Pejlemærker og indhold

Kortlægningen af den nuværende IT-anvendelse i det almene gymnasium og det efterfølgende analysearbejde leder frem til følgende fire pejlemærker for en faglig og pædagogisk skoleudvikling understøttet af IT:

• Fleksibel undervisning: Læring skal foregå i digitale netværk, og det skal overvejes, i hvilket omfang tids- og stedforskudt undervisning skal finde sted.
  
  
• IT som katalysator for en pædagogisk udvikling: Anvendelse af IT skal fremme elevaktiverende undervisnings- og arbejdsformer, og eleverne skal opbygge nye kompetencer ved hjælp af IT. Der skal udvikles en IT-pædagogik, der kan støtte lærerne i deres håndtering af IT i undervisningen.
  
  
• Rammer for anvendelse af IT: Skolernes hardware, software og fysiske rammer skal optimeres, og efteruddannelse af lærerne skal intensiveres.
  
  
• Fagbekendtgørelserne: Fagbekendtgørelserne skal afspejle, hvilken værdi IT skal tillægges i undervisningen ved at præcisere teknologianvendelsens formål og indhold.

Resultatet af erfaringsopsamlingen og analysearbejdet kan sammenfattes i følgende hovedbudskaber:

1. Elevaktiverende undervisnings- og arbejdsformer samt tværfaglige forløb får central betydning.

Der kan identificeres en bevægelse i retning af en undervisning, som fortsat er styret et højt fagligt niveau, men hvor fagenes omfang og betydning er reduceret. Det giver eleverne større muligheder for indflydelse på undervisningens indhold samt plads til at gennemføre forløb på tværs af fag. Der er flere grunde til at målrette undervisningen mod elevernes behov: 

• Eleverne i det almene gymnasium og de øvrige ungdomsuddannelser ønsker indflydelse på undervisningens indhold og tilrettelæggelse.
  
  
• Elevernes forudsætninger for at gennemføre gymnasieuddannelsen er meget forskellige som følge af den stigende tilgang til gymnasiet, der har fundet sted over en lang årrække. Antallet af elever i det almene gymnasium må tillige forventes at stige yderligere, idet det er regeringens ambition, at flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse.

2. En massiv anvendelse af IT hæmmes af begrænset adgang til PC’ere, et omfattende pensum, læreres og elevers begrænsede erfaring med at anvende IT samt manglende politikker på skoleniveau med hensyn til at inddrage IT i undervisningen.

• IT-udstyr og indretning: Der er i gennemsnit mere end syv elever om hver tidssvarende PC, og tallet dækker over store udsving fra næsten 1 elev til over 13 elever pr. PC. Under halvdelen af alle gymnasieskoler giver eleverne en email adresse. Dyre licenser begrænser indkøb af programmer. Endelig er mange PC’ere placeret i datalokaler, hvilket betyder, at inddragelse af IT i undervisningen skal planlægges og ikke kan foregå, når behovet opstår.
  
  
• Fagbekendtgørelser: Fagbekendtgørelserne er stadig præget af omfattende pensumkrav, og der er ikke mange timer til rådighed til at opfylde kravene. Det betyder, at mange lærere fravælger IT, fordi de vurderer, at det tager for meget tid fra den undervisning, hvor de gennemgår det faglige stof i klassen.
  
  
• Lærernes og elevernes IT-kompetencer: Der er stadig mange lærere, som kun med jævne mellemrum, sjældent eller aldrig anvender IT. Udover det formelt tekniske har lærerne især behov for at få kendskab til og erfaringer med, hvordan IT kan inddrages i undervisningen og understøtte faglige og pædagogiske mål. Niveauet for elevernes IT-kompetencer varierer også.
  
  
• Skolens kultur og undervisningsrammer: Lærerne giver udtryk for, at det kræver tid at forberede forløb, der inddrager IT. Flere peger på, at få skoler har formuleret en politik eller indført en praksis for at anvende IT i undervisningen.

3. IT-anvendelse afhænger af det enkelte fags kernestof og formidlingstradition. Teknologien er ikke et dominerende element i undervisningen.

• Selv om de interviewede lærere har stor erfaring med at anvende IT, understreger flere, at IT ikke er et dominerende element i deres undervisning. Undervisningen bliver i stor udstrækning gennemført med de traditionelle undervisningsmidler.
  
  
• Alle faggrupper har erfaringer med tekstbehandling, præsentationsprogrammer, Internet- og databasesøgning samt elevproducerede hjemmesider, hvor eleverne formidler deres arbejde. Flere lærere har også gjort sig erfaringer med faglige konferencer eller hjemmesider, hvor de præsenterer undervisningsplaner, lektier, opgaver og løsninger. Derudover afhænger IT-anvendelsen i høj grad af det enkelte fags kernestof og formidlingstradition.

4. IT-anvendelse fremmer elevernes motivation og understøtter formidling af det faglige stof.

• Der eksisterer ingen systematiske erfaringsopsamlinger eller forskningsarbejde, som kan dokumentere, at anvendelse af IT i undervisningen giver eleverne bedre faglige kundskaber eller forbedrer deres almene, sociale og personlige kompetencer.
  
  
• Der peges dog på, at IT-anvendelse medfører en faglig merværdi, idet den fremmer elevernes motivation for at arbejde med det faglige stof ved at variere formidlingen af det. Undervisningens indhold kan aktualiseres og relateres til verdenen uden for gymnasiet. Samtidig fremhæves det, at IT-anvendelse giver mulighed for at forbedre elevernes almene kompetencer, herunder materialekritiske evne, evne til at overskue store materialemængder m.v.

5. IT anvendes primært som redskab til at understøtte de undervisningsformer, som den enkelte lærer foretrækker.

• IT bruges primært til at støtte allerede anvendte undervisningsformer frem for at katalysere en pædagogisk udvikling. Lærerne fastholder i stor udstrækning klasseforedraget og den fælles dialog i undervisningsrummet, når det faglige stof skal præsenteres.
  
  
• IT anvendes mest som redskab til at simulere, programmere, træne grammatik, producere præsentationer og hjemmesider, kommunikere via email, skrive hypertekster, søge information på Internettet m.v. IT knyttes i størst udstrækning til opgaver og øvelser, hvor læreren udstikker opgavens rammer.
  
  
• IT anvendes i stigende omfang til at differentiere undervisningen. I mange tilfælde er der dog tale om en passiv differentiering, hvilket vil sige, at eleverne individuelt løser den samme opgave i deres eget tempo og med mere varieret anvendelse af materiale og faglig dybde.
  
  
• Der er gennemført meget få forsøg med fleksibel læring på gymnasialt niveau, hvor elever i aldersgruppen 15-19 år har deltaget. Lærere og pædagogiske nøglepersoner vurderer, at gymnasiet ikke skal henlægge for store dele af undervisningen som fjernundervisning, dels fordi de unge er for umodne og udisciplinerede, dels fordi de har et stort behov for at indgå i sociale fællesskaber. Samtidig vurderer de, at der er læringspotentialer ved fleksible forløb, og at de bør udnyttes.

6. Anvendelse af IT foregår i et nyt læringsrum kaldet hyperrummet, hvilket sandsynliggør udviklingen af en IT-pædagogik.

• Anvendelse af IT forudsætter en anden logik i undervisningen end de traditionelle læringsrum, og derfor giver det mening at udvikle et nyt rum kaldet hyperrummet. Hyperrummet er blandt andet kendetegnet af, at læreren oplever mangel på kontrol i forhold til undervisningens mål og gennemførelse samt forringet føling med elevernes læreproces.
  
  
• En IT-pædagogik skal ikke anvise én bestemt måde at undervise på, men den skal udgøre et styringsværktøj, så lærerne kan tilrettelægge og bevare kontrollen med deres undervisning ved massiv anvendelse af IT. Tre elementer kan med fordel indgå i IT-pædagogikken: Bevidsthed om læringsrum, læreprocesser samt faglige mål.

Denne side indgår i publikationen "Fag, pædagogik og IT i det almene gymnasium - status og perspektiver" som kapitel 1 af 7
© Undervisningsministeriet 2002