hvor den enkelte bruger eksempelvis holdes orienteret om, hvilke opslag der er ulæste. Tavlen bør som minimum være emneinddelt, og det kan være hensigtsmæssigt at indbygge adgangskriterier for forskellige brugergrupper både med hensyn til at skrive og læse opslag. Læsebegrænsninger kan for den enkelte bruger være bestemt af emne, men der kan også være tale om, at opslagsskriveren kan tildele læseadgang til udvalgte grupper af brugere. Hvis alle de nævnte faciliteter er implementeret, vil systemet kunne udgøre en væsentlig del af et egentligt videndelingssystem.

Kalender/skema

Netmiljøet bør indeholde et kalendersystem. Systemet skal dels kunne anvendes som en ganske normal individuel kalender, men samtidig skal fællesaktiviteter med andre personer kunne indføres i kalenderen af skolens administration og af andre elever/ lærere. Det indebærer blandt andet, at skemalagte aktiviteter optræder i den personlige kalender, og at skemaændringer og særskemaer hurtigt kan kommunikeres til eleverne.

Organisering af studieplan

Et netlæringssystem skal indeholde redskaber til arbejdet med den enkelte elevs studieplan og give muligheder for løbende oversigt over status i gymnasieforløbet. Der kan være tale om oversigter over, hvad der er gennemført i forhold til en given plan. En sådan facilitet kan i princippet tilvejebringes ved hjælp af faste filskabeloner i tekstbehandlingsprogrammets format, og den bør derfor ikke nødvendigvis prioriteres højt.

Opgaveorganisering

Det vil derimod være af stor betydning, at netmiljøet indeholder faciliteter til at organisere den enkelte elevs aktivitet. I et vist omfang vil sådanne faciliteter være indeholdt i et udbygget kalender/skemasystem, men der vil være et stort behov for styring og strukturering af elevernes aktiviteter i de tidsrum, hvor eleverne ikke er bundet af aktiviteter fælles med andre personer. I en simpel form drejer det sig om faciliteter til dels at registrere foreliggende opgaver, dels at organisere opgaveudførelsen tidsmæssigt.

Man kan imidlertid også forestille sig langt mere avancerede former, hvor netlæringssystemet som sådan pålægger enkeltpersoner opgaver og opstiller krav med hensyn til tidsfrister for opgavens gennemførelse. Det kan eksempelvis være nyttigt som støtte til elevernes projektarbejde. Arbejdets forskellige faser vil kunne styres elektronisk med automatisk generering af opgaver, som indføres direkte på de enkelte elevers opgavelister. Den elektroniske styring kan kombineres med muligheder for, at læreren tilføjer opgaver til elevers opgaveliste. Det vil tilmed give mulighed for at variere arbejdsbelastningen.

Versionsstyring af filer

I forbindelse med gruppearbejde med udarbejdelse af fælles materialer og produkter vil det være ønskværdigt med faciliteter til versionsstyring af filer, således at forskellige versioner af et dokument kan holdes adskilte samtidig med, at der er klarhed over de enkelte versioners status. Versionsstyring kan også være nødvendigt i forbindelse med processkrivning, hvor dokumenternes historik spiller en væsentlig rolle. Redskaber til tekstkorrektur, retning og kommentering vil også være nødvendige faciliteter, når elever og lærere arbejder med de samme elektroniske dokumenter. Sådanne redskaber er ofte indbygget i tekstbehandlingsprogrammel.

Delt tavle og delt applikation

Det er ligeledes en ønskværdig facilitet, at elever og lærere har mulighed for at dele en elektronisk tavle, der gøres tilgængelig via intranettet. En delt tavle gør det muligt synkront at skrive og se det skrevne uafhængigt af personernes fysiske samvær.

Ideelt bør tavlen have både tekst- og tegnefaciliteter. På tilsvarende vis bør netmiljøet åbne mulighed for deling af en applikation over intranettet. En delt applikation indebærer, at én applikations skærmbillede distribueres ud til andre arbejdspladsers skærme, og at der fra samtlige arbejdspladser kan arbejdes i applikationen.

Asynkron kommunikation

Det vil være et uomgængeligt krav til et netlæringssystem, at der er mulighed for asynkron struktureret kommunikation. Denne funktion ses oftest implementeret i en trådopdelt (træstruktur) konference, hvor et nyt indlæg knytter sig til et tidligere indlæg eller starter en ny tråd. Som supplement til en træstruktur kan diskussioner struktureres i en hypertekststruktur, hvor den enkelte bruger knytter nye indlæg til konkrete ord eller sætninger i eksisterende indlæg.

Chat, videokonferencer og telekonferencer

Synkron tekstkommunikation i form af chatfaciliteter bør være en del af et netlæringssystem, da eleverne via chat kan forbedre deres skriftlige kommunikationsfærdigheder i forbindelse med for eksempel indlæring af fremmedsprog. Endvidere kan chat med fordel bruges, når eleverne samarbejder på tværs af skoler og landegrænser. Der findes mange forskellige videokonferenceteknologier, lige fra meget dyre dedikerede løsninger til meget billigere løsninger, som kan bruges i forbindelse med eksisterende hardware som for eksempel webcams. Det vil være ønskværdigt at anskaffe videokonferenceteknologi, fordi eleverne foretrækker at føre ansigt til ansigt kommunikation med deres samarbejdspartnere, og fordi teknologien vinder større og større udbredelse uden for skolen. Det samme gør sig gældende for telekonferencer, hvor eleverne kan optræne deres mundtlige sprogfærdigheder.

Projektstyringsværktøj

Det bør være et uomgængeligt krav til et netlæringssystem, at det støtter gruppebaseret samarbejde om videnopbygning. Samarbejdsfaciliteter indebærer for så vidt blot et simpelt konferencesystem med tilhørende fildelingssystem. Det vil imidlertid være et væsentligt fortrin, hvis systemet i øvrigt tilbyder redskaber til at styre, fremme og modificere den gruppebaserede videnopbygning. Generelt drejer det sig om redskaber beregnet på at håndtere kollaborativ læring, men principielt kan sådanne redskaber også konstrueres, så de kan anvendes, når en enkelt person individuelt baserer en læringssituation på netsystemets faciliteter. Der findes flere principielt forskellige måder at gribe ind i og styre en kollektiv eller individuel videnopbygning:

For det første kan der være tale om, at der i systemet er integreret en skabelon, som foreskriver forskellige delprocesser i videnopbygningen. Deltagerne afkrydser disse processer efterhånden, som de gennemføres. Pointen er naturligvis, at disse delprocesser skal være konstrueret, så de fører frem til den ønskede læring. Forskellige modeller for videnopbygning kan ligge til grund for en sådan skabelonopbygning.

Styringen af processen kan også håndteres på en principielt anderledes måde. I de senere år er der gennemført udviklingsarbejde med henblik på at beskrive parametre, som kan bruges som indikator for et gruppesamarbejdes forløb. Eftersom gruppearbejdets aktiviteter, forløb og resultater er registreret på forskellige måder i netlæringssystemet, kan systemet uddrage status for sådanne parametre og dermed give indikatorer for samarbejdets status. Ud fra disse indikatorer kan der gives respons til gruppedeltagerne med henblik på at fremme videnopbygningen.

En tredie måde at påvirke samarbejdet er ved hjælp af en moderator. Moderatoren er den lærer, som følger videnopbygningen i netsystemet og griber ind og påvirker for at fremme processen. Der kan i et vist omfang være indbygget faciliteter i netlæringssystemet, som understøtter moderatorrollen. Denne metode kan eventuelt kombineres med indikatormetoden, hvor indikatorerne stilles til rådighed for moderatoren i stedet for at generere en automatisk systemrespons til deltagerne.

Test af paratviden

Undervisningen i Det Virtuelle Gymnasium vil fortsat sigte på at opbygge viden og færdigheder hos eleverne. Derfor kan der være behov for, at netlæringssystemet giver mulighed for at gennemføre tests. Der skal således være forfatterredskaber til at fremstille tests, som skal kunne gennemføres af eleverne. Der kan tænkes en mangfoldighed af spørgsmåls- og opgavetyper: Dual eller multiple choice, sammenkæde ord eller begreber, ordne lister, udfylde svarfelter, skrive tekst m.v. Automatisk registrering og vurdering af samt respons på testresultater vil være en ønskværdig facilitet i forbindelse med testredskaber -enten med henblik på selvevaluering eller lærerens evaluering.

Redskaber til fremstilling af test vil ligeledes kunne benyttes til at konstruere elektroniske spørgeskemaer og behandle de indkomne besvarelser.

Mindmap

Muligheden for at lave mindmaps er en væsentlig facilitet, som bør være til stede for at støtte elevernes videnopbygning. I sammenhæng med repræsentationen af ord eller sætninger forbundet i en træstruktur bør der være mulighed for at knytte tekstkommentarer til strukturens knudepunkter.

Multimedia forfatterværktøjer

Netlæringssystemet kan indeholde faciliteter til at udvikle og opbygge digitale læringsmidler. Der kan være tale om værktøjer til konkret at forfatte materiale med tekst, billeder, videoklip, lyd, figurer og layout samt redskaber til at organisere og strukturere materialet, så det fremtræder i en hensigtsmæssig form på nettet. Til produktion af mindre avancerede materialer vil sådanne redskaber normalt kunne erstattes af de generelle forfatterværktøjer (tekstbehandling, hjemmesideredigering, præsentation m.v.), som er til rådighed i systemet. På kort sigt er egentlige forfatterværktøjer derfor af mindre betydning, men på lidt længere sigt må det forventes, at netlæringssystemet skal indeholde egentlige forfatterværktøjer med et tilpasset pædagogisk og kulturelt indhold til støtte for lærernes egenproduktion af digitale læringsmidler.

Som det fremgår af beskrivelsen af krav til funktionalitet, skal et netlæringssystem som base for undervisning og læring i Det Virtuelle Gymnasium indeholde både standardprogrammel og programmel med specifik relation til undervisnings- og læringssituationer. Det vil være hensigtsmæssigt, at systemet fremtræder som en samlet og integreret base, men det har en højere prioritet, at systemet indeholder de nødvendige og ønskværdige funktionaliteter. Derfor kan det være nødvendigt at sammensætte det af flere uafhængige programdele med forskellige brugergrænseflader. Mangfoldighed af redskaber og brugergrænseflader kan gøre det mere krævende at beherske systemet, men det vurderes kun at udgøre et mindre problem, da eleverne allerede fra folkeskolen vil være vænnet til forskellige systemer med forskellige brugergrænseflader. Der kan tværtimod argumenteres for, at varierede brugergrænseflader i sig selv medvirker til at øge elevernes generelle IT-kvalifikationer, fordi de lærer at beherske forskellige systemer.

Netmiljøet i Det Virtuelle Gymnasium skal ikke kun fungere som base for undervisning og læring. Det skal ligeledes fungere som skolens virtuelle ansigt udad- og indadtil samt som base for lærernes videndeling og samarbejde. En række af de nødvendige og ønskede funktionaliteter i netlæringssystemet vil kunne anvendes til at imødekomme disse behov. Det kræver blot, at der oprettes mapper, konferencer, tavler, hjemmesider m.v., der retter sig mod skolen som helhed og ikke mod den specifikke undervisning.

I Det Virtuelle Gymnasium vil der således være behov for netbaserede faciliteter til følgende opgaver og funktioner:

• Spredning af generel information og nyheder om skolen, eventuelt i form af et virtuelt skoleblad.
  
  
• Præsentation på Internettet af skolens mål, strategier, organisation, services, aktuelle udviklingsprojekter, venskabsgymnasier m.v. - også på relevante fremmedsprog af hensyn til internationale samarbejdspartnere.
  
  
• Præsentation af de enkelte klasser og eventuelt også enkelt-elever.
  
  
• Kommunikation mellem skolens parter (elever, lærere, administration, ledelse).
  
  
• Evaluering af undervisning og udviklingsaktiviteter samt kasse til forbedringsforslag og ønsker.
  
  
• Meningsmåling, eksempelvis til støtte for evaluering og elevrådets arbejde.
  
  
• Kontakt til lokalsamfundet (virksomheder, museer, foreninger m.v.), eksempelvis i form af en projektbutik eller arbejds/ praktikformidling.
  
  
• Booking af lokaler og udstyr.
  
  
• Forsømmelses- og karakteradministration.
  
  
• Administration af bogbestand m.v.
  
  
• Samarbejde, koordinering og debat i lærerteams.
  
  
• Fagligt og tværfagligt samarbejde om at udvikle undervisnings- og projektforløb.
  
  
• Videndeling mellem lærere, eksempelvis via erfaringskonferencer og databaser med faglige og tværfaglige digitale undervisningsforløb og -materialer - eventuelt som del af amtslige eller landsdækkende databaser.

4.1.2. Aktuelle erfaringer med netmiljøer

Det er muligt at benytte et kommercielt udviklet netlæringssystem til at opbygge en væsentlig del af den ønskede funktionalitet i netmiljøet. Markedet for netlæringssystemer er forholdsvist ungt, og det er derfor præget at et meget stort antal produkter uden dominerende producenter. Det er således vanskeligt at pege på systemer, der kan forventes at sætte en de facto standard for området i fremtiden. Samtidig er markedet meget dynamisk med løbende frigivelse af nye versioner med udvidede funktionaliteter.

Der findes alt i alt mange systemer, som vil kunne danne basis for et netmiljø. På baggrund af et omfattende arbejde med at teste et udvalg af systemer og studere diverse rapporter og hjemmesider er det generelle indtryk, at der ikke entydigt kan peges på bestemte systemer som det bedste valg.⁴⁴ I de fleste systemer kan der peges på mangler, men de vil i givet fald kunne udbedres ved at supplere med andre programmer. Mange systemer vil således skulle suppleres med en kontorpakke, da de ikke indeholder regneark og faciliteter til billedbehandling og præsentation. Der vil ligeledes være behov for at supplere med et mindmapredskab. Systemerne er generelt mangelfulde med hensyn til redskaber til at organisere og styre samarbejde og projektarbejde. Producenterne signalerer imidlertid, at disse faciliteter vil blive indbygget i kommende versioner, idet der er stigende opmærksomhed om potentialet i kollaborativ læring og problembaseret projektarbejde.

Der er endnu ingen eksempler på, at gymnasieskoler har valgt et kommercielt netlæringssystem som grundlag for et netmiljø med en udbygget funktionalitet.

Stort set alle landets gymnasieskoler har oprettet officielle hjemmesider med præsentation af skolens profil, uddannelsestilbud samt forskellige andre informationer og funktioner. Derimod er der meget varierende erfaringer med at opbygge og anvende intranet som en integreret del af undervisningen. De fleste skoler har implementeret et antal intranetfunktioner, men elever og lærere er ikke altid opmærksomme på, at de reelt har en intranetløsning til rådighed. Derfor anvendes funktionerne i varierende omfang - ofte meget lidt.

Langt hovedparten af gymnasieskolerne har i en årrække haft adgang til Skolekom-systemet, som er baseret på et FirstClass-konferencesystem. De har dermed haft mulighed for at etablere et intranetløsning på en enkel måde ved at oprette en afgrænset del af konferencesystemet. Denne metode er blevet anvendt på en række skoler. FirstClass er tillige blevet anvendt som konferencesystem på andre skoler, hvor den enkelte skole eller amtet har installeret systemet på en lokal server.

Intranet betragtes i denne sammenhæng som en række netværksfunktioner, som er tilgængelige for en afgrænset kreds af brugere. På en gymnasieskole er det således elever, lærere, ledelse og administration samt eventuelt forældre og amtslige myndigheder, som via adgangskoder vil have adgang til intra-nettet, der yderligere kan have indbyggede adgangsbegrænsninger til forskellige delområder for forskellige brugergrupper.

Der kan også være tale om en fysisk adgangsregulering, hvor adgangen til hele eller dele af intranettet kun kan ske fra computere, som fysisk står på skolen. En sådan afgrænsning kan -sammen med adgangskoder - beskytte følsomme oplysninger på intranettet mod misbrug udefra. En løsning med adgangskoder og almen adgang fra Internetopkoblede computere vil være naturlig på en gymnasieskole, hvor en væsentlig del af den undervisningsrelaterede aktivitet foregår uden for skolens bygninger.

Det er derfor kunstigt at skelne mellem intranet og adgangsbegrænsede Internetfaciliteter. Det kan eksempelvis være svært at se en principiel forskel på en database, som er til rådighed internt på en skole, regionalt i et amt eller på landsplan, hvis adgangen i alle tilfælde reguleres af en adgangskode. Det kan dermed være udflydende, hvordan man definerer og afgrænser den enkelte gymnasieskoles intranet.

I amternes og skolernes IT-strategier har det aktuelt høj prioritet at etablere intranet. Hvis man vælger at benytte et kommercielt udviklet netlæringssystem, vil man reelt få etableret et intranet med en betydelig funktionalitet for de registrerede brugere og med en ensartet brugerflade. Kommercielle netlæringssystemer er imidlertid langt fra den eneste mulighed for at opbygge en funktionalitet, der kan understøtte netværksbaseret undervisning og læring i Det Virtuelle Gymnasium.

I det følgende beskrives tre eksempler på, hvordan gymnasieskoler har opbygget intranet. Til intranettet er medregnet faciliteter, som udelukkende er beregnet på at kunne anvendes af personer med tilknytning til skolen. De tre skoler er Bornholms Amtsgymnasium, Vestjysk Gymnasium og HF-kursus-samt Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus.⁴⁵ Intranetløsningerne på de tre skoler illustrerer, at der kan vælges mellem mange forskellige modeller i opbygningen af en funktionalitet, som i betydeligt omfang dækker behovene for et netværksbaseret informations- og kommunikationssystem i Det Virtuelle Gymnasium. Eksemplerne illustrerer ligeledes, at der allerede er en betydelig funktionalitet til rådighed på gymnasieskolerne. I den sammenhæng vurderes de tre skoler at være typiske for den generelle statussituation. Den ofte begrænsede anvendelse af netværksbaseret information og kommunikation må derfor i højere grad betragtes som en organisatorisk, kulturel og holdningsmæssig udfordring end et teknisk problem.

Bornholms Amtsgymnasiums intranetfunktionalitet baseres dels på et postsystem med udbredt anvendelse af gruppepost, dels på muligheden for at publicere dokumenter i mapper med brugerspecifik adgangsbegrænsning. Systemet er teknisk set baseret på en Netscape webserver og på anvendelse af Netscape Messenger som postsystem. Det er planlagt at udbygge intranettet med konferencesystemet Webcrossing i løbet af sommeren 2001.

Alle skolens brugere har mulighed for at sende og modtage email internt og via Internet. I systemet er der oprettet diverse grupper, som man kan sende email til kollektivt. Grupperne består eksempelvis af klasser, valgfagshold og lærerfaggrupper. Der kan således nemt distribueres meddelelser til forskellige grupper via email.

Både elever og lærere har mulighed for at publicere dokumenter i en mappestruktur, der er opdelt efter forskellige grupper. Gruppemeddelelser via email kan derfor suppleres med hjemmesider, som indeholder diverse informationer og materiale. Disse sider kan publiceres ved hjælp af Netscape Composer, men kan også placeres i mappestrukturen gennem almindelige filhåndteringsprocedurer.⁴⁶

Skolen har i øvrigt etableret adgang til intranettet via Internettet for brugere med adgangskode. Brugerne kan således fra enhver Internetforbundet computer håndtere filer i de mapper, som de har adgang til. Med installation af Webcrossing får skolens brugere adgang til et decideret konferencesystem med trådopdelte diskussioner.

Vestjysk Gymnasium og HF-kursus har hidtil benyttet Skolekom som grundstamme i sin intranetløsning. Det ændres imidlertid i løbet af sommeren 2001 som følge af en amtslig beslutning om, at gymnasierne i Ringkøbing Amt skal anvende et system baseret på MS Outlook. Det er denne løsning, som omtales i det følgende.

Systemet indeholder en normal emailfacilitet med både intern og Internetbaseret adgang. Derudover rummer systemet en mappefunktion, hvor forskellige grupper på skolen har mulighed for dokumentudveksling og kommunikation. Grupperne kan for eksempel være klasser/hold, lærerfaggrupper, udvalg, forsamlinger m.m. Der etableres også et antal offentlige mapper. I mapperne udveksles meddelelser og filer i en tråddelt struktur. Systemet tænkes anvendt dels til kommunikation mellem gruppens medlemmer, dels til envejskommunikation i form af meddelelser, som placeres i relevante mapper. Systemet indeholder endvidere kalenderfunktion og en funktion til håndtering af arbejdsopgaver.

Adgangen til at placere filer i mappestrukturen, herunder specielt dokumenter, gør det muligt at anvende systemet til at publicere diverse former for information. Systemet kan med andre ord erstatte opslagstavle og anden papirbaseret kommunikation på skolen. Der er eksempelvis faciliteter til at reservere lokaler og udstyr. Med personlig adgangskode er der adgang til systemet fra computere uden for skolen.

Da systemet endnu ikke er implementeret, kan der naturligvis ikke gives en vurdering af, i hvilket omfang det vil blive anvendt, og hvordan det i øvrigt vil påvirke skolens liv.

Grundstammen i intranettet på Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus er en hjemmeside. Hjemmesiden kan umiddelbart ses fra arbejdspladser på skolen, mens der fra andre computere kræves adgangskode. Adgangskoden er fælles for alle brugere. Det skyldes først og fremmest et ønske om at markere, at alle med tilknytning til skolen må kigge med, også forældre. Dele af intranettet er imidlertid forbeholdt brugere med personlig adgangskode.

På hjemmesiden ligger diverse dokumenter, som er specielt rettet mod skolens brugere. Det drejer sig om:

• Informationsformidling (opslagstavlefunktion).
  
  
• Vejledning m.v. om brug af skolens faciliteter (specielt IT).
  
  
• Information fra bibliotek.
  
  
• Billeder og beretninger fra skolens liv. En del af dette materiale er placeret på skolens hjemmeside. Placeringen baseres på vurderinger af, om materialet er af almen eller kun intern interesse, og om materialet stemmer overens med det billede, som skolen ønsker at have i offentligheden.

Ud over disse statiske hjemmesider, som dog opdateres løbende, giver intranettet adgang til nogle specielle funktioner:

Der er adgang til netsamarbejdssystemet BSCW. Se bilag 1 for en gennemgang af BSCW. Systemet kræver særskilt personlig adgangskode, men alle skolens elever og lærere har mulighed for at oprette sig selv som brugere på dette system. Der kan fleksibelt oprettes grupper i systemet, som giver mulighed for deling, kommentering og versionsstyring af filer og andre objekter, tråddelt diskussion samt kalenderfunktion. Relativt få lærere og klasser/hold anvender systemet.

Skolens skema er tilgængeligt på intranettet med diverse former for udskrifts- og søgemuligheder. Skemaet kan eksempelvis vises for en lærer, en lærergruppe eller en klasse/et hold. I praksis kan alle skemaoplysninger findes i systemet, som er baseret på en database med skolens skemaoplysninger. Skemasystemet er udviklet af et privat firma specielt med henblik på gymnasieskoler.

Elever kan ved indtastning af CPR-nummer få en personlig status med hensyn til forsømmelser. Dette system kan af sikkerhedshensyn og på grund af dets indhold af personlige oplysninger kun bruges fra skolens maskiner. Data til systemet overføres med jævne mellemrum fra skolens administrationssystem, GAS, som er en forkortelse for Gymnasiernes Administrations System. Dette system er ligeledes udviklet af et privat firma specielt med henblik på gymnasieskoler.

Lokaler og udstyr kan reserveres via intranettet. Også denne funktion kræver personlig adgangskode. Systemet er udviklet af samme firma som skemasystemet.

Skolen anvender det udbredte bogadministrationssystem BOSS. BOSS viser via en hjemmesidebrugergrænseflade, hvilke bøger der er udleveret til diverse klasser/hold, samt hvilke bøger der aktuelt er tilstede i depot. Systemet er beskyttet med personlig adgangskode.

Alle skolens brugere har en personlig emailadresse, og de har mulighed for at sende og modtage email både internt og via Internet. Systemet er baseret på postapplikationen Pegasus kombineret med mailserveren Mercury.

Kommunikation og information via intranettet er ikke enerådende på Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus. I ret vid udstrækning kan informationerne fra intranettet også skaffes ad andre veje. Informationer findes i mange tilfælde tilgængelige som papirkopi, eller de kan skaffes ved almindelig, ikke-virtuel kommunikation med andre personer på skolen.

Et velfungerende netmiljø er en fundamentalt afgørende forudsætning for at realisere visionerne for Det Virtuelle Gymnasium. Netmiljøet bør ideelt set omfatte en lang række faciliteter, som skaber en virtuel spejling og udbygning af den enkelte skoles aktiviteter og muligheder. Der forestår en udfordring i at opbygge de ønskede faciliteter i amterne og på skolerne.

Skolerne har reelt allerede adgang til mange netværksbaserede funktioner, der understøtter forskellige faciliteter. Den begrænsede brug af de eksisterende muligheder tyder på, at et velfungerende netmiljø både er en teknisk og en mental og kompetencemæssig udfordring. Et velfungerende netmiljø kan etableres på utallige måder. Erfaringerne fra tre gymnasieskoler viser, at man med forholdsvis enkle og ofte tillige billige metoder, kan etablere netmiljøer med en ganske omfattende funktionalitet.

4.2. IT-udstyr

I Det Virtuelle Gymnasium skal elever og lærere have fleksibel adgang til IT. Behovet for IT-udstyr kan formuleres meget simpelt: Enhver bruger skal have adgang til en netværksforbundet arbejdsplads med nødvendige applikationer i en hvilken som helst situation, hvor det er nødvendigt og hensigtsmæssigt. Det stiller store krav til skolens hardware og software:

• Der skal være computeradgang i samtlige undervisningslokaler.
  
  
• Eleverne skal kunne anvende computere til gruppearbejde -også i forbindelse med den skemalagte undervisning.
  
  
• Eleverne skal kunne anvende computere til individuel forberedelse og fordybelse uden for den skemalagte undervisning.
  
  
• Eleverne og lærerne skal have adgang til skolens netmiljø hjemmefra.
  
  
• Skolen skal råde over digitale læringsmidler, programmer og fagspecifikt udstyr, der understøtter lærernes præsentation og formidling såvel som elevernes selvstændige videnopbygning og træning.

I de følgende afsnit drøftes forskellige hardwareløsninger og digitale læringsmidler. Det er ikke muligt at give et udtømmende overblik eller udfærdige udførlige indkøbslister over nødvendigt IT-udstyr, da løsningsmulighederne er uendelige og konstant forandres. Der rejses en række principielle diskussioner, som må føres på den enkelte skole med henblik på at få et solidt beslutningsgrundlag for indkøb af teknologi. Valgene afhænger blandt andet af skolens nuværende IT-udstyr og de strategier, der eventuelt foreligger i det pågældende amt. Det er derfor et centralt spørgsmål, hvordan skolen træffer beslutning om indkøb, drift, vedligeholdelse og udvikling af IT-udstyr. En oplagt løsning vil være at etablere en IT-organisation.

Det første skridt vil være at nedsætte et IT-råd eller eventuelt lade IT være en fast opgave for et allerede eksisterende råd, hvor ledelse, lærere, administrativt personale og elever er repræsenterede. Hvis der nedsættes et særskilt IT-råd, skal beslutningskompetencen præciseres i forhold til ledelse og andre organer på skolen. Rådet skal udarbejde en IT-plan og træffe de overordnede beslutninger vedrørende skolens IT-udstyr i overensstemmelse med den samlede udviklingsplan. Det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde en statusoversigt over alt IT-udstyr på skolen, hvis en sådan ikke allerede eksisterer.

Rådet skal dernæst beslutte, om drift og vedligehold af såvel hardware som software skal outsources helt eller delvist til en ekstern virksomhed. Amtet kan ligeledes vælge at centralisere en række driftsopgaver for skolerne, hvilket for eksempel sker i Århus Amt. Fordelen ved centralisering eller outsourcing er først og fremmest, at der potentielt kan spares besvær og penge. Det amtslige IT-center eller IT-virksomheden har den fornødne ekspertise, der altid er til rådighed, og den enkelte skole skal ikke afsætte ressourcer til licensstyring, installering af programmer, servernedbrud o.l.

Ulemperne ved outsourcing er, at skolen ikke har kontrol over alle funktionaliteter. Det kan være, at skolen har særlige ønsker til en funktionalitet eller selv har udviklet et program, som man ønsker bibeholdt. Disse behov og ønsker kan imidlertid være meget vanskelige at håndtere for IT-virksomhederne.

Uanset om der vælges en løsning med outsourcing, er der behov for, at en lærer eller en anden medarbejder på skolen kan fungere som administrator og eventuelt kontaktperson for den eksterne virksomhed. Hvis alle opgaver udføres på skolen, skal administratoren være fuldtidsansat, da arbejdet vil være meget omfattende. Administratoren kan også fungere som koordinator for skolens webmaster, IT-vejledere og udviklere af digitale læringsmidler. Vejlederne skal både kunne løse tekniske problemer og vejlede lærerne i deres faglige og pædagogiske IT-anvendelse. Administratoren og vejlederne vil kunne vurdere hardware og digitale læringsmidler. Især det sidste bliver en vigtig opgave, fordi der nødvendigvis skal prioriteres mellem de forskellige faggruppers ønsker til programmel. De dygtigste elever vil med fordel kunne involveres som tekniske IT-vejledere, hvilket man eksempelvis har gode erfaringer med på Langkær Gymnasium og HF.

4.2.1. Hardware

Det Virtuelle Gymnasium stiller krav om, at der på skolen er en tilfredsstillende hardware-infrastruktur, som omfatter netværksprodukter, computere og diverse andet periferi-udstyr. Derudover skal elever og lærere have adgang til en tilfredsstillende funktionalitet hjemme eller på andre opholdssteder. Ideelt bør der være den samme funktionalitet til rådighed, uanset om elever og lærere vælger at arbejde på skolen eller i hjemmet.

De principielle diskussioner vedrørende valg af hardware vil primært fokusere på, hvilken type computere skolen skal satse på. Valget står mellem stationære kontra bærbare computere. Periferiudstyr forstås i denne forbindelse som det hardware, der bør være tilstede i skolens lokaler, og andet udstyr, som kunne være relevant at inddrage i undervisningssammenhæng.

4.2.1.1. Stationære eller bærbare computere

Tilstrækkelig adgang til netforbundne arbejdspladser på skolen kan udmøntes på forskellig vis. Der kan være tale om, at der på skolen findes et antal fast opstillede arbejdspladser i klasselokaler, studiemiljøer eller værksteder. Der kan også være tale om, at brugerne er udstyret med bærbare computere, som har mulighed for trådløs eller fast netopkobling på de steder, hvor de skal anvendes.

Det er ikke muligt entydigt at pege på, hvad der er den bedste løsning. For en løsning med stationære arbejdspladser i forhold til bærbare computere taler:

• Det er muligt at indrette fysisk gode forhold, hvor der tages alle mulige ergonomiske hensyn, og hvor arbejdspladsen med hensyn til lys og lyd indrettes ideelt. Det er ikke muligt i samme omfang med bærbare computere. Skærm og tastatur er for eksempel placeret uheldigt i forhold til hinanden. De mest elementære forhold vedrørende arbejdsmiljø er svære at tilgodese, når den bærbare computer anvendes som primær arbejdsstation.⁴⁷ Arbejdsmiljø er et område, der vil få langt større opmærksomhed efter den nye lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø samt etableringen af Dansk Center for Undervisningsmiljø.⁴⁸ Med virkning fra 1. august 2001 får eleverne ret til at blive repræsenteret i sikkerhedsgrupper, der behandler arbejdsmiljøspørgsmål på skolerne.
  
  
• Stationære computere indebærer mindre omkostninger, hvorimod anskaffelse og drift af bærbare computere kræver betydeligt større ressourcer. Den reelle forskel sløres ofte af, at man ved anskaffelse af bærbare computere accepterer betydeligt mindre funktionalitet på en række punkter. Det gælder for eksempel med hensyn til tilgængelighed, skærmkvalitet, tastaturkvalitet, musekvalitet og fysisk plads. Endvidere vil stationære computerarbejdspladser generelt kunne udnyttes bedre, fordi flere personer har adgang hertil.
  
  
• Stationære computere skal ikke transporteres. Det er en betydelig gene at skulle transportere bærbare computere, uanset om den enkelte elev eller lærer har sin personlige computer, eller der er tale om klassesæt.

For en løsning med bærbare computere i forhold til stationære taler:

• Det er muligt at tilgodese en pædagogik, som baseres på, at eleven i enhver situation råder over en computer. Som nævnt er det en generel forudsætning, at eleverne har adgang til en netforbundet arbejdsplads i alle situationer, og hvor det ønskes. Hvis det også omfatter klasseundervisningen, vil det reelt betyde, at eleverne skal have konstant adgang til en computerarbejdsplads. I så fald kommer man næppe uden om den bærbare løsningsmodel, idet alternativet ellers vil være, at alle klasseværelser indrettes med stationære computere til samtlige elever. Det vil dels være omkostningstungt, dels urealistisk i eksisterende bygninger.
  
  
• Computerens nærvær kan være motiverende. Hvis elever og lærere har adgang til en computer hele tiden, vil der være langt større interesse for at udnytte dens fordele og tænke i nye anvendelsesmuligheder.
  
  
• Hvis samtlige elever udstyres med en bærbar computer, vil problemstillinger vedrørende elevernes computeradgang fra hjemmet være løst. Der vil således ikke være behov for at tilvejebringe tilbud til elever, som ikke råder over en tilfredsstillende maskine hjemme. Eleverne skal da blot have etableret Internetforbindelse, så de får adgang til skolens netmiljø.

Der er således fordele og ulemper forbundet med både en stationær løsningsmodel, hvor eleverne deles om et antal computere på skolen, og en bærbar løsning med individuelle computere til alle. I sidste ende må valget af løsning afhænge af skolens faglige og pædagogiske krav til fleksibilitet og karakteren af IT-anvendelse.

Uanset valg af stationære kontra bærbare computere skal skolens bygninger være udstyret med kabling eller trådløse sendere, der muliggør netforbindelse til enhver computer i alle tænkelige situationer. Båndbredde er en væsentlig parameter, idet der i stigende grad transporteres større datamængder over nettet. Denne parameter kan være relativt dyr at tilgodese med trådløst net med nutidens teknologi. I nogle tilfælde vil faste kabler til bærbare computere være en realistisk løsning. IT- og Forskningsministeriet har udgivet publikationen Kabling i statens bygninger, som beskriver og anbefaler en lang række standarder, der også kan være god inspiration for gymnasieskolerne.⁴⁹

I løbet af en kort årrække må det anses for realistisk, at en meget stor del af eleverne har Internetadgang fra hjemmet og iøvrigt råder over en nutidig computer. Hvis amter og skoler vælger en løsning med stationære computere, skal det dog overvejes, hvordan elever uden dette privilegium sikres mulighed for at deltage i undervisningen på tilfredsstillende vilkår.

Der kan forudses politisk debat om emnet, hvilket allerede er sket i forbindelse med de såkaldte IT-klasser på nogle almene gymnasier. Folketinget har således underkendt skolernes praksis med at basere IT-klasserne på brugerbetaling. En mulig løsning vil være at give eleverne adgangskort til at arbejde på skolernes udstyr uden for den normale åbningstid. Det vil dog i nogen grad diskriminere elever, som bor langt fra skolen. Derfor kan en anden løsning være, at skolen indkøber og leaser computere til restgruppen uden computeradgang hjemme.

Det er imidlertid ikke kun hardware, der har indflydelse på mulighederne for at arbejde fra hjemmet. Skolerne skal ligeledes sørge for, at alle relevante systemer på skolen kan nås via Internettet. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at skolen bestræber sig på at vælge software, der kan fungere uafhængigt af platform, og som baseres på en webbrowser.

4.2.1.2. Periferiudstyr

Begrebet periferiudstyr omfatter normalt det hardware, der ikke hører til computerens centrale kerne. Det vil sige alt lige fra tastatur til netværkstilslutning. Som tidligere nævnt vil periferi udstyr i denne forbindelse sættes ind i en undervisningssammenhæng og omfatte to emner: Udstyr i klasselokalerne og håndholdte digitale apparater, herunder elektroniske bøger.

Udstyr i klasselokalerne
En omfattende anvendelse af IT vil i sig selv påvirke undervisningens organisering i retning af mere elevaktiverende undervisningsformer. På trods af denne udvikling vil klasseundervisningsformen med lærerens gennemgang af og klassens dialog om det faglige stof stadig spille en vigtig rolle i gymnasiet.

Den traditionelle klasseundervisning bygger på en gammel tradition, hvor mange elementer er uændrede igennem en årrække. Tavle og overheadprojektor har haft en fremtrædende plads som formidlende medier. Det er oplagt at lade computeren overtage disse opgaver, da dens multimediefunktionaliteter er langt stærkere end tavle og statiske overheadbilleder. Computeren kan formidle tekst, billeder og lyd, og specielt mulighederne for interaktivitet gør mediet stærkt. Den kan endvidere hente uanede mængder af information direkte ind i klasselokalet. Teknikken muliggør samtidig, at de informationer, der skabes i undervisningssituationen i form af notater på tavle m.v., kan fastholdes og distribueres til deltagerne.

Det er svært at forestille sig en fremtid, hvor disse muligheder ikke trækkes ind i klasseværelset. En realisering af mulighederne kræver, at ethvert klasseværelse udstyres med computer, computerkanon med tilknyttet whiteboard eller alternativt whiteboard med mulighed for direkte projektion af computerens skærm.

I dagens gymnasiale undervisning er det udbredt, at eleverne tager notater fra tavle og i et vist omfang fra det talte ord. Eleverne trænes således i notatteknik, hvilket de kan få brug for, hvis de påbegynder en videregående uddannelse. Det vil sandsynligvis ændre sig i en fremtid med elektroniske tavler, hvor den skrevne tekst kan lagres og distribueres til eleverne. Spørgsmålet er, hvor stor betydning notetagning har i forbindelse med elevernes læring, da værdien af noterne er svære at få øje på i en verden, hvor alle informationer altid er tilgængelige online. Det kan naturligvis have en lærende effekt at producere noter, men i så fald kan virkningen formentlig øges, hvis noterne udarbejdes på andre tidspunkter end i klasseundervisningen.

Foruden udstyr i klasselokalerne vil det være hensigtsmæssigt at indrette værksteder eller studiecentre, hvor andet periferiudstyr er til stede i tilstrækkeligt omfang. Det drejer sig om kameraer (video og foto), scannere, printere, dataopsamlingsudstyr, datastyringsudstyr, musikudstyr, lydudstyr, videoredigeringsudstyr og udstyr til video- og telekonferencer.

Håndholdte digitale apparater⁵⁰

Gennem de senere år er der dukket forskellige såkaldte håndholdte digitale apparater op. De indeholder en del af de funktionaliteter, som er tilstede i en traditionel netforbundet computer. Spektret spænder fra håndholdte computere til mobiltelefoner med WAP og SMS.

Apparaterne kan karakteriseres ved, at muligheden for at anvende dem overalt er det højst prioriterede hensyn. Det betyder, at det er muligt at imødekomme behov for at have diverse funktionaliteter til rådighed uafhængigt af sted og uden gene ved at transportere rundt på en bærbar computer. Håndholdte apparater muliggør, at to væsentlige ingredienser i læring, kommunikation og informationsbearbejdning, kan foregå integreret med andre aktiviteter.Der kan tænkes specielle læringssituationer, hvor et sådant behov er reelt, for eksempel feltarbejde. Der er også set eksempler på, at lærerne anvender SMS-beskeder i kommunikationen med eleverne. Prioriteringen af mobilitet er imidlertid sket på bekostning af funktionalitet, og derfor er håndholdte apparater kun egnede til få, specifikke arbejdssituationer.

Der kan imidlertid ses en tendens til, at når mennesker får muligheder for tæt kommunikation uafhængigt af sted, så benytter de dem. I dag er SMS-kommunikation meget udbredt, og behovet for konstant at checke sin email er stort. Derfor vil der sandsynligvis komme forsøg på at integrere og opfylde dette kommunikationsbehov i læreprocessen.

En anden håndholdt computer, som sandsynligvis vil komme til at spille en større rolle i undervisningssammenhæng, er den elektroniske bog. Baggrunden for e-bogens fremkomst er, at læringsmidlerne i dag kan medieres på mangfoldige måder. Papirbogen kan således overtages af computeren som medie, om end bogen har en så rodfæstet plads i kulturen, at den næppe forsvinder i en overskuelig fremtid. Som begreb og struktur følger den også med over i multimediernes verden. Meget information, som formidles via computeren, er konkret struktureret på samme måde som en bog, og bogens lineære struktur samt layoutmæssige traditioner iøvrigt har også kvaliteter, der er attraktive i læringssituationer. Bogen har andre egenskaber, hvis betydning næppe skal undervurderes:

For det første er problematikken vedrørende ophavsret mere simpel i forbindelse med bøger. Bogen kan kopieres, og det er nemt at lave regler for, hvordan indehaveren af ophavsretten kan tilgodeses.

For det andet kan bogen anvendes som et kvantitativt mål for en mængde af fagligt stof, fordi der kan tælles bogstaver og sider, hvilket er et krav i de fleste faglige bekendtgørelser.

Når bogbegrebet i et vist omfang følger med over i multimedieverdenen, kan det som en væsentlig årsag være et ønske om at bibeholde netop disse to egenskaber. Specielt den første egenskab har uden tvivl spillet en rolle i forbindelse med udviklingen af den elektroniske bog.

Bogen vil fortsat spille en stor rolle i fremtidens gymnasiale undervisning, men der kan forudses en situation, hvor den i betydeligt omfang medieres gennem computeren eller andre elektroniske apparater. Hvis elektroniske bøger vinder generel udbredelse, vil det være naturligt, at de også kommer til at optræde i undervisningsverdenen. E-bogen giver mulighed for, at læse bøger alle steder og hente dem fra mange forskellige kilder.

4.2.2. Digitale læringsmidler

Digitale læringsmidler er naturligvis vigtige i et virtuelt gymnasium, fordi de kan støtte elevernes faglige indlæring på skolen eller i hjemmet. Se udredningsarbejdets 1. faglige rapport. Billeder, lyd, simulation m.v. kan eksempelvis lette forståelse og indlæring, og eleverne kan gøre brug af elektronisk vejledning i forbindelse med deres hjemmearbejde. Digitale læringsmidler findes imidlertid i mange udformninger, prisklasser og faglige sammenhænge.

Der kan identificeres to centrale udfordringer i forbindelse med digitale læringsmidler: Dels skal skolens IT-råd i samarbejde med ledelse og lærerkollegium lægge en strategi for indkøb og produktion af læringsmidlerne. Dels skal alle lærere gøre en indsats for, at skolen holdes ajour med den teknologiske udvikling inden for de forskellige fag. Prioritering og indkøbsansvar må af praktiske grunde placeres i det råd, der træffer beslutninger om IT. Rådet skal tage stilling til skolens indkøb eller brug af:

• Fagspecifikke programmer
  
  
• Fagspecifikke multimedieprodukter
  
  
• Betalingsdatabaser
  
  
• Lærerproduceret multimediemateriale
  
  
• Gratis software/småprogrammer

Et ofte hørt argument for, at IT endnu ikke har fået den store udbredelse i gymnasieskolen, er, at der mangler egnede fagspecifikke programmer.⁵¹ Der findes dog fagspecifikke programmer til alle fag, og der udvikles løbende nye programmer. Mange fag er ikke nødvendigvis afhængige af, at programmerne er udviklet til en dansk målgruppe. Det gælder eksempelvis fagene fysik, matematik og musik, hvor emner, tegn og symboler er internationale.

Der findes ligeledes multimedieprodukter med bud til så godt som samtlige fag. Produkterne har ofte bud til flere fag og kan derfor benyttes i tværfaglige forløb. For multimedieprodukternes vedkommende er der større behov for dansk udviklede produkter, da der sker en pædagogisk og kulturel bearbejdning af det faglige stof. Produkterne kan enten formidles som cd-rom eller via Internettet, og ofte udgives multimedieprodukter i sammenhæng med lærebøger i papirformat. Producenterne er således som hovedregel de forlag, der i forvejen udgiver bøger til undervisningsformål. Ifølge uddannelseschef Leo Højsholt-Poulsen, UNI-C, ses der en stigende tendens til, at skolerne fravælger de forlagsproducerede multimedieprodukter. En afgørende årsag er, at kombinationen af høje udviklingsomkostninger og et lille marked skaber høje priser. En form for central medfinansiering betragtes derfor som nødvendig, hvis der fortsat skal være et tilfredsstillende udbud af professionelt udviklede multimedieprodukter til undervisningsbrug i Danmark.

De IT-erfarne lærere foretrækker i stedet at producere deres eget multimediemateriale ved hjælp af forfatterværktøjer, præsentationsprogrammer eller programmer til hjemmesideredigering. Lærerne indarbejder for eksempel tekst, Internethenvisninger, foto, filmklip, lyd, grafik eller materiale fra betalingsbelagte Internetsider. På den måde får eleverne digitale læringsmidler, der er skræddersyet til undervisningen. Materialernes målrettede indhold og form kan siges at opveje de forlagsproducerede produkters professionalisme i layout og tekniske finesser. En ulempe ved lærerproduceret materiale er naturligvis, at produktionen er tidskrævende for den enkelte lærer. Ydermere vil mange lærer formentlig have en blufærdighed i forhold til at udveksle og genbruge digitalt materiale, som ikke fremtræder professionelt. Alligevel kan lærernes egen produktion af digitalt materiale vise sig at være en farbar vej til at opfylde en stor del af behovet for digitale læringsmidler i Det Virtuelle Gymnasium. Lærerne har - efter europæisk målestok - forholdsvis lang forberedelsestid, og stadig flere lærere uddanner sig i brugen af de nødvendige værktøjer til produktion af digitalt materiale. Spørgsmålet synes således at være, om lærerne har tilstrækkelige redskaber til rådighed, eksempelvis i form af såkaldte forfatterværktøjer med et pædagogisk og kulturelt indhold, der er tilpasset danske undervisningstraditioner.

Som supplement til de fagspecifikke programmer og multimedieprodukter findes der på Internettet en stor mængde gratis eller billigt software og småprogrammer, som kan anvendes i den faglige undervisning. Det kan især de naturvidenskabelige fag drage nytte af, da mange af programmerne drejer sig om visualisering eller simulation af stof i denne faggruppe. En ulempe ved gratis software er, at pris og kvalitet i nogle tilfælde følges ad. Det er derfor vigtigt, at læreren har afprøvet materialet, før eleverne går i gang.

Skolens beholdning af digitale læringsmidler skal løbende opdateres, og det er påkrævet, at IT-rådet lægger en strategi for indkøb, produktion og brug af digitale læringsmidler.

Der findes mange gode kilder, hvor lærere, elever og IT-råd kan søge inspiration om digitale læringsmidler. De vigtigste er:

• www.emu.dk (Elektronisk Mødested for Undervisningsverdenen) er den officielle portal for undervisning. Portalen er udarbejdet af UNI-C og Undervisningsministeriet. Her er alle relevante oplysninger samlet om for eksempel forlag samt de henvisninger, der nævnes herunder.
  
  
• www.infoguide.dk drives af UNI-C. Alle gymnasiefag er repræsenteret, og hjemmesiden redigeres af en gymnasielærer. Her findes henvisninger til relevante hjemmesider, programmer, undervisningsforløb, rapporter, bekendtgørelser m.v. Alle lærere opfordres til at formidle deres gode ideer via hjemmesiden.
  
  
• www.gymfag.dk drives af de faglige foreninger. Også her er alle gymnasiefag repræsenteret, og i flere tilfælde redigeres hjemmesiden af den samme gymnasielærer, som også opdaterer fagenes info-guide. Bortset fra foreningsinformation og information fra fagkonsulenterne er formålet med de to hjemmesider identiske, hvilket umiddelbart virker som ressourcespild. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at samle lærernes indgang til faglig information på Internettet på én hjemmeside.
  
  
• www.fui.dk (Fonden Undervisnings Information) indeholder mere end 22.000 optagelser af undervisningsmaterialer, som er til salg i Danmark. Ud over digitale læringsmidler drejer det sig om elevbøger, lydbånd, edb-programmer, engangshæfter, lærervejledninger eller håndbøger tilrettelagt til undervisningsformål. Via denne hjemmeside kan skolen købe de fleste læringsmidler.

For de fleste vil det være utilstrækkeligt blot at læse om de udbudte programmer og multimedieproduktioner. Når en lærer skal anvende et program i sin undervisning, vil vedkommende gerne afprøve det selv, inden eleverne sættes i gang. Hvis programmet eller produktet ikke findes på skolen, kan læreren afprøve det på amtscentret. Her kan man også få råd og vejledning af IT-kyndige gymnasielærere.

4.3. Bygningsindretning

Etableringen af et virtuelt gymnasium stiller ikke kun krav til IT-funktionalitet og -udstyr. En systematisk integration af IT i undervisningen og ændringer af undervisnings- og arbejdsformer har i høj grad tillige konsekvenser for den fysiske indretning af gymnasieskolerne. Bygningerne bør ideelt tilbyde en funktionalitet, der understøtter de faglige og pædagogiske mål for undervisningen på tilsvarende måde som IT-infrastrukturen. Der er en tæt vekselvirkning mellem den bygningsmæssige indretning og skolens pædagogiske og sociale liv. Derfor bør en vurdering af de fysiske rammer og en plan for eventuelle forbedringer indgå som et naturligt led i bestræbelserne på at skabe et gunstigt læringsmiljø på den enkelte skole.

Udbredelsen af IT og alternative undervisningsformer har allerede resulteret i et øget fokus på skolernes indretning. Mange amter og skoler har planlagt eller gennemført ombygninger og moderniseringer af de eksisterende bygninger, så de i højere grad fremmer gruppearbejde, individuelt arbejde og IT-anvendelse i undervisningen.

Mere end halvdelen af Danmarks gymnasier er opført efter 1965, og mange af de ældre gymnasier er moderniserede og udbyggede inden for de sidste årtier. Der er således stor spredning i bygningernes alder og standard, men bygningsbestanden er som helhed relativt ny.⁵²

For første gang i knap 20 år projekteres og opføres nye gymnasier, som alle afspejler de nye strømninger inden for pædagogik og IT. Det gælder for eksempel det nye gymnasium i Nærum, der tages i brug i august 2003. Se tekstboks på næste side. Der er imidlertid tale om et fåtal, da langt størstedelen af gymnasieskolerne vil kunne anvendes i mange år endnu. Arkitekturen i de nye gymnasier kan inspirere eksisterende skoler til ombygning og modernisering, men udgangspunktet er væsensforskellig.

De danske gymnasieskolers indretning afspejler, at klasseundervisning traditionelt har været den helt dominerende undervisningsform. Bygningerne rummer typisk klasseværelser på mellem 50 og 60 kvadratmeter, et antal faglokaler, fælles rum i form af gangarealer, opholdssteder og kantine samt sportsfaciliteter og lokaler forbeholdt lærere og administration.

Der er imidlertid en væsentlig variation i gymnasiernes arkitektur og planløsninger alt efter bygningstidspunktet.⁵³ De arkitektoniske forskelle betyder således, at skolerne har varierende udgangspunkter og muligheder for at imødekomme kravene til en ændret funktionalitet. Skoler, der er bygget inden for de sidste 20-30 år, har for eksempel lettere ved at nyindrette bygninger og lokaler, fordi de blev opført med større fælles-arealer samt mindre grupperum ud over de traditionelle klasselokaler. Forskelligheden betyder, at det ikke er muligt at opstille almengyldige løsningsforslag til, hvordan man opnår optimal bygnings- og lokaleindretning på den enkelte skole.

IT-anvendelse og elevaktiverende undervisningsformer påvirker kravene til de fysiske rammer på forskellige måder:

• Undervisningslokaler skal ideelt set have en størrelse, der giver rum til andre tilrettelæggelsesformer end lærerstyrede foredrag og klassediskussioner. De typiske klasselokaler på 60 kvadratmeter eller mindre er for små som ramme for begrænsede gruppearbejder og andre elevstyrede aktiviteter, der kræver ommøblering eller omgruppering. Det vil endvidere være ideelt med et mindre antal computerarbejdspladser i hvert lokale, så IT fleksibelt kan inddrages i undervisningen efter behov. I fremtiden bør klasselokaler til 28 elever ideelt set have en størrelse på mellem 87 og 117 kvadratmeter, alt efter om det er rektangulært eller kvadratisk.⁵⁴

• Der vil være behov for undervisningslokaler, hvor elever fra flere klasser kan undervises samtidigt. Skolerne bør med andre ord have et undervisningsegnet storrum eller auditorium som ramme for forelæsninger, eksterne oplæg, filmforevisninger eller andre aktiviteter, der inddrager mere end 28 elever.
  
  
• En udvidet anvendelse af gruppearbejdsformen stiller krav om egnede møde- og arbejdssteder for elever, der samarbejder i længere tid og med større opgaver eller projekter. Lokaliteterne bør naturligvis indrettes med de nødvendige redskaber, såsom tavle og computer med netværksadgang.
  
  
• Endelig er der behov for arbejdssteder til elevernes individuelle arbejde. I Det Virtuelle Gymnasium vil eleverne skulle have computeradgang fra disse arbejdspladser.

Det er med andre ord nødvendigt med et nyt syn på skolen som ramme for undervisning og læring. IT og ændrede undervisningsformer bevirker, at skolen skal indeholde et varieret udbud af rum og lokaler, der hver især understøtter forskellige aktiviteter med tilhørende pædagogiske principper. En skole, som overvejende består af et antal klasselokaler med tilhørende gangarealer og rekreative områder, giver hverken lærere eller elever optimale forhold til at udfolde en ændret undervisningspraksis.

I fremtiden vil der - som hovedtendens - være behov for færre klasselokaler og flere lokaliteter til elevernes individuelle eller gruppebaserede arbejde. Der vil således på mange skoler være et potentiale for en ændret rumudnyttelse ved at nedlægge klasselokaler og nyindrette dem til andre formål. Gang- og opholdsarealer kan i mange tilfælde ligeledes nyindrettes med afskærmninger og arbejdspladser, så de egner sig til studieaktiviteter. Med mobile møbler og rumadskillelser er det muligt at indbygge en fleksibilitet i skolens fysiske indretning, der udvider anvendelsesmulighederne af de eksisterende kvadratmetre. Netop fleksibilitet er i fokus for aktuelle byggeprojekter på eksisterende og nye gymnasieskoler. Se tekstboks på næste side.

Den integrerede anvendelse af IT i undervisningen kan i sig selv bidrage til en øget fleksibilitet i lokaleanvendelsen. Dels fordi IT i en vis udstrækning reducerer behovet for dedikerede faglokaler, hvis opslagsværker, ordbøger, kort og plancher er tilgængelige i elektronisk form og kan anvendes og projiceres op i ethvert lokale med arbejdsstationer, computerkanon eller elektronisk tavle. Dels fordi elever og lærere i mange tilfælde ikke behøver at opholde sig på samme sted for at deltage i de igangværende undervisningsaktiviteter. Det må således forventes, at både lærere og elever henlægger en del af skolearbejdet til den netopkoblede computer i hjemmet. På Mobil@Gymnasiet og IT-Gymnasiet i Stockholm har man reduceret lokalebehovet med 50 pct. som følge af, at eleverne arbejder hjemme to til tre dage om ugen. I Det Virtuelle Gymnasium lægges der ikke op til en tilsvarende indskrænkning af elevernes skemalagte tid på skolen. De svenske erfaringer viser imidlertid, at virtuelle undervisningsformer frigiver lokaleressourcer og åbner nye muligheder for en anden indretning og udnyttelse af skolens bygninger og lokaler.

Omvendt vil der opstå flere undervisningssituationer, hvor samtlige elever skal have adgang til en computer samtidig og på samme lokalitet. Eksempelvis kan man forestille sig, at sprogfagene i stigende grad vil benytte sig af moderne sproglaboratorier, hvor eleverne arbejder selvstændigt med grammatik- og udtaleøvelser ved en computer, samtidig med at læreren yder hjælp og vejledning samt afbryder med indlæg for alle elever. Mange skoler har indrettet datalokaler med computere til alle elever i en klasse. Datalokaler giver mulighed for at indrette de enkelte arbejdspladser på en hensigtsmæssig måde, men der er samtidig tale om en ufleksibel løsning. Lærerne skal som regel reservere lokalet lang tid i forvejen, og det kan være vanskeligt at variere undervisningen med tilrettelæggelsesformer uden IT-anvendelse. Klassesæt af bærbare computere er en mere fleksibel måde at imødekomme situationer, hvor en hel klasse skal have adgang til IT. En kombination af datalokaler og klassesæt af bærbare computere vil formentlig være en tilfredsstillende løsning på langt de fleste skoler, der vælger ikke at udstyre samtlige elever med en bærbar computer.

Det første og vigtigste skridt i forbindelse med en skoleombygning er at udarbejde en helhedsplan, der strækker sig over en længere tidsperiode. Den enkelte skole vil sandsynligvis ikke råde over tilstrækkelige økonomiske midler til en gennemgribende modernisering af hele bygningsmassen på én gang, og derfor vil det være hensigtsmæssigt at planlægge ombygningen i faser. Derved sikres det også, at der ikke vælges kortsigtede løsninger, som kan hindre en mere hensigtsmæssig løsning i fremtiden.En helhedsplan bør derfor indeholde overvejelser om, hvilke fremtidige ønsker og behov der kan opstå på skolen.

Helhedsplanen kan med fordel tage udgangspunkt i begrebet Open Learning Center (OLC), som indebærer en pædagogisk synsvinkel på bygnings- og lokaleindretning. I et OLC lægges der vægt på at kombinere fysiske rammer, mangeartede informationskilder samt menneskelige og teknologiske ressourcer til gavn for elevernes selvstændige læreprocesser.⁵⁵

OLC defineres typisk som en facilitet til informationssøgning og selvstudier, hvor lokaliteten ligger i eller i tilknytning til skolens bibliotek. En sådan facilitet betegnes ofte som et studiecenter. OLC betragtes her som et appendiks eller supplement til resten af skolen, hvor der varetages understøttende funktioner i forhold til den egentlige undervisning. Der kan for eksempel tilbydes lektiehjælp, støtteundervisning og andre former for studieværkstedstimer. OLC kan være en skrivestue, et IT-værksted eller en teknologiseret udgave af det gængse bibliotekstilbud, hvor bibliotekarer, lærere og andre facilitatorer på afgrænsede tidspunkter underviser eller vejleder eleverne. Mange gymnasieskoler har inden for de sidste par år etableret studiecentre, der falder inden for denne type OLC. Se tekstboks. Et studiecenter kan især tilfredsstille behovet for arbejdspladser til elevernes selvstændige arbejdsprocesser og samtidig tilføre nye kvaliteter i form af støtte- og hjælpefunktioner, som eleverne kan vælge at benytte. Et studiecenter kan ligeledes huse et - ofte begrænset - antal arbejdssteder, der egner sig til gruppearbejde.

Et OLC kan også have karakter af et udvidet studiecenter, der
betragtes som en integreret del af skolen. I denne model fungerer
studiecenteret som et alternativ til andre læringsrum.

Studiecentret råder således over lokaler og teknologi, der giver mulighed for individuel fordybelse, gruppearbejde, forelæsninger for flere klasser, video- og telekonferencer, computerbaseret klasseundervisning m.v. Studiecentret er med andre ord blevet en facilitet, der understøtter undervisningsformer, som med fordel kan lægges uden for det traditionelle klasse- eller faglokale. Modellen stiller derfor store krav til fleksibel indretning og placering på skolen, hvis studiecenteret skal være et reelt alternativ i lærernes planlægning af, hvor undervisningsaktiviteter bedst finder sted. Kravene til menneskelige ressourcer er ligeledes høje, da eleverne skal kunne trække på lærere, bibliotekarer og IT-vejledere inden for en længere åbningstid. Centret skal således fortsat tilbyde særlige services til både lærere og elever, og der kan eventuelt arrangeres supplerende aktiviteter til den egentlige undervisning, eksempelvis foredrag, udstillinger m.v.

Endelig kan man forestille sig en tredie model, hvor et OCL ikke betragtes som en særlig lokalitet på skolen, men hvor hele skolen opfattes og indrettes som et åbent læringsmiljø med en bred vifte af ressourcer og rum til studie- og undervisningsaktiviteter. I dette tilfælde vil der ikke være langsigtede skemaplaner for, hvor den faglige undervisning for den enkelte klasse skal foregå. Valget af lokalitet indgår da ligesom valg af tilrettelæggelsesform i lærerens faglige og pædagogiske overvejelser om, hvordan elevernes indlæring fremmes bedst og med hvilke redskaber. Principielt står alle lokaler og ressourcer frit tilgængelige for alle fag, og lærerne foretager løbende reservationer i henhold til de planlagte undervisningsforløb. Hvis man fortsat ønsker funktioner og aktiviteter som supplement til den egentlige undervisning, skal de altså tilrettelægges og gennemføres uden tilknytning til en bestemt lokalitet på skolen. Der bliver derfor ikke de samme muligheder for at skabe et koncentreret studiemiljø som i en model med et fysisk afgrænset studiecenter.

De enkelte gymnasieskoler har forskellige forudsætninger for at udvikle de fysiske rammer, så lærere og elever får fleksible muligheder for at benytte egnede rum til undervisnings- og studieaktiviteter med anvendelse af IT. Arkitektur, bygningskonstruktioner, planløsninger m.v. sætter naturlige grænser for, hvilke løsninger det er muligt at gennemføre i de eksisterende bygninger. Et simpelt forhold som behovet for at kunne afgrænse og aflåse områder med kostbart udstyr kan have afgørende betydning for valg af løsningsmodel.

Som udgangspunkt bør faglige og pædagogiske målsætninger for den bygningsmæssige funktionalitet dog være styrende for skolernes planer for ombygning og nyindretning. I langt de fleste tilfælde vil det sandsynligvis være muligt at finde løsningsmodeller, der skaber sammenhæng mellem udvikling af undervisningspraksis og udvikling af fysiske undervisningsrum.

42) Listen er opstillet med inspiration fra det arbejde, som Center for Fleksibel Voksenundervisning har udført med hensyn til at udvikle en platform for virtuel undervisning for VUC.

43) I dag er produktionsværktøjer som tekstbehandling og regneark som regel installeret på den enkelte PC - og betragtes derfor ikke umiddelbart som en netværksbaseret funktionalitet. Online programmel spås imidlertid en stor fremtid som softwareløsning. Løsningen hedder ASP (Application Service Provider), som fungerer i lighed med pay-per-view tv. Det indebærer, at elever og lærere efter behov tapper programmer fra Internettet eller via en IT-leverandør og betaler for det faktiske forbrug.

44) Vurderingen af netlæringssystemer er gennemført af Orla Møller, fagkonsulent for datalogi. Se bilag 1 for en gennemgang af fire udvalgte systemer.

45) Beskrivelserne er baseret på samtaler med personer fra skolerne samt tilgængelig information på Internettet.

46) Netscape Composer er et hjemmesideredigeringsværktøj.

47) På Arbejdstilsynets hjemmeside (www.kontor.at.dk) om arbejdsmiljø på kontorer kan man læse om skærmbekendtgørelsen. Der står, at medarbejdere højst må arbejde to timer dagligt ved en computer, hvor tastaturet ikke kan skråtstilles og adskilles fra skærmen.

48) Undervisningsministeriet, Lov nr. 166 af 14. marts 2001.

49) www.fsk.dk/fsk/publ/kabling.

50) Det teknisk korrekte navn for håndholdte digitale apparater er PDA, som er en forkortelse af Personal Digital Assistant.

51) Det fremgår for eksempel af lektor Steen Nørgaards undersøgelse af IT-anvendelse blandt gymnasielærere i tre amter. Mellem 50 og 60 pct. svarer, at de er helt eller delvis enig i, at der mangler egnede programmer. Undersøgelsen offentliggøres i løbet af 2001 på CTU’s hjemmeside www.ctu.dk.

52) Undervisningsministeriet, Skolebyggeri nu og i fremtiden, 1998.

53) Ibid.

54) Ibid.

55) Undervisningsministeriet, Det åbne læringscenter, 2000.

Denne side indgår i publikationen "Organisation og IT i Det Virtuelle Gymnasium" som kapitel 4 af 7
© Undervisningsministeriet 2002