4 Kapitel - Forslag til fornyelse af de merkantile erhvervsuddannelser

4.1 Generelt

Med udgangspunkt i kommissoriets beskrivelse af de udfordringer, som de merkantile uddannelser står overfor, har udvalget søgt at belyse de enkelte problemstillinger nærmere og efterfølgende analyseret nogle tværgående hovedspørgsmål, der leder frem mod udvalgets forslag til fornyelse af uddannelserne. Udvalgets opgave er at formulere et samlet forslag til hensigtsmæssige løsninger med udgangspunkt i udfordringerne.

4.1.1. Forudsætninger for et samlet forslag til hensigtsmæssige løsninger

Både udredningsafsnittet om de merkantile udfordringer i kapitel 2 og de mere tværgående analyser viser, at mange komplekse faktorer betinger de aktuelle problemstillinger. Det er af væsentlig betydning for udvalget at gøre klart, at der ikke findes én løsning, der på optimal vis kan løse alle de udfordringer, kommissoriet nævner. En del udfordringer har rod i forhold, der ligger uden for de merkantile uddannelsers område.

4.1.2. Erhvervslivets kompetencekrav og elevens uddannelsesbehov

Når udvalget har kunnet nå frem til et fælles forslag til fornyelse af de merkantile uddannelser, skal det ses på baggrund af den fælles forudsætning, at omdrejningspunktet for fornyelse ligger i at gøre uddannelserne bedre - både set fra de unges og fra virksomhedernes synspunkt.

Dermed har udvalget ønsket at tage et overordnet kvalitativt udgangspunkt for forslagsdelen snarere end at finde enkeltstående tekniske løsninger på udfordringerne. Udvalgets synspunkt har været, at hvis de merkantile uddannelser overordnet set bringes bedre i stand til at løfte fremtidige udfordringer, så vil der også kunne afledes positive effekter heraf i forhold til mere kortsigtede udviklingsmål.

Udvalgets forslag fremsættes i form af generelle principper for udviklingen af de merkantile erhvervsuddannelser og nogle retningsgivende overvejelser om, hvordan disse omsættes i en mere overordnet struktur – eventuelt med inddragelse af forsøg. Denne form er valgt, da udvalgets arbejde skal ses som generelle anbefalinger, som efterfølgende skal foldes ud og konkretiseres af de faglige udvalg.

Det er udvalgets opfattelse, at forslagene vil kræve en lovændring. Udvalget har ikke inden for den snævre tidsfrists rammer kunnet gå ind i en afvejning af, på hvilke konkrete punkter der er behov for ændring i erhvervsuddannelsesloven, da det fulde omfang af fornyelsen først kan ses, når de faglige udvalg har udmøntet principforslagene i konkrete forslag. Af samme grund har det heller ikke været muligt at afgive en økonomisk konsekvensberegning af forslagene.

Arbejdsmarkedets dynamik giver ikke mulighed for en gang for alle at løse spørgsmålet om sammenhæng mellem kompetencebehov og de uddannelser, der tilbydes den unge. Det er heller ikke muligt at tilvejebringe en færdig struktur, der kan løse de forskelle, der altid vil være mellem uddannelsestilbuddene og de unges uddannelsespræferencer. I erkendelse heraf ser udvalget det som udfordringen at sætte fokus på, hvordan uddannelserne kan udvikles og tilrettelægges til bedst muligt at følge dynamikken på arbejdsmarkedet og samtidig være i takt med de uddannelsessøgendes ønsker.

Det har således bl.a. været udvalgets intention at udvikle principper, der åbner for et livslangt læringsperspektiv. Det kan være eleven, der har behov for at få afklaret, om det merkantile område er vejen frem. Eller den elev, der ønsker hurtigst mulig at komme i gang med et erhverv, men med et adgangskort - et sæt erhvervskompetencer - så der kan bygges videre på uddannelsen. Det kan også være den ambitiøse elev, der efterspørger et mere udfordrende fagligt niveau for at nå et højt slutmål med sin uddannelse. Eller eleven, der kommer med erhvervede kompetencer og derfor gerne vil starte på det rigtige sted i forløbet for at undgå unødig tidsspilde. Udvalget har bestræbt sig på at åbne de merkantile uddannelser for sådanne differentierede elevforudsætninger og ønsker.

Generelt har udvalgets udgangspunkt været, at ligesom erhvervslivet grundlæggende stiller nye kompetencekrav på vej mod vidensamfundet, så møder uddannelserne også nu andre forventninger og behov hos eleverne, der betinger fleksibelt indhold og struktur.

Forslaget om fornyelse af de merkantile erhvervsuddannelser danner efter udvalgets opfattelse et bedre udgangspunkt for, at parterne vil kunne medvirke til at give uddannelserne det løft, der er brug for.

Udvalget vurderer, at

• øget fleksibilitet, herunder udvikling af vekseluddannelsessystemet i de merkantile erhvervsuddannelser ved en mere fleksibel tilrettelæggelse af vekslen mellem skole og praktik
• udvikling af vekseluddannelsessystemet i lyset af livslang læring, så erhvervsuddannelse og efter- og videreuddannelse virker sammen om at styrke uddannelsesmulighederne og lyst til læring
• ændring i retning af at tænke mere i realkompetencer og ækvivalenskriterier i stedet for snævre meritordninger samt
• styrkelse af vejledningsindsatsen vil kunne bidrage væsentligt til generelt at gøre erhvervsuddannelserne bedre og sikre relevant fagligt niveau.

Hertil kommer, at udvalget vurderer, at forslaget om at skabe differentierede uddannelsesniveauer i de merkantile erhvervsuddannelser og mere differentierede virksomhedsgodkendelser vil bidrage til at bedre praktikpladssituationen på to måder:

• dels vil initiativet kunne inddrage praktikkapacitet i smalle, specialiserede virksomheder, som ikke i dag vil kunne godkendes til en fuld erhvervsuddannelse, og
• dels vil eksisterende praktikpladser kunne "genbruges" af flere elever, hvis uddannelsesperioden for nogle elever bliver kortere end i dag.

Disse initiativer må imidlertid følges op af kvalitative incitamenter, så både virksomhederne og skolerne motiveres yderligere til at bidrage til løsning af praktikpladsproblemerne. I den forbindelse bør der ses nøje på resultaterne af de igangsatte forsøg med nye tilrettelæggelsesformer af kombinationsaftaleforløb.

4.1.3. Nogle forbehold

Det bør fremhæves, at kompleksiteten i de udfordringer, som udvalget er sat til at udrede, har sat grænser for udvalgets muligheder for at foretage dybtgående analyse på alle punkter. Den snævre tidsfrist for udvalgsarbejdet på 4 måneder har naturligt også øget prioriteringskravet. Hertil kommer, at der for visse emners vedkommende allerede foreligger et ganske omfattende baggrundsmateriale, som er krævende at sammenfatte i kort form, mens det på andre områder har været nødvendigt at tilvejebringe et grundlæggende faktaunderlag. Endelig har udvalget også under arbejdet stødt på problemstillinger, hvor der endnu ikke er tilstrækkeligt statistisk materiale til at foretage en analyse. Disse forudsætninger svækker efter udvalgets opfattelse ikke den overordnede konklusion, at der er behov for, at de merkantile uddannelser grundlæggende fornys, hvilket ifølge udvalget vil bidrage til at fremadrette udviklingen inden for erhvervsuddannelserne.

Det er udvalgets opfattelse, at der er tilvejebragt bedre forudsætninger for at øge antallet af praktikpladser, hvis de merkantile uddannelser gøres mere fleksible, men udvalget må samtidig gøre opmærksom på, at en række forhold på arbejdsmarkedet spiller ind i dette problemfelt, som ikke kan reguleres via uddannelserne. Herudover ser udvalget det også som betydningsfuldt, at der sideløbende med en fornyelse af de merkantile uddannelser rettes opmærksomhed på, hvordan man kan nedbryde eventuelle administrative barrierer og forenkle procedurer med videre i forbindelse med at tage elever i praktik. Praktikpladsproblemet er ikke isoleret til de merkantile uddannelser.

Gennemførelsesprocenten i de merkantile uddannelser er ifølge analyser lav, når uddannelserne betragtes som sammenhængende 4-årige forløb. Men der peges i analysen afsnit 2.2 på en række uafklarede forhold, herunder hvor de elever, der ikke vælger anden uddannelse, går hen efter afbrud. Vi ved imidlertid, at en ikke ringe del af de unge, der afbryder og starter i job umiddelbart herefter senere vender tilbage til uddannelsesverdenen.

Mange forhold indgår i frafaldsproblematikken: De unge står ved overgangen til ungdomsuddannelserne over for deres første uddannelsesvalg/erhvervsvalg, og for mange er der tale om afprøvning af muligheder. Det betyder, at frafald ofte skal ses som led i omvalg. Det er tilfældet overalt i ungdomsuddannelserne, ikke kun i de merkantile uddannelser. Valg som afprøvning af muligheder vil givetvis altid kendetegne ungdomsuddannelserne i et vist omfang. Det ligger imidlertid i udvalgets forslag til løsningsmodel at styrke introduktionen til det merkantile område, så afklaring får større tyngde i grundforløbet.

Der er vedrørende henviste revaliderede og aktiveredes situation nedsat et tværministerielt udvalg med deltagelse fra Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet. Udvalget forventes at afslutte sit arbejde i løbet af juni. For at undgå dobbeltarbejde har udvalget om de merkantile erhvervsuddannelser på baggrund heraf fundet det hensigtsmæssigt at henvise til resultaterne af dette arbejde, der bl.a. berører spørgsmålet i kommissoriet vedrørende de voksnes andel i skolepraktik på de merkantile uddannelser. Dette spørgsmål er derfor ikke medtaget i udvalgets forslag.

4.1.4. Forslag til fornyelse af de merkantile erhvervsuddannelser

Det er udvalgets opfattelse, at der er behov for nye udviklingsrammer for de merkantile uddannelsers indhold og struktur, der fremmer samvirke med erhvervslivet, giver et fagligt løft og tilbyder nye muligheder for unge, der ønsker at forme deres eget læringsforløb. Det livslange læringsperspektiv træder i karakter i forhold til ungdomsuddannelserne.

4.1.5. Målsætning:

Et samlet løsningsforslag skal ifølge udvalget:

• give udviklingsrammer, der ruster de merkantile uddannelser til at møde kravene fra arbejdsmarkedet i det foranderlige vidensamfund
• sætte fokus på det erhvervsrettede sigte med uddannelserne
• forny de merkantile vekseluddannelser i lyset af livslang læring, så uddannelse i højere grad kan tilrettelægges i overensstemmelse med den enkelte elevs og virksomhedernes behov, samtidig med at læringskompetencen styrkes
• skabe fleksibilitet og bedre valgmuligheder inden for rammerne af landsdækkende kompetencer

4.1.6. Principper

De merkantile erhvervsuddannelser er den erhvervsfaglige hovedvej til erhvervskompetence til og med det højeste eud-niveau inden for det merkantile område. Uddannelserne

• er underlagt faglig partsstyring via faglige udvalg, der bestemmer kompetencemålene for uddannelserne inden for de rammer, som fastsættes i erhvervsuddannelsesloven
• baseres på vekseluddannelsesprincippet

og har til formål at sikre eleven:

• en anerkendt landsdækkende erhvervskompetence
• grundlag for og adgang/overgang til videre- og efteruddannelse
• muligheder for bredde og dybde i uddannelserne, hvor der kan vælges forløb, der kombineres på tværs eller spidskompetenceforløb

For de merkantile uddannelser gælder generelt, at de

• består af fleksible grund- og hovedforløb, hvor hovedforløb altid afsluttes med en erhvervskompetencegivende prøve, på højeste eud-niveau med en fagprøve
• giver adgang til, at den enkelte elev realkompetencevurderes ved påbegyndelse af grundforløbet. Undervejs i grundforløbet skal eleven vejledes, og efter grundforløbet tages der på baggrund af en realkompetencevurdering stilling til, om den enkelte elev umiddelbart opfylder forudsætningerne for at gå videre på de merkantile hovedforløb, eller om eleven skal tilbydes supplerende undervisning for at opfylde målet eller vejledes over på et andet hovedforløb. Endelig kan der foregå realkompetencevurdering ved uddannelsesskift mellem de merkantile uddannelsesspecialer og uddannelsesskift til og fra andre uddannelser
• definerer uddannelsernes erhvervskompetence gennem slutmålene, således at de merkantile grundforløbs og hovedforløbs længder kan variere individuelt
• inddrager vejledning som gennemgående element i uddannelserne
• prioriterer individualitet i elevens læreforløb højt
• omfatter faglige, almene og personlige kompetencer
• muliggør at gå videre fra lavere uddannelsestrin til et højere uden barrierer
• indrettes i forhold til de enkelte uddannelser med grundfag, områdefag, specialefag og valgfag i mere fleksibel indbyrdes afvejning, end det er tilfældet i dag. Den endelige afvejning foretages på baggrund af en helhedsvurdering

Med baggrund i de generelle bestemmelser gælder for grundforløbet, at det

• betoner introduktion til det merkantile område, afklaring og målrettethed mod hovedforløbet
• lægger vægt på, at eleven allerede fra starten af uddannelserne lærer at medtænke livslang læring
• leder eleven frem til at opfylde forudsætningerne for at påbegynde det ønskede hovedforløb

Med baggrund i de generelle bestemmelser gælder for hovedforløbene, at de

• åbner mulighed for at tage korte uddannelser med anerkendt erhvervskompetence, som siden kan suppleres og udbygges frem mod højeste merkantile eud-niveau, der kan rumme elementer ud over det nuværende eud-niveau

• opbygges i en "påstigningsmodel", det vil sige rummer mulighed for, at eleven kan på stige på forskellige erhvervskompetencegivende trin og dermed sammensætte sin kompetenceprofil efter behov. Højeste erhvervsfaglige niveau giver mindst adgang til kvu-niveau

• faglige udvalg kan bestemme, at vekslen mellem skoleundervisning og praktikuddannelse tilrettelægges mere fleksibelt

• faglige udvalg kan bestemme faglige specialer, som kan nås på kortere tid end i dag

• faglige udvalg kan bestemme afgangsniveauer med anerkendt erhvervskompetence, som siden kan suppleres og udbygges frem mod højeste merkantile eud-niveau

• giver mulighed for at sammensætte hovedforløb, der går på tværs af uddannelser og specialer.

Spørgsmålet om skolepraktik og om ændringer af elevernes retsstilling har som nævnt i indledningen ikke været genstand for drøftelse i udvalget.

4.1.7. Omsætning af principperne i det merkantile forløb, nogle bemærkninger

De merkantile uddannelser skal opnå at give et bedre uddannelsestilbud for unge gennem styrkelse af sammenhæng og helhed, en mere fokuseret faglighed og større fleksibilitet. Den individualisering, der ligger i Reform2000, skal også nås her. De faglige udvalg fastlægger målene for uddannelserne. Strukturen i de merkantile uddannelser indrettes således, at der fortsat er en grundstruktur med et grundforløb og et hovedforløb, men med mulighed for meget betydelig fleksibilitet i indhold og tidsmæssig udstrækning. De faglige udvalg fastsætter de mål, der skal være opfyldt for at påbegynde hovedforløbene. Disse mål kan være differentierede for de forskellige hovedforløb/specialer inden for området, dog med den begrænsning, at målene normalt skal kunne nås inden for rammerne af grundforløbet af elever, der rekrutteres fra folkeskolen. Dette stiller krav om en betydelig fleksibilitet både i tidsmæssige rammer og i indholdet i grundforløbet og en markant anden tilrettelæggelsesform end i dag.

Uddannelsernes kompetencefastsættelse og indholdsbeskrivelse skal medtænke progression. Det skal også være muligt at opnå erhvervskompetence ved at sammensætte en uddannelse af elementer fra forskellige uddannelser. Skole og praktik skal i nogle tilfælde kunne ækvivalere hinanden mht. merit og progression.

Adgang til det merkantile grundforløb har alle med afgang fra grundskolens 9. klasse eller tilsvarende.

Det er en forudsætning for realkompetencevurdering, at der udvikles redskaber, så den enkelte elev kan godskrives allerede erhvervede kompetencer i relation til de merkantile hovedforløbs adgangskrav og slutmål – samt ved uddannelsesskift mellem de merkantile uddannelsesspecialer og ved uddannelsesskift til og fra andre uddannelser.

Grundforløbet, der omfatter faglige, almene og personlige kompetencer, giver en solid introduktion til det merkantile område og giver eleverne mulighed for at afklare deres uddannelsesønsker. Her ud over skal eleven på grundforløbet kvalificere sig til et hovedforløb. Grundforløbet kan afsluttes, når eleven har erhvervet de kompetencer, som er adgangsgivende til hovedforløbet. Grundforløbet varierer i længde i forhold til de adgangskrav, der skal indfris for at gå videre på hovedforløbet og i forhold til elevens allerede opnåede faglige niveau.

Grundforløbets introduktion skal give særlige forudsætninger for, at eleven afklares på det merkantile område. Samtidig skal grundforløbet formidle en bredde, der åbner mulighed for at søge andre uddannelsesveje.

Grundforløbet skal på baggrund af formidling af de brede almene og personlige kompetencer, der kendetegner ungdomsuddannelserne og med udgangspunkt i den faglige profilering, der ligger i at opnå en merkantil grundkompetence, give eleven de nødvendige forudsætninger for at arbejde mod et specifikt fagligt hovedforløb.

Hovedforløbet: Adgang til hovedforløb har alle, der opfylder de respektive adgangskrav. Hovedforløbene tilrettelægges, så de sigter mod et antal forskellige jobprofiler, der giver mulighed for at gennemføre uddannelsesforløb af forskellig længde og dybde. Konsekvenserne af påstigningsmodellen er, at eleven og virksomheden kan indgå en uddannelsesaftale, som omfatter enten et anerkendt kompetencetrin eller højeste eud-kompetenceniveau. De højeste niveauer skal være adgangsgivende til kvu-uddannelserne, således at der ikke er blindgyder i systemet. De faglige udvalg skal, hvor det er fagligt forsvarligt, skabe trin med erhvervskompetence uden fagprøve før højeste eud-niveau. For at øge fleksibiliteten skal der fra hvert niveau være mulighed for at gå videre på et højere niveau.

Hovedforløbene rummer faglige specialeforløb i tilknytning til uddannelsesaftalen og afsluttes med en erhvervskompetencegivende prøve eller en fagprøve. Merkantile slutkompetencer kan også nås ved tværgående at sammensætte en uddannelse af skoleforløb/praktikelementer fra flere brancher/områder i overensstemmelse med virksomhedens og elevens ønsker og mål. Der sikres fortsat mulighed for at indlægge valgfri specialefag fra AMU-uddannelserne.

4.2. Perspektiver i forbindelse med hovedpunkterne i forslaget

4.2.1. Fleksibilitet

Forslaget indebærer, at den struktur , der findes i dag, hvor de merkantile uddannelser udbydes inden for en samlet ramme på 4 år, brydes op. Både grundforløb og hovedforløb tilpasses i forhold til kompetencekravene, og den enkelte elev skal tilbydes en vis tidsmæssig fleksibilitet i forhold til gennemførelse. Det er udvalgets opfattelse, at uddannelserne vil kunne give eleverne mere profilerede tilbud: Der vil være mulighed for at gå en kort vej ud i erhverv med kompetence til at komme tilbage og bygge videre. Og i det andet yderpunkt vil der være uddannelser, hvor de faglige krav skærpes i forhold til i dag, og hvor der endog tilbydes elementer af uddannelserne, der rækker ud over det nuværende faglærte niveau. Fleksibiliteten betyder i forhold til uddannelserne, at det erhvervsrettede sigte gøres klarere. Indførelse af adgangskrav til hovedforløb skal medvirke til, at eleven mere konkret oplever at målrette uddannelsen allerede i grundforløbet.

Uddannelsesforløbet frem til en anerkendt erhvervskompetence vil for hovedparten af de merkantile elever foregå langs de kendte specialeveje. Den nye struktur åbner for den fleksible mulighed at sammensætte et fagligt forløb med elementer fra forskellige områder. På finansområdet er der allerede sat en sådan udvikling i gang på baggrund af fusioner inden for forskellige dele af finanssektoren. De merkantile uddannelser må være på forkant med en sådan udvikling, der spores også i andre brancher. Der vil kræves et stort forarbejde af de faglige udvalg at fastlægge, inden for hvilke rammer denne mulighed kan realiseres, både hvad angår indholdskrav og prøveformer, ligesom det stiller store krav til gennemførelse af praktik.

For den enkelte elev skal fleksibiliteten ikke resultere i et mere uklart billede af mange uoverskuelige valgmuligheder, men derimod tilbyde den rette mulighed på rette sted. Det mere forpligtende uddannelsesvalg, der er forbundet med adgangskravene i grundforløbet, skal ses på baggrund af en styrkelse af afklaringsmulighederne og øget vejledningsindsats.

Den enkelte elev skal opleve fleksibiliteten som en større åbenhed ikke mindst gennem muligheden for realkompetencevurdering. Også her er der tale om et instrument, der forudsættes udviklet over en periode. De nye tanker om at vurdere kompetencer erhvervet gennem fx arbejde og anden uddannelse er allerede fremme i gvu sammenhæng, men må blive genstand for et grundigt forarbejde, før de kan operationaliseres.

4.2.2. Forholdet til andre uddannelser

Ifølge den generelle niveaudeling i uddannelsessystemet er eud en grunduddannelse, det vil sige uddannelse på ungdomsuddannelsesniveau. Kvu er en videregående uddannelse. Det er derfor væsentligt, at nye differentierede grundforløb i de merkantile uddannelser fortsat kan gennemføres, når eleven kommer direkte fra grundskolen. Det er ligeledes vigtigt, at de nye merkantile erhvervsuddannelserne giver adgang til kvu.

Da der i forslaget tillige lægges op til differentierede slutniveauer, der kan indeholde kompetenceelementer, som ligger ud over eud, som vi kender det i dag, bør der foretages en grundig vurdering i hvert enkelt tilfælde af, om et uddannelsesbehov skal dækkes af eud eller kvu.

Der bør endvidere ses på mulighederne for at styrke samspillet til tilgrænsende uddannelser, herunder de tekniske uddannelser og AMU.

Herudover finder udvalget, at der skal arbejdes for en niveaumæssig international anerkendelse af erhvervsuddannelserne, så de modsvarer uddannelsernes reelle niveau. Dette skal ses på baggrund af, at vekseluddannelserne generelt har haft svært ved at opnå anerkendelse på et passende højt niveau sammenlignet med skolebaserede uddannelsessystemer på ungdomstrinnet i andre lande.

4.2.3. Udviklingsbehov

Som nævnt har udvalget ikke foretaget en økonomisk konsekvensberegning af forslagene. Udvalget ønsker imidlertid pege på, at forslagene på forskellige punkter har konsekvenser for de ressourcerammer, der gives for de merkantile uddannelser.

De stillede forslag rummer på en række områder en effektivisering, men betyder samtidig langt mere ressourcekrævende tilrettelæggelsesformer på handelsskolerne for eksempel gennem forslag om meget vidtgående fleksibilitet, individualisering og realkompetencevurderinger. Det er derfor udvalgets opfattelse, at der i forbindelse med en omlægning af uddannelserne – som udvalget forventer kan ske på et ressourceneutralt grundlag – bør sikres, at skolernes ressourcemæssige rammer tilpasses, således at disse udfordringer kan indfries.

De udviklingsbehov, som udvalget umiddelbart ser som afledte konsekvenser af en gennemførelse af forslagene ligger inden for følgende hovedområder:

Udviklingsprojekter om progression via styrket samspil mellem teori og praksis, herunder teoretisk læring via praktisk gerning.

Udvikling af lærerkvalifikationer: Livslang læringsprincip i undervisningen, tilrettelæggelse af merkantil introduktion, realkompetencevurdering, individuel uddannelsesplanlægning, styrket samspil mellem praktik og skole.

Erfaringsopsamling i forbindelse med implementering af forslagene.

4.2.4. Juridiske og økonomiske konsekvenser af forslagene

Udvalget har ikke gennemført en dybtgående juridisk og økonomisk analyse af konsekvenserne af ovennævnte forslag. Udvalget ønsker imidlertid at komme med følgende overordnede vurdering:

Juridiske konsekvenser: Dele af udvalgets forslag til fornyelse af de merkantile uddannelser vil kunne gennemføres inden for den nuværende lovgivning, mens andre dele vil forudsætte ændringer, evt. på grundlag af forudgående uddannelsesforsøg, jf. erhvervsuddannelseslovens § 68.

Forslaget forudsætter væsentlige ændringer af uddannelsesbekendtgørelserne og andre ændringer af administrativ karakter, men varige ændringer forudsætter lovændring, som udvalget vil foreslå gennemført snarest muligt.

Økonomiske konsekvenser: Det må vurderes, at udvalgets forslag samlet set vil kunne skabe rammer for en mere effektiv uddannelsesindsats og en optimeret ressourceanvendelse inden for de merkantile erhvervsuddannelser, og at grundprincipperne i forslaget dermed kan udmøntes inden for de givne ressourcemæssige rammer.

Det må samtidig vurderes, at muligheden for mere fleksible, individuelt tilpassede uddannelsesforløb vil kunne medføre forskydninger i ressourceanvendelsen, hvilket skal håndteres inden for de givne rammer.

Denne side indgår i publikationen "Fornyelse af de merkantile erhvervsuddannelser" som kapitel 4 af 4
© Undervisningsministeriet 2002