Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

IV. Eksempler på politikker og strategier i forhold til aktørerne

 


Dette afsnit vil redegøre for 5 initiativer m.h.t. programmer og strategier, som konsumenter/producenter, virksomheder, myndigheder og internationale organisationer, mv. har taget på miljøområdet.
Eksemplerne skal illustrere generelle retningslinjer, anbefalinger og rammer som de enkelte aktører enten selv sætter op eller i en eller anden grad føler sig forpligtet til at efterleve.



Eksempel 1: Miljøhåndbog på virksomhedsniveau

Miljøhåndbogen fungerer meget ofte som et redskab for ledelse og medarbejdere i forbindelse med indfø-relse af miljøcertificering og miljøledelsessystem på virksomhedsniveau.

Nedenfor gives et eksempel på hvad en miljøhåndbog kan omfatte.

1. Miljøpolitik
Her skal virksomhedens ledelse formulere virksomhedens overordnede miljøpolitik. Dette kunne f.eks. være "at efterleve det internationale miljøcharter" (International Chamber of Commerce) .
Miljøpolitikken skal kunne justeres løbende, f.eks. på grund af ny lovgivning, på grund af konkurrenternes aktiviteter etc.
Medarbejderne skal kende til miljøpolitikken.

2. Miljøstyringssystem
Her skal virksomheden etablere et system, som garanterer at de ønskede tiltag gennemføres af de rette personer og på de rette tidspunkter. Systemet skal f.eks. nøjere beskrive:
- Hvordan ændringer i produktion, materialeforbrug, affald og lovgivning registreres.
- Hvor ofte man skal genoverveje sine handlingsplaner og miljømålsætninger.
- Hvor ofte man vil gennemføre en miljøredegørelse.
- Hvem i virksomheden der er ansvarlig for hvad.
Der opbygges en organisation, hvis opgaver og kompetencer fastlægges i systemet.
Det indledende arbejde med udarbejdelse af virksomhedens miljøstatus har som formål at udfylde kas-serne 2 - 8. Efter dette arbejde kan den egentlige miljøstyring påbegyndes.
Miljøstyringen ses af mange som ledelsens værktøj, men ligesom med kvalitetsstyring bliver den også et effektivt værktøj i produktionen, i indkøbsafdelingen og i vedligeholdelsesafdelingen.
Alle medarbejdere bør have grundlæggende kendskab til miljøstyringssystemet.

3. Lovgivning/regler/myndighedskontakt
Virksomheden skal til enhver tid have en ajourført viden om gældende og kommende lovgivning, regler, tendenser mv.
Medarbejderne skal ikke bare have kendskab til de miljøfaktorer, som vedrører deres egen sik-kerhed og sundhed, men også være i stand til at tænke og agere i helheder som vedrører den samlede produktion, konsekvenser for det ydre miljø, påvirkninger af psykosocial art, etc.

4. Ressourceforbruget
Virksomheden opbygger en oversigt over forbrug, både i forhold til ressourcemængder og ressourcekvaliteter. Ressourcer omfatter råvarer, vand, energi og hjælpematerialer.
For råvarer og hjælpemidler registreres endvidere den aktuelle miljømæssige viden

5. Affald, genanvendelse og bortskaffelse
Virksomheden opbygger en oversigt hvor man registrerer mængder og arter af affald - om affaldets gen-anvendelsesmuligheder og bortskaffelsessted.
Der indgår også oplysninger om affaldets miljømæssige forhold såvel i den interne behandling som for den eksterne bortskaffelse.

6. Proceskilder og miljørelationer
Produktionen gennemgås og opdeles i delproduktioner. For hver delproduktion foretager virksomheden en registrering og vurdering af miljøpåvirkningerne, internt og eksternt.
Virksomheden opstiller massebalancer for den enkelte proces. Hermed bliver det lettere at se hvilke pro-cesser, der skal ændres for at løse forureningsproblemerne ved kilden.
Virksomhedens totalbalance sammensættes af de særskilte balancer for processerne.

7. Forebyggende foranstaltninger
De eksisterende miljøforanstaltninger beskrives i et register, f.eks. filteranlæg, ventilation, personlige værnemidler. Ligeledes beskrives og fastlægges procedurer for kontrol og udskiftning.
Medarbejdernes kompetencer spiller her en meget afgørende rolle.

8. Modtagere af miljøbelastning
De ansatte og de nære omgivelser bliver de nærmeste "modtagere" af miljøbelastningerne. Andre "mod-tagere" er brugerne af produkterne, og evt. også det fjernere ydre miljø i forbindelse med bortskaffelsen af produkterne og affaldet fra produktionen.
Modtagerne registreres og vurderes i forhold til deres "følsomhed".
I beskrivelsen af modtagerne spiller de ansatte meget ofte en vigtig rolle.

9. Målsætning - delmål
Med udgangspunkt i virksomhedens overordnede miljøpolitik, i de prioriteringer som er foretaget, og i status for produktionen og planlagte teknologiændringer fastsætter virksomheden en række delmål, som alle medarbejdere skal have indsigt i.

10. Handlingsplaner
Ud fra delmål fastlagt i punkt 9 udarbejdes handlingsplaner med tidsplaner og ansvarsplacering. Miljø-styringssystemet (f.eks. BS 7750) beskriver kravene til dette arbejde.
Realiseringen af handlingsplanerne forudsætter at medarbejderne både kender til dem og er i stand til at handle efter dem.

11. Miljøredegørelse
En gang om året foretages en intern miljøredegørelse for de gennemførte tiltag og for disses effekt i for-hold til de fastlagte delmål og handlingsplaner.
Redegørelsen svarer til et årsregnskab, hvor de opnåede resultater sammenholdes med budgettet. Redegørelsen skal samtidig omfatte tendenser og muligheder i den nærmeste fremtid. Selv om redegørelsen er til internt brug, vil den være af interesse for såvel miljømyndighederne som virksomhedens kunder og naboer.
Visse nøglemedarbejdere er med til at udarbejde miljøregnskaberne.

12. Miljøaudit
Ligeledes een gang årligt bør/skal der gennemføres en ekstern "audit". Den eksterne auditør skal påse at miljøstyringssystemet er anvendt som beskrevet, og at de nødvendige opdateringer er foretaget, samt at handlingsplanerne er udarbejdet og efterlevet.

13. Auditredegørelse
Den eksterne auditør udarbejder herefter en rapport til virksomhedens ledelse.

14. Miljøhåndbog (indeholder ovennævnte 13 elementer)

Visse standarder - f.eks. ISO 14000 - lægger meget vægt på medarbejdernes kompetencer m.h.t. aktiv deltagelse i miljøstyringen. Derfor lægges der eksplicit vægt på medarbejderuddannelsen og virksomhedens uddannelsesplanlægning i denne forbindelse.
Håndbogen er en dokumentation og et register for virksomhedens miljøpolitik og miljøstyring, som alle medarbejdere både skal være med til at udforme og arbejde efter.

 

 

Eksempel 2: Internationale Handelskammers (ICC) program

I håb om at få endnu flere virksomheder til fortsat at forbedre deres miljøindsats, opfordrer Det Internationale Handelskammer ICC virksomhederne og deres foreninger til, at anvende deres principper som grundlag for arbejdet med miljøforbedringer og til offentligt at udtrykke deres støtte hertil. Udmøntning af principperne i handlingsplaner for den enkelte virksomhed må tilpasses til virksomhedens størrelse og art.

Målet er at de flest mulige virksomheder går ind for at bringe deres miljøindsats i overensstemmelse med disse principper, og indføre ledelsesmetoder, der sikrer de miljømæssige fremskridt. Resultaterne bør registreres, og udviklingen kommunikeres både internt og eksternt.

ICC's principper for bæredygtig udvikling:

1. Prioritering af miljøhensyn
At erkende at miljøbevidst ledelse er blandt virksomhedens vigtigste målsætninger, og en afgørende faktor i arbejdet for bæredygtig udvikling; at fastlægge politik, programmer og principper for en miljømæssig forsvarlig driftsførelse.

2. Integreret ledelse
Fuldt ud at integrere miljøpolitik og -styring i virksomheden som et væsentligt element i alle ledelsesfunktioner

3. Løbende forbedring
Fortsat at udvikle virksomhedens miljøpolitik og -resultater, under hensyn til den tekniske og videnskabelige udvikling, forbrugernes behov og samfundets forventninger, idet de lovmæssige forskrifter tages som udgangspunkt. De samme miljømæssige kriterier skal anvendes internationalt.

4. Personaleuddannelse
At uddanne, oplære og motivere de ansatte til at udføre deres opgaver på en miljømæssig ansvarlig måde.

5. Forudgående vurdering
At vurdere miljøpåvirkningen før en ny aktivitet eller et nyt projekt iværksættes, og før et produktionsanlæg tages ud af drift eller en ejendom forlades.

6. Produkter og tjenesteydelser
At udvikle og levere produkter og tjenesteydelser, der ikke har unødige skadevirkninger på miljøet, som er sikre at anvende, som er effektive med hensyn til forbrug af energi- og naturressourcer, og som kan genbruges, genanvendes eller bortskaffes på en sikker måde.

7. Kunderådgivning
At vejlede og om nødvendigt oplære kunder, forhandlere og offentligheden i hvordan de leverede produkter anvendes, transporteres, opbevares og bortskaffes på sikker måde, samt tage tilsvarende hensyn i forbindelse med tjenesteydelser.

8. Anlæg og drift
At konstruere, bygge og drive virksomheden under effektiv udnyttelse af energi og materialer, bæredygtig brug af vedvarende ressourcer, minimering af skadelige miljøpåvirkninger og affaldsproduktion samt sikker og ansvarlig bortskaffelse af restaffald.

9. Forskning
At udføre eller støtte forskning i miljøpåvirkningen fra råmaterialer, produkter, processer, udledninger og affald, forbundet med virksomhedens produktion, samt forskning i metoder til at minimere skadelige miljøpåvirkninger.

10. Forebyggende strategi
At tilpasse produktionen, markedsføringen eller anvendelsen af produkter eller tjenesteydelser i overensstemmelse med den videnskabelige og tekniske udvikling, således at alvorlig eller uafvendelig forringelse af miljøet forebygges.

11. Entreprenører og underleverandører
At fremme anvendelsen af disse principper hos entreprenører, som arbejder for eller på vegne af virksomheden, ved at opmuntre til og efter behov kræve forbedring af deres praksis, således at denne praksis svarer til virksomhedens egen, samt opfordre leverandørerne til generelt at efterleve disse principper.

12. Risikoberedskab
I tilfælde af væsentlige risici at udvikle og opretholde beredskabsplaner i samarbejde med offentlige redningstjenester, relevante myndigheder og lokalsamfundet i erkendelse af de mulige grænseoverskridende virkninger af uheld.

13. Teknologiudveksling
At bidrage til udveksling af miljømæssigt forsvarlige teknologier og ledelsesmetoder både i den industrielle og den offentlige sektor.

14. Bidrag til den fælles indsats
At bidrage til udviklingen af den offentlige miljøpolitik og af erhvervenes, regeringens og de internatio-nale programmer og uddannelsesinitiativer til fremme af miljøbevidsthed og miljøbeskyttelse.

15. Åbenhed
At fremme åbenhed overfor og dialog med personale og offentlighed om miljøforhold, herunder at god-tage og reagere på folks bekymringer om ulykkesrisiko eller mulige skadevirkninger af virksomhedens drift, produkter, affald eller tjenesteydelser, også sådanne som har virkning over grænserne eller globalt.

16. Opfyldelse og underretning
At måle eller registrere virksomhedens miljøresultater; at gennemføre regelmæssig intern miljørevision og vurdere om virksomhedens egne krav, de lovmæssige krav og disse principper efterleves; og holde bestyrelsen, aktionærerne, de ansatte, myndighederne og offentligheden passende underrettet herom med jævne mellemrum.
Erhvervslivets erklæring for bæredygtig udvikling udgør en grundlæggende reference for miljøbevidst handling i enkeltvirksomheder og erhvervsorganisationer verden over.

 

 

Eksempel 3: Faglige mål og principper

Landsorganisationen i Danmark (LO) har i begyndelsen af 90'erne formuleret en miljøpolitik som retningsgivende for medlemmerne og medlemsorganisationerne. I komprimeret form indeholder den følgen-de:

"Arbejderbevægelsen har tradition for at kæmpe for et bedre miljø. Vi har været foran med krav om at forebygge ulykker, og undgå sundhedsskadelige forhold på arbejdspladser og i boliger.
Erfaringerne fra dette arbejde er et vigtigt grundlag for udviklingen af en bæredygtig miljøpolitik, som kan sikre menneskers ret til godt helbred, rent vand, ren luft, ren jord og mad uden skadelige tilsætningsstoffer.
Vi kan ikke acceptere, at produktionen ødelægger naturen eller skader menneskers helbred, hverken i arbejdsmiljøet eller i det ydre miljø.
Vi kan heller ikke acceptere, at kortsigtede økonomiske interesser skal være mål for vækst og udvikling uden hensyn til de langsigtede konsekvenser for miljø og ressourcer.
Den frie markedsøkonomi har - trods sine fordele - ikke vist sig særlig egnet til at løse miljøproblemer, eller forvalte ressourcer på en retfærdig måde.
Markedsøkonomien skal derfor korrigeres og hjælpes på vej med en samfundsmæssig regulering, for at sikre en bæredygtig udvikling, som påvist i Brundtlandrapporten.
Vi føler et særligt ansvar for at følge og udmønte anbefalingerne fra Brundtlandkommissionen.
Vi vil udvikle i stedet for at afvikle, både nationalt og internationalt.
Internationalt må vi gå i forreste række med at forebygge og rydde op. Samtidig må vi gå imod den grænseoverskridende forurening og nedslidning af ressourcer.

Fagbevægelsen vil derfor arbejde for en miljøpolitik som bygger på følgende hovedprincipper:

"- Miljøkravene skal være helhedsorienterede
Indsatsen skal planlægges ud fra en helhedsopfattelse af menneskets sundhed og trivsel, og det globale økologiske kredsløb af stoffer, produkter og materialer. Kravene skal prioriteres ud fra vor viden om miljøets belastningsgrænse og menneskets sårbarhed.
"Forsigtighedsprincippet" skal gælde, hvor der er tvivl, så tvivlen kommer miljøet til gode.

- Miljøkravene skal være forebyggende
Der skal sættes ind så tidligt som muligt i processerne (ved kilden). Vi skal søge at undgå
forurening, skader, spild og unødigt forbrug at energi og ressourcer ved hjælp af de bedste former for renere teknologi. Vi skal også stille krav om miljøvenlige produkter og bygninger f.eks. med hensyn til holdbarhed og vedligehold mv.

- Miljøkravene skal søge skadelige stoffer m.v. erstattet af mindre skadelige
Hvor kravene om renere teknologi og miljøvenlige produkter ikke er tilstrækkelige, skal skadelige stoffer søges erstattet af mindre skadelige. Brug af skadelige stoffer skal begrænses, og de skal opsamles og genanvendes i størst muligt omfang i nogenlunde "lukkede" systemer, som også er arbejdsmiljøvenlige.


- Forureneren skal betale for skader på natur og mennesker
Virksomheder skal stå til ansvar hvis deres produktion forvolder skader på mennesker og miljø.
Den der forvolder skader på natur skal betale hvad det koster at rydde op, erstatte tab og
forebygge kommende skader.

- Økonomiske incitamenter skal anvendes som led i den forebyggende miljøpolitik
Virksomhederne, de ansatte og forbrugerne skal økonomisk tilskyndes til at bidrage til en bæredygtig udvikling gennem f.eks. afgifter, tilskud og prispolitik.

- Miljøkravene skal være internationale
Kravene bør udlignes globalt og regionalt blandt flest mulige andre lande på et stadigt stigende og højt niveau. I denne forbindelse må alle niveauer i samfundet inddrages (inkl. skoler)"



Eksempel 4: Lovgivning om "Grønne regnskaber"

Loven om grønne regnskaber indebærer at en lang række virksomheder fra og med 1996 er plig-tige til at udarbejde og offentliggøre et miljøregnskab. Regnskabet skal indeholde oplysninger om virksomhedens miljøforhold, herunder om ressourceforbrug og eksterne miljøpåvirkninger.
Virksomheder der ikke er omfattet af loven (Lovbekendtgørelse 973 af 13.12.93) har mulighed for frivilligt at indsende et grønt regnskab.
Miljøregnskabet skal udarbejdes separat og indsendes samtidig med det financielle regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

 

Fordele ved grønne regnskaber

Miljøministerens formål med loven er at give offentligheden lettilgængelige informationer om virksomhedernes miljøforhold, men den enkelte virksomhed har selv store muligheder for at få fordele af det grønne regnskab. Det miljømæssige overblik, som regnskabet giver, kan afdække en eventuel økonomisk risiko ved uændret drift, og give mulighed for besparelser f.eks. på grønne afgifter, energiforbrug, råvare-forbrug og affaldsbortskaffelse.
Det grønne regnskab kan derudover anvendes til at fremme virksomhedens image i forhold til myndigheder, kunder og investorer - og til at informere medarbejderne. Udarbejdelsen af et grønt regnskab kan anvendes som udgangspunkt for indførelse af miljøstyring i virksomheden.

Det grønne regnskab skal ifølge bekendtgørelsen indeholde følgende oplysninger:

- Indledende oplysninger om virksomheden.
- Ledelsens redegørelse.
- Forbrug af energi, vand , råvarer samt mængden af forurenende stoffer i produktion.

Vælger virksomheden som en langsigtet løsning at opbygge et miljøstyringssystem, vil det grønne regnskab som et naturligt led indgå heri. I så fald vil regnskabet yderligere indeholde en opfølgning på virksomhedens miljømål og handlingsplan for virksomhedens miljøpolitik.

Regnskabet kan desuden indeholde:

- Massebalancer
- Miljødeklarationer
- Opfølgning på myndighedskrav
- Arbejdsmiljøaspekter
- Revisionspåtegninger

alt afhængigt af den enkelte virksomheds behov.

 

 

Eksempel 5: Program for Renere Produkter

Staten anvender ikke kun lovgivningsværktøjet til at sikre at de samfundsmæssige mål opnås. Andre metoder er stimulerings- og incitamentsvejen, hvor man f.eks. giver økonomisk tilskud til forskellige aktører - f.eks. virksomhederne.

Et sådant eksempel er Miljøstyrelsens "Program for Renere Produkter", hvis formål er :
Det overordnede formål med tilskudsprogrammet er at nedsætte miljøbelastningen fra produkter i forbindelse med udvikling, produktion, markedsføring, afsætning og anvendelse, herunder hånd-tering af det affald, der opstår i hele produktets livscyklus.

Programmet skal bidrage til at skabe betingelser i samfundet for:

  • at der udvikles produkter med forbedrede miljøegenskaber fra vugge til grav, herunder reduceret miljøbelastning under produktion og brug samt ved affaldshåndteringen.

  • at produkternes miljøegenskaber bliver en del af markeds- og konkurrencebetingelserne på lige fod med pris, kvalitet, funktion etc.

  • at hver enkelt aktørgruppe kan og vil medvirke til at reducere miljøbelastningen ved fremstilling og brug af produkter samt ved affaldshåndteringen.

Ved renere produkter forstås produkter, hvis samlede miljøbelastning set over livscyklus er mindre end belastningen fra i øvrigt sammenlignelige produkter. Begrebet renere produkter omfatter også immaterielle produkter, for eksempel service- og transportydelser.

Ved miljøbelastning forstås både ressourceforbrug og uhensigtsmæssig påvirkning af miljøet i bred forstand (jord, vand og luft).

Det er centralt så vidt muligt at forebygge miljøbelastningen ved kilden. Renere produkter forventes derfor at medføre et reduceret spild set over produktets livscyklus sammenlignet med alternative produkter, men det må erkendes, at der ved ethvert produkt altid vil genereres spild. Derfor vil den forebyggende indsats også fremover skulle suppleres med en indsats for forbedring af den miljømæssige håndtering af spildstrømme.

I fortsættelse af den hidtidige indsats på affalds- og genanvendelsesområdet, har programmet derfor også til formål at udvikle metoder til håndtering af affald fra fremstilling, brug og bortskaffelse af produkter, herunder at udvikle metoder til sikring af en forøget genanvendelighed af affald.

Yderligere information findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk/handlingsplaner.


Denne side indgår i publikationen "Integration af miljø og arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne" som kapitel 5 af 8
© Undervisningsministeriet 2002

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top