1. Faglige og pædagogiske
udviklingstendenser i det
almene gymnasium

Dette kapitel tegner konturerne af en mulig fremtidig faglig og pædagogisk udvikling i det almene gymnasium. I udredningsarbejdet Det Virtuelle Gymnasium, der har til formål at opstille en vision for, hvordan undervisningsrelateret IT-anvendelse kan understøtte og udvikle elevernes viden og kompetencer i det almene gymnasium, er det den faglige og pædagogiske tænkning, der sætter rammerne for IT-anvendelse. Formålet med kapitlet er således at opstille faglige og pædagogiske retningslinier, der nu og i fremtiden skal danne udgangspunkt for IT-anvendelse i det almene gymnasium.

Udredningsarbejdets udgangspunkt er den landsdækkende studentereksamen i sin nuværende form. Det overordnede sigte med studentereksamen er almendannelse og studieforberedelse, hvilket fremgår af bekendtgørelsen for det almene gymnasium, herefter gymnasiebekendtgørelsen. Gymnasieskolen giver i tilslutning til grundskolens 9. klassetrin en fortsat almendannende undervisning i et treårigt forløb, som tillige etablerer det nødvendige grundlag for videregående studier.¹

Gymnasiet er opdelt i en sproglig og matematisk linie og giver adgang til et bredt spekter af videregående uddannelser. En væsentlig del af studenterne benytter uddannelsen som springbræt til en lang videregående uddannelse, især studenterne fra matematisk linie. ² Elevernes forudsætninger for at påbegynde en lang videregående uddannelse udvikles blandt andet gennem gymnasiefagenes slægtskab med universiteternes forskningsbaserede fag samt de krav, der stilles til lærernes faglige kompetencer som forudsætning for at undervise i gymnasiet.³

Undervisningen i gymnasiet er bygget op om de enkelte fag. I gymnasiebekendtgørelsen stilles der dog krav om, at undervisningen skal tilrettelægges således, at fagene gensidigt støtter hinanden. Brug af lærerteams og tværfaglige forløb bidrager hertil. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at anvende og blive fortrolige med forskellige arbejdsformer og studiemetoder. Forskellige former for klasseundervisning i kombination med elevernes selvstændige arbejde eller gruppearbejde er typisk for gymnasiet.⁴

Gymnasiebekendtgørelsen stiller også krav om, at eleverne skal lære at bruge relevante faglige hjælpemidler, herunder IT, så de får størst muligt udbytte af undervisningen.

1.1. Det almene gymnasium og samfundsmæssige forandringer

Det er regeringens ambition, at gymnasiet skal bidrage til, at flere gennemfører en videregående uddannelse. Det er således regeringens mål, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Andelen er nu 42 pct.⁵ I dag gennemfører mellem 80 og 90 pct. af danske unge en uddannelse over grundskoleniveau. Sådan har det langt fra altid været. I 1900 fik for eksempel én pct. af en ungdomsårgang studentereksamen. Andelen var i 1950 øget til fem pct. og i 2000 til 53 pct. I det almene gymnasium starter mere end en trediedel af en årgang i 1. gymnasieklasse.⁶

Den uddannelsesmæssige eksplosion har medvirket til fremvæksten af en anden samfundstype: Danmark har i løbet af få generationer bevæget sig fra et nationalt fokuseret landbrugssamfund til et viden- og netværkssamfund.⁷

Den uddannelsesmæssige eksplosion og fremvæksten af viden- og netværkssamfundet har betydning for ungdomsuddannelserne. I undervisningsministerens forord til Udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser, herefter udviklingsprogrammet, fremgår det, at ungdomsuddannelserne skal tilgodese både den enkelte unges uddannelsesbehov og samfundets efterspørgsel på kvalifikationer set i lyset af de store teknologiske og globale udfordringer. Disse udfordringer samt de unges uddannelsesbehov og deres betydning for det almene gymnasium uddybes kort i det følgende:

• Globale udfordringer indebærer blandt andet, at danske virksomheder skal klare sig på globale markeder og i en skærpet konkurrence. Det har placeret Danmark i et vanskeligt farvand mellem højteknologisk konkurrence og priskonkurrence fra lande med lave produktionsomkostninger. Høje produktionsomkostninger presser danske virksomheder til at satse på produkter og serviceydelser, der forudsætter et højt videnindhold i produktionsprocesserne og en intensiv videnanvendelse - ikke mindst via den nyeste informations- og kommunikationsteknologi. Det forudsætter højt kvalificerede medarbejdere, der er i stand til løbende at uddanne sig og anvende ny viden.
  
  I den intensiverede konkurrence spiller det danske uddannelsessystem en central rolle som omkostningseffektiv leverandør af arbejdskraft, der kan indgå i videntunge nøglebrancher. I dette perspektiv er det almene gymnasium en del af den værdikæde, der skal levere humankapital til arbejdsmarkedet og dermed bidrage til at sikre Danmarks internationale konkurrenceevne og på længere sigt den danske velfærd.⁸
  
  
• De unges uddannelsesbehov udfolder sig inden for rammer, der løbende er blevet udvidet. Gymnasiereformen i 1987 og etableringen af valggymnasiet gav eleverne flere muligheder for at vælge fag. Tilsvarende har afskaffelse af egnethedserklæringen betydet, at alle elever fra folkeskolen kan vælge frit mellem ungdomsuddannelserne. En undersøgelse fra det almene gymnasium, hf, htx og hhx, viser, at eleverne fortsat ønsker valgfrihed.⁹ For eksempel viste undersøgelsen, at 80 pct. af eleverne gerne vil følge en bestemt uddannelse, men at der inden for den må være stor frihed til selv at bestemme, hvad de vil lære.
  
  Det er imidlertid ikke nødvendigvis ønsket om at lære, der alene motiverer unge til at gennemføre en gymnasieuddannelse. I en undersøgelse, der baserer sig på opgavebesvarelser fra studentereksamen i dansk stil i 1997, peger eleverne også på personlig modning eller deltagelse i sociale aktiviteter som den primære grund til at vælge gymnasiet.¹⁰

1.2. Interessenter og pædagogiske nøglepersoner

De samfundsmæssige forandringer, herunder arbejdsmarkedets efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft og unges uddannelsesbehov, slår på forskellig vis igennem i gymnasiet. På den baggrund er der gennemført interviews med interessenter og pædagogiske nøglepersoner i og omkring det almene gymnasium. Kildeoversigten indeholder en liste over interessenter og pædagogiske nøglepersoner, der er interviewet. Formålet med interviewene har været at indhente indsigtsfulde personers tolkning af de samfundsmæssige forandringers betydning for det almene gymnasium. Sammenfattende peger interviewene på, at gymnasiet kan imødekomme ændrede krav og forventninger ved at:

Ophæve den matematiske og sproglige liniedeling: Med gymnasiereformen i 1987 og de efterfølgende justeringer er forskellene mellem en sproglig og en matematisk studentereksamen blevet mindre. Samtidig findes der ikke belæg for, at elever i udgangspunktet er bedre til enten sproglige eller matematiske fag.

Forstærke interessen for naturvidenskabelige fag: Den nuværende begrænsede interesse for naturvidenskabelige fag tyder på, at færre vil gennemføre en videregående naturvidenskabelig uddannelse. Det kan skabe flaskehalse på arbejdsmarkedet.

Reducere antallet af fag: De mange fag giver en bred indsigt i en lang række fagområder, men begrænser samtidig elevernes mulighed for fordybelse og helhedsforståelse. Reducere pensum: Fagbekendtgørelserne har i årernes løb udviklet sig fra pensumstyring i retning af en større grad af målstyring. Den nuværende pensumstørrelse giver dog fortsat kun begrænsede muligheder for at udvikle elevernes almene kompetencer såsom evnen til at analysere, kommunikere samt formidle.

Nedtone lærerstyret klasseundervisning: Den traditionelle klasseundervisning, hvor læreren formidler stoffet til eleverne, fylder for meget i det samlede undervisningsbillede. Ulempen ved den traditionelle katederundervisning er, at den fastholder eleven i rollen som tilskuer og ikke tager højde for den enkelte elevs forudsætninger og læringsstil. Katederundervisningen har fortsat sin berettigelse som fundament for elevstyrede, problem- og projektorienterede undervisningsformer.

Øge lærersamarbejdet: Mange lærere har en stærk tilknytning til deres respektive fag og værner om friheden til selv at tilrettelægge og gennemføre undervisningen. Et begrænset lærersamarbejde betyder, at koordineringen og helheden i undervisningen tabes, samt at lærerne har ringere muligheder for at udveksle erfaringer og viden om nye undervisningsformer og -materialer.

Lærere skal også vejlede: En ændret balance mellem lærer- og elevstyrede undervisningsformer betyder, at læreren skal videreudvikle rollen som vejleder og igangsætter. På den måde bliver lærerens vigtigste funktion at opstille rammer for elevernes læreproces og støtte den enkelte elev i denne proces.

Udvikle nye prøve- og eksamensformer: De nuværende prøve- og eksamensformer afspejler og tester reproduktiv viden. Der er behov for at udvikle målbare kriterier og eksamensformer, der evaluerer de kompetencer, som eleverne erhverver i problem- og projektorienterede undervisningsformer.

Udnytte rationaliseringspotentialer ved øget IT-anvendelse: Gymnasiet bruger i dag betydelige ressourcer på bygninger, bøger og lærerlønninger. Der er behov for at udnytte de rationaliseringspotentialer, som en øget anvendelse af IT kan indebære. Det drejer sig om at reducere omkostninger til bygningsdrift og indkøb af bøger samt drage optimal fordel af lærerressourcer.

Kommunikation via IT betyder, at større eller mindre dele af undervisningen kan gennemføres som fjernundervisning, hvorved behovet for bygninger og lokaler reduceres. Digitalt undervisningsmateriale er billigere at kopiere og vedligeholde end bøger.

På trods af nye muligheder for at undervise og lære uafhængigt af tid og sted peger flere interessenter og pædagogiske nøglepersoner på behovet for fortsat at bygge gymnasieuddannelsen op om fysisk tilstedeværelse. Det er der fire grunde til:

• Klassefællesskabet skaber sammenhold og solidaritet og er samtidig vigtig for at fastholde svagere elever.
  
  
• Eleverne bruger klasseværelset og den traditionelle katederundervisning til at sammenligne deres egen personlighed med lærerens.
  
  
• Den fysiske tilstedeværelse forstærker sprogkundskaberne, idet de unge udvikler deres sprog og etablerer bestemte terminologier i det fysiske møde.
  
  
• Eleverne træner deres sociale kompetencer ved fysiske tilstedeværelse og samvær.

Interessenter og pædagogiske nøglepersoner peger på en række tiltag, der kan lede det almene gymnasium igennem forandringerne. Det foreslås blandt andet at:

• Justere fagstrukturen og introducere nye fag, herunder naturvidenskabelige fag, i rækken af obligatoriske fag.
  
  
• Lade enkelte fag udgå af fagrækken eller sammenlægge fag.
  
  
• Reducere pensum inden for de eksisterende fag, definere fagenes kerneområder samt lade fagene indgå i tværfaglige forløb.
  
  
• Gøre undervisningen mere attraktiv for eleverne ved at fokusere på elevstyrede undervisningsformer og tværfaglige sammenhænge. Tværfaglige forløb giver mulighed for at lade undervisningen tage udgangspunkt i aktuelle, nærværende og for eleverne umiddelbart genkendelige temaer.

Der er allerede taget konkrete initiativer til at realisere nogle af de beskrevne tiltag. I det følgende beskrives det nuværende forsøgs- og udviklingsarbejde i det almene gymnasium, som udspringer af udviklingsprogrammet.

1.3. Forsøgs- og udviklingsarbejde i det almene gymnasium

Udviklingsprogrammet er Folketingets udspil til en række overordnede mål og principper for fornyelsen af gymnasiet og de øvrige ungdomsuddannelser. Udviklingsprogrammet udmøntes under ledelse af Undervisningsministeriet i dialog med interessenterne på området.¹¹ Udviklingsprogrammet har flere formål, herunder at:

• Tilpasse ungdomsuddannelserne til samfundsudviklingen fra industrisamfund til viden- og netværkssamfund på en måde, så både den enkelte og samfundet tilgodeses.
  
  
• Skabe større sammenhæng og rummelighed i ungdomsuddannelserne gennem fornyelse af struktur og indhold samt arbejds- og evalueringsformer.

I forlængelse heraf er der identificeret en række indsatsområder i udviklingsprogrammet, som udgør rammen om forsøgs- og udviklingsarbejde på skolerne. Der er allerede høstet erfaringer på centrale indsatsområder:

• Årsnormforsøg, der helt eller delvis ophæver det faste ugeskema til fordel for et mere fleksibelt skema. Fagenes timetal fastholdes, men afviklingen af timerne kan samles i kortere og mere intense forløb. Et mere fleksibelt skema giver nye pædagogiske og tværfaglige muligheder, og der tegner sig på baggrund af årsnormforsøgene en ny pædagogisk praksis, hvor elevaktiverende undervisnings- og arbejdsformer samt tværfagligt samarbejde er omdrejningspunkter.
  
  
• Samspil mellem fagene er nævnt i udviklingsprogrammet som et særligt indsatsområde. En række eksempler på tværfagligt samarbejde beskrives i Undervisningsministeriets hæfte 5b fra september 2000 med titlen Samspil mellem fagene II - et debathæfte om fagsamarbejde og projektarbejde i det almene gymnasium. Tværfagligt samarbejde forudsætter, at fagene identificerer deres kerneområder. Kernefaglighed og kerneområder betegner i første omgang noget pragmatisk: Et forsøg på at give plads i undervisningen til tværfagligt samarbejde og elevaktiverende arbejdsformer som for eksempel projektarbejdsformen. Fagene samler sig omkring en fast og uomgængelig kerne for at åbne for en større frihed med hensyn til indhold og arbejdsformer. Arbejdet med at definere fagenes kerneområder og kernekompetencer er iværksat.
  
  
• Eksamensforsøg udspringer af det udvidede tværfaglige samarbejde og anvendelse af nye undervisningsformer, herunder især projektarbejde. Projektarbejdsformen fokuserer på elevernes selvstændige arbejdsproces og helhedsforståelse samt træner både faglige, almene, sociale og personlige kompetencer. Der er således iværksat en række forsøg med nye eksamensformer, som afspejler den nye pædagogiske praksis og evaluerer både faglige og mere generelle kompetencer.

Udgangspunktet for overvejelser om fremtidens almene gymnasium er som tidligere nævnt både den enkelte elevs uddannelsesbehov og samfundets efterspørgsel på kvalifikationer samt det almene gymnasium som en almendannende og studieforberedende ungdomsuddannelse. Udviklingsprogrammet lægger op til, at en tilfredsstillende studieforberedelse forudsætter specifikke faglige kundskaber og derudover en kombination af faglige, almene, personlige og sociale kompetencer, som sætter de unge i stand til at bevæge sig ud af elevrollen og ind i rollen som studerende.

1.4. Tre udviklingsscenarier for det almene gymnasium

På baggrund af de beskrevne forandringer og tendenser kan der opstilles tre scenarier for det almene gymnasiums faglige og pædagogiske udvikling. De tre scenarier er inspireret af modeller, som lektor Erik Prinds, Viborg Amtsgymnasium, skitserer i sin bog Rum til læring.¹²

Det første scenarie indebærer, at fagene og fagopdelingen er styrende for undervisningen. Fagenes indhold, der er formaliseret i lovgivningen, sikrer et bredt kendskab til en lang række fagområder. Indholdet ligger fast og er relativt uforandret fra år til år. Undervisningen er lærerstyret, og lærer og elev arbejder i samme rum. Undervisningen finder sted på skolen, og skoledagen er skemastyret og delt op i lektioner. Læreren afgør på baggrund af egne eller formelle mål, hvad der skal undervises i, og hvordan læreprocessen skal tilrettelægges. Læreren underviser i sine respektive fag, og samarbejde med lærerkolleger er begrænset.

Det andet scenarie bygger fortsat på en fagopdelt undervisning, men fagenes omfang er reduceret, og de indgår i et tæt samspil med hinanden. Der er mulighed for variation i stofvalg, og der arbejdes i dybden med udvalgte områder. Stoffet afspejler elevernes interesse, og undervisningen tager afsæt i autentiske, virkelighedsnære problemstillinger. Læreren formidler fortsat viden som grundlag for elevernes individuelle arbejde eller gruppearbejde. I valg af undervisningsform tages der højde for elevernes forudsætninger, læringsstil og -tempo. Der er fokus på selve læreprocessen, som planlægges i tæt samarbejde mellem lærer og elev. Skemaet er fleksibelt og giver mulighed for i perioder at arbejde projekt- og problemorienteret. Lærerne varetager både rollen som videnformidler og vejleder, og de samarbejder i lærerteams om elever, klasser og fag.

Det tredie scenarie indebærer, at fagene helt er ophævet og undervisningen emne-, projekt- og problembaseret. Der arbejdes i dybden med emner, som fastlægges i et samarbejde mellem lærer og elev. Læreren formidler ikke længere stoffet, men giver gode råd og tips om relevant litteratur og undervisningsmateriale. Eleven arbejder primært selvstændigt i hjemmet, og kommunikation mellem elev og lærer og mellem elever indbyrdes foregår via IT. Skemaet er erstattet af læseplaner, som styrer elevens læring. Læreren fungerer udelukkende som vejleder og konsulent. Lærerne kommunikerer fra hjemmet eller opholder sig på lærecentret, hvor de kommunikerer via IT med lærere og ressourcepersoner i et netværk.

De tre scenarier kan beskrives i forhold til otte faglige og pædagogiske parametre:

• De kompetencer, som eleverne erhverver
  
  
• Den læringsopfattelse, som ligger til grund for undervisningen
  
  
• De læringsrum, der typisk anvendes¹³
  
  
• Det sted, hvor undervisningen foregår
  
  
• Lærerrollen
  
  
• Graden af lærersamarbejde
  
  
• Fagopfattelse
  
  
• Dybden og bredden i de faglige kompetencer

Se tabel 1 på næste side.

Scenarierne er idealtypiske og eksisterer ikke i virkeligheden i den repræsenterede form. Gymnasieskolen i industrisamfundet korresponderer dog i store træk med det almene gymnasium, som det ser ud i dag, hvor fagene og den fagopdelte undervisning er det centrale omdrejningspunkt. Interessenter og pædagogiske nøglepersoner peger samtidig på, at vægten fortsat ligger på den traditionelle katederundervisning og på læreren som ekspert og formidler af viden.

De beskrevne forandringer og tendenser sandsynliggør imidlertid, at det almene gymnasium bevæger sig eller bør bevæge sig i retning af de to andre scenarier.

Gymnasieskolen i vidensamfundet tager således højde for elevernes ønsker om i større grad at kunne vælge indholdet i undervisningen. Det øgede optag af elever og forventningen om, at gymnasiet også i fremtiden bidrager til, at flere gennemfører en ungdoms- og videregående uddannelse kræver, at undervisningen varieres og tilrettelægges i overensstemmelse med elevernes forskellige behov. Udviklingsprogrammets forsøgsarbejde skaber rammerne for at kunne variere undervisningen. Lærerrollen må nødvendigvis udvikles i forlængelse af disse tiltag, og lærerens primære opgave vil være at skabe rammerne for elevernes tilegnelse af viden og kompetencer.

Gymnasieskolen i netværkssamfundet indebærer en radikal nytænkning af det almene gymnasium, idet en væsentlig del af undervisningen gennemføres som fjernundervisning, ligesom eleverne selv i vid udstrækning vil styre uddannelsesforløbet. Det kan føre til en mere effektiv ressourceanvendelse og fuld udnyttelse af potentialerne ved digitale netværk. Eleverne tager på et tidligt tidspunkt et stort ansvar for egen læring og kan udnytte denne kompetence i forbindelse med videregående studier og på arbejdsmarkedet. På den anden side er der fare for, at nogle elever ikke er i stand til at gennemføre uddannelsen med så relativt begrænset fysisk kontakt med lærer og klassekammerater. Eleverne giver samtidig selv udtryk for, at de sociale aktiviteter udgør en vigtig del af uddannelsen. Endelig peger interessenter og pædagogiske nøglepersoner som tidligere nævnt på en række grunde til at fastholde den fysisk tilstedeværelse, herunder træning af sociale kompetencer.

Tabel 1

Tre scenarier for det almene gymnasiums udvikling

1.5. De tre scenarier og IT-anvendelse

Det er inden for de tre scenarier, at IT-anvendelsen skal udfolde sig. Scenarierne med deres respektive faglige og pædagogiske profil har betydning for typen, styring og omfanget af IT-anvendelsen. De efterfølgende kapitler tager afsæt i den IT-praksis og de erfaringer, som det almene gymnasium har høstet indtil videre. I det følgende gives eksempler på, hvordan IT kan anvendes inden for de tre scenarier:

Gymnasieskolen i industrisamfundet er blevet sammenlignet med det almene gymnasium i dag, og IT-anvendelsens type, styring og omfang afspejles således i gymnasiets nuværende IT-praksis. Den omfatter eksempelvis præsentation og gennemgang af fagligt stof via computerkanon og skærm. Undervisningsprogrammer anvendes, men i begrænset omfang som støtte til hjemmearbejde. Brugen af Internettet i undervisningstiden er hovedsageligt lærerstyret og begrænser sig typisk til links, der er udvalgte på forhånd.

I Gymnasieskolen i vidensamfundet, hvor læring i højere grad tager udgangspunkt i en aktuel problemstilling frigjort fra en meget fagopdelt undervisning, vil eleverne i højere grad kunne slippes fri på Internettet og eksempelvis søge aktuelle artikler og information. Konferencesystemer og email anvendes i perioder med projektarbejde.

I scenariet om Gymnasieskolen i netværkssamfundet, hvor læring primært foregår uden for skolen og med meget stor frihed for eleverne til at fastlægge indhold i og tilrettelæggelse af undervisningen, vil Internettet, konferencesystemer, email, videokonferencer og andre digitale kommunikationsværktøjer være helt centrale for læringen. Derudover vil undervisningsprogrammer i stor udstrækning skulle understøtte elevens selvstændige arbejde.

I praksis er IT-anvendelse imidlertid ikke kun betinget af faglige og pædagogiske overvejelser. Tilgængeligheden af relevante undervisningsprogrammer og det aktuelle teknologiske udviklingsstade spiller også ind. Skolernes investeringer i IT-udstyr samt bygningernes indretning udgør en tredie potentielt begrænsende faktor. Lærernes muligheder for at imødekomme faglige og pædagogiske krav og ønsker er med andre ord betinget af økonomiske forhold og den enkelte gymnasieskoles prioriteringer og råderum. I næste kapitel uddybes disse forholds betydning for IT-anvendelsen i det almene gymnasium. Der sættes endvidere fokus på lovgivnings- og kompetencemæssige forhold.

1) Undervisningsministeriet, Gymnasiebekendtgørelsen - BEK nr. 411 af 31. maj 1999.

2) 45,8 pct. af de matematiske studenter påbegyndte i 1995 en lang videregående uddannelse. Andelen for sproglige studenter var samme år 31,3 pct, www.uvm.dk.

3) Undervisningsministeriet, Udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser, 1999.

4) Ibid.

5) Undervisningsministeriet, Udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser, 1999.

6) Undervisningsministeriets tidsskrift Uddannelse, 1/2000.

7) IT- og Forskningsministeriet, Det Digitale Danmark - omstilling til netværkssamfundet, 1999. 

8) Tre eksempler i regi af Undervisningsministeriet, der kan betragtes i forlængelse af dette effektivitetskrav, er Standarder og profiler - kvalitetsudvikling og institutionsbeskrivelse for gymnasiet og hf, Kvalitet, der kan ses samt etableringen af Danmarks Evalueringsinstitut. I forordet til Standarder og profiler - kvalitetsudvikling og institutionsbeskrivelse for gymnasiet og hf, 1997, står der således i forordet: “Det er tydeligt, at uddannelsessektoren i disse år tillægges en særlig vigtig position i den samlede politik til sikring af velfærden. Interessen for kvalitetsudvikling og kvalitetsbeskrivelse på uddannelsesområdet er således ikke tilfældig”.

9) Lilli Zeuner, Unge mellem egne mål og fællesskab - Værdier og valg blandt elever i de studieforberedende ungdomsuddannelser, Socialforskningsinstituttet, 2000.

10) Undervisningsministeriet, Fra Kierkegaard til Calvin Klein, Gymnasietilværelser i 90’erne - en undersøgelse af 1997-studenternes danske stile, 2000. 

11) I tilknytning til Udviklingsprogrammet er der nedsat en referencegruppe med repræsentanter fra Undervisningsministeriet, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommuner, DA, LO, FTF, AC, Gymnasieskolens Rektorforening, Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening, Foreningen af skoleledere ved de tekniske skoler, Roskilde Universitetscenter, Københavns Universitet, Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, Dansk Teknisk Lærerforening, Gymnasieelevernes Landsorganisation og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Erhvervsskolernes Elevorganisation. 

12) Erik Pinds, Rum til læring, 1999.

13) Erik Prinds opstiller tre læringsrum for læreprocessen: Undervisningsrummet, hvor lærer og elever i fællesskab arbejder med stoffet, træningsrummet, hvor eleverne arbejder individuelt eller i gruppe med at træne den faglige viden og de faglige færdigheder, som de har opnået i undervisningsrummet, samt studierummet, hvor eleverne i grupper arbejder med autentiske emner og problemstillinger fra det virkelige liv i form af cases, projekter og tværfaglige projekter. 

Denne side indgår i publikationen "Fag, pædagogik og IT i det almene gymnasium - status og perspektiver" som kapitel 3 af 7
© Undervisningsministeriet 2002