3. IT-anvendelsens
betydning for faglighed
og kompetencer

Det faglige niveau betragtes fortsat som det almene gymnasiums væsentligste succeskriterie. Ambitionerne afspejles i fagbekendtgørelsernes undervisningsmål og pensum, og gymnasiereformen i 1987 er tilmed blevet døbt fagenes fest.²⁴ Det faglige niveau er ifølge universitetsrektorer og gymnasielærere imidlertid faldende, og studenterne besidder ikke tilstrækkelig faglig ballast og studiekompetence. Lektor Inge Heise fra Ishøj Gymnasium udtaler eksempelvis i artiklen Opgør med en fossil og blødsøden skolekultur i tidsskriftet Gymnasieskolen:

“Som følge af, at vi har optaget revl og krat, fordi vi ville have så mange elever som muligt, er niveauet faldet betragteligt. De opgaver og tekster, jeg underviste i for 15 år siden, er ikke mulige at bruge i dag: Eleverne forstår dem simpelthen ikke”.²⁵

Elitegymnasiets tid er med andre ord forbi, hvis man skal tro disse udsagn. Ifølge Inge Heise har de unge ikke den samme motivation for at lære som tidligere. For mange elever er gymnasiet blevet et projekt på lige fod med de øvrige livsprojekter som sport, erhvervsarbejde, sociale fællesskaber m.v. I artiklen fremføres synspunktet, at lærerne har en gulerod og en pisk til rådighed for at afhjælpe det potentielle motivationsproblem:

På den ene side udnytter lærerne deres formelle autoritet gennem ydre styring af elevernes motivation ved hjælp af forsømmelseskontrol, afleveringspligtige opgaver, karakterer m.v.

På den anden side er det usikkert, om kontrolforanstaltningerne fremmer elevernes engagement i undervisningen. Lærerne må derfor overveje, hvordan eleverne motiveres uden at slække på det faglige niveau. I artiklen peges der på flere veje til at øge elevernes motivation: Eleverne skal arbejde mere selvstændigt, undervisningsformen skal være mere projekt- og studieorienteret, og der skal være færre fag.

Artiklen, der er refereret ovenfor, behandler ikke sammenhængen mellem anvendelse af IT og de kompetencer, som eleven skal tilegne sig i gymnasiet. Det er naturligvis en kompleks problemstilling at skabe optimale rammer for undervisning og læring, og IT kan ikke med et trylleslag feje alle problemer bort, som en af de interviewede lærere udtalte. Alligevel viser interviewene med fagkonsulenter og lærere refereret i det foregående kapitel, at IT rummer så mange anvendelsesmuligheder, at teknologien kan bidrage til at udvikle undervisningen og elevernes tilegnelse af viden og færdigheder inden for alle fagområder.

Dette kapitel fokuserer derfor på konkrete erfaringer med at inddrage IT i undervisningen ud fra en faglig synsvinkel og tager udgangspunkt i følgende spørgsmål:

• Hvilken indholdsmæssig udvikling giver anvendelse af IT anledning til i fagene?
  
  
• Giver anvendelse af IT eleverne en dybere og mere omfattende forståelse af de enkelte fags temaer, problemstillinger og metoder?
  
  
• Hvilke almene, sociale og personlige kompetencer tilegner eleverne sig ved at anvende IT?

Kapitlet er disponeret, så fagenes indhold er genstand for det første afsnit, dernæst følger et afsnit om prøve- og eksamensformer, mens elevernes faglige, almene, sociale og personlige kompetencer behandles i tredie afsnit.

3.1. Faglighed og fagenes indhold

De fleste fag i gymnasiet har tæt tilknytning til et eller flere universitetsfag, som også har dannet rammen om gymnasielærernes kandidatuddannelse. Denne verden af faglig fordybelse og videnstilegnelse skal gymnasieskolen og -lærerne videreformidle til eleverne. I forlængelse af møder og interviews med fagkonsulenter og lærere står det klart, at den ovevejende del betragter IT som et redskab, der skal integreres på fagets præmisser med henblik på at bibringe faglig merværdi. Mange fagkonsulenter udtrykker samtidig bekymring for, at teknologien vil ændre fagets indhold og metode, så det faglige niveau undermineres. Fagkonsulenterne peger blandt andet på følgende problemstillinger, som lærerne bør være opmærksomme på, når de anvender IT:

• I sprogfagene spores der en tendens til, at chat på Internettet og korrespondance via email forringer den sproglige korrekthed, idet eleverne anvender meget slang og talesprog i kommunikationen.
  
  
• IT kan medføre for stor fokus på skriftsproget og dermed fortrænge den mundtlige del af undervisningen, hvilket går ud over det faglige niveau i sprogfagene.
  
  
• Læsning på computerskærm fremmer “global” læsning, det vil sige udvælgelse og læsning af interessante passager, på bekostning af grundig læsning og træning i læsefærdighed.
  
  
• I de humanistiske fag vil en ændret balance mellem mundtlig dialog og skriftlighed eller selvstudie ved hjælp af IT forringe den faglige forståelse.
  
  
• I fagene musik, film og tv opleves der problemer med for stor opmærksomhed om produkt og effekter for effektens skyld, fordi eleverne prøver sig frem og leger uden at reflektere over læreprocessen.
  
  
• I faget matematik er der tegn på, at der sker et skift i fagets fokus fra abstrakt teori mod anvendt teori som følge af Internettets øgede muligheder for at aktualisere stoffet. Det kan betyde, at eleverne får en ringere forståelse for det matematiske sprog, logik og teoriunivers.
  
  
• De teknologiske muligheder for visualisering, simulering, datafangst og datatunge regneprocesser medvirker til at øge ambitionerne i fag som fysik og kemi. Denne udvikling stiller de fagligt svagere elever endnu dårligere, fordi de både skal lære at anvende fagspecifikke programmer og vanskeligt tilgængelig teori.
  
  
• I flere fag udtrykte fagkonsulenterne bekymring over, at eleverne går for meget op i form frem for indhold. Eleverne bruger mange timer på at lave et flot layout til opgaver og rapporter, og de har svært ved at forstå, at layoutet ikke i sig selv opvejer et ringe substantielt indhold.
  
  
• Flere fagkonsulenter gjorde opmærksom på, at eleverne har forskellige læringsstile, og at man risikerer at lægge for meget vægt på den kognitive tilgang ved at øge anvendelsen af IT. Brug af flere sanser spiller således en væsentlig rolle for forståelsen af fag som for eksempel biologi, kemi og billedkunst. I faget kemi bliver det meget abstrakte stof virkeliggjort gennem konkrete eksperimenter. Derfor bør virtuelle eksperimenter og billedprogrammer ikke afløse de “virkelige” kolber og pensler.
  
  
• Fagkonsulenterne pegede på, at informationssøgning på Internettet nemt fortoner sig i kaos, hvis eleverne søger på egen hånd. I mange tilfælde kan de ikke vurdere, hvad der er fagligt relevant. Dertil kommer, at distraktionsmuligheden kun er et klik væk.

De interviewede lærere er meget loyale over for de faglige discipliner og traditioner. Langt de fleste giver udtryk for, at fagets indhold eller fokus ikke ændrer sig ved øget anvendelse af IT med undtagelse af fysik og kemi. Her nævner flere lærere, at de faglige ambitioner vokser med de teknologiske muligheder, hvorved dele af fagenes indhold ændres fra basale færdigheder til mere avancerede emner. De færreste lærere fremhæver negative aspekter ved IT i undervisningen, hvilket kan skyldes deres store erfaring med at anvende teknologien. De inddrager kun IT, hvor de finder det relevant, og hvor det giver undervisningen en merværdi. De understreger, at eleverne hurtigt gennemskuer, hvis IT anvendes for teknologiens egen skyld uden et egentligt fagligt og pædagogisk formål.

Ifølge de pædagogiske nøglepersoner eksisterer der ingen systematiske erfaringsopsamlinger, der dokumenterer, at anvendelse af IT i undervisningen giver eleverne bedre faglige kundskaber eller øger almene, personlige samt sociale kompetencer. Såvel fagkonsulenter som interviewede lærere bekræfter, at det er vanskeligt at vurdere elevernes udbytte ved IT-anvendelse i undervisningen, idet læring er en kompliceret proces med mange elementer. Indtil IT har været anvendt mere systematisk over en årrække, og indtil der er forsket i IT-understøttet læring på gymnasieniveau, kan det ikke afgøres, hvilket udbytte IT giver eleverne ud over tekniske kompetencer.

De interviewede lærere gør dog opmærksom på, at der ligger en faglig merværdi ved at anvende IT i forbindelse med at formidle det faglige stof. Følgende potentialer bliver fremhævet:

Nye vinkler på indlæring: En sproglærer har erfaring med, at rækkefølgen for læringen med fordel kan ændres således, at den skriftlige del går forud for den mundtlige. Anvendelse af IT indebærer meget skriftligt arbejde, men det giver eleverne mulighed for at fange sproglige strukturer og blive mere trygge ved sproget, før de kaster sig ud i den mundtlige del.

I faget musik kan elever uden særlig musikerfaring og viden arbejde med musik på et højere teoretisk niveau ved hjælp af et fagspecifikt program.

I faget matematik er der ligeledes erfaring for, at programmer, der kan klare datatunge udregninger, hjælper eleverne med at opnå indsigt i svært teoristof, som tidligere blev vanskeliggjort af komplicerede og detaljerede udregninger.

De naturvidenskabelige fag drager stor nytte af visualiseringsprogrammer, som gør det muligt for eleverne at forstå de abstrakte teorier. I disse fag er der ligeledes gode erfaringer med, at eleverne programmerer og gennemfører tests i simulationsprogrammer med det formål at tilegne sig og forstå stoffet.

I faget billedkunst viser erfaringer, at de elever, som typisk ikke interesserer sig for at udøve faget i praksis, finder motivation ved at arbejde med digitale produktioner.

En række lærere peger på, at IT giver god mulighed for at lade eleverne træne det basale stof individuelt - hjemme eller på skolen. Flere fagkonsulenter og lærere i sprogfagene oplever for eksempel, at elevernes hjemmearbejde forbedres, når det bliver muligt at tage en “mekanisk lærer” med hjem i form af cd-rom’er. Især i begynderfagene er det en hjælp for eleverne at kunne genopfriske udtalen uden for klasseværelset.

Aktualitet: Anvendelse af Internettet er slået kraftigt igennem i undervisningen, selv om det sker i varieret udstrækning i de forskellige fag. Internettet giver mulighed for at aktualisere og perspektivere det faglige stof. Det letter adgangen til alle former for undervisningsmaterialer og sparer elever og lærere tid i forbindelse med indsamling af materiale. Lærere og elever bliver dermed mere uafhængige af fysiske biblioteker og forældede lærebøger. Det øgede fokus på aktualitet gør stoffet nærværende for eleverne, og lærere i flere naturvidenskabelige fag nævner, at forståelsen lettes, når faget relateres til dagligdagen. Et eksempel er geografi, hvor koblingen af teori, satellitbilleder og dagens vejr øger den faglige indsigt.

Autenticitet: Fagkonsulenter og lærere oplever, at autentisk kommunikation via email med andre elever, eksperter eller eksterne ressourcepersoner samt offentliggørelse af projekter på hjemmesider er en uhyre kraftfuld motivationsfaktor for eleverne. De gør sig særligt umage, når de skal formidle deres faglige kunnen til andre unge. En sproglærer oplever ligefrem, at eleverne stiller større krav om at lære grammatik, så de undgår at lave fejl, og de opsøger selv træningsprogrammer for at udbedre deres svage punkter. I de naturvidenskabelige fag nævner flere lærere, at IT giver bedre mulighed for, at eleverne kan arbejde som små forskere. De får mulighed for at arbejde med de samme redskaber, som universiteter og virksomheder anvender, og derved ser de en relation mellem læring og praksis. Autenticitet giver således eleverne “ahaoplevelser”, hvor de oplever, at der er mening med at lære et fagligt stof. Endelig nævner fagkonsulenter og lærere i sprogfagene, at eleverne gerne læser svære avisartikler, der er fundet på Internettet, og som ligger over deres niveau. Denne læsning øger elevernes ordforråd.

Anvendt faglighed: I mange fag arbejdes der i højere grad med at anvende teori. Særligt i de samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige fag giver det eleverne en bedre forståelse af sammenhængen mellem teori og deres egen erfaringsverden. Eleverne er desuden meget motiverede for at relatere det teoretiske stof til praksis og til verdenen uden for gymnasiet. Et eksempel er fra faget samfundsfag, hvor eleverne i forbindelse med Euro-afstemningen indsamlede data fra et afstemningssted på en bærbar computer. Kort tid efter afslutningen havde de resultatet, hvilket virkede motiverende på eleverne. Den anvendelsesorienterede tilgang til det faglige stof er iøvrigt en tendens, som også ses internationalt. Forskningsassistent Marit Schou fra Dansk Institut for Gymnasiepædagogik oplevede i USA, at lærerne i større og større udstrækning starter med den anvendelsesorienterede tilgang for at vække de unges nysgerrighed til at gå i krig med teorien.

Samarbejde uden for murene: Kommunikation via email og hjemmesider gør det lettere at gennemføre internationale projekter og samarbejde på tværs af skoler. Et eksempel er det europæiske astronomiprojekt ION, hvor flere skoler og lande samarbejder virtuelt om blandt andet sol- og måneformørkelse ved at udveksle målinger m.v. En anden type samarbejde er virtuelle fysikeksperimenter, som Viborg Katedralskole, Frederiksberg Gymnasium og Syddansk Universitet har gennemført, hvor eleverne kunne fjernbetjene udstyr og få universitetsmedarbejdere til at undersøge prøveemner i laboratorierne. Kommunikation med elever i andre lande øger endvidere elevernes forståelse for det pågældende lands kultur og befolkning, hvilket er et af formålene med sprogfag.

Leg, oplevelse, kreativitet og produktivitet: Mange lærere inden for forskellige fag nævner, at anvendelse af IT kan medvirke til at skærpe elevernes nysgerrighed og opmærksomhed om det faglige stof ved at spille på leg, kreativitet og produktivitet. Meget få lærere udtrykker bekymring over, at form fortrænger indhold. De fleste mener, at arbejdet med form fremmer elevernes faglige interesse og motivation. I mødet med det faglige stof er det vigtigt, at eleverne får en oplevelse af begejstring. Begejstringen kan udspringe af, at eleverne laver et produkt ved at forholde sig kreativt til stoffet, ved at lege, forsøge sig frem og arbejde induktivt.

Med en produkttorienteret tilgang kan eleverne også få mulighed for at fremstille undervisningsmateriale, der opgives som pensum, hvilket motiverer til at fordybe sig i det faglige stof.

3.2. Prøve- og eksamensformer

Som nævnt i kapitel 1 afsnit 1.3. er der i regi af Udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser iværksat en lang række forsøg med nye prøve- og eksamensformer i gymnasiet. Derfor behandles emnet ikke i dybden her, men der redegøres kort for de holdninger, som de interviewede lærere har fremsat om IT og eksamen.

Lærerne udtrykker kraftigt ønske om, at eksamensformerne bliver ændret, så de i stigende grad afspejler den dagligdag, som lærere og elever arbejder i. Det gælder for eksempel en længere forberedelsestid før eksamen, hvor eleverne kan gøre brug af alle materialer og værktøjer, herunder især Internettet. I faget religion er der for eksempel krav om læsning af de originale kildetekster, og det betyder, at andre forfatteres fortolkninger af primære kilder nedprioriteres. Fortolkningerne findes ofte på Internettet, så denne bestemmelse kan hæmme en større inddragelse af mediet.

Flere lærere fremhæver ligeledes, at projektgruppeeksamen i højere grad skal indarbejdes i gymnasiet, fordi de mener, at IT på sigt vil medføre mere projektarbejde i undervisningen. I den forbindelse skal der kunne opstilles kriterier for at bedømme kompetencer som samarbejdsevne, strukturering af læreproces, metodebevidsthed m.v.

Et eksempel på denne eksamensform lå til grund for et tværfagligt samarbejde mellem Aalborghus Gymnasium og Mönsterås Gymnasium i Sverige. Samarbejdet blev gennemført som et tværfagligt projekt i dansk og historie, og eleverne arbejdede i grupper på tværs af landegrænser ved hjælp af videokonferencer, webcam og email. Som afslutning på projektet gik de danske elever i grupperne til en årsprøve med en varighed på 2,5 time, hvor elever og lærere drøftede proces og metode på baggrund af elevernes indlæg. Såvel lærere som elever vurderede projektet som en stor succes, fordi der var mulighed for dybtgående samtale og vurdering af både proces og produkt. Flere lærere peger på, at mange af fremtidens eksaminer bør være en blanding af skriftlige produktioner og mundtlige evalueringer, som det for eksempel ses på universiteterne.

3.3. Elevernes almene, sociale og personlige kompetencer

Mange lærere lægger meget vægt på, at IT øger elevernes motivation, og at teknologien derigennem får en afsmittende virkning på deres tilegnelse af faglig viden. Der er givet flere eksempler på faglige kompetencer under afsnit 3.1. I det følgende fokuseres på de almene, sociale og personlige kompetencer i relation til øget IT-anvendelse.

Almene kompetencer. Ifølge fagkonsulenter og lærere øger anvendelse af IT elevernes almene kompetencer markant. Eleverne udvikler blandt andet deres metodiske kompetencer:

• Informationssøgning på Internettet lærer eleverne at strukturere deres opgave og tydeliggøre formålet med at søge efter information. De lærer at overskue store mængder information samt at vurdere og sortere materiale og kilder ud fra en faglig vinkel. Mange fagkonsulenter og lærere anser det for et problem, at eleverne ikke er tilstrækkeligt materialekritiske i deres informationssøgning. Det er en opgave for gymnasiet at udvide elevernes kompetencer på dette område og således forberede dem til en videregående uddannelse.
  
  
• Eleverne lærer at fremstille og formidle viden ved hjælp af IT i form af multimediepræsentationer, powerpoint, videosekvenser eller hjemmesider.
  
  
• Flere fagkonsulenter og lærere ser en tendens til, at elevernes skriftsprog forbedres, fordi anvendelse af IT indebærer større skriftlighed, og fordi processkrivning er vundet mere frem med IT. Eleverne udveksler oplæg med hinanden eller med læreren, og de er interesserede i at rette fejl. Det virker motiverende på eleverne, når de røde streger er væk, og de ønsker i højere grad at føre rettelserne ind i deres opgaver.

Sociale kompetencer. Med baggrund i evalueringsrapporterne fra de elektroniske skoler i Holstebro og Nørresundby advarede flere fagkonsulenter mod, at IT forstærker individualisering og fører til isolation og manglende fællesskab i klassen.

Ingen lærere giver udtryk for, at en sådan tendens er ved at udvikle sig. Nogle lærere er bevidste om at tilrettelægge brugen af IT, så eleverne lærer at samarbejde i forbindelse med at skrive tekster, søge information, udarbejde præsentationer m.v. Det pædagogiske valg giver mange gange sig selv, fordi der ikke er computere til alle i klassen. Derfor bliver eleverne nødt til at kunne samarbejde. Ifølge forskningsassistent Marit Schou, DIG, er det dog ikke et forhold, man behøver at ændre på. Ved besøg på amerikanske gymnasier erfarede hun, at lærerne bevidst vælger at lade eleverne arbejde med computeren parvis. Efter forsøg på de amerikanske gymnasier har man konkluderet, at én elev om hver computer giver for lidt interaktion med stoffet, og tre eller flere elever om hver computer er ineffektivt, fordi nogle deltager passivt.

Personlige kompetencer: Eleverne tager ikke nødvendigvis større ansvar for egen læring som følge af IT. Flere lærere påpeger imidlertid, at IT giver flere redskaber til eleverne, så de selv kan tage initiativer i læreprocessen. Ved hjælp af Internettet, præsentationsprogrammer, logbøger og faglige konferencer får eleverne mulighed for at indhente og bearbejde information samt styre, fastholde, formidle og diskutere deres resultater.

24) Samtaler med amenuensis Claus Michelsen og cand. scient. Jens Dolin, Dansk Institut for Gymnasiepædagogik.

25) Gymnasieskolen nr. 4, Opgør med en fossil og blødsøden skolekultur, 2001. 

Denne side indgår i publikationen "Fag, pædagogik og IT i det almene gymnasium - status og perspektiver" som kapitel 5 af 7
© Undervisningsministeriet 2002