II. Eksempler fra forskellige udviklingsprojekter

Indenfor den overordnede ramme har der i dette udviklingsprojekt været 7 brancherettede projekter i gang. Alle har som det fælles mål haft integration af miljø- og arbejdsmiljøaspekter i eksisterende eller nyudviklede arbejdsmarkedsuddannelser.

Måden som opgaven har været grebet an på, er meget forskellig fra projekt til projekt, og naturligvis meget betinget af kursusindholdet og -målene.
Det er udvikler/konsulent for det enkelte projekt der har stået for det tekst- og indholdsmæssige i eksemplerne.

Igennem det meget alsidige erfaringsmateriale, som er resultatet af de 7 projekter, kan det konstateres, at der ikke bare findes én måde at gennemføre integrationen på, men mange. Desuden kan fokus sættes på mange forskellige områder. Rent pædagogisk kan miljøfaktorerne tages op på mangfoldige måder i selve undervisningen.

Resultaterne af udviklingsprojekterne kan fungere som eksempler på "god praksis". Udvælgelsen skal ikke opfattes som en facitliste, som uden videre kan overføres til andre områder. Dertil er AMU-uddannelserne alt for forskellige i mål og indhold. Det er hensigten at lade eksempel-samlingen fungere som inspiration for andre, der ønsker at iværksætte lignende udviklingsprojek-ter.

Delrapporter og øvrigt materiale fra de 7 forsøgs- og udviklingsprojekter kan rekvireres hos de respektive efteruddannelsesudvalg.

Eksempel 1: Entreprenørområdet - Betjening af hydrauliske gravemaskiner

Maskinførerens arbejdsmiljø har gennem årene udviklet sig meget, således er de nye entreprenørmaskiner meget komfortable at betjene. Under uddannelserne oplever vi ofte, at deltagerne ikke bruger de nye maskiner med diverse udstyr, som det er tiltænkt af fabrikanterne.
Af gammel vane og ukendskab til maskiner og udstyr gør deltagerne, som de plejer. Det er også naturligt, at deltagerne har ladet sig inspirere af andre førere, som måske har været i branchen i mange år og ikke nødvendigvis tænker så meget på miljø spørgsmål i udførelsen af det praktiske arbejde.
Ideen med udstyret i maskinerne er at tilgodese førerens krav til ergonomisk og arbejdsmiljørigtige førerpladser. Derfor har man i de nye uddannelsesplaner indskrevet arbejdsmiljø og ydre miljø som selvstændige punkter:

• Ergonomien, f.eks. hvordan deltageren sidder i førersædet, få deltageren til at justere/indstille sædet, gøre føreren opmærksom på alle de muligheder, der er for indstillinger, føle på egen krop, når det er korrekt tilpasset.
  
• Er førerkabinerne fremstillet, så de kan leve op til kravene om støv, støj og temperatur?
  
• Brug af udstyret som det er tiltænkt: Holde kabinen lukket og dermed eliminere støv- og støjproblemer. Regulering af temperatur på klimaanlægget.

Skadelige stoffer:

Med hensyn til de stoffer som maskinføreren konstant omgiver sig med, skal her nævnes de væsentlige: Brændstof, olie, smøremidler, kølemidler, rengørings- og rensemidler.
Alle ovenstående midler indgår i driften af en moderne entreprenørmaskine - de samme midler, der også indgår i driften af en bil. Mængderne, der indgår, varierer meget fra minimaskinerne til de større og op til de allerstørste jordflytningsmaskiner. Stofferne vil selvsagt være skadelige for naturen og dermed miljøet, hvis der f.eks. sker udslip.
Her kan vi som lærere være med til at give deltagerne holdninger til, hvordan disse midler bør behandles, hvor vigtig det er at udgå spild af produkterne. Brændstof, olie og smøremidler er de midler, som maskinføreren dagligt forbruger og håndterer, derfor skal deltagerne være bekendte med, at disse midler ikke hører hjemme i naturen - på samme vis som snavs og andre urenheder heller ikke må komme i maskinens driftsmidler. Hvis maskinens driftsmidler er forurenet, vil maskinen ikke kunne fungere optimalt; nogle af maskinens komponenter vil bryde sammen, og maskinen kan ikke fungere. Dette er den ansvarlige maskinfører som regel opmærksom på.
Her kan der drages en sammenligning til naturen; hvis vi spilder disse stoffer i naturen, resulterer det i, at mikroorganismerne bliver ødelagt, og naturen kan på langt sigt heller ikke fungere. En liter olie kan f.eks. forurene 1 million liter grundvand. Stofferne skal behandles som kemikalieaffald eller bortskaffes i overensstemmelse med lokale bestemmelser om destruktion af spildolie. Afhentning af spildolie er som regel gratis og kan ofte aftales med det oliefirma, hvor man køber produkterne.
Til det enkelte produkt kan der rekvireres en fyldestgørende leverandørbrugsanvisning, der indeholder 16 punkter, der generelt beskriver, hvilke forholdsregler der skal træffes, når man anvender produktet.
Desuden skal der på baggrund af leverandørbrugsanvisningen udarbejdes en arbejdspladsbrugsanvisning, der omhandler virksomhedens lokale forhold for anvendelse af stoffet eller materialet.

Forurenet jord:

Maskinføreren kan komme ud for forskellige opgaver - herunder også at skulle arbejde i forurenet jord. Hvis jobbet går ud på at fjerne forurenet jord, f.eks. oprydning på tidligere servicestationer, renserigrunde, gasværksgrunde o.l.
I denne situation vil der være foretaget forundersøgelser af jordbunden (boreprøver) m.v., således at den praktiske udførelse kan planlægges detaljeret, herunder hvilket udstyr og værnemidler, der opfylder kravene til denne opgave. Førerkabinen på maskinen skal måske udstyres med et luftrensesystem, og personer, der arbejder på pladsen, skal have personlige værnemidler såsom dragter, handsker, støvler og åndedrætsværn m.v.
Ved almindelige anlægsopgaver kan maskinføreren støde på uopdagede mindre forureninger af forskellig art. Det kan være olie, kemikalie, og andre restprodukter, der for år tilbage ikke var så meget fokus på, men i nogle tilfælde blev begravet mere eller mindre tilfældigt i naturen. Hvis maskinføreren støder på materialer, der ser og måske lugter mistænksomt, er det maskinførerens pligt at melde det observerede til nærmeste ansvarlige (formand, arbejdsleder eller tilsynsførende).
I AMU-systemet findes der en uddannelse, der har titlen "Forurenet jord ved anlægsarbejde". Uddannelsen varer 3 dage og vil være at anbefale til de personer, der har eller søger arbejde, hvor forurenet jord kan forekomme.

Arbejdsteknik/optimering af energiforbrug:

For at opnå en optimering af energiforbrug og en mindskelse af luftforurening er det vigtigt, at man deler sit arbejde op i nogle cykluser. Man kan tage udgangspunkt i en simpel læsseopgave med en hydraulisk gravemaskine.

Ved rigtig placering af gravemaskinen, i forhold til det køretøj der skal læsses, kan man opnå en stor besparelse i tid og dermed også i brændstof. Det kan forklares ved, at placerer man gravemaskinen i samme niveau som det køretøj, der skal læsses, og gravemaskinen skal krøje 180° og løfte materialet 4-5 m for at nå op i transportkøretøjet, tager det selvfølgelig en given tid, og derved også en bestemt mængde brændstof.

Placerer man derimod gravemaskinen oppe på det materiale, som den skal læsse, således at den kun skal løfte materialet 2-3 m for at nå op i køretøjet, og samtidig placerer transportkørertøjet, således at man kun skal krøje 45°, så vil man spare en del tid og energi (brændstof) og derved også lave en mindre luftforurening. Til forbrænding af 1 liter dieselolie forbruges ca. 20.000 liter luft.

Man kan tage udgangspunkt i brugen af en almindelig håndskovl og en trillebør. Derved får deltagerne ofte øjnene op for, hvor meget energi der bruges til at løfte og transportere en given mængde materiale.
Lad nogle af deltagerne prøve at læsse en trillebør med en skovl. Man kan enten filme deres arbejdscyklus, eller lade de øvrige deltagere vurdere det. Derefter kan man tage en snak om måden, de håndterede opgaven på. De finder ret hurtigt ud af, at når man skal bruge sin egen energi til at udfører en arbejdsopgave med, så løfter, transporterer og krøjer man ikke mere, end det er nødvendig.

Når de graver, er det også vigtigt, at man får dem forklaret, at når skovlen er fyldt op med materiale, kan man ligeså godt tømme den, i stedet for at blive ved med at trække den igennem jorden. (det ser man ofte, det er spild af brændstof, dermed mere forurening). Men det er også vigtigt at forklare, at man ligeså godt kan fylde skovlen helt op, inden man begynder at tømme den igen, da transporttiden er lige lang, enten man har skovlen fyldt eller den er tom.

Den korrekte måde er at køre med skovlbunden plan i angrebsretningen.

Den rigtige skovlstørrelse betyder, at man ikke graver mere jord op end det er nødvendigt. Man skal tænke på, at alt det jord, som man graver op, ikke kun skal fyldes tilbage igen, (hvilket bruger tid og brændstof), men også skal komprimeres op igen.

Ofte betyder det, at den opgravede jord skal bortskaffes, hvilket vil sige en transport med lastbil eller dumper. Der skal ligeledes køres nyt råstofmateriale til, som skal hentes i en eller anden råstofgrav (udvinding af råstof ), som atter er en belastning af miljøet.

Derfor er alle nye gravemaskiner, som bliver leveret i dag, ofte udstyret med hydraulisk hurtig-skift. Det vil sige, at maskinføreren inde fra maskinen kan skifte til forskellige skovle, alt afhængig af hvilken opgave, han er i gang med at udføre.

Vi ser ofte, at mange maskinførere på de ældre maskiner må ud af maskinen for at skifte skovl; det er et tungt og bøvlet arbejde (ergonomi) og bliver derfor oftest ikke gjort.

En anden vigtig ting er også at fortælle dem, at det betyder meget, hvilke type tænder skovlen er monteret med. Det er godt at have nogle gamle forslidte tænder på til en læsseopgave, og bagefter montere nogle nye. Ved denne øvelse kan vi synliggøre et mindre brændstofforbrug (brændstof-forbrugsmåler på maskinen). Der findes forskellige tandtyper, spadetænder og spidse tænder, som vælges afhængig af opgave og materialetyper.

Erfaringer:

Efter at have afviklet et par kurser, er jeg/vi blevet mere opmærksom på, hvornår man snakker miljø. Førhen, når man f.eks. snakkede om, hvor lang tid en læssecyklus tager, var det mest ud fra tiden, der blev brugt, og derved faldt snakken mere på økonomi.

Når man i dag snakker læssecyklus, får man det også drejet over på det miljømæssige, ved at man snakker om tiden og forbruget af brændstof. Deltagerne ved godt, at jo flere timer, maskinen kører, jo flere liter brændstof skal der til.
Jeg spørger deltagerne, om de er klar over, hvor mange liter luft der skal til for at forbrænde en liter brændstof. Det giver en god indgangsvinkel til at komme i gang med at snakke miljø.

I dag bruger vi også en støjmåler. Det fungerer på den måde, at medens halvdelen af deltagerne øver sig med maskinerne, har den anden havdel en støjmåler til rådighed. Støjen måles inde i fø-rerkabinen og uden for maskinen. Der er udformet nogle skemaer, hvor man har fastlagt nogle bestemte afstande fra maskinen. - Man måler støjen, når maskinen kører med fuld gas, og når den kører i tomgang.

Støjen i førerkabinen bliver målt både med åbne og lukkede døre og vinduer.

På skolen sorterer vi vores affald efter, hvilken type det er. Det giver en god snak omkring problemaffald. Der er beholdere til spildolie, brugt twist, tomme fedtpatroner, oliesugere og almindeligt affald. - Hvad koster det at bortskaffe de forskellige kategorier affald?

Når maskinerne skal rengøres, tager vi en snak om, hvordan vi nemmest, hurtigst og mest miljø rigtigt får udført opgaven. Hvor meget vand bruger vi, hvilke kemiske rensevæsker, og hvad gør vi ved restprodukterne - vand, slam m.v., der ligger i sandfanget efter maskinrengøringen.

Herved er vi allerede godt i gang med at snakke om forurenet jord. Det kan følges op med CD'en, der omtales under undervisningsmateriale.

LINK:

Yderligere dokumentation fra dette delprojekt kan fås ved henvendelse til Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI).

Tlf. 35 87 87 00
Fax. 35 87 87 01
e-mail: ef@efudd.dk

Eksempel 2: Lederuddannelsesudvalgets logistikkurser

Projektet har haft til formål, at synliggøre miljøaspektet i Lederuddannelsesudvalgets logistikkurser - logistik I-IV.

En nærmere gennemgang af uddannelsesplanerne viste, at miljøaspektet kunne indeholdes i de gældende mål for samtlige 4 kurser. Projektgruppen konstaterer derfor, at der ikke er umiddelbart behov for ændring af gældende planer og vejledninger, men et behov for synliggørelse af planernes miljømæssige intentioner gennem ændring eller tilføjelser til det eksisterende undervisningsmateriale.

Det følgende er 2 udsnit af kursernes "Miljøkompendie - Tillæg til Logistik I+II og III."

Definition - miljøstyring

Miljøstyring defineres som en systematisk og planlagt indsats i virksomheden, for at nedbringe ressourceforbruget og miljøbelastningen på en økonomisk forsvarlig måde.

Formålet for virksomheden er:

• At systematisere og prioritere miljøindsatsen, så miljøomkostninger begrænses.
  
• At sikre, at virksomheden til enhver tid, har overblik over egne miljøforhold, så man ikke risikerer pludseligt at have alvorlige miljøproblemer.
  
• At danne grundlag for at indføre renere teknologi på et økonomisk sundt grundlag.

Sammenhængen mellem miljø og logistik

Sammenhængen mellem de to begreber illustreres ved følgende generelle definition:

• Spild er lig med tab af ressourcer
  
• Spild er lig med forurening.

Logistikken er et middel til at minimere ressourcespildet, også de økonomiske, det vil sige selve tidsforbruget samt lagertid mm.

Miljøstyring er også et middel til at minimere ressourcespildet, men her defineres ressourcer som forbrug af "produktionsmidler" hvor forbruget giver anledning til en fysisk påvirkning af omgivelserne. F.eks. forbrug af vand, energi, papir, råvarer samt intern og ekstern transport.

Miljø og lønsomhed

Når spildprocenten nedbringes vil omkostningerne til køb af råvarer og bortskaffelse af affald falde, hvilket har en positiv indflydelse på virksomhedens lønsomhed.
Dette er sandt, hvis man er isoleret på spildprocenten. Faktorer, der trækker i den modsatte retning, kan f.eks. være øgede administrationsomkostninger samt investering i nyt udstyr.

Investeringer kan være nødvendige af to grunde, dels for at imødegå krav fra myndigheder, dels som led i et projekt, der på sigt vil give besparelser.

Fokus på miljøforhold vil som regel give en bedre ressourceudnyttelse, som dog ikke altid vil give en tilsvarende økonomisk besparelse.

F.eks. kan substitution af problemstoffer eller ændring af arbejdsrutiner, medføre, at virksomheden undgår investering i rensningsforanstaltninger, som ellers ville have været nødvendige for at opfylde lovkrav. I sådanne tilfælde er der ikke tale om en direkte besparelse, men en mindre investering end ellers.

Eksempel fra "Miljøkompendie - tillæg til Logistik III"

Sammenfald mellem miljø- og logistikprojekter:

Målsætning og politikker:
For at forstå, sammenhængen mellem miljø og logistik, er det nødvendigt at bruge tid på at fastslå forskellige begreber indenfor miljøstyring.

Af en eller anden grund har ellers veldefinerede begreber kendt fra organisationsteorien fået en anden be-tydning, indenfor miljøstyring. Disse begreber listes op i det følgende med tilhørende definitioner og betydning i logistiksammenhæng.

Den væsentligste forskel er anvendelsen af ordene politik og målsætning. Forskellen illustreres således:

Logistik:
"Målsætning, der overordnet specificerer, hvad netop denne virksomhed vil opnå, samt en serie politikker, der specificerer, hvorledes man vil opnå målene."

Miljø:
"Politik, der overordnet specificerer, hvad netop denne virksomhed vil opnå, samt tilhørende målsætninger, mål og handlingsprogrammer, der samlet specificerer, hvorledes man vil opfylde politikken".

Rent praktisk er de handlingsprogrammer, der omtales på det strategiske niveau i et miljøstyringssystem, at sidestille med den serie politikker, der henvises til i et logistiksystem.

Handlingsprogrammerne består af en række mere detaljerede delmål og handlingsplaner, som samlet opfylder miljømålsætninger og dermed miljøpolitikken.

Strategisk angrebsvinkel

Mål-middel kæden:
På et givet niveau i virksomheden, betragtes de midler, som skønnes at kunne opfylde niveauets mål, som det pågældende niveaus strategier.

I forholdet mellem miljø og logistik, kan et velfungerende logistiksystem, betragtes som et middel til at opfylde et eller flere miljømål og dermed være medvirkende til at miljøpolitik og -målsætninger opfyldes.

Logistiksystemet skal ikke kun ses som et middel til at få opfyldt miljøpolitikken, da der vil være mange områder i virksomheden, hvor miljøforhold ikke på nuværende tidspunkt prioriteres.

Eksempel på grænseflader mellem miljø- og logistiksystemer.:

Organisering og styring

Miljøstyringssystemet er ligesom logistiksystemet et knudepunkt i virksomhedernes organisation, og samtlige medarbejdere i virksomheden berøres heraf.

Derfor kan det anbefales, at overveje om den struktur, der er valgt for miljøarbejdet, kan genbruges helt eller delvist i forbindelse med logistik. Blandt andet, hvilke personer med erfaring i organisering og styring af miljøsystemet, der kan bidrage ved opbygning af en logistikorganisation.

I formulering af en fælles strategi, vil der især fokuseres på de punkter, som omfatter organisering af forandringer og igangsætning af processen. Formålet med at inddrage miljøfolk er, at lære af de fejl. Som blev begået i opbygningen af miljøsystemet.

Strukturering

Logistiksystemet skal tilpasses og udvikles efter de forhold, som er gældende for hele virksomheden - bl.a. miljøforhold. Logistiksystemet skal bygges op, som ethvert andet system i virksomheden, som griber ind i mange (evt. samtlige funktioner). Derfor kan de erfaringer, der er på virksomheden vedrørende op-bygning og implementering af miljøstyringssystemer, med fordel anvendes ved opbygning og implemen-tering af et logistiksystem.

Miljøstyringssystemet er med til at definere rammerne for logistiksystemet - bl.a. er de overordnede rammer for miljøstyringssystemet overordentlig vigtige at få med ved formulering af strategien for logi-stiksystemet. Dette illustreres ved eksempler på miljøpolitikker for forskellige virksomheder.

Yderligere dokumentation fra dette delprojekt kan fås ved henvendelse til Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse (HAKL).

Tlf. 32 83 33 92
Fax. 32 83 32 92
e-mail: lh@lederne.dk

Eksempel 3: Metalindustrien - Miljø i spåntagende uddannelser

Projektgruppen påpeger betydningen af, at miljø i uddannelserne kommer til at fungere som en helt naturlig del af undervisningen. Her tænkes ikke kun på direkte undervisning, men lige så me-get at lokaler, udstyr og materialer, lever op til de gældende miljøkrav.

Sikkerheden omkring brug af maskiner, materialer, olieprodukter m.m. skal leve op til de nyeste miljøstandarder, det være sig angående mærkning, men også hvordan man i dagligdagen bruger disse produkter.

Der undervises kun i begrænset omfang direkte i miljøemner, idet størsteparten skal integreres i den daglige undervisning.

Sikkerheden tages op som det første, når man går i værkstedet, det være sig omkring maskiner, men lige så vigtigt omkring de produkter som anvendes under den konkrete uddannelse. Her tænkes især på sikkerhed ved anvendelse af diverse skærevæsker, samt den personlige hygiejne ved brugen af disse produkter.

Det er vigtigt at skabe en holdning til affaldshåndteringen, herunder sortering af spåner og materiale, samt hvordan man vedligeholder og senere bortskaffer kemikalier på en miljørigtig måde.

Et af de store emner er i denne henseende vedligeholdelse/omgang med kølesmøremidler. Her tænkes især på, hvordan man kan undgå at produkter går i forrådnelse, med deraf følgende lugtproblemer og allergiske følger.

Som et supplement til dette materiale fremstilles en CD-ROM som kan bruges i undervisningen som eksempel på hvordan miljø kan integreres i undervisningen uden at blive dominerende. Materialet skal være selvinstruerende, således at kursisterne via gruppeopgaver (se eksempel) løbende arbejder med mediet for herigennem at holdningsbearbejdes til at indtænke miljø som en naturlig del af deres daglige arbejde.

Materialet er samlet af faglærerne og indlægges i åbne systemer således at eventuelle rettelser og tilføjelser kan foretages uden at blive "programmeret" af en specialist. Dette skal sikre at materialet hele tiden er levende og i konstant udvikling.
Der er med andre ord tale om et eksempel på at underviserne ved hjælp af et enkelt redigeringsprogram fremstiller eget interaktivt og selvinstruerende undervisningsmateriale.

Nedenfor vises eksempler på menuer og skærmbilleder fra CD-ROM'en. Derefter følger et eksempel på en gruppeopgave, som skal besvares skriftligt, og hvor svarene på spørgsmålene er at finde på CD-ROM'en.

På de næste sider følger skemaet med spørgsmålene, som kursisterne skal besvare bl.a. ved hjælp af CD-ROM'ens informationer.

Yderligere dokumentation fra dette delprojekt kan fås ved henvendelse til Industriens Arbejdsmarkedsuddannelser (IAU).

Tlf. 33 77 91 11
Fax. 33 77 91 01
e-mail:info@iau.dk

Eksempel 4: Metalindustrien - Ydre miljø og arbejdsmiljø inden for svejseområdet

Anvendelse af og målet med idekataloget

"Det er håbet, at idekataloget vil blive brugt i forbindelse med fremtidige omskrivninger af 9 uddannelsesplaner og i forbindelse med den undervisning, der finder sted i dag. Målet vil være nået, hvis vi kan komme til det punkt, hvor de enkelte undervisere vil bruge idekataloget i forbindelse med deres undervisning, samtidig med, at de vil sende nye ideer og understøttende materialer ind, således at også disse vil blive tilgængelige for den resterende underviserstab inden for svejseområdet.
Dette vil betyde, at der centralt bør laves en styring af, hvordan disse oplysninger kan videreformidles fremover. Et eksempel på dette kunne være brug af internettet, hvor der løbende kunne foretages en debat i forbindelse med tvivlsspørgsmål og nye ideer."

Den nuværende situation

Begrebet arbejdsmiljø og sikkerhed er allerede i dag et vigtigt område, hvor der bliver brugt en del tid. Men da kurserne tidsmæssigt er sammenpresset, er det nok et af de emner som bliver behandlet lidt over-fladisk i nogle situationer.

Svejsekurserne er bygget op i modulsystemer, ud fra svejseproces og materialer samt sværhedsgrader af de forskellige svejsninger der skal foretages.

Ser vi på beskrivelsen af arbejdsmiljøstoffet til de enkelte uddannelsesplaner, så er dette stort set beskrevet på samme måde på samtlige svejsekurser. Der er ikke i dag beskrevet nogen som helst form for differentiering af miljøstoffet.

Ser vi på de kompendier der uddeles i forbindelse med teoriundervisningen i miljø og sikkerhed på svejsekurserne, så er der også her tale om de samme kompendier, med det samme teoristof der udleveres på stort set samtlige svejsekurser.

Opsplitning af miljøstoffet

Hvis vi skal have budskabet yderligere ud, uden at det direkte skal være et målbart mål, mener man at det kan lade sig gøre ved, at lave en direkte synligørelse af problemet gennem holdningsbearbejdning og vi-sualisering af miljøproblemerne.

Miljøproblematikken afhænger meget af, hvilken svejseproces der er tale om. Samtidig afhænger det også af hvilke materialer der arbejdes med.

Det er vigtigt, at miljøproblematikken bliver afgrænset inden for de enkelte kurser således, at der kun fokuseres på de miljøproblemer som den/det enkelte svejseproces/materiale er omfattet af.

Det vil sige, at miljøundervisningen ikke bør fremstå som en generel gennemgang for hele svejseområdet.

Hvis der skal laves en afgrænsning inden for de forskellige svejsekurser, er det vigtigt at der foretages en gennemgående analyse af de enkelte kurser, da det kan være vidt forskellige hensyn, der i den forbindelse skal tages.
Fokuserer vi på hele miljøområdet inden for svejsning, så vil dette kunne deles op i forskellige kategorier, eksempelvis:

• Lovgivningsbetingede emner
  
• Procesbetingede emner
  
• Materialebetingede emner
  
• Økonomisk betingede emner
  
• Holdningsbetingede emner

Inden for disse kategorier vil der være enkelte emner, der selvfølgelig vil være generelle. Eksempelvis al-le de elektriske svejseprocesser, herunder "elsikkerhed".

Der vil også være enkelte emner der kun henvender sig specifikt til en enkelt svejseproces, f.eks. "slib-ning af wolframelektroder".
Ligeledes er der emner, der henvender sig til nogle svejseprocesser, men ikke til andre, f.eks. "ozon og ni-trøse gasser". Med udgangspunkt i ovenstående, vil det være muligt at lave en differentiering af miljøstof-fet, på de enkelte kurser.

På de næste sider følger tre overheadtransparenter, hvor miljøbudskabet går meget tydeligt igennem.

Yderligere dokumentation fra dette delprojekt kan fås ved henvendelse til Industriens Arbejdsmarkedsud-dannelser (IAU).

Tlf. 33 77 91 11
Fax. 33 77 91 01
e-mail: info@iau.dk

Overhead 1

Overhead 2

Overhead 3

Eksempel 5: Miljørigtig produktion i procesindustrien

Procesindustrien er sammensat af mange forskellige delbrancher fra tung industri som f.eks. cementindustrien over teknisk kemisk industri og medicinalindustri til nærings- og nydelsesmiddelindustri.
Kendetegnende for procesindustrien er, at råmaterialer gennemgår en kemisk/fysisk proces, som resulterer i et fast eller flydende produkt.

Det overordnede formål med uddannelserne er at kvalificere operatørerne til at kunne betjene procesanlæggene optimalt ud fra sikkerheds-/miljø og produktionsmæssige hensyn.

Arbejdsmiljø i procesindustrien:
Som i mange dele af industrien findes en række arbejdsmiljøproblemer som:

• Støjgener
  
• Støvgener
  
• Problemer i forbindelse med organiske opløsningsmidler
  
• Tunge løft
  
• Ensidigt gentaget arbejde (EGA)

En række af disse problemer søges løst gennem den eksisterende uddannelsesstruktur på procesområdet samt gennem uddannelser fra andre fagområder f.eks. fiske- og fjerkræindustrien.

Procesindustriens påvirkning af det ydre miljø:
Procesindustrien har et stort energi- og ressourceforbrug i forbindelse med produktionen.

Operatørerne, som er målgruppe for procesuddannelserne, har en betydelig rolle i håndteringen af miljø-problematikkerne. Korrekt betjening af produktionsanlæggene og optimering af processerne med fokus på energi- og ressourceforbrug er således medvirkende til at sænke belastningen på det ydre miljø.

I den eksisterende uddannelsesstruktur behandles disse emner, men der er et behov for udvikling af en egentlig AMU-uddannelse som kvalificerer deltagerne til miljørigtig betjening af procesanlæg.

Projektgruppen har i denne forbindelse arbejdet med både uddannelsesplan, pædagogisk vejledning og opgavesamling.
Nedenfor gengives de første tre punkter i uddannelsesplanen:

1. Formål og struktur

Formål

Det er uddannelsens formål at gøre deltagerne bevidst om den betydning, den enkelte proces har på de samlede miljøpåvirkninger, såvel internt som eksternt, fra en given produktion.
Endvidere er det uddannelsens formål at give deltagerne en indsigt i sammenhængen mellem et anlægs vedligeholdelsestilstand og de afledte miljømæssige konsekvenser.

Konkret er formålet at deltagerne efter uddannelsen:

• Ud fra kendskab til procesanlæggets vedligeholdelsestilstand kan vurdere og handle miljømæssigt korrekt.
  
• Kan deltage i projekter omkring optimering af processer set i et miljømæssigt perspektiv.
  
• Kan deltage i projekter med substituering af miljøbelastende stoffer.
  
• Kan deltage i det daglige miljøarbejde med indsamlingen af miljødata i forbindelse med miljøstyring, vurdere resultaterne bl.a. med hensyn til brug i udarbejdelse af grønne regnskaber.
  

Struktur

"Miljørigtig produktion i procesindustrien" er en overbygning på en grunduddannelse inden for procesindustrien

2. Målgruppe, adgangskrav og deltagerantal

Målgruppe

Uddannelsen står åben for personer omfattet af AMU-lovens målgrupper. Uddannelsen henvender sig til medarbejdere, i hvis daglige arbejde der indgår opgaver såsom:

• Vurdering af arbejdsprocessens indvirkning på det interne og eksterne miljø.
  
• Betjening af udstyr og anlæg på en miljømæssigt set optimal måde.
  
• Vedligeholdelse af udstyr og anlæg.
  
• Registrering af miljødata.
  

3. Mål og varighed

Mål

Det er målet med uddannelsen, at deltagerne:

Får viden om (vægtning: 10%):

• Principperne i miljøkortlægningen af et afgrænset område
  
• miljø- og arbejdsmiljøregulering gennem de samfunds- og lovgivningsmæsssige påvirkninger
  
• sammenhængen mellem produktionsdata og miljødata

Får forståelse for (vægtning: 20%):

• processers indvirken på miljøet inden for udvalgte områder
  
• vigtigheden af systematisk vedligehold af produktionsanlæg
  
• processerne ved implementering og drift af et miljøledelsessystem på en virksomhed
  
• vigtigheden af medarbejderinddragelse ved miljøledelse
  
• effekten af miljøledelse

Lærer at anvende (vægtning: 45%):

• Udvalgte redskaber til miljøeffektivisering inden for eget arbejdsområde

Bliver i stand til at vurdere (vægtning: 25%):

• Miljødata, samt arbejdsprocessernes indvirkning på det eksterne og interne miljø

Det er målet, at deltagerne i løbet af uddannelsen får en holdning til miljørigtig produktion, således at de efterfølgende kan medvirke aktivt til at drive og miljøoptimere på anlæg i drift.

Yderligere dokumentation fra dette delprojekt kan fås ved henvendelse til Procesindustriens Efteruddan-nelsesudvalg under Industriens Arbejdsmarkedsuddannelser (IAU).

Tlf. 33 77 91 11
Fax. 33 77 91 01
e-mail: info@iau.dk

Eksempel 6: Idékatalog til uddannelserne på det pædagogiske område

Formål med idékataloget

Formålet med idékataloget er at støtte den enkelte faglærer, som underviser på det pædagogiske område i at implementere miljøaspektet i efteruddannelsesudvalgets uddannelser. Baggrunden er Arbejdsmarkedsstyrelsens projekt "Ydre miljø og arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne". Projektets formål er at give miljøaspekterne en mere central placering i arbejdsmarkedsuddannel-serne. Implementeringen sigter mod uddannelser, hvor miljøaspekteterne ikke udgør primære mål. Der er altså tale om, at læreren skal synliggøre miljømæssige problemstillinger på uddannelser, hvor miljøaspekter ikke umiddelbart er funderet i uddannelsesbeskrivelsen.

Målet med inddragelse af miljøaspektet

Ud fra ovenstående er målet med idékataloget, at det skal fungere som et arbejdsredskab for lærerne, så de kan give deltageren et udbytte vedr. de miljømæssige perspektiver i det pædagogiske arbejde. Det skal ideelt set udmønte sig på 5 forskellige niveauer i forhold til deltagerens arbejdshverdag:

• Øget opmærksomhed på miljøaspektet i det daglige arbejde.
  
• Afklaring af egentlige miljømæssige problemstillinger.
  
• Vurdering af hvilken indsats der er nødvendig og realistisk i forhold til de afdækkede problemstillinger.
  
• Fælles planlægning og udførelse af miljømæssige tiltag på arbejdspladsen - herunder en afklaring af ansvarsplacering i forhold til handling.
  
• Anvendelse af eksterne ressourcer.

Den øgede miljøbevidsthed hos deltageren kan betyde, at denne konfronteres med en række dilemmaer (eksempelvis miljømæssig forsvarlighed over for økonomisk mulighed), som kræver stillingtagen og prioritering. Implementering af miljøaspektet rummer derfor også et holdningsbearbejdende element.

Anvendelse af idékataloget

Idékataloget tager udgangspunkt i brugernes sikkerhed i de pædagogiske dag- og døgntilbud (der henvises til uddannelsesplan for uddannelsen "Sikkerhed i pædagogiske dag- og døgntilbud" http://www.epos-amu.dk/).
Der er således ikke tale om arbejdsmiljø- og miljødiskussioner, som har udgangspunkt i den ansatte, selvom der vil forekomme naturlige sammenfald. Disse emner er tilgodeset i andre uddannelser (almenuddannelserne "Arbejdsmiljø" og "Ergonomi").

Kataloget indeholder en beskrivelse af forhold i både det ydre og indre miljø, som påvirker bru-gerne, og som kan være relevante at inddrage i undervisningen. Beskrivelsen af disse forhold vil rette sig mod forskellige typer af pædagogiske tilbud, således at læreren kan målrette inddragel-sen af miljøaspektet i forhold til de enkelte deltagere på uddannelsen.

En væsentlig del af idékataloget er desuden en beskrivelse af, hvor og hvordan relevant viden i forhold til miljøaspekter kan indhentes. Der er tale om både baggrundsviden, handlingsanvisende viden og viden om aktuelle problemstillinger.

Det er altså ikke tanken, at idékataloget skal give læreren "færdige" undervisningsforslag eller di-rekte formidlingsparat viden om miljø. Det er derimod tanken, at læreren skal kunne hente den viden, forslag og idéer, der sætter ham i stand til at gøre deltageren aktivt opsøgende og handlen-de i forhold til miljøaspektet. Til dette kan idékataloget både være en inspirationskilde men også et konkret stykke værktøj. Idékataloget rummer samtidig nogle eksempler på, hvordan miljøaspektet kan indgå i andre af udvalgets uddannelser.
Idekataloget kan udbygges med flere henvisninger og undervisningseksempler. Det forudsætter dog at lærerne på de godkendte uddannelsessteder, indsamler og udveksler erfaringer i forbindelse med implementeringen af miljøaspektet i uddannelserne.

Anvendelse af idékataloget i elektronisk form

Idékataloget bør være tilgængeligt i elektronisk form på PC med adgang til internettet. En del af kataloget består af en række web-adresser med relevans for miljøaspektet. Der kan "dobbeltklikkes" på disse internetadresser, hvorefter brugeren af kataloget automatisk føres hen på den på-gældende hjemmeside via internetbrowseren. Ved at klikke på "tilbage" i browseren føres brugeren tilbage til kataloget. Tanken er at faglæreren via idékataloget både kan formidle relevante adresser, men også selv opleve at have en stor mængde informationskilder samlet.
Læreren vil kunne indsætte andre web-adresser, som han finder relevante.
Brugeren kan desuden selv navigere rundt i kataloget ved at klikke på farvet, understreget tekst og på sidetal i indholdsfortegnelsen.

Lovgivning og retningslinier af relevans for det ydre miljø og "miljøregler" for brugerne, kan findes på nedenstående netadresse-eksempler fra idékataloget:

Offentlige instanser

Miljø- og energiministeriet

www.mim.dk
Hovedside. Ministerier, styrelser og institutioner under staten. Mulighed for emnesøgning.

www.mim.dk/lpa/landsplan/agenda21
Internationale, statslige, amtslige og kommunale agenda 21-initiativer.
Links til diverse miljøorganisationer.

http://www.frontlinien.dk/
Miljøbutikken. Information om emner inden for ministeriets arbejdsområde og mulighed for bestilling af ministeriets handlingsplaner, love, publikationer og pjecer.

Miljøstyrelsen

www.mst.dk
Miljøstyrelsen administrerer lovgivningen om miljøbeskyttelse, der blandt andet skal sikre ren luft, vand og jord og gode levevilkår for vilde dyr og planter.

http://www.mst.dk/gronjob/
Den grønne Jobpulje. Fonden støtter projekter, der kan fremme grøn beskæftigelse ved at skabe nye arbejdspladser inden for miljøområdet.

http://www.mst.dk/gronfond/
Den grønne Fond. Fonden har til formål at engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og økologisk, herunder byøkologisk, udvikling.

Socialministeriet
www.sm.dk
Lovgivning, cirkulærer og vejledninger på det sociale område. Herunder lovgivning, cirkulærer og vejledninger, som knytter sig til pædagogiske dag- og døgntilbud.

Fødevareministeriet
www.fvm.dk
Fødevareministeriets hovedformål er blandt andet at sikre, at de fødevarer, der produceres og af-sættes til forbrugerne, er sunde og af høj kvalitet, samt at sikre et højt informationsniveau herom. Information om institutioner/direktorater under ministeriet.

Beskæftigelsesministeriet
www.am.dk
Diverse rapporter m.m. bl.a. om sundhedsinitiativer på daginstitutionsområdet.

Arbejdstilsynet
http://www.at.dk
Arbejdstilsynet fører tilsyn med danske arbejdspladser, udarbejder regler og informerer om ar-bejdsmiljø. Brug hjemmesiden til at få nyheder fra Arbejdstilsynet - og som et praktisk opslagsværk, når du søger information om arbejdsmiljøregler, indsatser, statistik m.m. Relevant når
arbejdsmiljøinteresser i forhold til brugere og ansatte er sammenfaldende.

Arbejdsmiljørådets Servicecenter (tidligere Arbejdsmiljøfondet)
www.asc.amr.dk
Dets primære rolle er at informere og formidle om arbejdsmiljø. Links-samling til hjemmesider om arbejdsmiljø. Mulighed for emnesøgning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet
www.im.dk
Beskriver blandt andet amternes sundhedsplaner. Specifikke emner kan findes, f.eks. amtslige planer i forhold til astma og allergi.

Amtsrådsforeningen
www.arf.dk
Amternes ansvar og opgaver i forhold til miljøområdet. Links til amterne i Danmark.

Kommunernes Landsforening
www.kl.dk
Overordnet miljøpolitik. Links til kommuner og kommuneforeninger. Guide til kommunale hjemmesider (de enkelte kommuners miljøpolitik m.m.).

Miljøaspektet i forhold til forskellige pædagogiske tilbud

Måden hvorpå miljøaspektet skal inddrages i undervisningen og hvilke dele af miljøaspektet, der skal fokuseres på, vil variere alt efter hvilken arbejdsplads deltagerne kommer fra. Vi finder det derfor hensigtsmæssigt at opdele miljøaspektet i forhold til forskellige pædagogiske tilbud på denne måde:

Pædagogiske dag- og døgntilbud i forhold til:

1. børn
2. unge
3. voksne

Hvert af de følgende afsnit indeholder en oversigt over forhold i det "indre" og ydre miljø, som påvirker brugerne i den beskrevne tilbudstype. Formålet med disse opmærksomhedsområder er, at skærpe deltagernes opmærksomhed på bestemte områder. Oversigten skal ikke betragtes som endegyldig. Der kan være områder, som vi ikke har været opmærksomme på eller vores opdeling kan på anden måde vise sig at være uhensigtsmæssig. Det må erfaringerne fra det konkrete undervisningsarbejde vise.

En stor del af de beskrevne opmærksomhedsområder går igen i de forskellige pædagogiske tilbud, men skal naturligvis belyses fra forskellige vinkler afhængig af den enkelte deltagers arbejdssted. Eksempelvis vil der være forskel, på den måde miljøaspektet inddrages på i forhold til den pædagogiske planlægning - forstået som overvejelserne over hvordan hverdagen skal forløbe - hvis deltageren arbejder som pædagogmedhjælper i en vuggestue eller som medhjælper på en døgninstitution for unge.

1. Pædagogiske dag- og døgntilbud - børn

Daginstitutioner, den kommunale dagpleje, særlige dagtilbud, klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn (og unge), særlige klubtilbud, opholdssteder, døgninstitutioner og plejefamilier.

Yderligere dokumentation kan fås ved henvendelse til Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet (EPOS).

Tlf. 38 17 82 90
Fax. 38 17 82 95
e-mail: epos-amu@epos-amu.dk

Eksempel 7: Serviceerhvervene - Rengøringsuddannelserne

Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg har i forbindelse med AMS' projekt: "Integration af ydre miljø og arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne" integreret miljøaspekterne i forsøgsuddannelsen "Togrengøring". Udvalgets del af projektet har haft et lille omfang.

I rengøringsbranchen har der i mange år været arbejdet med både ydre miljø og arbejdsmiljø, som en integreret del af uddannelserne.
Der har været AMU-uddannelser inden for rengøringsområdet siden 1972. Traditionelt er deltagerne personer med korte eller ingen uddannelser bag sig. Oplæring af nye medarbejdere foregår ofte som sidemandsoplæring, hvor den nye medarbejder overtager kollegaens holdninger samt gode og dårlige vaner.
En del deltagere kender meget lidt til rengøringsmidlers indhold, sammensætning samt de mulige skade-virkninger fra dårlige arbejdsstillinger og oplever ofte hverdagen som stresset med dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Derfor har der i arbejdsmarkedsuddannelserne inden for rengøring fra starten været fokus på at ruste deltagerne til at håndtere miljømæssige problemstillinger.

Synliggørelse af miljøaspekterne i undervisningen

Nedenstående eksempler er udpluk fra målene i 4 af branchens kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser:
Grundkursus i erhvervsrengøring (3 uger), Hjemmeservice (2 uger), Rengøringsmidler: Indhold, virkning og brug (4 dage) og Sikkerhed i rengøring samt førstehjælp (4 dage).

• Kursisterne skal have forståelse for rengøringsmidlernes egenskaber m.h.t. såvel arbejdsmiljø som forurening.
  
• Kursisterne skal kunne vælge, anvende og dosere de mest almindeligt forekommende rengørings- og plejemidler under hensyntagen til det interne og eksterne miljø og de gældende sikkerhedsregler.
  
• Kursisten skal kunne udføre arbejdet med en bevidsthed om fysiske og psykiske faktorers betydning for et godt arbejdsmiljø.
  
• Kursisten skal udfra dennes kendskab til forskellige typer overflader på gulve og inventar, planlægge og vælge korrekte rengøringsmidler til udførelsen af rengøringsopgaven, samt være i stand til at råde kunden udfra sit kendskab til miljøvenlig rengøring.
  
• Kursisten skal kunne vælge og anvende relevante personlige værnemidler.
  
• Kursisten skal kunne anvende ergonomisk korrekte arbejdsstillinger under udførelse af arbejdet.
  
• Kursisten har fået kendskab til pligter og rettigheder i forhold til sikkerhed og arbejdsmiljø, intentio-nerne i Lov om arbejdsmiljø samt sikkerhedsorganisationens opbygning.

Der sker løbende ændringer i forhold til materialer, midler og redskaber til undervisning, da der generelt er stor fokus på miljø og sikkerhed.

Pædagogiske og undervisningsmæssige overvejelser

De overvejelser, der gøres under udviklingen af uddannelserne inden for rengøringsområdet, tager som det første udgangspunkt i målgruppen. Derefter om uddannelsen er udviklet til erfarne rengøringsassistenter, eller folk der søger beskæftigelse inden for branchen.
Ofte har deltagerne ikke særligt positive oplevelser med undervisning og der bør i undervisningen tages højde for, at en del af deltagerne kan have sprogvanskeligheder og/eller problemer med at læse og skrive.

For erfarne rengøringsassistenter er det vigtigt, at der tages udgangspunkt i deres egne erfaringer, da mange har været i branchen i adskillige år før de blev sendt på kursus af arbejdsgiveren, som led i en generel opkvalificering af medarbejderne. De erfarne deltagere kommer tit med bemærkninger som: "Nu har jeg gjort rent i xx år, så der er ingen, der kan lære mig noget om rengøring". Mange kommer med indgroede vaner og holdninger, så hvis der i kurserne skal ske en holdningsbearbejdning i forhold til det interne og eksterne miljø, skal læreren være varsom med løftede pegefingre, men gerne bruge mange eksempler, forsøg og sætte deltagernes erfaringer i forhold til det indlærte stof.

Miljøaspektet i uddannelserne sker for en stor del som integreret del af undervisningen. I uddannelsen Rengøringsmidler: Indhold, virkning og brug, kan man typisk starte første dag med at undervise i pH-værdier. Læreren sætter pH-værdier i forhold til kroppen/huden og kendte væsker som f.eks. drikkevarer og almindeligt kendte rengøringsmidler. Deltagerne afprøver med pH-stave, midler og drikkevarer de kender. Dette fører naturligt videre til en (første) snak, om hvorfor der opstår skader på huden ved direkte kontakt med rengøringsmidler, når der ikke bruges handsker.
For at illustrere hvorledes påvirkninger kan finde sted igennem optagelse af stoffer gennem huden kan man fx bruge 'hvidløgseksemplet' i undervisningen.

Deltagerne kan ved hjælp af datablade, pjecer og Internet undersøge, hvilke indholdsstoffer de enkelte rengøringsmidler indeholder og hvilken virkning stofferne har;

• i rengøringsmidlet
  
• på miljøet
  
• på overfladerne
  
• på kroppen

Af emner med mere direkte miljø- og arbejdsmiljømæssig karakter kan nævnes:

• arbejdsmiljø
  
• middelsikkerhed
  
• sikkerhedsorganisationen
  
• elsikkerhed og brug af maskiner
  
• arbejdsskader
  
• besøg på Udstillingen for Arbejderbeskyttelse, Arbejdsmiljørådets Service Center
  
• besøg på rensningsanlæg

I undervisningen lægges der hele tiden vægt på, at inddrage deltagerne aktivt med egne erfaringer og opfordre dem til selv at opsøge viden gennem branchens organisationer, forbrugerrådet, Internet, mm.

Der undervises integreret i arbejdsmarkedsforhold og psykisk arbejdsmiljø, egen sikkerhed, skadevirkninger på det ydre miljø, samt livscyklusanalyse på stoffer og materialer.
Opmærksomhed på egen, virksomhedens, leverandørers og samfundets rolle. Og sidst men ikke mindst en viden om, hvor og hvordan man som medarbejder kan skaffe sig viden og indflydelse på arbejdsmiljøet.

"Togrengøring" - Udvalgte dele af uddannelsesplanen

Ovenstående overvejelser har ligget til grund for målbeskrivelsen af "Togrengøring".

1. Formål og struktur

"Formålet er at deltagerne bliver i stand til at planlægge og udføre togrengøring under hensyntagen til sikkerhed, kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og overflader……."

Mål og varighed

"Efter endt uddannelse kan deltagerne tilrettelægge og udføre togrengøring selvstændigt og i teams, herunder:

• vælge og anvende rengøringsmidler til togrengøring hensigtsmæssigt under hensyntagen til snavstyper, overfladens art, miljø og egen sikkerhed. 10%.
  
• anvende redskaber og maskiner hensigtsmæssigt til de forskellige kategorier af togrengøring under hensyntagen til sikkerhed, ergonomi, tid og kvalitet. 10 %.
  
• udvise forståelse for arbejdsmiljøets betydning for trivsel og stabilitet på arbejdspladsen. 5%.
  
• Kende miljømæssige omkostninger ved valg af redskaber og midler, samt bortskaffelse af affald. 5%.
  
• Udvise forståelse for samarbejdets afgørende betydning for kvaliteten af den ydelse virksomheden leverer. 5%.

Uddannelsesplanen er ikke godkendt og vil sandsynligvis blive erstattet af en mere generel uddannelsesplan for rengøring af transportmidler.

Yderligere dokumentation fra dette delprojekt kan fås ved henvendelse til Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg.

Tlf. 32 54 50 55
Fax. 32 57 85 50
e-mail: sus@sus-udd.dk

Denne side indgår i publikationen "Integration af miljø og arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne" som kapitel 3 af 8
© Undervisningsministeriet 2002