Publikation: Samarbejdet mellem elev og skole

1. Indledning

En meget væsentlig begrundelse for den seneste reform af erhvervsuddannelserne er at mindske frafaldet og i højere grad tilgodese såvel de svage som de stærke elever. Imidlertid viser erfaringsopsamlingerne fra reformens implementering, at de traditionelt svage elever tilsyneladende ikke har fået det udbytte af reformen, som var en af intentionerne.

Det er vores opfattelse, at arbejdet med i stadig højere grad at opfylde erhvervsuddannelseslovens pædagogiske intentioner også betyder, at indsatsen og den konkrete praksis i forhold til elever med forskellige læringsvanskeligheder løbende må vurderes og ændres.

Indsatsen over for de udsatte unge i erhvervsuddannelserne må tage udgangspunkt i de unges forskellige behov. Indsatsen må være tidlig og lokal og skal være præget af rummelighed fra systemets og lærernes side. Samarbejdet med de udsatte elever må tage udgangspunkt i en respekt for de unge og deres ressourcer med det overordnede mål at støtte eleverne i planlægning og gennemførelse af en relevant uddannelse.

Med udgangspunkt heri er den røde tråd i dette hæfte, hvordan lærerne i det faglige samarbejde med de udsatte elever kan vise den respekt for den enkelte elevs særegenhed, faglige behov og ressourcer, der betyder, at flere kan gennemføre en erhvervsrettet uddannelse.

Vores overordnede tilgangsvinkel er, at eleverne straks fra uddannelsens start må præsenteres for et brancherettet og fagligt indhold og må arbejde med de faglige og personlige kvalifikationer, der er kendetegnende for den branche eller det job, de stiler imod at få kompetence indenfor. Eleverne skal i praksis mærke, at de er kommet og skal fungere på en erhvervsskole.

Det er et gennemgående synspunkt, at identifikationen af de udsatte elever må ske i det konkrete faglige samarbejde med eleverne via observation og samtale om deres faglige handlinger og faglige formåen/ikke formåen. Kontaktlærernes samtale med eleverne om uddannelsesplanens mål og indhold fungerer i følge de hidtidige erfaringer også bedst, hvis kontaktlæreren er en af de lærere, eleverne møder i det daglige arbejde på skolen. Skal samtalerne med og vejledningen af eleverne give mening og have reel nytteværdi, må samtale og vejledning tage udgangspunkt i såvel elevernes som lærerens kendskab til det faglige og daglige brancherettede arbejde.

Selvom kontaktlærerne har en særlig funktion i vejledningen af eleverne, er det vores opfattelse, at alle lærere i langt højere grad end tidligere skal fungere som rådgivere og vejledere for eleverne. Det betyder, at lærerne må videreudvikle deres viden og kompetencer i forhold til samtale, vejledning og observation af eleverne.

Når vi i hæftet taler om 'lærerne', dækker betegnelsen derfor både kontaktlærerne og de øvrige lærere, som eleverne kommer i berøring med.

Hæftets indhold

I resumeet fremhæver vi de væsentligste synspunkter fra projektgennemførelsen og fremsætter nogle generelle anbefalinger.

I kapitel 3 indkredser vi begrebet 'svag' elev og beskriver tre grupper af traditionelt svage elever: 1) De læse- og skrivesvage, 2) de to-kulturelle og 3) elever med uhensigtsmæssig uddannelsesadfærd. Vores karakteristik indebærer også en præsentation af væsentlige begreber, som kan hjælpe lærerne med bedre at identificere og forstå disse elevgrupper. I kapitlet forsøger vi at afskaffe begrebet 'svag elev' ud fra det synspunkt, at det at være svag er et relativt begreb, der er afhængig af de mål og opgaver, eleverne stilles overfor, og de sammenhænge, de indgår i.

I kapitel 4 beskriver vi samarbejdet med de udsatte elever med udgangspunkt i den holdning, at samarbejdet ikke udelukkende skal basere sig på den udsatte elevs svagheder, men netop må fokusere på elevens ressourcer og interesser for det fremtidige erhverv. Gennem en beskrivelse af arbejdet med uddannelsesplanen, vejledning, faglig fortælling, skrivning og portfolio mv. præsenterer vi samtidig nogle generelle holdninger til samarbejdet med erhvervsskolernes elever.

Med udgangspunkt i en både pædagogisk og økonomisk tænkning problematiserer vi i kapitel 5 det hensigtsmæssige i at anvende test og screening til identifikation af de udsatte elever. Vi peger på, at introduktionsforløb med kernefaglige opgaver samt observation af eleverne i det konkrete faglige samarbejde giver et bedre grundlag for også at kunne tage udgangspunkt i elevens ressourcer og interesser.

I det afsluttende kapitel 6 om en erhvervsfaglig didaktik og etik argumenterer vi for en større opmærksomhed på, hvilke grundholdninger og værdier der styrer det faglige samarbejde med eleverne. Vi fokuserer på udvikling af et fagligt og uddannelsesrelevant sprog og et erhvervspædagogisk dannelsesbegreb, der kan støtte eleverne i at udvikle den faglige og personlige identitet, der er et af formålene med en erhvervsuddannelse.

Til sidens top