3. De udsatte elever - et forsøg på at indkredse begrebet "svag elev"

De elever, der traditionelt karakteriseres som svage, vil ofte være dem, der af forskellige årsager har vanskeligheder med at følge med i den daglige undervisning - eller som 'ødelægger' denne undervisning: dvs. ødelægger den undervisning og de aktiviteter, som læreren har planlagt og ønsker at gennemføre.

Lærerinterview om, hvem de svage elever er, og hvordan disse opfattes af lærerne, viser, at de udsatte elever ofte karakteriseres som usikre, urolige, støjende og umodne - som elever med en uhensigtsmæssig adfærd. Ifølge lærerne kan disse elever være svære at kommunikere med, de fungerer dårligt i grupper, og de er kundskabsmæssigt og motorisk svage.

Der har i de senere år været stor fokus på især to grupper af traditionelt udsatte elever: de læse- og skrivesvage elever og mange af de tosprogede elever. Disse elever kan både være urolige og støjende og meget passive og indadvendte.

De udsatte elever kan overordnet karakteriseres ved, at de i større eller mindre grad kan have problemer med at læse, skrive og stave. De kan have svært ved at lytte og at formulere sig klart og præcist såvel mundtligt som skriftligt. De kan have svært ved at øge deres ordforråd og ved at tilegne sig det faglige sprog og den faglige jargon. På et mere overordnet niveau kan de have svært ved at forstå og overskue de faglige arbejdsprocesser, at koncentrere sig og selvstændigt at tilegne sig viden. Ligesom de kan have problemer med selvværd og selvtillid, hvilket igen har betydning for deres lyst til at lære. Generelt eller i bestemte arbejdssammenhænge kan disse elever have svært ved at lære eller svært ved at finde motivation til at lære, måske fordi de tror, at de ikke kan.

Et forsøg på at indkredse begrebet "svag elev"

Vi har således i den daglige uformelle tale overordnet totre grupper af såkaldt svage elever:

• De læse- og skrivesvage elever.
• De tosprogede (uintegrerede) elever.
• Elever med uhensigtsmæssig uddannelsesadfærd.

I forbindelse med den følgende karakteristik er det for os væsentligt at gøre opmærksom på, at det selvfølgelig er endog særdeles vanskeligt at omtale de forskellige grupper som samlede grupper med fælles karakteristika. Såvel de læseskrivesvage som de tosprogede og dem med uhensigtsmæssig adfærd adskiller sig inden for grupperne fra hinanden på forskellige måder, ligesom de kan være svage eller stærke alt efter, hvilke faglige sammenhænge der er tale om. Den enkelte elev behøver ikke og i alle sammenhænge at være svag. Også den bogligt stærke elev kan være svag i for eksempel branchefaglige sammenhænge eller i forhold til personlige kvalifikationer, der er vigtige i den profession, eleven uddanner sig til.

De læse- og skrivesvage elever

Denne gruppe af elever omfatter med de stigende samfundsmæssige og uddannelsesmæssige læse- og skrivekrav en stadig større gruppe af eleverne. At skulle gennemføre en erhvervsuddannelse kan være en barsk oplevelse og hårdt arbejde for disse elever.

I erhvervsuddannelserne er der brug for, at eleverne kan læse stadig mere nuanceret end for blot få år siden. Teksttyper som manualer, etiketter, tekster på skærm, værkstedshåndbøger, lærebøger, orienteringsmateriale osv. findes i alle uddannelserne.

Det kan være vanskeligt at sige noget generelt om læse- og skrivekravene i erhvervsuddannelserne. De er forskellige fra uddannelse til uddannelse og fra profession til profession. Generelt handler læsekravene om, hvilke teksttyper eleverne skal kunne afkode og forstå.

Det er imidlertid væsentligt at være opmærksom på, at kun en lille del af elever med læse- og skrivevanskeligheder kan betegnes som ordblinde. Af den samlede danske voksne befolkning findes kun 3-4% ordblinde/dyslektikere, men 12-15% læse- og skrivesvage. En undersøgelse blandt ufaglærte har vist, at omkring 40% har vanskeligt ved at klare de daglige tekster.

At være en svag læser betyder, at de aktuelle læsefærdigheder er mindre end læsekravene på uddannelsen, i samfundet og i det kommende job. Begrebet 'læse- og skrivesvag' er derfor et relativt begreb, der blot viser, at den konkrete og aktuelle læsekompetence er mindre end de konkrete og aktuelle læsekrav i den valgte uddannelse.

For de elever, som ikke er ordblinde, men bare ikke læser godt nok, kan vanskelighederne med læsning og skrivning skyldes:

• Uhensigtsmæssige læse- og skrivevaner

• Passiv og opgivende holdning

• Manglende øvelse og rutine

• Dårligt kendskab til læse- og skriveprocessen og de forskellige læsestrategier og skriveteknikker

• Manglende opmærksomhed på læsnings og skrivnings nytteværdi og den funktion, læsning og skrivning har i såvel uddannelsen som det fremtidige job.

For en meget stor del af eleverne handler det altså om manglende træning og øvelse og om at ændre en opfattelse af, at 'det med at læse og skrive er ikke lige mig'. Disse elever har brug for gennem hele uddannelsesforløbet og i alle fag at blive opfordret til og støttet i at læse og skrive dagligt som et element i den faglige udvikling. Læsning og skrivning forbedres kun ved at gøre det!

Kontaktlærerne og de øvrige lærere må med hjælp fra skolens læselærere opnå en vis forståelse for begreberne læsefærdighed, læsemotivation og læsemønster, da et sådant kendskab kan hjælpe til hurtigt at identificere de elever, der har brug for særlig støtte.

Vi beskriver derfor begreberne kort i det følgende.

Om læsefærdighed og læsekompetence

Læsning er en kombination af at kunne afkode ordene og forstå meningen med en tekst. Med hensyn til muligheden for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse kan det være væsentligt at skelne mellem en elementær og en funktionel læsefærdighed. Den elementære læsefærdighed betyder, at eleven kan afkode og forstå lettere hverdagstekster (formiddagsaviser, fjernsynsprogrammer mv.)

Den funktionelle læsefærdighed betyder, at eleverne kan læse, forstå og anvende de faglige og almene tekster, som de har brug for i forbindelse med uddannelse og dagligliv i et informationssamfund.

Mens begrebet læsefærdighed omfatter læseprocessens to hovedelementer, afkode og forstå, er begrebet funktionel læsefærdighed bredere.

I praksis hænger den funktionelle læsefærdighed sammen med, hvilke krav eleverne stilles overfor i løbet af deres uddannelse, og omfatter læsning kombineret med motivation, viden om og anvendelse af forskellige læsestrategier. Med de senere års opmærksomhed på læsning og danskernes læsefærdighed er der i dag større sandsynlighed for, at eleverne i folkeskolen har stiftet bekendtskab med de forskellige læsestrategier, ligesom det også (for nogle elever) måske er mindre smertefuldt at snakke om en mangelfuld læsefærdighed. På erhvervsskolerne må elevernes funktionelle læsefærdighed være i centrum. Kan eleverne - og er de motiverede til at - læse de faglige og uddannelsesrelevante tekster?

Da motivation er et vigtigt element i elevernes funktionelle læsefærdighed, kan en samtale med eleverne om deres læsemønster - det vil sige deres læsevaner eller uvaner - afdække, hvad eleverne læser, hvornår de læser og eventuelt, hvordan de læser.

Hvis eleverne læser meget lidt og sporadisk, kan det tyde på manglende færdighed/træning og/eller ordblindhed. En bred forskelligartet læsning er nemlig en vigtig faktor i en god læsekompetence. Kontaktlæreren kan altså allerede ved den første uddannelsessamtale få en fornemmelse af elevernes læsefærdigheder ud fra en snak med dem om deres læsevaner.

De ovenfor nævnte spørgsmål om, hvad de læser, hvornår de læser, og hvordan de læser, kan vise, om her er en elev, lærerne/ skolen fremover skal være særlig opmærksom på. Hvis eleverne kun læser fjernsynets undertekster og avisernes overskrifter, kan det tyde på en manglende læsefærdighed.

Det kan også være væsentligt at være opmærksom på elevernes arbejde med computer, læsning af tekster på Internettet mv. Men fokuspunktet er i første omgang, hvor megen frivillig læsning eleverne foretager.

Motivation for at læse er en vigtig underliggende forudsætning for at kunne øge sine læsefærdigheder. Ønsker man at blive en bedre læser, må man læse mere. Mange unge på erhvervsskolerne i dag har imidlertid ikke en stor reel læselyst, forstået sådan at de læser i fritiden. Eleverne har måske i højere grad et læseønske eller et læsemønster, hvor de primært læser - eller ønsker at læse - de tekster, der er nødvendige for at kunne gennemføre uddannelsen og bestride et fremtidigt job.

Det er vigtigt, at eleverne fra starten præsenteres for faglige og brancherettede tekster og bliver opmærksomme på læsekravene i såvel det fremtidige job som i uddannelsen. Det er det, fordi en faglig læsning for mange elever vil være langt mere motiverende end en 'folkeskole-agtig' læsning, som de måske har dårlige erfaringer med.

De tosprogede

Erhvervsskolerne har i de senere år oplevet en markant stigning i antallet af tosprogede elever: Andelen af elever fra en anden kultur og med et andet modersmål end dansk udgør på visse skoler især i storbyområderne 30-45% af den samlede elevgruppe. Selvom skolerne gennem en årrække har optaget indvandrere og flygtninge, er man endnu ikke helt i stand til at tackle de udfordringer, der er forbundet med at have en elevgruppe, der ikke er fuldt ud integreret i det danske samfund. Størstedelen af lærerne på erhvervsskolerne kender kun lidt til disse elevers sproglige, kulturelle og sociale baggrund. De  tosprogede stiller lærerne over for nogle særlige faglige, pædagogiske, kulturelle og sproglige udfordringer.

Motivation for at læse

De tosprogede er en meget differentieret gruppe, hvad angår kulturbaggrund, uddannelsesbaggrund og modersmål. Det fælles er, at de elever, der optages på erhvervsskolerne, forventes at kunne forstå, tale, læse og skrive dansk. Det kan de også, men ikke altid på et niveau der gør, at de kan være aktive og forstå det faglige indhold og de uddannelsesmæssige og sociale koder, der fungerer på erhvervsskolerne. Eleverne har tilegnet sig dansk som andetsprog, de kan kommunikere og har en vis socio-kulturel kompetence og viden om den danske samfundsmæssige og kulturelle kompleksitet. I nogle tilfælde kan denne viden imidlertid betegnes som 'udvendig', da elevernes sociale og kulturelle situation i hjemmet kan være meget forskellig fra den adfærd og de normer, de møder hos lærere og andre elever.

Flere af de tosprogede elever vil ofte leve under to sæt af regler og to sæt af værdier. Disse unge skal på den ene side forholde sig til de moderne demokratiske regler i uddannelsessystemet og på den anden side de traditionsbundne regler i familien, omgangskredsen og nærmiljøet. De demokratiske regler og faglige krav på skolen er overordnet orienteret mod, at eleverne lærer at begå sig i et moderne samfund, hvor individets frihed, valgmuligheder og rettigheder er et væsentligt orienteringspunkt. I modsætning hertil udspringer de traditionsbundne regler i familien af en kollektiv (bonde)kultur med de forpligtigelser over for fællesskabet, der ligger i en sådan kultur.

Selvom disse regelsæt ikke er statiske og løbende bliver påvirket af hinanden, hører netop det tokulturelle med til såvel elevernes som lærernes 'virkelighed'.

Sproglig og kulturel identitet er delkomponenter af et menneskes personlige identitet. Identiteten er en fleksibel størrelse i stadig forandring og i potentiel bevægelse mod integrering af nye identiteter. Eleverne på erhvervsskolerne kommer for at tilegne sig en profession. Præsentationen af denne professions  indhold og metoder vil være med til at danne eleverne. Hele skolens kultur, menneskesyn og sociale miljø spiller også en rolle både for elevernes daglige opførsel, og hvordan de tilegner sig det faglige indhold og de faglige metoder.

Kultur kan forstås som en række forskellige traditioner og vaner, vi lærer ved efterligning, og som afgrænser et fællesskab i for eksempel et land, en uddannelsesinstitution eller et arbejds og fritidsfællesskab. At kunne indgå i en erhvervsskolekultur indebærer såvel kommunikative som sociale aspekter, da kulturen udtrykker sig i symboler og adfærdsformer, der er meningsbærende for det fællesskab, som en erhvervsskole er som en del af det danske uddannelsessystem.

Som mennesker er vi både kulturbærere og kulturskabere. Kulturbegrebet rummer vores livsopfattelse og omverdensforståelse som udgangspunkt for vore handlinger. Kultur er et dynamisk begreb, der skabes af de mennesker, der er en del af de forskellige sociale enheder som for eksempel skolen og klasserummet.

Skolen og lærerne skal i samarbejde hjælpe de tosprogede elever med at gennemføre en erhvervsuddannelse og videreudvikle deres tokulturelle identitet på en sådan måde, at de kan fungere på det danske arbejdsmarked og i det danske samfund. Det er selvfølgelig ikke muligt, hvis eleverne oplever, at der bliver sat spørgsmål ved deres person, eller at alle faglige vanskeligheder tilskrives deres tokulturelle baggrund.

Uhensigtsmæssig adfærd

Den uhensigtsmæssige adfærd er et moderne eksempel på, at gruppen af svage elever må forstås bredere, at den er differentieret og kan skifte aktører. Mange unge har i dag en kultur og en identitetsdannelse, der er formet først og fremmest af de meget nære omgivelser som familie og kammerater, men er ikke i nær så høj grad som tidligere af større kollektive erfaringer som nationalitet, stand og klasse. Det bliver koblet sammen med generelle tendenser til individualisering i livsmønstre og adfærd og demokratiseringen af familien og synet på børn og unge.

Der skal være plads til børn og unge: de skal høres, inddrages, tages alvorligt, de skal ytre sig og have en mening. Det tilsammen gør, at mange unge møder uddannelsen på erhvervsskolen med deres egen kultur som individ og med krav om at få den kultur accepteret og respekteret. "Det er muligt, at læreren og andre ser sådan på en sag, men det er ikke min oplevelse af den, og jeg ser anderledes på det. Jeg kræver respekt om mig og mine holdninger". I forskellige sproglige iklædninger siges dette ofte. Eleverne er ikke socialiseret til at optræde i rollen som elev, kun som individ. Det betyder, at uddannelsens og skolens kultur kan tolkes og forhandles.

Det kommer ofte til udtryk i brokkeri. Lærere og også i stigende grad elever oplever brokkeri som et problem i undervisningen. Det kan ytre sig som sløvhed og ligegyldighed, en permanent tilstand af et underliggende ubehag. Ved at elever giver op. "Jeg gider sgu' da ikke det her mere". Opgivenhed opleves ikke mindst i forbindelse med de mere kontante krav, uddannelsen stiller. I tilfælde, hvor eleverne bakkes op af forældrene i deres vurderinger, giver det lærerne store vanskeligheder i arbejdet med at skabe fælles rammer for uddannelsen. I værste fald kommer ubehaget til udtryk i destruktiv opførsel. Alt dette går på tværs af elevgrupper og er ikke blot etiketter på fx de læsesvage elever og/eller de tokulturelle.

Brokkeri - et problem i undervisningen

Over for det har uddannelserne en opgave i at tydeliggøre, at individkulturen ikke altid slår til uden for den private sfære, at en offentlig sammenhæng kræver en overskridelse af den individuelle kultur. Skolekulturen udtrykker det, lærere og elever er fælles om, og som har til mål at skabe en erhvervsdannelse, der netop er karakteristisk ved, at den rækker ud over den enkeltes kultur.

Vi har ovenfor forsøgt at vise, at begrebet svag/udsat er et relativt begreb. Om en elev er svag eller ikke svag afhænger af den sammenhæng, eleven fungerer i, af de arbejdsprocesser, der foregår, de arbejdsmetoder, der vælges, og af om målene er tydelige og opfattes som relevante for den erhvervsfaglige uddannelse. Oplevelsen, af om en elev er svag, kan ikke ses isoleret fra det uddannelsesmæssige fokus: De mål, det indhold og de metoder der i forskellige faglige sammenhænge er 'på banen'. I denne sammenhæng har de udsatte unge en ting til fælles: De har behov for en særlig opmærksomhed for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse og har behov for, at der sættes fokus på faget og den kommende profession.

Denne side indgår i publikationen "Samarbejdet mellem elev og skole" som kapitel 3 af 7
© Undervisningsministeriet 2002