2. Rammer for og status på
den nuværende anvendelse
af IT i gymnasiet

Formålet med dette kapitel er at redegøre for de forhold, der i praksis sætter rammerne for IT-anvendelse i det almene gymnasium, samt at nuancere IT-begrebet og kategorisere dets anvendelse i relation til undervisning. Kapitlet har desuden til formål at skabe et overblik over IT-anvendelse i fagene og redegøre for forsøg med fleksibel læring på gymnasialt niveau.

Den informationsteknologiske udvikling er blevet sammenlignet med menneskets opdagelse af ild. Tilhængere af den opfattelse ser ingen grænser for, hvordan IT vil påvirke vores verden. Faktisk er vi slet ikke i stand til at forstå, hvor meget IT vil ændre vores måde at omgås hinanden på - både i positiv og negativ retning. Sat på spidsen taler de teknologiforelskede om virtual reality-rejser til månen, mens teknofoberne forestiller sig den stille, ensomme død foran skærmen.

Andre tillægger IT en mere pragmatisk betydning. Eksempelvis er opfattelsen blandt mange af de interviewede gymnasielærere, at IT blot er et avanceret redskab, der kan anvendes i mange forskellige sammenhænge. Det lille “kan” indebærer samtidig, at man ikke skal anvende IT for enhver pris. Mennesket, i dette tilfælde læreren og eleven, har det fulde ansvar for og kontrol med brugen af IT.

Selv om IT skal tjene mennesket, er der tale om en gensidig tilpasning. Dels fordi informationsteknologien og dens symboler finder anvendelsesmuligheder i alle afkroge i samfundet. Dels fordi mennesket skal lære at anvende IT og forstå, hvornår anvendelsen er hensigtsmæssig. På den baggrund giver det mening at betragte IT som den fjerde kulturteknik ved siden af læsning, skrivning og regning. Den fjerde kulturteknik kan defineres og beskrives på flere måder, men forskningsleder Bent B. Andresen, Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), har givet et meget præcist bud. Se tekstboks på næste side.

For uddannelsesinstitutionerne er IT både en gulerod og en pisk:

På den ene side bærer skoler og universiteter et stort ansvar for, at de nye generationer lærer IT i lighed med de traditionelle kulturteknikker. I gymnasiebekendtgørelsen er ansvaret beskrevet således:

“Undervisningen skal vedligeholde og udbygge grundlæggende færdigheder og skal udvikle elevernes mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed og formidlingsevne samt inddrage informations- og kommunikationsteknologi (IT).”¹⁴

Bekendtgørelsens krav om at inddrage IT kan give indtryk af, at teknologien er et mål i sig selv og dermed åbne for en konflikt med det enkelte fags genstandsfelt og formidlingstradition.

På den anden side rummer IT så uendeligt mange facetter, at alle fag kan drage store faglige og pædagogiske fordele af teknologien. IT er da heller ikke et nyt fænomen i det almene gymnasium. Gymnasielærere har anvendt IT i undervisningen i mange år, og spredningseffekten er begyndt at kunne spores. Forsøgene med de elektroniske skoler i 1995-1998 på Holstebro Gymnasium og HF og Nørresundby Gymnasium og HF-kursus har også bidraget til større opmærksomhed om informationsteknologiens muligheder i undervisningssammenhæng. Lektor Erik Prinds, forfatter til Rum til læring, mener ligefrem, at man ikke længere taler så meget om IT i gymnasiet - man anvender det.¹⁵

Erfaringerne fra de elektroniske skoler yder et væsentligt bidrag til at forstå muligheder og barrierer for at anvende IT i gymnasieskolen. Evalueringsgruppen bag evalueringsrapportens anden del giver dog udtryk for, at erfaringerne kan være vanskelige at overføre til andre skoler på grund af de ekstraordinære forhold, som kendetegnede udgangspunktet i Holstebro og Nørresundby. Skolerne havde for eksempel fået stillet IT-udstyr til rådighed af IBM Danmark, Apple Computer og Tele Danmark.¹⁶

Der er derfor som led i udredningsarbejdet Det Virtuelle Gymnasium gennemført en kortlægning af den nuværende anvendelse af IT i gymnasiet baseret på møder med alle fagkonsulenter for de almengymnasiale uddannelser og interviews med 38 gymnasielærere udpeget af fagkonsulenterne. Kriteriet for udvælgelsen har været, at lærerne skulle have særlig erfaring med at anvende IT.

2.1. Rammer for IT-anvendelse i det almene gymnasium

Når politikere og erhvervsledere gør sig til talsmænd for, at uddannelsessystemet skal inddrage mere IT i undervisningen, er de færreste uenige. I praksis er det dog ikke uproblematisk for gymnasierne at følge opfordringen.

Der er især fire forhold, som sætter rammerne for, i hvilken udstrækning IT bliver anvendt:

• IT-udstyr, indretning og copyright
  
  
• Fagbekendtgørelser
  
  
• Læreres og elevers IT-kompetencer
  
  
• Skolens kultur og undervisningsrammer

Disse forhold kan synes banale at fremhæve, men det er ikke desto mindre væsentligt at holde sig for øje, at de på nuværende tidspunkt kan lægge betydelige begrænsninger på en omfangsrig anvendelse af IT.

IT-udstyr, indretning og copyright: Såvel fagkonsulenter som de interviewede lærere fremhæver, at skolerne ikke har tilstrækkeligt hardware. Det afspejles også af den årlige udstyrsundersøgelse, som Undervisningsministeriet foretager på de almene gymnasier og HF-kurser. Undersøgelsen for 2000 viser blandt andet, at der i gennemsnit er 7,40 elever om hver tidssvarende PC. Dette gennemsnitstal dækker imidlertid over store udsving fra næsten 1 elev pr. PC til over 13 elever pr. PC.

Denne spredning sætter sine naturlige begrænsninger for, at eleverne frit kan arbejde med IT, når det er relevant i undervisningen. Fagkonsulenterne i fremmedsprog gjorde ligeledes opmærksom på, at sprogtræningsprogrammer med udtale kræver stærke multimediacomputere, hvilket kun 56 pct. af skolernes PC’er kan betegnes som.

Langt fra alle elever har computer og internetadgang privat, og som det fremgår af tabel 2.1. på næste side, er det under halvdelen af alle gymnasieskoler, der giver eleverne en email adresse. Det er derfor ikke muligt for alle lærere at bygge deres undervisning op om for eksempel konferencer, hvor eleverne kan se lektier, opgaver, besvarelser m.v.

En anden begrænsning, som ofte nævnes, er datalokalerne, hvor de fleste PC’ere stadig er placeret. Brug af datalokaler kræver reservation i god tid, og det betyder, at IT anvendes i planlagte perioder og ikke nødvendigvis, når der opstår et behov. Desuden tager datalokaler meget spildtid fra undervisningen, fordi elever og lærere skal gå frem og tilbage fra faglokalet. Endelig er det vanskeligt at gennemføre gruppearbejde i datalokalet, fordi det ofte er indrettet således, at PC’erne er stillet op i rækker og vendt op mod katederet.

De fleste fagkonsulenter og interviewede lærere vurderer, at der endnu findes for få fagspecifikke programmer, som besidder den fornødne relevans og kvalitet til at indgå i undervisningen. Det skyldes dels, at programmerne ikke er pædagogisk gennemarbejdede, dels at det danske sprogområde er lille, og at programmerne er dyre at udvikle. De naturvidenskabelige fag er bedre stillede, eftersom de kan drage nytte af mange internationale produktioner. Endvidere er der større tilbøjelighed til at anvende udenlandske programmer, fordi symbolerne har universel karakter.

Tabel 2.1.

IT-udstyrsundersøgelse 2000

Note: * Tidssvarende vil sige nyere end 5 år. Kilde: Undervisningsministeriet. Tallene er indsamlet i forbindelse med ministeriets "IT- udstyrsundersøgelse 2000" i maj 2000 og er baseret på gymnasieskolernes egne indberetninger. 

Software og licenser er en bekostelig affære for skolerne, og økonomien snarere end pædagogiske fravalg sætter ofte grænserne for, hvilke programmer der indkøbes. Copyright er et tilbagevendende problem, og mange lærere har derfor oprettet lukkede hjemmesider, hvilket ikke fremmer erfaringsudveksling. Det betyder også, at opfattelsen af Internettets ubegrænsede muligheder for opdateret information skal modificeres. Danskfaget kan eksempelvis ikke finde moderne tekster på Internettet, da de fleste er omfattet af copyright.¹⁷

Fagbekendtgørelser: Fagbekendtgørelserne er som nævnt i kapitel 1 styrende for, hvordan undervisningen tilrettelægges og gennemføres på skolerne. Det er indtrykket efter de gennemførte interviews, at lærerne er meget loyale over for disse bekendtgørelser. Flere nævner dog, at bekendtgørelserne ikke er opdaterede i forhold til IT. Disse lærere finder det hæmmende for IT-anvendelsen, at der skal opgives sideantal som pensum, hvilket skal ses i relation til Internettet. En virtuel side er ikke det samme som en side i en bog. I nogle fag som for eksempel religion skal eleverne læse primære tekster, hvilket også afspejles til eksamen. Det betyder, at de informationer, som eleverne finder på Internettet, er sekundære og derfor i princippet uinteressante i faglig sammenhæng.

Flere fagbekendtgørelser lægger op til, at IT skal inddrages i undervisningen, hvor læreren finder det naturligt. I nogle tilfælde er det specificeret, at eleverne skal stifte bekendtskab med for eksempel simulation og datafangst, men det er langt fra altid tilfældet. Det er således et spørgsmål, om fagbekendtgørelserne medvirker til at sikre, at eleverne afslutter studentereksamen på et nationalt ensartet niveau med hensyn til IT-kompetencer.

Flere af de interviewede lærere gør opmærksom på, at fagbekendtgørelserne stadig er præget af omfattende pensumkrav, og at der ikke er mange timer til rådighed til at opfylde kravene. Det betyder ifølge disse lærere, at mange fravælger IT, fordi det tager tid fra den undervisning, hvor de gennemgår det faglige stof i klassen.

Lærernes og elevernes IT-kompetencer: Hovedparten af fagkonsulenterne og de interviewede lærere oplyser, at der stadig forestår et stort arbejde med at efteruddanne lærerne i IT-anvendelse. Det fremgår af interviewene, at der i mange fag kan identificeres tre grupper af lærere i forbindelse med IT-anvendelse:

• Lærere, som ofte benytter IT og flere avancerede programmer.
  
  
• Lærere, der med jævne mellemrum anvender IT.
  
  
• Lærere, der sjældent eller aldrig anvender IT.

De IT-erfarne lærere vurderer, at der stadig er færrest i den første gruppe, og at der er blevet færre i den sidste gruppe inden for de seneste to år. Fordelingen af lærere i de tre grupper varierer dog inden for hvert fag, og de naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fag vurderes således at være længst med IT-kompetencer og IT-anvendelse.

Lærerne skal være helt fortrolige med IT, før teknologien kan blive fuldt integreret. Udover det formelt tekniske er det især et spørgsmål om at få kendskab til og erfaringer med, hvordan IT kan inddrages i undervisningen og medvirke til at opfylde faglige og pædagogiske mål. De interviewede lærere har store forventninger til de to efteruddannelsesprogrammer Gymnasie- IT i regi af UNI-C og Det Virtuelle Hus i Århus Amt.

Det fremgår ligeledes af de gennemførte interviews med lærerne, at der er stor forskel på elevernes IT-kompetencer. Flere sætter således spørgsmålstegn ved, om eleverne er markant bedre til IT end lærerne. De nævner for eksempel elevernes manglende kompetencer inden for filhåndtering, billedbehandling, opbygning af hjemmesider og informationssøgning. En gruppe lærere mener, at der er tale om et overgangsfænomen, idet den nuværende gymnasieungdom ikke har arbejdet meget med IT i folkeskolen. Andre lærere understreger, at man altid skal påregne tid til indlæring af faglige programmer, fordi de adskiller sig i funktionalitet fra den software, som eleverne kender fra grundskolen.

Skolens kultur og undervisningsrammer: Mange lærere nævner, at IT kræver tid til fordybelse. Der går meget tid med den praktiske introduktion til IT i lektionerne, og eleverne skal bruge god tid på eksempelvis at søge og vurdere information på Internettet. Lærerne anser det derfor som nødvendigt, at skolen indretter skemaerne med dobbelttimer, tripeltimer, blokdage, tværfaglige puljer og fleksuger.

Endelig gør flere lærere opmærksom på, at mange skoler ikke har etableret en fælles praksis for, hvordan man ønsker at anvende IT. De understreger, at en ny praksis slår stærkest igennem, hvis alle er forpligtede til at indføre den. Skolen kan derfor med fordel formulere en politik og udvikle en kultur, hvor det forventes, at lærerne inddrager for eksempel konferencer i deres undervisningsplanlægning, og at eleverne er informationsopsøgende.

2.2. Digital informationsteknologi

Når man taler om at anvende informationsteknologi i undervisningen, bygger det i realiteten på en indforstået forventning om, at alle deler samme opfattelse af, hvad IT betyder i denne sammenhæng.

En sådan forventning kan skabe grobund for misforståelser, og det høje abstraktionsniveau risikerer desuden at gøre IT uvedkommende for den enkelte underviser. Det er derfor en vigtig forudsætning for læsningen af de følgende afsnit og kapitler at vide, hvad IT indebærer i Det Virtuelle Gymnasium.

Informationsteknologi kan enten være analog eller digital, men når man i undervisningssammenhæng taler om at inddrage IT, er det den digitale informationsteknologi, der tænkes på. Digital IT kan karakteriseres ved tre overordnede faktorer:

Adskillelse af information, tid og rum: Cyberspace er tilgængelig alle steder og på alle tidspunkter, og arbejdet på skærmen er uhåndgribeligt, før man for eksempel vælger at printe resultatet af det.

Sammensmeltning af tekst, levende eller statiske billeder og lyd: De traditionelle medier som fotografi, radio og tv udvikler sig til audio og visuelle genrer. Derudover kan man tale om mediekonvergens, der betyder, at de traditionelle medier smelter sammen i nye konstellationer som for eksempel mobiltelefon, spil, Internettet og email.

Interaktivitet: Brugeren får mulighed for at interagere individuelt med selve softwaren eller med andre brugere gennem softwaren. Med interaktiviteten opløses således den kollektive her-og- nu oplevelse, som kendetegner den traditionelle klasseundervisning, hvor alle i rummet ideelt set deltager i den samme aktivitet.

IT-anvendelse er således et unuanceret begreb, som imidlertid er nødvendigt at bruge, eftersom gymnasiets fagrække og dermed også de teknologiske anvendelsesmuligheder spænder bredt.

IT i betydningen digital informationsteknologi spænder over en lang række funktionaliteter, som anvendes til forskellige formål. I undervisningssammenhæng giver det mening at anskue IT-anvendelse ud fra tre vinkler:¹⁸

• Undervisning om IT. IT kan gøres til selvstændig genstand for undervisningen ved for eksempel at analysere, hvordan den skriftlige sprogdimension ændrer sig i chatrooms. Et andet eksempel er spørgsmålet om, hvorvidt hypertekst og Internettets associative struktur påvirker menneskets opfattelse af sociale fællesskaber. Et tredie eksempel er en analyse af de bagvedliggende metoder bag simulationsprogrammer, og hvilke videnskabelige konsekvenser det har at forenkle virkeligheden i et program.
  
  
• Undervisning med IT. Det er primært som redskab, at IT finder sin store udbredelse. Begrebet dækker over en lang række funktionaliteter, der kan kategoriseres som enten åbne eller lukkede: Til de åbne funktionaliteter hører standardprogrammer til tekstbehandling, talbehandling, præsentation og billedbehandling, informationssøgning på Internettet og i databaser, kommunikation gennem email og chat samt konferencesystemer og hjemmesider til organisering af lektier, opgaver, undervisningsplaner, diskussionsfora m.v. Disse funktionaliteter kan anvendes i alle fag, på tværs af fag og udover skolens fysiske grænser.
  
  De lukkede funktionaliteter er rettet mod specifikke fag og ofte mod en bestemt type anvendelse. Det kan for eksempel være grammatik- og sprogtræningsprogrammer, elektroniske ordbøger, datafangst, visualiserings-, modellerings- og simuleringsprogrammer, optage- og redigeringsprogrammer samt diverse elektroniske test af elevernes faglighed.
  
  
• Undervisning via IT. Som medie kan IT anvendes til at gennemføre fleksible undervisningsforløb, hvor fjernundervisning indgår som et element. Fjernundervisningen kan foregå synkront eller asynkront. Som medier i synkrone forløb kan nævnes videokonferencer, webcam og e-boards, som både kan transmittere billeder, og hvor deltagerne kan skrive på et fælles elektronisk dokument. IT kan på forskellig vis underbygge asynkrone forløb, og valg af teknologi afhænger af undervisningens pædagogiske tilrettelæggelse. Læreren kan således lægge op til selvstudie ved at lægge tekster i en konference, som eleven skal studere på egen hånd. Han eller hun kan også vælge en mere elevaktiverende tilgang, hvor eleven kan arbejde med simulation, gruppearbejde, diskussion, logbøger og individuelle øvelser.

De to første vinkler - undervisning om og med IT - relateres i næste afsnit til gymnasielærernes erfaringer med at anvende IT, mens det sidst fokus - undervisning via IT - behandles separat efterfølgende. Baggrunden for denne deling er, at der er høstet få erfaringer med fjernundervisning i det almene gymnasium. Derfor har det været nødvendigt at undersøge forsøg fra andre typer skoler.

2.3. IT-anvendelse i faggrupper i det almene gymnasium

For at give et overblik over hvordan IT bliver anvendt i det almene gymnasium, er IT-anvendelsen struktureret i forhold til faggrupper: Naturvidenskabelige fag, samfundsvidenskabelige fag, humanistiske fag, fremmedsprog, klassiske fag og musisk-kreative fag.

Årsagen til denne opdeling er, at der kan identificeres lighedstræk i den måde, som faggrupperne anvender IT på. Faggrupperne afspejler universitetets fakulteter, eftersom det kan være vanskeligt på gymnasieniveau at vurdere, hvorvidt for eksempel geografi hører til blandt de naturvidenskabelige eller samfundsvidenskabelige fag. Ligeledes kan det diskuteres, hvorvidt historie med samfundskundskab er et humanistisk eller et samfundsvidenskabeligt fag. Det skal understreges, at faggrupperne blot udgør en analytisk ramme. De vurderinger og holdninger, der præsenteres under hver faggruppe, er fremkommet gennem de tidligere nævnte samtaler og interviews med fagkonsulenter og lærere med særlig IT-erfaring.

Det er karakteristisk, at IT ikke bliver nævnt som genstand for undervisningen. Der er dog få undtagelser med datalogi som et oplagt eksempel. I dansk nævner fagkonsulenterne, at IT er ved at udvikle nye genrer som hypertekster og chat, og i psykologi vurderer fagkonsulenten, at det voksende antal elektroniske personligheds- og intelligenstest er ved at blive et fagligt genstandsfelt. Ifølge lektor Claus Gregersen, tidligere fagkonsulent i IKT, hersker der i gymnasieskolen konsensus om, at IT anvendes som et redskab, der skal tjene faglige mål.¹⁹ IT-færdigheder, -metoder og -begreber indgår således ikke på lige fod med undervisningens faglige mål. De gennemførte interviews gør det derfor nærliggende at opstille en tese om, at IT i langt de fleste fag ikke udgør et genstandsfelt for undervisningen.

Dette afsnit fokuserer således på IT som redskab. Ifølge fagkonsulenterne bliver IT anvendt i alle fag, men metoder, programtyper og omfang varierer meget. Dette billede bekræftes af de fleste gymnasielærere, der er talt med. Selv om disse lærere har stor erfaring med at anvende IT, understreger flere, at IT ikke er et dominerende element i deres undervisning. Undervisningen bliver i vid udstrækning gennemført med de traditionelle undervisningsmidler bøger, papir og blyant, kolber og instrumenter.

Alle faggrupper har erfaring med tekstbehandling, præsentationsprogrammer, Internet- og databasesøgning samt elevproducerede hjemmesider, hvor eleverne formidler deres arbejde. Flere lærere har også gjort sig erfaringer med faglige konferencer eller hjemmesider, hvor de præsenterer undervisningsplaner, lektier, opgaver og løsninger. Det er dog indtrykket, at udbredelsen ikke er særlig stor. Derudover afhænger IT-anvendelsen i høj grad af det enkelte fags kernestof og formidlingstradition, hvilket fremgår af følgende gennemgang:

Naturvidenskabelige fag (astronomi, biologi, datalogi, fysik, geografi, kemi, matematik, naturfag, teknikfag)

De naturvidenskabelige fag er privilligerede, når det drejer sig om IT. Fagstoffet har universel karakter, og der er udviklet mange internationale programmer til fagene. Særligt i fysik, kemi og matematik vurderer de adspurgte lærere, at IT har vundet stor udbredelse på gymnasierne. Fagene fysik og kemi har også udgivet inspirationsbøger om IT-anvendelse.²⁰

Det er karakteristisk, at IT især bliver inddraget i elevernes eksperimenter og træning af fagstof. Af de åbne funktionaliteter anvendes tekst- og talbehandlingsprogrammer samt informationssøgning på Internettet. De mere lukkede funktionaliteter omfatter datafangst, simulations- og visualiseringsprogrammer samt træningsprogrammer til for eksempel matematisk symbolbehandling. I fysik og astronomi er der ligeledes eksempler på, at eleverne via Internettet har haft adgang til avanceret forsøgsapparatur på universiteter og i andre forskningsmiljøer nationalt som internationalt.

Samfundsvidenskabelige fag (erhvervsøkonomi, samfundsfag)

I fagene samfundsfag og erhvervsøkonomi er der lang tradition for at anvende IT. Der benyttes primært åbne IT-funktionaliteter som tekst- og talbehandling, præsentationsprogrammer, informationssøgning i databaser som Poltekst og på Internettet og email. I samfundsfag er simuleringsprogrammet “Vismandsspillet” fra Finansrådet meget udbredt, og det samme gælder spørgeskemaprogrammer, som dog er meget dyre at anskaffe. Statens Pædagogiske Forsøgscenter er desuden ved at udvikle et virtuelt rollespil, der i øjeblikket kører som forsøg på enkelte skoler. Faget erhvervsøkonomi har igennem mange år deltaget i European Business Game, som har udviklet sig til en virtuel konkurrence for elever i flere europæiske lande. Endvidere udgør Internettet en stor informationskilde, idet eleverne får indsigt i virksomheders regnskaber og organisationsopbygning.

Humanistiske fag (dansk, filosofi, psykologi, religion, historie med samfundskundskab)

Den enkelte elevs dannelse er nøgleordet for de humanistiske fag, og det afspejles i fagenes formidlingstradition. Dialogen i klasseværelset vurderes som et afgørende element i elevernes læreproces, og de interviewede lærere giver udtryk for, at IT anvendes i forskellig udstrækning på skolerne. De humanistiske fag anvender hovedsageligt åbne IT-funktionaliteter som tekstbehandling, præsentation og informationssøgning i databaser og på Internettet. Der inddrages dog også cd-rom’er i et vist omfang. Der findes meget få fagspecifikke programmer til de humanistiske fag. I psykologi er der dog mulighed for at anvende programmer til at identificere elevernes individuelle læringsstile og -strategier, og eleverne kan træne grammatik i faget dansk.

Fremmedsprog (engelsk, fransk, italiensk, russisk, spansk, tysk)

I alle sprogfag er der eksempler på gode grammatikprogrammer og cd-rom’er med indføring i sprog og kultur, men udvalget vurderes generelt som lille og af svingende kvalitet. Udover disse programmer er Internettet og elektroniske ordbøger de mest brugte IT-funktionaliteter. Internettet anvendes til informationssøgning og kommunikation med elever i andre lande eller på andre skoler.

Alle sprogfag er repræsenteret i VISL-projektet (Visuel Interaktiv Syntaks Læring) ved Syddansk Universitet. Projektet har til formål at udvikle et interaktivt program til at analysere og træne grammatik, og der gennemføres i øjeblikket pilotforsøg med dele af programmet.

Klassiske fag (græsk, latin, oldtidskundskab)

Ifølge fagkonsulenten er de klassiske fag kendetegnet af fordybelse i tekstlæsning og samtale. I latin og græsk er stoffet komplekst, og lærerne vurderer, at eleverne har brug for den fælles samtale for at forstå stoffet. IT inddrages derfor i et lille omfang. Til latin begyndersprog er der udviklet et program, som letter læsning af originaltekster. Eleverne kan ligeledes gøre brug af grammatikprogrammer og elektroniske ordbøger, og i alle tre fag bidrager Internettet med tekster og billeder.

Musisk-kreative fag (billedkunst, design, dramatik, film og tv, idræt, musik)

Udover de allerede nævnte standardværktøjer er IT-anvendelsen i de musisk-kreative fag meget fagspecifik, og der er muligheder for at anvende nodeprogrammer, 3D scenografisimulering, avancerede billedbehandlings- og tegneprogrammer, digitale kameraer m.v. Fagene fokuserer i høj grad på produkter, og eleverne skaber billeder, brochurer, musik, film og scenografi. IT-anvendelsen er begrænset i idræt, hvor den kropslige udfoldelse er i fokus. Data fra pulsure er dog brugt i visse sammenhænge, hvor eleverne for eksempel har udarbejdet konditionskurver, men selve pulsuret kan ikke betragtes som digital informationsteknologi. De interviewede lærere vurderer, at IT ikke anvendes i udpræget grad i de musisk-kreative fag, bortset fra film og tv, hvor digitale redigeringsprogrammer er nødvendige for at kunne producere film.

Tværfaglige forløb

Der er flere eksempler på undervisningsprogrammer, som kan inddrages i et tværfagligt samarbejde. Ifølge fagkonsulenterne og de interviewede lærere anvendes især standardprogrammer, databaser og Internettet i de tværfaglige projekter. Som det tidligere blev nævnt, er disse værktøjer åbne i deres funktionalitet og kan således kombineres i det uendelige til det konkrete formål. 

2.4 Undervisning via IT: Fleksibel læring på gymnasialt niveau

Fleksibel læring og uddannelse er kendetegnet ved, at undervisere og deltagere har en omfattende kommunikation med hinanden, uden at de mødes ret ofte. Vejledning og sparring foregår helt eller delvist via Internettet.²¹ Fleksibel læring er således en blanding eller syntese af tilstedeværelsesundervisning samt tids- og stedsforskudt fjernundervisning.²²

Internettet og digitalt undervisningsmateriale er forudsætninger for at kunne gennemføre fleksibel læring og åbne mulighed for undervisning, hvor elever og lærere ikke befinder sig i samme fysiske rum.

I undervisningen kan elever og lærere benytte Internettet til at maile opgaver og opgavebesvarelser mellem hinanden og eleverne kan indbyrdes kommunikere, synkront eller asynkront. Denne kommunikationsform ligger bag processkrivning, hvor eleven selv løser en opgave, mailer den til læreren, der retter og mailer den rettede opgaveløsning tilbage. I denne sammenhæng erstatter IT-anvendelsen populært sagt postbud og skrivemaskine, men giver samtidig eleven mulighed for at bearbejde den elektroniske opgaveløsning til et færdigredigeret produkt.

Undervisning kan også baseres på mere avanceret udstyr som for eksempel online konferencer, webcam og videokonferencer, hvor billede og lyd underbygger undervisningen og kommunikationen mellem underviser og deltager. Endelig kan eleven anvende digitale undervisningsprogrammer og -materialer som hjælp til det selvstændige arbejde og indlæring af fagligt kernestof.

Fleksibel læring på gymnasialt niveau. Der er gennemført få forsøg med fleksibel læring på gymnasialt niveau rettet mod aldersgruppen mellem 15 og 19 år i Danmark. Der kan være flere årsager til det lave antal forsøg, blandt andet:

• Transporttid, der i tyndtbefolkede områder er en væsentlig barriere for at deltage i undervisning, udgør sjældent et stort problem i danske ungdomsuddannelser.
  
  
• Elevernes opfattelse af det sociale samvær som et væsentligt formål med ungdomsuddannelsen.
  
  
• Den avancerede teknologi, der kombinerer billede og lyd, er af tekniske grunde fortsat svær at anvende.

I det følgende gives en kort karakteristik af forsøg med fleksibel læring gennemført for elever i gymnasiet, på studenterkursus, tekniske skoler og handelsskoler:²³

Alle forsøg er gennemført som delvis fleksible forløb. Der har ikke været gennemført forsøg, uden at deltagere og undervisere har mødtes undervejs, eksempelvis i starten, midtvejs og umiddelbart før den afsluttende eksamen. Forløbene har været rettet både mod hele klasser og enkeltpersoner.

Asynkron skriftlig kommunikation har været den væsentligste kommunikationsform. Denne kommunikation baseres på konferencesystemer, herunder især FirstClass, og Internettet (e-mail, chatfora m.v.). Kommunikationen er foregået både mellem underviser og deltagere samt mellem deltagerne indbyrdes i form af diskussionsindlæg og udveksling af rapporter, opgaveløsninger m.v.

Undervisningsrelevant materiale har været tilgængeligt på Internettet. I forsøgene har pensumoversigter, supplerende materiale til lærebogsstof, undervisningsplaner, litteraturhenvisning, links, øvelser, cases m.v. været tilgængelige på Internettet. 

Video, Internettet og cd-rom’er har støttet deltagernes selvstudier. Webbaserede undervisningsmaterialer, cd-rom’er med undervisningsprogrammer og i et enkelt tilfælde video har været anvendt i deltagernes selvstændige arbejde. Derudover har Internettet været brugt som kilde til informationssøgning.

Der er ikke blevet stillet krav om specielle IT-kundskaber. Derimod er der i flere tilfælde gennemført korte introducerende IT-kurser.

Computeradgang har varieret. I nogle tilfælde er deltagerne blevet udstyret med en bærbar computer og har været opkoblet til Internettet. I andre tilfælde har deltagerne kunnet benytte skolens computere og haft mulighed for at installere skolens kommunikationssystem - typisk FirstClass - på deres egen hjemme-computer.

Det foreliggende kildemateriale gør det ikke muligt at fastslå præcis, hvor mange elever i aldersgruppen 15 til 19 år der har deltaget i de respektive forsøg.

Gennemgangen af de eksisterende forsøg viser, at fleksibel læring i Danmark ikke sker ved hjælp af avanceret udstyr, der kobler billede og lyd til fjernundervisning. Det er udelukkende asynkron kommunikation via email og elektroniske konferencesystemer, der understøtter kommunikationen mellem deltager og underviser og mellem deltagerne indbyrdes. Konferencesystemer har været det centrale omdrejningspunkt i de forsøg, hvor forløbet har været rettet mod hele klasser. Endelig er der flere eksempler på, at lærere selv har udviklet eller udvalgt digitale undervisningsmaterialer på cd-rom eller på Internettet som støtte til elevernes hjemmearbejde. 

14) Undervisningsministeriet, Gymnasiebekendtgørelsen nr. 411 af 31. maj 1999.

15) Samtale med lektor Erik Prinds, Viborg Amtsgymnasium. 

16) Undervisningsministeriet, Den Elektroniske Skole Del 2, 1999.

17) Undervisningsministeriet har indledt et samarbejde med Forskningsministeriet og Kulturministeriet med henblik på at beskrive et projekt, der skal føre frem til en løsning af copyright-problemstillingen i EU-regi. 

18) De tre vinkler er inspireret af en tematisering i ph.d.-studerende Tem Frank Andersens artikel Online didaktik - pædagogiske refleksioner og processer i online miljøer, i Kolmos (red.), Online læring - læringkvalificering, didaktik og kommunikation, 2000. 

19) Undervisningsministeriet, IKT i fysikundervisningen, 1999.

20) Undervisningsministeriet, IKT i fysikundervisningen, 1999 samt Undervisningsminsteriet, IKT i kemiundervisningen - i gymnasiet og hf, 1999. 

21) Bent B. Andresen, E-læring - en designhåndbog, 2000.

22) Bent B. Andresen, Fleksibel læring for voksne, 1999.

23) Sammenfatningen baserer sig på følgende skoler, forsøg og uddannelsesforløb: Aalborg Studenterkursus, TeamDanmark, Åbent Gymnasium i Sønderjylland, Adventureprojektet på Det frie Gymnasium, IT-College, Tekniskeskoler.dk, Elektronikteknikeruddannelsen på Metalindustriens Fagskole, Geografiske Informationssystemer på Horsens Tekniske Skole, Kolding Tekniske Skole, Aars Tekniske Skole, @ventures samt to svenske skoler, nemlig IT-Gymnasiet og Mobil@Gymnasiet, der begge ligger i Stockholm. 

Denne side indgår i publikationen "Fag, pædagogik og IT i det almene gymnasium - status og perspektiver" som kapitel 4 af 7
© Undervisningsministeriet 2002