![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() II. Eksempler fra forskellige udviklingsprojekter
Indenfor den overordnede ramme har der i dette udviklingsprojekt været 7 brancherettede projekter i gang. Alle har som det fælles mål haft integration af miljø- og arbejdsmiljøaspekter i eksisterende eller nyudviklede arbejdsmarkedsuddannelser. Måden som opgaven har været grebet an på, er meget
forskellig fra projekt til projekt, og naturligvis meget betinget af
kursusindholdet og -målene. Igennem det meget alsidige erfaringsmateriale, som er resultatet af de 7 projekter, kan det konstateres, at der ikke bare findes én måde at gennemføre integrationen på, men mange. Desuden kan fokus sættes på mange forskellige områder. Rent pædagogisk kan miljøfaktorerne tages op på mangfoldige måder i selve undervisningen. Resultaterne af udviklingsprojekterne kan fungere som eksempler på "god praksis". Udvælgelsen skal ikke opfattes som en facitliste, som uden videre kan overføres til andre områder. Dertil er AMU-uddannelserne alt for forskellige i mål og indhold. Det er hensigten at lade eksempel-samlingen fungere som inspiration for andre, der ønsker at iværksætte lignende udviklingsprojek-ter.
Delrapporter og øvrigt materiale fra de 7 forsøgs- og udviklingsprojekter kan rekvireres hos de respektive efteruddannelsesudvalg.
Eksempel 1: Entreprenørområdet - Betjening af hydrauliske gravemaskiner
Maskinførerens arbejdsmiljø har gennem årene udviklet
sig meget, således er de nye entreprenørmaskiner meget
komfortable at betjene. Under uddannelserne oplever vi ofte, at deltagerne
ikke bruger de nye maskiner med diverse udstyr, som det er tiltænkt
af fabrikanterne.
Skadelige stoffer:Med hensyn til de stoffer som maskinføreren konstant omgiver
sig med, skal her nævnes de væsentlige: Brændstof,
olie, smøremidler, kølemidler, rengørings- og rensemidler.
Forurenet jord:Maskinføreren kan komme ud for forskellige opgaver - herunder
også at skulle arbejde i forurenet jord. Hvis jobbet går
ud på at fjerne forurenet jord, f.eks. oprydning på tidligere
servicestationer, renserigrunde, gasværksgrunde o.l.
Arbejdsteknik/optimering af energiforbrug:For at opnå en optimering af energiforbrug og en mindskelse af luftforurening er det vigtigt, at man deler sit arbejde op i nogle cykluser. Man kan tage udgangspunkt i en simpel læsseopgave med en hydraulisk gravemaskine. Ved rigtig placering af gravemaskinen, i forhold til det køretøj der skal læsses, kan man opnå en stor besparelse i tid og dermed også i brændstof. Det kan forklares ved, at placerer man gravemaskinen i samme niveau som det køretøj, der skal læsses, og gravemaskinen skal krøje 180° og løfte materialet 4-5 m for at nå op i transportkøretøjet, tager det selvfølgelig en given tid, og derved også en bestemt mængde brændstof. Placerer man derimod gravemaskinen oppe på det materiale, som den skal læsse, således at den kun skal løfte materialet 2-3 m for at nå op i køretøjet, og samtidig placerer transportkørertøjet, således at man kun skal krøje 45°, så vil man spare en del tid og energi (brændstof) og derved også lave en mindre luftforurening. Til forbrænding af 1 liter dieselolie forbruges ca. 20.000 liter luft. Man kan tage udgangspunkt i brugen af en almindelig håndskovl
og en trillebør. Derved får deltagerne ofte øjnene
op for, hvor meget energi der bruges til at løfte og transportere
en given mængde materiale. Når de graver, er det også vigtigt, at man får dem forklaret, at når skovlen er fyldt op med materiale, kan man ligeså godt tømme den, i stedet for at blive ved med at trække den igennem jorden. (det ser man ofte, det er spild af brændstof, dermed mere forurening). Men det er også vigtigt at forklare, at man ligeså godt kan fylde skovlen helt op, inden man begynder at tømme den igen, da transporttiden er lige lang, enten man har skovlen fyldt eller den er tom. Den korrekte måde er at køre med skovlbunden plan i angrebsretningen. Den rigtige skovlstørrelse betyder, at man ikke graver mere jord op end det er nødvendigt. Man skal tænke på, at alt det jord, som man graver op, ikke kun skal fyldes tilbage igen, (hvilket bruger tid og brændstof), men også skal komprimeres op igen. Ofte betyder det, at den opgravede jord skal bortskaffes, hvilket vil sige en transport med lastbil eller dumper. Der skal ligeledes køres nyt råstofmateriale til, som skal hentes i en eller anden råstofgrav (udvinding af råstof ), som atter er en belastning af miljøet. Derfor er alle nye gravemaskiner, som bliver leveret i dag, ofte udstyret med hydraulisk hurtig-skift. Det vil sige, at maskinføreren inde fra maskinen kan skifte til forskellige skovle, alt afhængig af hvilken opgave, han er i gang med at udføre. Vi ser ofte, at mange maskinførere på de ældre maskiner må ud af maskinen for at skifte skovl; det er et tungt og bøvlet arbejde (ergonomi) og bliver derfor oftest ikke gjort. En anden vigtig ting er også at fortælle dem, at det betyder meget, hvilke type tænder skovlen er monteret med. Det er godt at have nogle gamle forslidte tænder på til en læsseopgave, og bagefter montere nogle nye. Ved denne øvelse kan vi synliggøre et mindre brændstofforbrug (brændstof-forbrugsmåler på maskinen). Der findes forskellige tandtyper, spadetænder og spidse tænder, som vælges afhængig af opgave og materialetyper.
Erfaringer:Efter at have afviklet et par kurser, er jeg/vi blevet mere opmærksom på, hvornår man snakker miljø. Førhen, når man f.eks. snakkede om, hvor lang tid en læssecyklus tager, var det mest ud fra tiden, der blev brugt, og derved faldt snakken mere på økonomi. Når man i dag snakker læssecyklus, får man det også
drejet over på det miljømæssige, ved at man snakker
om tiden og forbruget af brændstof. Deltagerne ved godt, at jo
flere timer, maskinen kører, jo flere liter brændstof skal
der til. I dag bruger vi også en støjmåler. Det fungerer på den måde, at medens halvdelen af deltagerne øver sig med maskinerne, har den anden havdel en støjmåler til rådighed. Støjen måles inde i fø-rerkabinen og uden for maskinen. Der er udformet nogle skemaer, hvor man har fastlagt nogle bestemte afstande fra maskinen. - Man måler støjen, når maskinen kører med fuld gas, og når den kører i tomgang. Støjen i førerkabinen bliver målt både med åbne og lukkede døre og vinduer. På skolen sorterer vi vores affald efter, hvilken type det er. Det giver en god snak omkring problemaffald. Der er beholdere til spildolie, brugt twist, tomme fedtpatroner, oliesugere og almindeligt affald. - Hvad koster det at bortskaffe de forskellige kategorier affald? Når maskinerne skal rengøres, tager vi en snak om, hvordan vi nemmest, hurtigst og mest miljø rigtigt får udført opgaven. Hvor meget vand bruger vi, hvilke kemiske rensevæsker, og hvad gør vi ved restprodukterne - vand, slam m.v., der ligger i sandfanget efter maskinrengøringen. Herved er vi allerede godt i gang med at snakke om forurenet jord. Det kan følges op med CD'en, der omtales under undervisningsmateriale.
LINK: Yderligere dokumentation fra dette delprojekt kan fås ved henvendelse til Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI). Tlf. 35 87 87 00
Eksempel 2: Lederuddannelsesudvalgets logistikkurser
Projektet har haft til formål, at synliggøre miljøaspektet i Lederuddannelsesudvalgets logistikkurser - logistik I-IV. En nærmere gennemgang af uddannelsesplanerne viste, at miljøaspektet kunne indeholdes i de gældende mål for samtlige 4 kurser. Projektgruppen konstaterer derfor, at der ikke er umiddelbart behov for ændring af gældende planer og vejledninger, men et behov for synliggørelse af planernes miljømæssige intentioner gennem ændring eller tilføjelser til det eksisterende undervisningsmateriale. Det følgende er 2 udsnit af kursernes "Miljøkompendie - Tillæg til Logistik I+II og III."
Definition - miljøstyringMiljøstyring defineres som en systematisk og planlagt indsats i virksomheden, for at nedbringe ressourceforbruget og miljøbelastningen på en økonomisk forsvarlig måde. Formålet for virksomheden er:
|
Et slagteri stod for at investere i spildevandsrensning som følge af for højt organisk stof i spildevandet. En miljøgennemgang der satte fokus på opskæringsrutiner og rengøringsprocedurer, førte til en konkret vandbesparelse, samt en forbedring af spildevandskvaliteten, så virksomheden undgik at investere i rens-ning. En svømmehal fokuserede som følge af en miljøgennemgang på at nedsætte forbruget af energi og vand. Gennem småinvesteringer i rumfølere, el-sparepærer, samt ændrede rutiner opnåede virksomheden en stor konkret besparelse i energiforbruget. Besparelsen medførte, at virksomheden kom i en anden takstgruppe hos energiselskabet, hvilket i praksis betød, at de skulle betale mere pr. kilowatt. Resultatet var, at virksomheden kom til at betale mere for et mindre forbrug. |
Målsætning og politikker:
For at forstå, sammenhængen mellem miljø og logistik,
er det nødvendigt at bruge tid på at fastslå forskellige
begreber indenfor miljøstyring.
Af en eller anden grund har ellers veldefinerede begreber kendt fra organisationsteorien fået en anden be-tydning, indenfor miljøstyring. Disse begreber listes op i det følgende med tilhørende definitioner og betydning i logistiksammenhæng.
Den væsentligste forskel er anvendelsen af ordene politik og målsætning. Forskellen illustreres således:
Logistik:
"Målsætning, der overordnet specificerer, hvad
netop denne virksomhed vil opnå, samt en serie politikker, der
specificerer, hvorledes man vil opnå målene."
Miljø:
"Politik, der overordnet specificerer, hvad netop denne
virksomhed vil opnå, samt tilhørende målsætninger,
mål og handlingsprogrammer, der samlet specificerer, hvorledes
man vil opfylde politikken".
Rent praktisk er de handlingsprogrammer, der omtales på det strategiske niveau i et miljøstyringssystem, at sidestille med den serie politikker, der henvises til i et logistiksystem.
Handlingsprogrammerne består af en række mere detaljerede delmål og handlingsplaner, som samlet opfylder miljømålsætninger og dermed miljøpolitikken.
Mål-middel kæden:
På et givet niveau i virksomheden, betragtes de midler, som skønnes
at kunne opfylde niveauets mål, som det pågældende
niveaus strategier.
I forholdet mellem miljø og logistik, kan et velfungerende logistiksystem, betragtes som et middel til at opfylde et eller flere miljømål og dermed være medvirkende til at miljøpolitik og -målsætninger opfyldes.
Logistiksystemet skal ikke kun ses som et middel til at få opfyldt miljøpolitikken, da der vil være mange områder i virksomheden, hvor miljøforhold ikke på nuværende tidspunkt prioriteres.
Eksempel på grænseflader mellem miljø- og logistiksystemer.:
Miljøstyringssystemet er ligesom logistiksystemet et knudepunkt i virksomhedernes organisation, og samtlige medarbejdere i virksomheden berøres heraf.
Derfor kan det anbefales, at overveje om den struktur, der er valgt for miljøarbejdet, kan genbruges helt eller delvist i forbindelse med logistik. Blandt andet, hvilke personer med erfaring i organisering og styring af miljøsystemet, der kan bidrage ved opbygning af en logistikorganisation.
I formulering af en fælles strategi, vil der især fokuseres på de punkter, som omfatter organisering af forandringer og igangsætning af processen. Formålet med at inddrage miljøfolk er, at lære af de fejl. Som blev begået i opbygningen af miljøsystemet.
Logistiksystemet skal tilpasses og udvikles efter de forhold, som er gældende for hele virksomheden - bl.a. miljøforhold. Logistiksystemet skal bygges op, som ethvert andet system i virksomheden, som griber ind i mange (evt. samtlige funktioner). Derfor kan de erfaringer, der er på virksomheden vedrørende op-bygning og implementering af miljøstyringssystemer, med fordel anvendes ved opbygning og implemen-tering af et logistiksystem.
Miljøstyringssystemet er med til at definere rammerne for logistiksystemet - bl.a. er de overordnede rammer for miljøstyringssystemet overordentlig vigtige at få med ved formulering af strategien for logi-stiksystemet. Dette illustreres ved eksempler på miljøpolitikker for forskellige virksomheder.
Yderligere dokumentation fra dette delprojekt kan fås ved henvendelse
til Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation
og Ledelse (HAKL).
Tlf. 32 83 33 92
Fax. 32 83 32 92
e-mail: lh@lederne.dk
|
Projektgruppen påpeger betydningen af, at miljø i uddannelserne kommer til at fungere som en helt naturlig del af undervisningen. Her tænkes ikke kun på direkte undervisning, men lige så me-get at lokaler, udstyr og materialer, lever op til de gældende miljøkrav.
Sikkerheden omkring brug af maskiner, materialer, olieprodukter m.m. skal leve op til de nyeste miljøstandarder, det være sig angående mærkning, men også hvordan man i dagligdagen bruger disse produkter.
Der undervises kun i begrænset omfang direkte i miljøemner, idet størsteparten skal integreres i den daglige undervisning.
Sikkerheden tages op som det første, når man går i værkstedet, det være sig omkring maskiner, men lige så vigtigt omkring de produkter som anvendes under den konkrete uddannelse. Her tænkes især på sikkerhed ved anvendelse af diverse skærevæsker, samt den personlige hygiejne ved brugen af disse produkter.
Det er vigtigt at skabe en holdning til affaldshåndteringen, herunder sortering af spåner og materiale, samt hvordan man vedligeholder og senere bortskaffer kemikalier på en miljørigtig måde.
Et af de store emner er i denne henseende vedligeholdelse/omgang med kølesmøremidler. Her tænkes især på, hvordan man kan undgå at produkter går i forrådnelse, med deraf følgende lugtproblemer og allergiske følger.
Som et supplement til dette materiale fremstilles en CD-ROM som kan bruges i undervisningen som eksempel på hvordan miljø kan integreres i undervisningen uden at blive dominerende. Materialet skal være selvinstruerende, således at kursisterne via gruppeopgaver (se eksempel) løbende arbejder med mediet for herigennem at holdningsbearbejdes til at indtænke miljø som en naturlig del af deres daglige arbejde.
Materialet er samlet af faglærerne og indlægges i åbne
systemer således at eventuelle rettelser og tilføjelser
kan foretages uden at blive "programmeret" af en specialist.
Dette skal sikre at materialet hele tiden er levende og i konstant udvikling.
Der er med andre ord tale om et eksempel på at underviserne ved
hjælp af et enkelt redigeringsprogram fremstiller eget interaktivt
og selvinstruerende undervisningsmateriale.
Nedenfor vises eksempler på menuer og skærmbilleder fra CD-ROM'en. Derefter følger et eksempel på en gruppeopgave, som skal besvares skriftligt, og hvor svarene på spørgsmålene er at finde på CD-ROM'en.
Det næste billede viser et antal nyttige regler for brug af køle-smøremidler. Hvis man aktiverer knappen "Problemer" kommer den tekst op som er i ruden i midten af billedet. Hvis man i stedet aktiverer den blå tekst ph inde i det første skærmbilledes tekst popper en anden tekst op som forklarer hvad ph er. I det efterfølgende skærmbillede er det glykoler som er forklaret på lignende måde. |
På de næste sider følger skemaet med spørgsmålene,
som kursisterne skal besvare bl.a. ved hjælp af CD-ROM'ens informationer.
Område: |
Emne: Miljø i Spåntagende uddannelse Gruppeopgave til CD-rom |
1 af 2 sider |
Find via CD-rom svar på disse spørgsmål om KØLE- SMØREMIDDEL |
|
1. Hvad kan inficere (ødelægge) køle-smøremidlet? 2. Hvad forstår man ved omvendt emulsion? 3. Hvordan kan man nemmest undgå mandagslugt? 4. Er det ligegyldigt, hvor man opbevarer sit køle-smøremiddel? 5. Hvordan kan man nemt aflæse bakterieniveauet? |
6. Hvordan kan man få mistanke om at køle-smøremidlet er under nedbrydning? 7. Hvilke forholdsregler er der omkring personlig hygiejne? 8. Nævn nogle ting som bakterier kan leve af? 9. Hvordan undersøger man koncentrationen af køle-smøremiddel? 10. Hvilken PH-værdi skal køle-smøremiddel normalt have og hvordan kan man nemt måle dette? |
11. Nævn nogle hudproblemer, der kan opstå under omgang med køle-smøremiddel? 12. Hvordan kan man selv minimere hudproblemer? 13. Hvad forstår man ved mineraloliebaseret køle-smøremiddel? 14. Hvad forstår man ved halvsyntetisk køle- smøremiddel 15. Hvad forstår man ved fuldsyntetisk køle- smøremiddel? |
Til personlige notater: Navn: Kursus: |
Yderligere dokumentation fra dette delprojekt kan fås ved henvendelse til Industriens Arbejdsmarkedsuddannelser (IAU).
Tlf. 33 77 91 11
Fax. 33 77 91 01
e-mail:info@iau.dk
Projektet er et eksempel på udarbejdelse af et idekatalog som et redskab til implementering af de forskellige miljøaspekter der forekommer i forbindelse med svejsning. Her er tale om både arbejdsmiljø og sikkerhed samt ydre miljø. |
"Det er håbet, at idekataloget vil blive brugt i forbindelse
med fremtidige omskrivninger af 9 uddannelsesplaner og i forbindelse
med den undervisning, der finder sted i dag. Målet vil være
nået, hvis vi kan komme til det punkt, hvor de enkelte undervisere
vil bruge idekataloget i forbindelse med deres undervisning, samtidig
med, at de vil sende nye ideer og understøttende materialer ind,
således at også disse vil blive tilgængelige for den
resterende underviserstab inden for svejseområdet.
Dette vil betyde, at der centralt bør laves en styring af, hvordan
disse oplysninger kan videreformidles fremover. Et eksempel på
dette kunne være brug af internettet, hvor der løbende
kunne foretages en debat i forbindelse med tvivlsspørgsmål
og nye ideer."
Begrebet arbejdsmiljø og sikkerhed er allerede i dag et vigtigt område, hvor der bliver brugt en del tid. Men da kurserne tidsmæssigt er sammenpresset, er det nok et af de emner som bliver behandlet lidt over-fladisk i nogle situationer.
Svejsekurserne er bygget op i modulsystemer, ud fra svejseproces og materialer samt sværhedsgrader af de forskellige svejsninger der skal foretages.
Ser vi på beskrivelsen af arbejdsmiljøstoffet til de enkelte uddannelsesplaner, så er dette stort set beskrevet på samme måde på samtlige svejsekurser. Der er ikke i dag beskrevet nogen som helst form for differentiering af miljøstoffet.
Ser vi på de kompendier der uddeles i forbindelse med teoriundervisningen i miljø og sikkerhed på svejsekurserne, så er der også her tale om de samme kompendier, med det samme teoristof der udleveres på stort set samtlige svejsekurser.
Hvis vi skal have budskabet yderligere ud, uden at det direkte skal være et målbart mål, mener man at det kan lade sig gøre ved, at lave en direkte synligørelse af problemet gennem holdningsbearbejdning og vi-sualisering af miljøproblemerne.
Miljøproblematikken afhænger meget af, hvilken svejseproces der er tale om. Samtidig afhænger det også af hvilke materialer der arbejdes med.
Det er vigtigt, at miljøproblematikken bliver afgrænset inden for de enkelte kurser således, at der kun fokuseres på de miljøproblemer som den/det enkelte svejseproces/materiale er omfattet af.
Det vil sige, at miljøundervisningen ikke bør fremstå som en generel gennemgang for hele svejseområdet.
Hvis der skal laves en afgrænsning inden for de forskellige svejsekurser,
er det vigtigt at der foretages en gennemgående analyse af de
enkelte kurser, da det kan være vidt forskellige hensyn, der i
den forbindelse skal tages.
Fokuserer vi på hele miljøområdet inden for svejsning,
så vil dette kunne deles op i forskellige kategorier, eksempelvis:
Inden for disse kategorier vil der være enkelte emner, der selvfølgelig vil være generelle. Eksempelvis al-le de elektriske svejseprocesser, herunder "elsikkerhed".
Der vil også være enkelte emner der kun henvender sig specifikt
til en enkelt svejseproces, f.eks. "slib-ning af wolframelektroder".
Ligeledes er der emner, der henvender sig til nogle svejseprocesser,
men ikke til andre, f.eks. "ozon og ni-trøse gasser".
Med udgangspunkt i ovenstående, vil det være muligt at lave
en differentiering af miljøstof-fet, på de enkelte kurser.
På de næste sider følger tre overheadtransparenter, hvor miljøbudskabet går meget tydeligt igennem.
Yderligere dokumentation fra dette delprojekt kan fås ved henvendelse til Industriens Arbejdsmarkedsud-dannelser (IAU).
Tlf. 33 77 91 11
Fax. 33 77 91 01
e-mail: info@iau.dk
Overhead 1
Overhead 2
Overhead 3
Eksempel viser, hvorledes miljøaspekterne kan indarbejdes i forbindelse med udvikling af et helt nyt kursus "Miljørigtig produktion i procesindustrien", hvor forskellige miljøfaktorer indtænkes i alle produktionsprocessens forskellige dele. |
Procesindustrien er sammensat af mange forskellige delbrancher fra
tung industri som f.eks. cementindustrien over teknisk kemisk industri
og medicinalindustri til nærings- og nydelsesmiddelindustri.
Kendetegnende for procesindustrien er, at råmaterialer gennemgår
en kemisk/fysisk proces, som resulterer i et fast eller flydende produkt.
Det overordnede formål med uddannelserne er at kvalificere operatørerne til at kunne betjene procesanlæggene optimalt ud fra sikkerheds-/miljø og produktionsmæssige hensyn.
Arbejdsmiljø i procesindustrien:
Som i mange dele af industrien findes en række arbejdsmiljøproblemer
som:
En række af disse problemer søges løst gennem den eksisterende uddannelsesstruktur på procesområdet samt gennem uddannelser fra andre fagområder f.eks. fiske- og fjerkræindustrien.
Procesindustriens påvirkning af det ydre miljø:
Procesindustrien har et stort energi- og ressourceforbrug i forbindelse
med produktionen.
Operatørerne, som er målgruppe for procesuddannelserne, har en betydelig rolle i håndteringen af miljø-problematikkerne. Korrekt betjening af produktionsanlæggene og optimering af processerne med fokus på energi- og ressourceforbrug er således medvirkende til at sænke belastningen på det ydre miljø.
I den eksisterende uddannelsesstruktur behandles disse emner, men der er et behov for udvikling af en egentlig AMU-uddannelse som kvalificerer deltagerne til miljørigtig betjening af procesanlæg.
Projektgruppen har i denne forbindelse arbejdet med både uddannelsesplan,
pædagogisk vejledning og opgavesamling.
Nedenfor gengives de første tre punkter i uddannelsesplanen:
Det er uddannelsens formål at gøre deltagerne bevidst
om den betydning, den enkelte proces har på de samlede miljøpåvirkninger,
såvel internt som eksternt, fra en given produktion.
Endvidere er det uddannelsens formål at give deltagerne en indsigt
i sammenhængen mellem et anlægs vedligeholdelsestilstand
og de afledte miljømæssige konsekvenser.
Konkret er formålet at deltagerne efter uddannelsen:
"Miljørigtig produktion i procesindustrien" er en overbygning på en grunduddannelse inden for procesindustrien
Uddannelsen står åben for personer omfattet af AMU-lovens målgrupper. Uddannelsen henvender sig til medarbejdere, i hvis daglige arbejde der indgår opgaver såsom:
Det er målet med uddannelsen, at deltagerne:
Får viden om (vægtning: 10%):
Får forståelse for (vægtning: 20%):
Lærer at anvende (vægtning: 45%):
Bliver i stand til at vurdere (vægtning: 25%):
Det er målet, at deltagerne i løbet af uddannelsen får en holdning til miljørigtig produktion, således at de efterfølgende kan medvirke aktivt til at drive og miljøoptimere på anlæg i drift.
Yderligere dokumentation fra dette delprojekt kan fås ved henvendelse til Procesindustriens Efteruddan-nelsesudvalg under Industriens Arbejdsmarkedsuddannelser (IAU).
Tlf. 33 77 91 11
Fax. 33 77 91 01
e-mail: info@iau.dk
Projektet har haft til formål at udarbejde en håndbog
(senere kaldet idékatalog) til de lærere, som underviser
på uddannelsen "Sikkerhed i pædagogiske dag- og
døgntilbud". Idékataloget skal også kunne
anvendes i forhold til udvalgets øvrige uddannelser og således
bidrage til at øge opmærksomheden på miljøaspektet
i alle uddannelserne. Resultatet af udviklingsarbejdet blev et idekatalog, hvor der nedenfor gengives visse dele, bl.a. eksempler på hvorledes lærere og kursusdeltagerne kan søge informationer i databaser mm. via internettet. |
Formålet med idékataloget er at støtte den enkelte faglærer, som underviser på det pædagogiske område i at implementere miljøaspektet i efteruddannelsesudvalgets uddannelser. Baggrunden er Arbejdsmarkedsstyrelsens projekt "Ydre miljø og arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne". Projektets formål er at give miljøaspekterne en mere central placering i arbejdsmarkedsuddannel-serne. Implementeringen sigter mod uddannelser, hvor miljøaspekteterne ikke udgør primære mål. Der er altså tale om, at læreren skal synliggøre miljømæssige problemstillinger på uddannelser, hvor miljøaspekter ikke umiddelbart er funderet i uddannelsesbeskrivelsen.
Ud fra ovenstående er målet med idékataloget, at det skal fungere som et arbejdsredskab for lærerne, så de kan give deltageren et udbytte vedr. de miljømæssige perspektiver i det pædagogiske arbejde. Det skal ideelt set udmønte sig på 5 forskellige niveauer i forhold til deltagerens arbejdshverdag:
Den øgede miljøbevidsthed hos deltageren kan betyde, at denne konfronteres med en række dilemmaer (eksempelvis miljømæssig forsvarlighed over for økonomisk mulighed), som kræver stillingtagen og prioritering. Implementering af miljøaspektet rummer derfor også et holdningsbearbejdende element.
Idékataloget tager udgangspunkt i brugernes sikkerhed i de pædagogiske
dag- og døgntilbud (der henvises til uddannelsesplan for uddannelsen
"Sikkerhed i pædagogiske dag- og døgntilbud"
http://www.epos-amu.dk/).
Der er således ikke tale om arbejdsmiljø- og miljødiskussioner,
som har udgangspunkt i den ansatte, selvom der vil forekomme naturlige
sammenfald. Disse emner er tilgodeset i andre uddannelser (almenuddannelserne
"Arbejdsmiljø" og "Ergonomi").
Kataloget indeholder en beskrivelse af forhold i både det ydre og indre miljø, som påvirker bru-gerne, og som kan være relevante at inddrage i undervisningen. Beskrivelsen af disse forhold vil rette sig mod forskellige typer af pædagogiske tilbud, således at læreren kan målrette inddragel-sen af miljøaspektet i forhold til de enkelte deltagere på uddannelsen.
En væsentlig del af idékataloget er desuden en beskrivelse af, hvor og hvordan relevant viden i forhold til miljøaspekter kan indhentes. Der er tale om både baggrundsviden, handlingsanvisende viden og viden om aktuelle problemstillinger.
Det er altså ikke tanken, at idékataloget skal give læreren
"færdige" undervisningsforslag eller di-rekte formidlingsparat
viden om miljø. Det er derimod tanken, at læreren skal
kunne hente den viden, forslag og idéer, der sætter ham
i stand til at gøre deltageren aktivt opsøgende og handlen-de
i forhold til miljøaspektet. Til dette kan idékataloget
både være en inspirationskilde men også et konkret
stykke værktøj. Idékataloget rummer samtidig nogle
eksempler på, hvordan miljøaspektet kan indgå i andre
af udvalgets uddannelser.
Idekataloget kan udbygges med flere henvisninger og undervisningseksempler.
Det forudsætter dog at lærerne på de godkendte uddannelsessteder,
indsamler og udveksler erfaringer i forbindelse med implementeringen
af miljøaspektet i uddannelserne.
Idékataloget bør være tilgængeligt i elektronisk
form på PC med adgang til internettet. En del af kataloget består
af en række web-adresser med relevans for miljøaspektet.
Der kan "dobbeltklikkes" på disse internetadresser,
hvorefter brugeren af kataloget automatisk føres hen på
den på-gældende hjemmeside via internetbrowseren. Ved at
klikke på "tilbage" i browseren føres brugeren
tilbage til kataloget. Tanken er at faglæreren via idékataloget
både kan formidle relevante adresser, men også selv opleve
at have en stor mængde informationskilder samlet.
Læreren vil kunne indsætte andre web-adresser, som han finder
relevante.
Brugeren kan desuden selv navigere rundt i kataloget ved at klikke på
farvet, understreget tekst og på sidetal i indholdsfortegnelsen.
Miljø- og energiministeriet
www.mim.dk
Hovedside. Ministerier, styrelser og institutioner under staten. Mulighed
for emnesøgning.
www.mim.dk/lpa/landsplan/agenda21
Internationale, statslige, amtslige og kommunale agenda 21-initiativer.
Links til diverse miljøorganisationer.
http://www.frontlinien.dk/
Miljøbutikken. Information om emner inden for ministeriets arbejdsområde
og mulighed for bestilling af ministeriets handlingsplaner, love, publikationer
og pjecer.
Miljøstyrelsen
www.mst.dk
Miljøstyrelsen administrerer lovgivningen om miljøbeskyttelse,
der blandt andet skal sikre ren luft, vand og jord og gode levevilkår
for vilde dyr og planter.
http://www.mst.dk/gronjob/
Den grønne Jobpulje. Fonden støtter projekter, der kan
fremme grøn beskæftigelse ved at skabe nye arbejdspladser
inden for miljøområdet.
http://www.mst.dk/gronfond/
Den grønne Fond. Fonden har til formål at engagere befolkningen
i at fremme en miljøvenlig og økologisk, herunder byøkologisk,
udvikling.
Socialministeriet
www.sm.dk
Lovgivning, cirkulærer og vejledninger på det sociale område.
Herunder lovgivning, cirkulærer og vejledninger, som knytter sig
til pædagogiske dag- og døgntilbud.
Fødevareministeriet
www.fvm.dk
Fødevareministeriets hovedformål er blandt andet at sikre,
at de fødevarer, der produceres og af-sættes til forbrugerne,
er sunde og af høj kvalitet, samt at sikre et højt informationsniveau
herom. Information om institutioner/direktorater under ministeriet.
Beskæftigelsesministeriet
www.am.dk
Diverse rapporter m.m. bl.a. om sundhedsinitiativer på daginstitutionsområdet.
Arbejdstilsynet
http://www.at.dk
Arbejdstilsynet fører tilsyn med danske arbejdspladser, udarbejder
regler og informerer om ar-bejdsmiljø. Brug hjemmesiden til at
få nyheder fra Arbejdstilsynet - og som et praktisk opslagsværk,
når du søger information om arbejdsmiljøregler,
indsatser, statistik m.m. Relevant når
arbejdsmiljøinteresser i forhold til brugere og ansatte er sammenfaldende.
Arbejdsmiljørådets Servicecenter (tidligere Arbejdsmiljøfondet)
www.asc.amr.dk
Dets primære rolle er at informere og formidle om arbejdsmiljø.
Links-samling til hjemmesider om arbejdsmiljø. Mulighed for emnesøgning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
www.im.dk
Beskriver blandt andet amternes sundhedsplaner. Specifikke emner kan
findes, f.eks. amtslige planer i forhold til astma og allergi.
Amtsrådsforeningen
www.arf.dk
Amternes ansvar og opgaver i forhold til miljøområdet.
Links til amterne i Danmark.
Kommunernes Landsforening
www.kl.dk
Overordnet miljøpolitik. Links til kommuner og kommuneforeninger.
Guide til kommunale hjemmesider (de enkelte kommuners miljøpolitik
m.m.).
Måden hvorpå miljøaspektet skal inddrages i undervisningen og hvilke dele af miljøaspektet, der skal fokuseres på, vil variere alt efter hvilken arbejdsplads deltagerne kommer fra. Vi finder det derfor hensigtsmæssigt at opdele miljøaspektet i forhold til forskellige pædagogiske tilbud på denne måde:
Pædagogiske dag- og døgntilbud i forhold til:
1. børn
2. unge
3. voksne
Hvert af de følgende afsnit indeholder en oversigt over forhold i det "indre" og ydre miljø, som påvirker brugerne i den beskrevne tilbudstype. Formålet med disse opmærksomhedsområder er, at skærpe deltagernes opmærksomhed på bestemte områder. Oversigten skal ikke betragtes som endegyldig. Der kan være områder, som vi ikke har været opmærksomme på eller vores opdeling kan på anden måde vise sig at være uhensigtsmæssig. Det må erfaringerne fra det konkrete undervisningsarbejde vise.
En stor del af de beskrevne opmærksomhedsområder går igen i de forskellige pædagogiske tilbud, men skal naturligvis belyses fra forskellige vinkler afhængig af den enkelte deltagers arbejdssted. Eksempelvis vil der være forskel, på den måde miljøaspektet inddrages på i forhold til den pædagogiske planlægning - forstået som overvejelserne over hvordan hverdagen skal forløbe - hvis deltageren arbejder som pædagogmedhjælper i en vuggestue eller som medhjælper på en døgninstitution for unge.
Daginstitutioner, den kommunale dagpleje, særlige dagtilbud, klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn (og unge), særlige klubtilbud, opholdssteder, døgninstitutioner og plejefamilier.
Opmærksomhedsområder | |
Formelle rammer | Love og retningslinier |
Legepladser | Vedligeholdelse - brug af materialer, etablering af naturlegepladser, benyttede farlige materialer, hygiejne i forhold til sandkasser, beplantning osv. |
Hygiejniske artikler | Indkøb af miljøforsvarlige produkter, allergifremkaldere, forbrug af bleer, skumservietter, sæbe osv. |
Inventar | Indkøb af ikke-miljøbelastende inventar og legeudstyr. |
Rengøringsmidler | Indkøb og forbrug af miljøskånsomme produkter. |
Legetøj | Farligt legetøj, aldersrelevans, plastblødgørere m.m. |
Beskæftigelsesmaterialer | Allergifremkaldere, giftige produkter osv. |
Affald | Bortskafning, sortering, genbrug osv. |
Støj | Minimering af støj med minimal udfoldelsesbegrænsning. |
Indeklima | Fugt- og støvproblematikker. Benyttede byggematerialer. Rygepolitik. CO2-indhold i luften. Svampesporer. |
Daglig drift | Vask, tørring, madlavning osv. |
Mad | Økologisk mad, minimering af spild |
Pædagogisk planlægning | Inddragelse af miljøaspektet i personalets daglige planlægning. Miljøbevidsthed som opdragelsesmål. Gode vaner fra starten |
Yderligere dokumentation kan fås ved henvendelse til Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet (EPOS).
Tlf. 38 17 82 90
Fax. 38 17 82 95
e-mail: epos-amu@epos-amu.dk
Eksemplet redegør for hvorledes der undervises integreret i arbejdsmarkedsforhold og psykisk arbejdsmiljø, egen sikkerhed, skadevirkninger på det ydre miljø og livscyklus på midler og materialer. Undervsiningen fokuserer på egen, virksomhedens, leverandørers og samfundets rolle. Og sidst men ikke mindst på viden om hvor og hvordan man som medarbejder kan skaffe sig viden og indflydelse på arbejdsmiljøet. Også forsøg med at beskrive miljø- og arbejdsmiljømål i uddannelsesplanerne. |
Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg har i forbindelse med AMS' projekt: "Integration af ydre miljø og arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne" integreret miljøaspekterne i forsøgsuddannelsen "Togrengøring". Udvalgets del af projektet har haft et lille omfang.
I rengøringsbranchen har der i mange år været arbejdet
med både ydre miljø og arbejdsmiljø, som en integreret
del af uddannelserne.
Der har været AMU-uddannelser inden for rengøringsområdet
siden 1972. Traditionelt er deltagerne personer med korte eller ingen
uddannelser bag sig. Oplæring af nye medarbejdere foregår
ofte som sidemandsoplæring, hvor den nye medarbejder overtager
kollegaens holdninger samt gode og dårlige vaner.
En del deltagere kender meget lidt til rengøringsmidlers indhold,
sammensætning samt de mulige skade-virkninger fra dårlige
arbejdsstillinger og oplever ofte hverdagen som stresset med dårligt
psykisk arbejdsmiljø.
Derfor har der i arbejdsmarkedsuddannelserne inden for rengøring
fra starten været fokus på at ruste deltagerne til at håndtere
miljømæssige problemstillinger.
Nedenstående eksempler er udpluk fra målene i 4 af branchens
kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser:
Grundkursus i erhvervsrengøring (3 uger), Hjemmeservice (2 uger),
Rengøringsmidler: Indhold, virkning og brug (4 dage) og Sikkerhed
i rengøring samt førstehjælp (4 dage).
Der sker løbende ændringer i forhold til materialer, midler og redskaber til undervisning, da der generelt er stor fokus på miljø og sikkerhed.
De overvejelser, der gøres under udviklingen af uddannelserne
inden for rengøringsområdet, tager som det første
udgangspunkt i målgruppen. Derefter om uddannelsen er udviklet
til erfarne rengøringsassistenter, eller folk der søger
beskæftigelse inden for branchen.
Ofte har deltagerne ikke særligt positive oplevelser med undervisning
og der bør i undervisningen tages højde for, at en del
af deltagerne kan have sprogvanskeligheder og/eller problemer med at
læse og skrive.
For erfarne rengøringsassistenter er det vigtigt, at der tages udgangspunkt i deres egne erfaringer, da mange har været i branchen i adskillige år før de blev sendt på kursus af arbejdsgiveren, som led i en generel opkvalificering af medarbejderne. De erfarne deltagere kommer tit med bemærkninger som: "Nu har jeg gjort rent i xx år, så der er ingen, der kan lære mig noget om rengøring". Mange kommer med indgroede vaner og holdninger, så hvis der i kurserne skal ske en holdningsbearbejdning i forhold til det interne og eksterne miljø, skal læreren være varsom med løftede pegefingre, men gerne bruge mange eksempler, forsøg og sætte deltagernes erfaringer i forhold til det indlærte stof.
Miljøaspektet i uddannelserne sker for en stor del som integreret
del af undervisningen. I uddannelsen Rengøringsmidler: Indhold,
virkning og brug, kan man typisk starte første dag med at undervise
i pH-værdier. Læreren sætter pH-værdier i forhold
til kroppen/huden og kendte væsker som f.eks. drikkevarer og almindeligt
kendte rengøringsmidler. Deltagerne afprøver med pH-stave,
midler og drikkevarer de kender. Dette fører naturligt videre
til en (første) snak, om hvorfor der opstår skader på
huden ved direkte kontakt med rengøringsmidler, når der
ikke bruges handsker.
For at illustrere hvorledes påvirkninger kan finde sted igennem
optagelse af stoffer gennem huden kan man fx bruge 'hvidløgseksemplet'
i undervisningen.
Lad deltagerne holde et fed hvidløg i hånden. Efter nogle minutter vil deltagerne kunne føle smagen af hvidløg. |
Deltagerne kan ved hjælp af datablade, pjecer og Internet undersøge, hvilke indholdsstoffer de enkelte rengøringsmidler indeholder og hvilken virkning stofferne har;
Af emner med mere direkte miljø- og arbejdsmiljømæssig
karakter kan nævnes:
I undervisningen lægges der hele tiden vægt på, at inddrage deltagerne aktivt med egne erfaringer og opfordre dem til selv at opsøge viden gennem branchens organisationer, forbrugerrådet, Internet, mm.
Der undervises integreret i arbejdsmarkedsforhold og psykisk arbejdsmiljø,
egen sikkerhed, skadevirkninger på det ydre miljø, samt
livscyklusanalyse på stoffer og materialer.
Opmærksomhed på egen, virksomhedens, leverandørers
og samfundets rolle. Og sidst men ikke mindst en viden om, hvor og hvordan
man som medarbejder kan skaffe sig viden og indflydelse på arbejdsmiljøet.
Ovenstående overvejelser har ligget til grund for målbeskrivelsen af "Togrengøring".
"Formålet er at deltagerne bliver i stand til at planlægge og udføre togrengøring under hensyntagen til sikkerhed, kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og overflader……."
"Efter endt uddannelse kan deltagerne tilrettelægge og udføre togrengøring selvstændigt og i teams, herunder:
Uddannelsesplanen er ikke godkendt og vil sandsynligvis blive erstattet af en mere generel uddannelsesplan for rengøring af transportmidler.
Yderligere dokumentation fra dette delprojekt kan fås ved henvendelse til Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg.
Tlf. 32 54 50 55
Fax. 32 57 85 50
e-mail: sus@sus-udd.dk
Denne side indgår
i publikationen "Integration af miljø og arbejdsmiljø
i arbejdsmarkedsuddannelserne" som kapitel 3 af 8
© Undervisningsministeriet 2002