III. Aktørsynsvinkler

I det følgende afsnit præcenteres tre aktørsynsvinkler (perspektiver) der beskriver rammerne for hvorledes forskellige initiativer fra hhv. samfundets, virksomhedernes og det enkelte individs side kan have betydning for udviklingen, og hvorledes de samvirker i den samlede udviklingsproces.
De tre niveauer markerer, at handlekompetencen - når det gælder påvirkningsmulighederne indenfor miljø- og arbejdsmiljøområdet - ligger på flere forskellige planer.

Udviklingsprocessen har således 3 principielle udgangspunkter:

• Et individ- og brugerperspektiv
  
• Et virksomhedsperspektiv og
  
• Et myndighedsperspektiv

Uddybning af de tre aktørperspektiver

Individ/brugerperspektivet

Det er en vigtig pointe som skal slås fast fra starten, at miljøundervisning både handler om opnåelse af en bestemt viden om miljøfaktorer gennem undervisning og praksis (læringsperspektivet) og tilegnelsen af redskaber og metoder, som kan anvendes af den enkelte (anvendelsesperspektivet). Begge dele hænger uløseligt sammen - ikke mindst når miljøaspekterne skal være en del af fagligheden.

Det er vigtigt at undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den bliver handlingsorienteret, dvs. bidrager til at den enkelte kursist både opnår den tilstrækkelige viden for at kunne agere, men også ser mulighederne for at kunne anvende denne viden i relation til det arbejde den pågældende varetager eller på det almene niveau kan fungere i rollen som samfundsborger og (for)bruger.

Handlingsorienteringen indebærer:

• At man selv er med til at beslutte aktiviteten
  
• At aktiviteten retter sig mod at forandre tingenes tilstand
  
• At specifik miljøviden anvendes som en del af den samlede faglige viden
  

Ved undervisning, hvor miljø- og arbejdsmiljøemner skal integreres, er det afgørende at tage kur-sisterne med på råd. Docerende undervisning med løftede pegefingre kan nemt få den modsatte effekt, fordi miljøundervisning i bund og grund handler om at arbejde med holdninger og værdier i undervisningen.

Fremtidens udfordring til underviserne i AMU-systemet består derfor først og fremmest i at gøre miljøundervisningen handlingsorienteret. Det betyder at miljøperspektiverne skal indarbejdes i det øvrige stof med respekt for de værdier og holdninger, som kursisterne bærer med sig ind i un-dervisningssituationen, og med så stor hensyntagen til de faktiske arbejdsfunktioner og -opgaver som den enkelte varetager i det daglige arbejde.

Miljøet har det til fælles med informationsteknologien, at det både er en sektor med en selvstændig aktivi-tet og et færdighedsområde med kvalifikationer som er påkrævet i alle andre sektorer.

Forureningen og nedbrydningen af miljøet har været på vej i en årrække. Den måde hvorpå mennesket forurener og nedbryder er først og fremmest betinget af de teknologier og de tekniske og organisatoriske metoder som man benytter og af de motiver som driver vores organisationer.

Virksomhedsperspektivet

Fokuseringen på både det ydre og det indre miljø i arbejdsmarkedsuddannelserne hænger tæt sammen med den udvikling der er foregået i virksomhederne og i arbejdslivet i det hele taget.

Bæredygtighed og økologi er blevet en del af virksomhedernes konkurrenceparametre - vigtige faktorer i den tilpasning og omstilling som de hele tiden undergår, ikke mindst på produktsiden i forhold til de krav, som konsumenter og andre stiller til produkternes indhold, forpakning, trans-port etc. Den politiske forbruger - eller den grønne forbruger - er ikke bare et tomt begreb, men netop noget som er opstået og har fået konkret form i relation til en øget miljøbevidsthed i be-folkningen. Derfor er virksomhederne mere og mere opmærksom på at ikke kun deres produkter og tjenester er miljøtilpassede, men også at selve produktionen er det.

Eksempel fra Danisco

Flere og flere virksomheder indfører i dag en miljøtilpasning, som både indebærer at man anvender mere miljøvenlige materialer, nye metoder, at man holder styr på belastningsfaktorer og påvirkninger igennem miljøledelses- og miljøregnskabssystemer, at virksomhederne har en miljøpolitik som indgår i det strategiske grundlag, og at der også fra samfundets og myndighedernes side føres en vis form for tilsyn og kontrol med disse områder.

Miljøet er blevet en konkurrencefaktor og har dermed også i flere virksomheder fået en central plads i værdi- og strategigrundlaget.
I disse virksomheder, hvoraf hovedparten enten er eller på vej til at blive miljøcertificerede, vil kravene til medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer på miljøområdet ofte være eksplicit formulerede, og vil i en eller anden grad vedrøre alle medarbejderkategorier.

Mange virksomheder formulerer derfor en miljøpolitik. En miljøpolitik er en hensigtserklæring - en over-ordnet målsætning - om hvordan virksomheden skal drives under hensyntagen til krav om produktivitet og et godt miljø. En miljøpolitik er et signal til samfundet og virksomhedens egne medarbejdere om, hvorledes man betragter miljøet, og om hvordan man prioriterer miljøproblematikken.

En virksomhed som ikke arbejder systematisk med miljøforhold, har ikke de samme muligheder for at følge med og rettidigt tilpasse sig nye miljøkrav. Dermed formindskes indflydelsen på egen udvikling. En sådan virksomhed vil måske opleve at få et dårligt image som følge af påbud fra offentlige myndigheder eller tab af markedsandele på grund af utidssvarende produkter.
Miljøspørgsmål trænger sig på, således at alle de vigtige dele i virksomheden påvirkes: økonomi, konkurrenceevne, markedsmuligheder, omdømme og i sidste ende firmaets overlevelsesevne.
Erfaringen viser at der ikke findes en enkelt model, som passer på alle virksomheder.

Virksomhedens miljø- og arbejdsmiljøpolitik

Den enkelte virksomhed må udarbejde en miljøpolitik som passer til dens behov og muligheder. Denne vil bl.a. være præget af den enkelte branche- og forretningskultur.
Nogle virksomheder har som målsætning, at holde forureningsniveauet på et realistisk lavt niveau. Andre går videre og siger at de vil beskytte alle dele af miljøet, som påvirkes af firmaets aktiviteter (vugge-til-grav-betragtningen), og de ønsker samtidig at være på forkant med forventet kommende miljølovgivning. Een måde for virksomhedens ledelse at komme i gang med miljøproblematikken på er, at stille spørgsmål til sig selv før andre gør det.

Alle forhold i virksomhedens drift påvirker eller har indflydelse på miljøet. Det gælder for produktion, produktdesign, salg og marketing og distribution mm. En virksomheds miljøpolitik bør vise at denne indflydelse på miljøet er forstået af ledelse og ansatte.

At der også er brug for en arbejdsmiljøpolitik og en forstærket indsats på det forebyggende område, belyses blandt andet i forbindelse med en undersøgelse foretaget af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA):

Arbejdstilsynets statistikker viser at tallene for arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser har ligget stort set uændret gennem de seneste 25 år på ca. 50.000 arbejdsulykker og ca. 15.000 erhvervsbetingede lidelser.

Arbejdsskader koster ca. 44.000 tabte arbejdsår viser en ny analyse fra Arbejdsministeriet. Analysen byg-ger på undersøgelse der er foretaget af Arbejdstilsynet om oplysninger vedr. anmeldte arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser i 1996.
Oplysningerne er sammenkørt med oplysninger om offentlig forsørgelse fra DREAM-registeret (Nyt fra Arbejdsministeriet Nr. 12 - December 2000).

På miljøområdet satte Brundtlandrapporten for alvor fart i den grønne udvikling, og her i Danmark betragter vi os selv som et foregangsland med hensyn til miljø.

For mange virksomheder er miljøprofilen blevet en vigtig konkurrenceparameter jf. følgende eksempler:

Eksempel: Miljø - et strategisk anliggende

Hans Kirk, Danfoss A/S:

Virksomhedsøkonomien har traditionelt været en energi- og materialeintensiv økonomi, som konstant har søgt at reducere omkostningerne og som har betragtet miljøparametrene som omkostningsfri.

Miljøet og dets ressourcer var eksternaliteter, dvs. noget som ligger udenfor, uden sammenhæng med virksomhedens økonomi.
Luft og hav blev f.eks. betragtet som transportveje for affald. Og således er jord og vand blevet forurenet i et massivt omfang og har medført et omfattende offentligt oprydningsarbejde før yderligere brug uden at det tidligere havde økonomiske konsekvenser for forureneren.

Med RIO-konferecen i 1992 indførte man et nyt princip, hvor det er forureneren som skal betale. Dette princip skal alle regeringer, som ratificerer RIO-aftalen overholde.

Summen af den lokalt skabte forurening og nedbrydning har bl.a. medført en global opvarmning (drivhuseffekt) og truslen om tab af beskyttelsen fra solens harmfulde stråler (ozonlag).

Fælles strategi for erhvervslivet

ICC - International Camber of Commerce - har formuleret en fælles strategi for erhvervslivets udvikling for en bæredygtig udvikling (se afs. III) .Alle virksomheder opfordres til at følge de anvisninger, som denne erklæring indeholder. Formuleringerne og især de principper, som erklæringen opstiller, siger en hel del om hvor vigtig en faktor miljøaspekterne er for den fremtidige udvikling på virksomhedsniveau.
Bæredygtig udvikling betyder bl.a., at nutidens behov kan opfyldes uden at kompromittere senere generationers muligheder for at opfylde deres behov.

Økonomisk vækst giver de bedste muligheder for gennemførelse af miljøbeskyttelse, afvejet mod andre menneskelige bestræbelser, nødvendig for at opnå bæredygtig vækst.

Alsidige, dynamiske, ansvarsbevidste og rentable virksomheder er nødvendige som drivende kraft for en bæredygtig udvikling og for at tilvejebringe de ledelsesmæssige, tekniske og økonomiske ressourcer, der skal medvirke til løsningen af de miljømæssige udfordringer. Markedsøkonomi, som kendetegnes ved iværksætterinitiativer, er en væsentlig forudsætning for at opnå dette.

Erhvervslivet deler derfor den opfattelse, at der må være et fælles mål for - ikke konflikt mellem - økonomisk udvikling og miljøbeskyttelse, både nu og i kommende generationer.

Eksempel: Nytænkning i industrien er nødvendig

Michael Brinch, afdelingsleder i WWF:

En af de største udfordringer verden står over for i det næste tiår, er at få markedskræfterne til at arbejde på denne måde for at beskytte og forbedre miljøkvaliteten, med støtte af normer og standarder og en vel-overvejet anvendelse af økonomiske instrumenter inden for miljølovgivningens rammer. Rapporten fra 1987 fra Verdenskommissionen for miljø og udvikling "Vor fælles fremtid" nævner samme udfordring, og tilskynder erhvervslivet til at samarbejde om at løse opgaven. Mange erhvervsledere har på denne baggrund iværksat aktioner i deres egne virksomheder og gennem brancheforeninger og tværfaglige sammenslutninger.

Myndighedsperspektivet

Miljøproblemer i det moderne samfund er et resultat af sammenstødet mellem de menneskelige teknologier og naturens ressourcer. Også selvom det altid bør være en naturlig opgave at arbejde økonomisk med vand, energi og råstoffer - og at man i arbejdet med disse massestrømme søger at frembringe færrest mulige skadelige stoffer.

Denne vejledning tager udgangspunkt i disse to perspektiver omkring miljøproblemer:

- miljøproblemerne er forårsaget af teknologiske produktions- og anvendelsesprocesser enten direkte eller indirekte
- problemerne skal behandles i en mere eller mindre demokratisk proces mellem borgerne, virksomhederne og staten

Samfundets aktuelle miljøproblemer skal ses som fænomener der er forbundne med og afhængige af hinanden. Miljøproblemerne er grænseoverskridende, idet energistrømme og materialestrømme påvirker hinanden (sommerfugle-effekten). Miljøproblemerne er ikke længere enkle men komplekse, og de optræder ofte i en synergi hvor man ikke blot kan identificere een forårsager eller een årsag. Nogle miljøproblemer er snigende og usynlige problemer og kan ofte kun fastlægges gennem særlige analysemetoder.

Forbud kan ikke stå alene

Mange vestlige regeringer har tidligere håndteret miljøproblemer ved at sige "det må vi ikke".
Regeringer har lovgivet, har fastlagt grænseværdier og har udstedt forbud. Disse instrumenter har været løsninger som har været "nemme" at beslutte og at administrere. Men man har ikke inddraget den økonomiske dimension i nødvendigt omfang.

Samfundets efterfølgende miljøudgifter er naturligvis langt større end de nuværende private og industrielle omkostninger, og det er dette forhold som skal søges reduceret eller udlignet.

I den økonomiske terminologi taler man om at udgifterne indtil nu har været eksternaliseret
Det er derfor også reelt forskellen mellem de internaliserede og de eksternaliserede løsninger og omkostninger som er roden til de fleste miljøproblemer.

Det må formodes, at de grønne afgifter også i fremtiden vil blive et centralt element i den statslige miljøpolitik. Dette giver indtægter til staten, det vil være en kilde til et renere miljø, og vil sikre en ansvarlig omgang med de begrænsede ressourcer.

Hvem er "miljøkunden" ?

Den væsentlige nye dimension i miljødebatten er nu i "kunderne" og deres forventninger. Indtil for fem og ti år siden var "kunderne" de offentlige myndigheder der udstedte tilladelser, foretog tilsyn, udstedte påbud og bøder. Miljømodellen var indtil da en reguleringsopgave som både virksomheder og myndigheder tilsluttede sig, og hvor myndighederne repræsenterede samfundets interesser og kontrollerede virksomhedernes handlinger. De enkelte industrier handlede snævert ud fra deres selvdefinerede interesser.

Nu er miljøprogrammernes "kunder" langt bredere defineret . Udover de kontrollerende myndigheder omfatter de

- borgere i lokalområderne hvor produktionen finder sted
- ansatte
- kunder til produkter og ydelser
- aktionærer
- virksomhedernes bestyrelsesmedlemmer
- nationale og lokale miljøorganisationer

Hver af disse grupper repræsenterer eet aspekt af samfundets miljøinteresser og er miljøkunder !

Myndighederne fastsætter bl.a. lovgivningen en række rammebetingelser for både det indre og ydre miljø. Det gælder f.eks. arbejdslovgivningen, hvor grundlaget for den nuværende lovgivning går helt tilbage til begyndelsen af 1970'erne. Eller det gælder f.eks. loven om såkaldte 'grønne regnskaber', som er en forholdsvis ny lov.

Det regelsæt som i dag styrer udviklingen er således en kombination af love, bekendtgørelser og regulativer fastsat nationalt eller internationalt - f.eks. af EU - og frivillige aftaler og konventioner indgået f.eks. mellem arbejdsmarkedets parter, som en del af aftalestoffet.

Når man skal agere i 'miljøspørgsmålene' er det vigtigt at kende til begge regelsystemer.

Denne side indgår i publikationen "Integration af miljø og arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne" som kapitel 4 af 8
© Undervisningsministeriet 2002