I. Perspektiver på miljøundervisningen i AMU

To strategier i AMU

Indenfor arbejdsmarkedsuddannelserne har en række faktorer inden for især arbejdsmiljø haft en synlig plads i undervisningen. Det gælder først og fremmest de områder, som vedrører den personlige sikkerhed og fysiske belastninger (ergonomi). Lovbundne faktorer, fx indenfor arbejdsmiljølovgivningen, har længe været med i uddannelsesplanerne.

Men i takt med behovet for øget miljøviden og et handlingsberedskab hos medarbejderne - også hvad angår det ydre miljø - ude i virksomhederne som en del af den faglige kompetence, har der også i de senere år fundet en udvikling sted, som indebærer, at mange AMU-uddannelser har fået et miljøperspektiv. Samtidig er der inden for de senere år udviklet kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser med fokus på specifikke miljømålsætninger.

Generelt kan man sige, at udviklingen har fulgt to forskellige strategier. Den ene vej har været at integrere miljøaspekterne i de faglige arbejdsmarkedsuddannelser, hvor der har været mulighed og behov for det. Den anden har bestået i at udvikle kurser, hvor miljøperspektiverne har været en eksplicit og primær del af målsætningen.

Det udviklingsprojekt, som dette temahæfte bl.a. er et resultat af, har haft som mål at afprøve 'integrationsstrategien' indenfor et antal forskellige brancheområder, hvor man på forskellig måde har forsøgt at forene de faglige mål og miljømålene.

I de senere år har hele uddannelsessektoren været udviklingsområde hvad angår miljøundervisning. Dette bl.a. på baggrund af, at undervisningsminister Ole Vig Jensen i 1995, besluttede, at der skulle være et såkaldt grønt islæt i undervisningen i Danmark på alle niveauer. Det betyder, at alle fag inden for alle skoleformer skal integrere miljø og økologi i undervisningen. Siden da er der blevet igangsat mange udviklingsprojekter i hele undervisningssektoren og specielle kvalificeringsaktiviteter rettet til lærergrupperne, har der også været tale om.

Status på 5 års udvikling

Principielt er alle dele af samfundslivet berørt af kravet om at sikre en bæredygtig udvikling ved, at menneskets samspil med miljø og natur sker med omtanke. Indsats gennem uddannelse og undervisning indgår således ikke blot i Arbejds- og Undervisningsministeriets regi, men også i regeringens handlingsplan for sikring af miljøet. Børn skal tidligt have kendskab til samt forståelse og respekt for naturen. Unge og voksne skal fortsat på baggrund af eksakte kundskaber og færdigheder have en holdning til og mulighed for at være med til at sikre en hensigtsmæssig forvaltning af natur og miljø.

I dette perspektiv har miljøundervisningen også skiftet karakter jf. nedennævnte figur.

Figur 1: Udviklingen inden for miljøundervisning

Kilde: "Grønt islæt i uddannelserne - statusrapport efter 5 år med grønt islæt som indsatsområde", Undervisningsministeriet 1997

Nationale og internationale initiativer

Danmarksdeklarationen - 10 bud på bæredygtighed

82 større og mindre folkelige organisationer har den 23. januar 2001 afleveret et dokument til folketinget og regeringen. Dokumentet de kalder Danmarksdeklarationen indeholder 10 bud på et bedre liv:

1. Princippet om bæredygtighed skal indskrives i grundloven og indarbejdes som retspraksis
2. En ny økonomisk tyngdelov skal indføres. Det skal blandt andet ske gennem en økologisk skattereform der letter skatten på arbejde og i stedet beskatter ressourceforbrug.
3. Renere teknologi skal fremmes. Ressourceforbruget i de rige lande skal reduceres med 90 % inden for de næste 50 år.
4. Et bæredygtigt arbejdsliv skal prioriteres. Det betyder blandt andet, at medarbejdernes indsigt og erfaringer skal inddrages i bestræbelserne på at opnå miljøforbedringer i virksomhederne.
5. Den vilde flora og fauna skal sikres bedre levevilkår. Det skal blandt andet ske ved at udfase brugen af pesticider i landbruget og give større rum for naturens dynamik.
6. Det offentlige skal gå foran som grøn forbruger og grøn virksomhed - blandt andet for på den måde at fremme udviklingen af grønne virksomheder og grønne produkter.
7. Lokalsamfund skal styrkes. Lovgivning skal fremme udvikling af bæredygtige lokalsamfund med boliger, arbejdspladser og servicefunktioner, blandt andet for at reducere biltransporten.
8. Der skal skabes rum for folkelig involvering og dialog om bæredygtig udvikling. Den forandring af holdninger og adfærdsmønstre, som en bæredygtig udvikling kræver, kan ikke ske per direktiv, men kun i dialog og samarbejde med befolkningen i eksperimenter med bæredygtig livsstil.
9. Danmark skal gå foran i arbejdet for global solidaritet. Som et af verdens rigeste lande har Danmark en forpligtelse til at gå foran og vise solidaritet med verdens fattige ved eksempelvis at sørge for, at bistand suppleres med " fair handel "- aftaler.
10. Et integreret sæt af bæredygtighedsindikatorer skal udvikles. Bruttonationalproduktet, der alene måler økonomisk vækst, skal afskaffes som mål for samfundsudviklingen og erstattes med indikatorer, der kan måle og belyse, om samfundsudviklingen går i bæredygtig retning. Der skal fastsæt-tes mål for, hvor langt udviklingen skal være nået om eksempelvis 5, 10 og 20 år.

Organisationerne bag Danmarksdeklarationen repræsenterer store dele af den danske befolkning, men også en del organisationer og virksomheder har sagt nej til at være med.
Ideen med deklarationen hviler på "det gode liv", hvor rigdom og udvikling ikke kun måles i penge og materielt forbrug.
Vi skal også passe på den nære natur og balancen på hele jordkloden.

Europas miljø ved århundredeskiftet - et resumé

Det Europæiske Miljøagentur, København har tidligere rapporteret, at der trods mere end 25 års fælles miljøpolitik - som har været en succes ud fra egne forudsætninger - ikke er nogen betydelig forbedring at spore i den generelle miljøkvalitet i EU. På nogle områder forværres miljøstandarden derimod. Nedenfor gengives uddrag og citater fra pjecen: "Europas miljø ved århundredeskiftet - et resumé", Det Europæiske Miljøagentur, 1999)

Emission af drivhusgasser forventes at stige i EU med ca. 6% fra 1990 til år 2010. Middeltemperaturen og havenes vandstand forventes også at blive ved med at stige.

Ozonlaget får gavn af nedtrapningen af ozonlagsnedbrydende stoffer, men vil først begynde at blive genopbygget efter midten af 2030'erne og forventes ikke at være fuldstændigt genopbygget før år 2050.

Kemisk produktion og den samlede emission af farlige stoffer i EU forventes at stige. Dog vil der være betydelige regionale forskelle.

Emissioner af alle de vigtigste stoffer, der bidrager til forsuring og eutrofiering (udledning af kvælstoffer fra bl.a. kunstgødede marker og spildevand i søer) forventes at blive reduceret - hvilket fører til betydelige forbedringer af økosystemer, der er truet heraf.

Genanvendelse har været yderst vellykket i en række EU-lande. Men til trods for politiske initiativer i EU og på nationalt plan forventes affaldsmængden fortsat at stige (husholdningsaffald, papir, pap og glas).

Luftkvalitet i byområder vil fortsat blive bedre. Den gennemsnitlig eksponering af bybefolkningen for niveauer over de anbefalede forventes at falde for alle stoffer. Men koncentrationsniveauerne for partikelformige stoffer, kvælstofdioxid, benzpyren og ozon forventes fortsat at ligge over retningslinjerne for luftkvalitet i de fleste storbyer frem til år 2010.

Eksponering for støj forudsiges at blive forværret i visse situationer. F.eks. langs ringveje og motorveje og i regionale lufthavne som følge af stigningen i transport, især gods- og lufttransport.

Biodiversiteten er primært truet af ændringer i arealanvendelsen. Desuden af forurening og indførelse af fremmede arter. Disse faktorer forventes fortsat at være af væsentlig betydning for stort set hele Europa frem til år 2010. I perioden 1990 til 2050 vil temperaturstigninger sandsynligvis få indvirkning på forhol-dene i arktiske og bjergrige regioner, mens skiftende nedbørsmængder kan få omfattende virkninger i Sydeuropa.

Overskridelser af grænseværdier for partikelformigt stof, kvælstofdioxid, benzpyren og ozon i de fleste storbyer frem til 2010 vil få indvirkning på forventet levealder og dødelighed og vil yderligere forårsage stigninger i tilfældene af astma og allergi, der påvirker åndedrætsorganerne.

"Offentlig information om miljøforhold, således som den f.eks. formidles gennem miljømærker, registre over forurenende emissioner, miljøvurderinger og relevante miljøindikatorer får større og større betyd-ning som strategiske værktøjer. Andre eksempler herpå er "efterspørgselsstyring", skift fra "produkter til tjenesteydelser" og reduktion af miljøbelastningen i et produkts livscyklus. Disse værktøjer må tages i an-vendelse for at ændre befolkningens adfærd i retning mod mere bæredygtige produktions- og forbrugs-mønstre".

Globale Initiativer

1) Brundtlandrapporten, Rio-deklarationen og 2) Agenda 21 er alle miljøprogrammer og handlingsplaner på globalt niveau, der peger entydigt på at miljøproblemerne kun kan løses gennem en involvering af den enkelte borger og husholdning. Dette skal selvfølgelig ske i en kombination med politiske og handels-mæssige omprioriteringer, om nødvendigt som følge af borgernes/forbrugernes ændrede holdninger og værdier.

Nøgleordene for den nødvendige ændring er med andre ord information, handling og forandring. I dette projekts sammenhæng vil det sige gennem praksisorienteret undervisning.

1) I 1987 offentliggjordes rapporten "Vor fælles fremtid" fra Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling, den såkaldte "Brundtlandrapport", navngivet efter Norges daværende statsminister Gro Harlem Brundtland, som var formand for kommis-sionen. Verdenskommissionen, der var politisk uafhængig, bestod af 21 fremtrædende politikere og forskere, og deres centrale konklusion var, at vi skal leve op til princippet om, at udvikling bør ske på et bæredygtigt grundlag.
2) Agenda 21 betyder "dagsorden". På FN konferencen om miljø og udvikling, i RIO i 1992 blev det vedtaget at Agenda 21 skal sætte bæredygtig udvikling på dagsordenen lokalt, nationalt og globalt for det 21. Århundrede. Dette er indholdet i RIO-deklarationen.

Udfordringerne

Hvordan reagerer AMU-systemet som uddannelsessystem på disse udfordringer?.
Hvad er forandringens "værktøjer"?. Hvordan kan de nødvendige teknologier og de nye organisations-former etableres ? Hvordan kan der skabes sammenhænge i forhold til undervisningen i miljø- og arbejdsmiljø og bedre engagement blandt deltagerne på arbejdsmarkedsuddannelserne, der sætter dem i stand til at bidrage konstruktivt i virksomhedernes arbejde med miljø- og arbejdsmiljøspørgsmål?.
Det er vigtige opgaver, som må indtænkes, når undervisningen på de kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser skal planlægges og gennemføres.

Hvilke specielle miljøkvalifikationer og -kompetencer har deltagerne brug for at udvikle - såvel på kort som på lang sigt?. Hvordan dækkes vidensefterslæbet hos de allerede uddannede/ansatte?. AMU-systemets uddannelsesplanlæggere må hele tiden have disse spørgsmål med i betragtningerne.

Tekniske fremskridt indeholder teknologisk fornyelse i produkter og processer, og organisatorisk fornyel-se i ledelse, produktion/distribution og service. Men først og fremmest er formidlingen af disse fornyelser en vigtig faktor i udviklingen.
Ny opdateret viden på miljø- og arbejdsmiljøområderne og effektive lærings- og uddannelsesmodeller er selve fundamentet for opnåelse af gode resultater til gavn for samfundet, virksomhederne og de ansatte.

Denne side indgår i publikationen "Integration af miljø og arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne" som kapitel 2 af 8
© Undervisningsministeriet 2002