 |
 |
IV. Eksempler på politikker og strategier i
forhold til aktørerne
Dette afsnit vil redegøre for 5 initiativer m.h.t. programmer
og strategier, som konsumenter/producenter, virksomheder, myndigheder
og internationale organisationer, mv. har taget på miljøområdet.
Eksemplerne skal illustrere generelle retningslinjer, anbefalinger og
rammer som de enkelte aktører enten selv sætter op eller
i en eller anden grad føler sig forpligtet til at efterleve.
Eksempel 1: Miljøhåndbog på virksomhedsniveau
Miljøhåndbogen fungerer meget ofte som et redskab for
ledelse og medarbejdere i forbindelse med indfø-relse af miljøcertificering
og miljøledelsessystem på virksomhedsniveau.
Nedenfor gives et eksempel på hvad en miljøhåndbog
kan omfatte.
1. Miljøpolitik
Her skal virksomhedens ledelse formulere virksomhedens overordnede
miljøpolitik. Dette kunne f.eks. være "at efterleve
det internationale miljøcharter" (International Chamber
of Commerce) .
Miljøpolitikken skal kunne justeres løbende, f.eks.
på grund af ny lovgivning, på grund af konkurrenternes
aktiviteter etc.
Medarbejderne skal kende til miljøpolitikken.
2. Miljøstyringssystem
Her skal virksomheden etablere et system, som garanterer at de
ønskede tiltag gennemføres af de rette personer
og på de rette tidspunkter. Systemet skal f.eks. nøjere
beskrive:
- Hvordan ændringer i produktion, materialeforbrug, affald
og lovgivning registreres.
- Hvor ofte man skal genoverveje sine handlingsplaner og miljømålsætninger.
- Hvor ofte man vil gennemføre en miljøredegørelse.
- Hvem i virksomheden der er ansvarlig for hvad.
Der opbygges en organisation, hvis opgaver og kompetencer fastlægges
i systemet.
Det indledende arbejde med udarbejdelse af virksomhedens miljøstatus
har som formål at udfylde kas-serne 2 - 8. Efter dette arbejde
kan den egentlige miljøstyring påbegyndes.
Miljøstyringen ses af mange som ledelsens værktøj,
men ligesom med kvalitetsstyring bliver den også et effektivt
værktøj i produktionen, i indkøbsafdelingen
og i vedligeholdelsesafdelingen.
Alle medarbejdere bør have grundlæggende kendskab
til miljøstyringssystemet.
3. Lovgivning/regler/myndighedskontakt
Virksomheden skal til enhver tid have en ajourført viden
om gældende og kommende lovgivning, regler, tendenser mv.
Medarbejderne skal ikke bare have kendskab til de miljøfaktorer,
som vedrører deres egen sik-kerhed og sundhed, men også
være i stand til at tænke og agere i helheder som
vedrører den samlede produktion, konsekvenser for det ydre
miljø, påvirkninger af psykosocial art, etc.
4. Ressourceforbruget
Virksomheden opbygger en oversigt over forbrug, både i forhold
til ressourcemængder og ressourcekvaliteter. Ressourcer
omfatter råvarer, vand, energi og hjælpematerialer.
For råvarer og hjælpemidler registreres endvidere
den aktuelle miljømæssige viden
5. Affald, genanvendelse og bortskaffelse
Virksomheden opbygger en oversigt hvor man registrerer mængder
og arter af affald - om affaldets gen-anvendelsesmuligheder og
bortskaffelsessted.
Der indgår også oplysninger om affaldets miljømæssige
forhold såvel i den interne behandling som for den eksterne
bortskaffelse.
6. Proceskilder og miljørelationer
Produktionen gennemgås og opdeles i delproduktioner. For
hver delproduktion foretager virksomheden en registrering og vurdering
af miljøpåvirkningerne, internt og eksternt.
Virksomheden opstiller massebalancer for den enkelte proces. Hermed
bliver det lettere at se hvilke pro-cesser, der skal ændres
for at løse forureningsproblemerne ved kilden.
Virksomhedens totalbalance sammensættes af de særskilte
balancer for processerne.
7. Forebyggende foranstaltninger
De eksisterende miljøforanstaltninger beskrives i et register,
f.eks. filteranlæg, ventilation, personlige værnemidler.
Ligeledes beskrives og fastlægges procedurer for kontrol
og udskiftning.
Medarbejdernes kompetencer spiller her en meget afgørende
rolle.
8. Modtagere af miljøbelastning
De ansatte og de nære omgivelser bliver de nærmeste
"modtagere" af miljøbelastningerne. Andre "mod-tagere"
er brugerne af produkterne, og evt. også det fjernere ydre
miljø i forbindelse med bortskaffelsen af produkterne og
affaldet fra produktionen.
Modtagerne registreres og vurderes i forhold til deres "følsomhed".
I beskrivelsen af modtagerne spiller de ansatte meget ofte en
vigtig rolle.
9. Målsætning - delmål
Med udgangspunkt i virksomhedens overordnede miljøpolitik,
i de prioriteringer som er foretaget, og i status for produktionen
og planlagte teknologiændringer fastsætter virksomheden
en række delmål, som alle medarbejdere skal have indsigt
i.
10. Handlingsplaner
Ud fra delmål fastlagt i punkt 9 udarbejdes handlingsplaner
med tidsplaner og ansvarsplacering. Miljø-styringssystemet
(f.eks. BS 7750) beskriver kravene til dette arbejde.
Realiseringen af handlingsplanerne forudsætter at medarbejderne
både kender til dem og er i stand til at handle efter dem.
11. Miljøredegørelse
En gang om året foretages en intern miljøredegørelse
for de gennemførte tiltag og for disses effekt i for-hold
til de fastlagte delmål og handlingsplaner.
Redegørelsen svarer til et årsregnskab, hvor de opnåede
resultater sammenholdes med budgettet. Redegørelsen skal
samtidig omfatte tendenser og muligheder i den nærmeste
fremtid. Selv om redegørelsen er til internt brug, vil
den være af interesse for såvel miljømyndighederne
som virksomhedens kunder og naboer.
Visse nøglemedarbejdere er med til at udarbejde miljøregnskaberne.
12. Miljøaudit
Ligeledes een gang årligt bør/skal der gennemføres
en ekstern "audit". Den eksterne auditør skal
påse at miljøstyringssystemet er anvendt som beskrevet,
og at de nødvendige opdateringer er foretaget, samt at
handlingsplanerne er udarbejdet og efterlevet.
13. Auditredegørelse
Den eksterne auditør udarbejder herefter en rapport til
virksomhedens ledelse.
14. Miljøhåndbog (indeholder ovennævnte
13 elementer)
|
Visse standarder - f.eks. ISO 14000 - lægger meget vægt
på medarbejdernes kompetencer m.h.t. aktiv deltagelse i miljøstyringen.
Derfor lægges der eksplicit vægt på medarbejderuddannelsen
og virksomhedens uddannelsesplanlægning i denne forbindelse.
Håndbogen er en dokumentation og et register for virksomhedens
miljøpolitik og miljøstyring, som alle medarbejdere både
skal være med til at udforme og arbejde efter.
Eksempel 2: Internationale Handelskammers (ICC) program
I håb om at få endnu flere virksomheder til fortsat at
forbedre deres miljøindsats, opfordrer Det Internationale Handelskammer
ICC virksomhederne og deres foreninger til, at anvende deres principper
som grundlag for arbejdet med miljøforbedringer og til offentligt
at udtrykke deres støtte hertil. Udmøntning af principperne
i handlingsplaner for den enkelte virksomhed må tilpasses til
virksomhedens størrelse og art.
Målet er at de flest mulige virksomheder går ind for at
bringe deres miljøindsats i overensstemmelse med disse principper,
og indføre ledelsesmetoder, der sikrer de miljømæssige
fremskridt. Resultaterne bør registreres, og udviklingen kommunikeres
både internt og eksternt.
ICC's principper for bæredygtig udvikling:
1. Prioritering af miljøhensyn
At erkende at miljøbevidst ledelse er blandt virksomhedens
vigtigste målsætninger, og en afgørende faktor
i arbejdet for bæredygtig udvikling; at fastlægge
politik, programmer og principper for en miljømæssig
forsvarlig driftsførelse.
2. Integreret ledelse
Fuldt ud at integrere miljøpolitik og -styring i virksomheden
som et væsentligt element i alle ledelsesfunktioner
3. Løbende forbedring
Fortsat at udvikle virksomhedens miljøpolitik og -resultater,
under hensyn til den tekniske og videnskabelige udvikling, forbrugernes
behov og samfundets forventninger, idet de lovmæssige forskrifter
tages som udgangspunkt. De samme miljømæssige kriterier
skal anvendes internationalt.
4. Personaleuddannelse
At uddanne, oplære og motivere de ansatte til at udføre
deres opgaver på en miljømæssig ansvarlig måde.
5. Forudgående vurdering
At vurdere miljøpåvirkningen før en ny aktivitet
eller et nyt projekt iværksættes, og før et
produktionsanlæg tages ud af drift eller en ejendom forlades.
6. Produkter og tjenesteydelser
At udvikle og levere produkter og tjenesteydelser, der ikke har
unødige skadevirkninger på miljøet, som er
sikre at anvende, som er effektive med hensyn til forbrug af energi-
og naturressourcer, og som kan genbruges, genanvendes eller bortskaffes
på en sikker måde.
7. Kunderådgivning
At vejlede og om nødvendigt oplære kunder, forhandlere
og offentligheden i hvordan de leverede produkter anvendes, transporteres,
opbevares og bortskaffes på sikker måde, samt tage
tilsvarende hensyn i forbindelse med tjenesteydelser.
8. Anlæg og drift
At konstruere, bygge og drive virksomheden under effektiv udnyttelse
af energi og materialer, bæredygtig brug af vedvarende ressourcer,
minimering af skadelige miljøpåvirkninger og affaldsproduktion
samt sikker og ansvarlig bortskaffelse af restaffald.
9. Forskning
At udføre eller støtte forskning i miljøpåvirkningen
fra råmaterialer, produkter, processer, udledninger og affald,
forbundet med virksomhedens produktion, samt forskning i metoder
til at minimere skadelige miljøpåvirkninger.
10. Forebyggende strategi
At tilpasse produktionen, markedsføringen eller anvendelsen
af produkter eller tjenesteydelser i overensstemmelse med den
videnskabelige og tekniske udvikling, således at alvorlig
eller uafvendelig forringelse af miljøet forebygges.
11. Entreprenører og underleverandører
At fremme anvendelsen af disse principper hos entreprenører,
som arbejder for eller på vegne af virksomheden, ved at
opmuntre til og efter behov kræve forbedring af deres praksis,
således at denne praksis svarer til virksomhedens egen,
samt opfordre leverandørerne til generelt at efterleve
disse principper.
12. Risikoberedskab
I tilfælde af væsentlige risici at udvikle og opretholde
beredskabsplaner i samarbejde med offentlige redningstjenester,
relevante myndigheder og lokalsamfundet i erkendelse af de mulige
grænseoverskridende virkninger af uheld.
13. Teknologiudveksling
At bidrage til udveksling af miljømæssigt forsvarlige
teknologier og ledelsesmetoder både i den industrielle og
den offentlige sektor.
14. Bidrag til den fælles indsats
At bidrage til udviklingen af den offentlige miljøpolitik
og af erhvervenes, regeringens og de internatio-nale programmer
og uddannelsesinitiativer til fremme af miljøbevidsthed
og miljøbeskyttelse.
15. Åbenhed
At fremme åbenhed overfor og dialog med personale og offentlighed
om miljøforhold, herunder at god-tage og reagere på
folks bekymringer om ulykkesrisiko eller mulige skadevirkninger
af virksomhedens drift, produkter, affald eller tjenesteydelser,
også sådanne som har virkning over grænserne
eller globalt.
16. Opfyldelse og underretning
At måle eller registrere virksomhedens miljøresultater;
at gennemføre regelmæssig intern miljørevision
og vurdere om virksomhedens egne krav, de lovmæssige krav
og disse principper efterleves; og holde bestyrelsen, aktionærerne,
de ansatte, myndighederne og offentligheden passende underrettet
herom med jævne mellemrum.
Erhvervslivets erklæring for bæredygtig udvikling
udgør en grundlæggende reference for miljøbevidst
handling i enkeltvirksomheder og erhvervsorganisationer verden
over.
|
Eksempel 3: Faglige mål og principper
Landsorganisationen i Danmark (LO) har i begyndelsen af 90'erne formuleret
en miljøpolitik som retningsgivende for medlemmerne og medlemsorganisationerne.
I komprimeret form indeholder den følgen-de:
"Arbejderbevægelsen har tradition for at kæmpe for
et bedre miljø. Vi har været foran med krav om at forebygge
ulykker, og undgå sundhedsskadelige forhold på arbejdspladser
og i boliger.
Erfaringerne fra dette arbejde er et vigtigt grundlag for udviklingen
af en bæredygtig miljøpolitik, som kan sikre menneskers
ret til godt helbred, rent vand, ren luft, ren jord og mad uden skadelige
tilsætningsstoffer.
Vi kan ikke acceptere, at produktionen ødelægger naturen
eller skader menneskers helbred, hverken i arbejdsmiljøet eller
i det ydre miljø.
Vi kan heller ikke acceptere, at kortsigtede økonomiske interesser
skal være mål for vækst og udvikling uden hensyn til
de langsigtede konsekvenser for miljø og ressourcer.
Den frie markedsøkonomi har - trods sine fordele - ikke vist
sig særlig egnet til at løse miljøproblemer, eller
forvalte ressourcer på en retfærdig måde.
Markedsøkonomien skal derfor korrigeres og hjælpes på
vej med en samfundsmæssig regulering, for at sikre en bæredygtig
udvikling, som påvist i Brundtlandrapporten.
Vi føler et særligt ansvar for at følge og udmønte
anbefalingerne fra Brundtlandkommissionen.
Vi vil udvikle i stedet for at afvikle, både nationalt og internationalt.
Internationalt må vi gå i forreste række med at forebygge
og rydde op. Samtidig må vi gå imod den grænseoverskridende
forurening og nedslidning af ressourcer.
Fagbevægelsen vil derfor arbejde for en miljøpolitik som
bygger på følgende hovedprincipper:
"- Miljøkravene skal være helhedsorienterede
Indsatsen skal planlægges ud fra en helhedsopfattelse af
menneskets sundhed og trivsel, og det globale økologiske
kredsløb af stoffer, produkter og materialer. Kravene skal
prioriteres ud fra vor viden om miljøets belastningsgrænse
og menneskets sårbarhed.
"Forsigtighedsprincippet" skal gælde, hvor der
er tvivl, så tvivlen kommer miljøet til gode.
- Miljøkravene skal være forebyggende
Der skal sættes ind så tidligt som muligt i processerne
(ved kilden). Vi skal søge at undgå
forurening, skader, spild og unødigt forbrug at energi
og ressourcer ved hjælp af de bedste former for renere teknologi.
Vi skal også stille krav om miljøvenlige produkter
og bygninger f.eks. med hensyn til holdbarhed og vedligehold mv.
- Miljøkravene skal søge skadelige stoffer
m.v. erstattet af mindre skadelige
Hvor kravene om renere teknologi og miljøvenlige produkter
ikke er tilstrækkelige, skal skadelige stoffer søges
erstattet af mindre skadelige. Brug af skadelige stoffer skal
begrænses, og de skal opsamles og genanvendes i størst
muligt omfang i nogenlunde "lukkede" systemer, som også
er arbejdsmiljøvenlige.
- Forureneren skal betale for skader på natur og mennesker
Virksomheder skal stå til ansvar hvis deres produktion forvolder
skader på mennesker og miljø.
Den der forvolder skader på natur skal betale hvad det koster
at rydde op, erstatte tab og
forebygge kommende skader.
- Økonomiske incitamenter skal anvendes som led i
den forebyggende miljøpolitik
Virksomhederne, de ansatte og forbrugerne skal økonomisk
tilskyndes til at bidrage til en bæredygtig udvikling gennem
f.eks. afgifter, tilskud og prispolitik.
- Miljøkravene skal være internationale
Kravene bør udlignes globalt og regionalt blandt flest
mulige andre lande på et stadigt stigende og højt
niveau. I denne forbindelse må alle niveauer i samfundet
inddrages (inkl. skoler)"
|
Eksempel 4: Lovgivning om "Grønne regnskaber"
Loven om grønne regnskaber indebærer at en lang række
virksomheder fra og med 1996 er plig-tige til at udarbejde og offentliggøre
et miljøregnskab. Regnskabet skal indeholde oplysninger om virksomhedens
miljøforhold, herunder om ressourceforbrug og eksterne miljøpåvirkninger.
Virksomheder der ikke er omfattet af loven (Lovbekendtgørelse
973 af 13.12.93) har mulighed for frivilligt at indsende et grønt
regnskab.
Miljøregnskabet skal udarbejdes separat og indsendes samtidig
med det financielle regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Fordele ved grønne regnskaber
Miljøministerens formål med loven er at give offentligheden
lettilgængelige informationer om virksomhedernes miljøforhold,
men den enkelte virksomhed har selv store muligheder for at få
fordele af det grønne regnskab. Det miljømæssige
overblik, som regnskabet giver, kan afdække en eventuel økonomisk
risiko ved uændret drift, og give mulighed for besparelser f.eks.
på grønne afgifter, energiforbrug, råvare-forbrug
og affaldsbortskaffelse.
Det grønne regnskab kan derudover anvendes til at fremme virksomhedens
image i forhold til myndigheder, kunder og investorer - og til at informere
medarbejderne. Udarbejdelsen af et grønt regnskab kan anvendes
som udgangspunkt for indførelse af miljøstyring i virksomheden.
Det grønne regnskab skal ifølge bekendtgørelsen
indeholde følgende oplysninger:
- Indledende oplysninger om virksomheden.
- Ledelsens redegørelse.
- Forbrug af energi, vand , råvarer samt mængden af forurenende
stoffer i produktion.
Vælger virksomheden som en langsigtet løsning at opbygge
et miljøstyringssystem, vil det grønne regnskab som et
naturligt led indgå heri. I så fald vil regnskabet yderligere
indeholde en opfølgning på virksomhedens miljømål
og handlingsplan for virksomhedens miljøpolitik.
Regnskabet kan desuden indeholde:
- Massebalancer
- Miljødeklarationer
- Opfølgning på myndighedskrav
- Arbejdsmiljøaspekter
- Revisionspåtegninger
alt afhængigt af den enkelte virksomheds behov.
Eksempel 5: Program for Renere Produkter
Staten anvender ikke kun lovgivningsværktøjet til at sikre
at de samfundsmæssige mål opnås. Andre metoder er
stimulerings- og incitamentsvejen, hvor man f.eks. giver økonomisk
tilskud til forskellige aktører - f.eks. virksomhederne.
Et sådant eksempel er Miljøstyrelsens "Program for
Renere Produkter", hvis formål er :
Det overordnede formål med tilskudsprogrammet er at nedsætte
miljøbelastningen fra produkter i forbindelse med udvikling,
produktion, markedsføring, afsætning og anvendelse, herunder
hånd-tering af det affald, der opstår i hele produktets
livscyklus.
Programmet skal bidrage til at skabe betingelser i samfundet for:
- at der udvikles produkter med forbedrede miljøegenskaber
fra vugge til grav, herunder reduceret miljøbelastning under
produktion og brug samt ved affaldshåndteringen.
- at produkternes miljøegenskaber bliver en del af markeds-
og konkurrencebetingelserne på lige fod med pris, kvalitet,
funktion etc.
- at hver enkelt aktørgruppe kan og vil medvirke til at reducere
miljøbelastningen ved fremstilling og brug af produkter samt
ved affaldshåndteringen.
Ved renere produkter forstås produkter, hvis samlede miljøbelastning
set over livscyklus er mindre end belastningen fra i øvrigt sammenlignelige
produkter. Begrebet renere produkter omfatter også immaterielle
produkter, for eksempel service- og transportydelser.
Ved miljøbelastning forstås både ressourceforbrug
og uhensigtsmæssig påvirkning af miljøet i bred forstand
(jord, vand og luft).
Det er centralt så vidt muligt at forebygge miljøbelastningen
ved kilden. Renere produkter forventes derfor at medføre et reduceret
spild set over produktets livscyklus sammenlignet med alternative produkter,
men det må erkendes, at der ved ethvert produkt altid vil genereres
spild. Derfor vil den forebyggende indsats også fremover skulle
suppleres med en indsats for forbedring af den miljømæssige
håndtering af spildstrømme.
I fortsættelse af den hidtidige indsats på affalds- og
genanvendelsesområdet, har programmet derfor også til formål
at udvikle metoder til håndtering af affald fra fremstilling,
brug og bortskaffelse af produkter, herunder at udvikle metoder til
sikring af en forøget genanvendelighed af affald.
Yderligere information findes på Miljøstyrelsens hjemmeside
www.mst.dk/handlingsplaner.
Denne side indgår
i publikationen "Integration af miljø og arbejdsmiljø
i arbejdsmarkedsuddannelserne" som kapitel 5 af 8
© Undervisningsministeriet 2002
|
 |