V. Begreber og definitioner

Forskellige steder i dette temahæfte henvises til begreber og metoder inden for miljøområdet, som det kan være nyttigt at have en præcis afgrænsning og definition af.
De vigtigste er samlet i dette afsnit.

Arbejdspladsvurdering (APV)

En arbejdspladsvurdering skal ses som et redskab og en dynamisk proces, hvor arbejdsgiveren og de ansatte i fællesskab arbejder for at opnå et sikkert og sundt arbejdsmiljø i virksomheden.
Den skriftlige arbejdspladsvurdering skal ikke nødvendigvis munde ud i en omfattende dokumentation. Dokumentationens omfang vil bl.a. afhænge af arbejdets art og organisering, virksomhedens størrelse, samt hvor komplicerede arbejdsmiljøforholdene er.
Inden udgangen af år 2000 er samtlige arbejdsgivere med ansatte omfattet af kravet om at udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering til brug for virksomhedens eget arbejdsmiljøarbejde. Skriftligheden skal sikre at alle væsentlige arbejdsmiljøproblemer er omfattet af arbejdsmiljøarbejdet, samt at der arbejdes systematisk og vedvarende med at løse eventuelle
arbejdsmiljøproblemer.
Sikkerhedsorganisationen skal deltage i planlægningen og gennemførelsen af arbejdspladsvurderingen. Det skal dokumenteres ved, at sikkerhedsorganisationen påtegner arbejdspladsvurderingen.

Metode

Virksomhederne kan selv vælge den metode, som arbejdspladsvurderingen skal gennemføres efter.
Ved den valgte metode skal det dog sikres, at arbejdspladsvurderingen i virksomheden indeholder følgende fire elementer:

- Kortlægning
- Vurdering
- Prioriteret handlingsplan
- Opfølgning

Mål

Målet er naturligvis at der sker forbedringer i arbejdsmiljøet. Det er derfor vigtigt:

• At virksomheden selv gennemfører arbejdspladsvurderingen.
  
• At virksomheden tager stilling til, hvad en eventuel ekstern bistand skal bruges til.
  
• At motivation og engagement bliver øget blandt de ansatte, ledere og sikkerhedsorganisationen.
  
• At arbejdspladsvurderingen bliver integreret i den samlede strategi for virksomhedens udvikling, og tilpasses de andre aktiviteter og udviklingsprojekter.

Kilde:
Bkg. Nr. 1017 af 17/12-97 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejdets udførelse.
AT-Meddelelse Nr.4.00.1 November 1998 - Arbejdspladsvurdering

EGA - ensidigt, gentaget arbejde

I oktober 1991 pålagde Folketinget regeringen at udarbejde en handlingsplan til forebyggelse af helbredsskader som følge af ensidigt, gentaget arbejde (EGA).
Handlingsplanen om EGA, som blev udarbejdet samme år af regeringen og arbejdsmarkedets parter, har som målsætning at halvere omfanget af EGA år 2000.

(Kilde: "Fra enkelthed til helhed", antologi om ensidig, gentaget arbejde, Dansk Industri, 1995.)

Ovenstående definition gør det muligt at identificere de arbejdsplader, hvor der er særlig risiko for arbejdsskader som følge af ensidigt, gentaget arbejde.
Til disse karakteristika knytter der sig yderligere en række faktorer, der kan øge risikoen for helbredsskader, hvis de er til stede ved ensidigt, gentaget arbejde. Det gælder f.eks.:

• Højt præcisionskrav
  
• Højt synskrav
  
• Hvis den enkeltes indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og udførelse er ringe
  
• Arbejdsemnerne har stor vægt eller ringe gribbarhed, samt store kraftanstrengelser ved udførelse af arbejdet.
  
• Hurtigt gentagne og stærkt belastende arbejdsbevægelser.

Ovennævnte faktorer kan variere meget fra brancheområde til brancheområde.

Audit

Grundig undersøgelse for at bestemme miljøledelsessystemets effektivitet, samt om miljømål og miljøpolitik er nået.

Certificering

Konstatering og attestation af, om virksomhedens miljøstyringssystem er i overensstemmelse med en standard - fx BS 7750. De organisatoriske relationer ved certificering efter internationale standarder er følgende: Standardiseringsorganisation, fx BS eller ISO udgiver standarden. Opfølgning og kontrol varetages i Danmark via DANAK (et organ under Erhvervsfremmestyrelsen/Industriministeriet), som akkredi-terer organisationer. (Danmark har fx Dansk Standard eller Norsk Veritas) til at kunne være certificeringsorgan.

Miljø- og arbejdsmiljøledelse

I afsnittet gennemgås kort standarder for miljøledelse - ISO 14000-serien. Dansk Standard (DS) og standard for arbejdsmiljøledelse.

ISO er den internationale standardiseringsorganisation, International Organization for Standardization. ISO udarbejder frivillige tekniske standarder, der bidrager til at gøre udvikling og fremstilling af produk-ter mere hensigtsmæssig ensartet, sikker og miljøbevidst.
Miljøledelse efter ISO 14001 kræver at virksomheden:

• Gennemfører en indledende miljøkortlægning (dansk praksis)
  
• Løbende gennemfører miljøforbedringer
  
• Selv fastsætter et miljømæssigt ambitionsniveau i form af en miljøpolitik, -målsætninger og -mål.

Mange danske virksomheder har erfaringer med ISO 14001 og arbejdet med de næste miljøstandarder følger trop.
Nogle af de fordele der nævnes fra virksomheder og organisationer er:

• Bedre styring af forbrug af energi og råvarer
  
• Færre udgifter til affaldsbortskaffelse, spildevandsafledning og miljøafgifter
  
• Bedre dokumentation og beskrivelse af opnåede miljøresultater
  
• Sammenhængende strategi for den miljømæssige indsats
  
• Tiltrækning af medarbejdere med en positiv indstilling til miljø og forandring
  
• Større troværdighed over for kunder på grund af tredjepartscertificeringen
  
• Forbedret markedsposition samt andre og nye kundegrupper
  
• Øget samarbejde med leverandører og kunder
  
• Forbedre samarbejde med myndighederne
  
• Forbedret omdømme

Arbejdsmiljøledelse

Arbejdsmiljøledelse er et system der baserer sig på erfaringerne fra miljøledelsessystemerne. Erfaringerne med specielt opbyggede arbejdsmiljøledelsessystemer er til dato få, men vil vinde frem i stigende grad udtaler DS.

OHSAS 18001, hvor OHSAS står for Occupational Health and Safety Assesment Series er et dokument der beskriver indførelse af et arbejdsmiljøledelsessystem.
Dokumentet er udviklet i det Britiske Standardiseringsorgan i samarbejde med en række certificeringsorganisationer. Beskrivelsen er opbygget efter de samme principper og trin som ISO 14001, og er tiltænkt de virksomheder, som vil etablere et arbejdsmiljøledelsessystem med henblik på at fjerne eller mindske arbejdsmiljøpåvirkninger for medarbejderne og løbende forbedre indsatsen og resultaterne.
Ligesom i ISO 14001 skal virksomheder opsætte mål og handlingsplaner for deres arbejdsmiljøarbejde og følge op på, om de overholder de krav, de har sat til sig selv.

Miljøgennemgang

En indledende, samlet og tilbundsgående undersøgelse af miljøforhold, miljøpåvirkninger og indsats på miljøområdet i forbindelse med driften af en virksomhed.

Miljøhandlingsprogram

En beskrivelse af de tiltag, hvormed miljømålsætninger nås. Det vil sige, at der skal udpeges ansvarlige for de forskellige miljømålsætninger i alle funktioner og på ethvert virksomhedsniveau. Der skal anvises de midler og aktiviteter, hvormed målene nås.

Miljøpolitik

En hensigtserklæring eller overordnet målsætning om, hvordan virksomheden skal drives under hensyn til krav om både produktivitet og et godt miljø. Virksomhedens miljøpolitik er et signal til samfundet og virksomhedens egne medarbejdere om, hvordan man betragter miljøet, og om hvorledes man prioriterer miljøproblematikken.

Miljørevision

En ordning, hvor en virksomhed giver en status over sine miljøforhold. Status skal sammenholdes med virksomhedens erklærede miljøpolitik og skal godkendes af en uafhængig ekstern "revisor".

EMAS (Eco Management and Audit Scheme) er en EU-forordning om miljøledelse og miljørevision. Formålet med EMAS er at få virksomheder og andre organisationer til frivilligt at arbejde systematisk med miljøforbedringer for at opfylde egen miljøpolitik.
EMAS-ordningen indebærer, at virksomheden opbygger og indfører et miljøledelsessystem som beskrevet i ISO 14001, og derudover udarbejder og offentliggør en godkendt miljøredegørelse.
Miljøredegørelsen skal beskrive virksomhedens miljøforhold og miljøarbejde i form af miljøledelsessystemet og de aktiviteter, der indgår i miljøhandlingsplanerne.
Godkender en uafhængig tredjepart, en miljøverifikator, at virksomheden opfylder alle kravene, kan den registreres af Miljøstyrelsen og markedsføre sig som en miljømæssig troværdig leverandør og samarbejdspartner og anvende EMAS-logoet.

Miljøstyring

En systematisk indsats for at nedbringe ressourceforbruger og miljøbelastningen på en økonomisk forsvarlig måde. Den er en del af virksomhedens generelle styringsfunktion, omfattende alle dele af virksomhedens fra ledelse og administration til indkøb, produktion, kvalitetsstyring og markedsføring.

Renere teknologi

Begrebet "Renere teknologi" er en betegnelse for teknologiske ændringer, som medfører, at forureningen reduceres per produceret og forbrugt enhed i forhold til den aktuelle situation.
Renere teknologi skal forstås ud fra to hovedsynspunkter:

1. En miljøstrategi, som er forebyggende ved, at miljøhensyn indgår fra idéfasen til konstruktions- og udviklingsfasen til selve fremstillingsfasen og forbrugsfasen. Begrebet indeholder således vurderinger i forhold til hele produktets livscyklus og inkluderer også hensyn til arbejdsmiljøet, idet den samlede forurening skal reduceres.
   Renere teknologi indgår i Miljøbeskyttelseslovens formålsparagraf. Det betyder, at miljøsagsbehandlere ved miljøgodkendelser skal søge at regulere ud fra princippet om renere teknologi. Det betyder, at miljømyndigheder skal finde frem til udledningsværdier som krav til virksomhederne, der "motiverer" til at udvikle teknologien i retning mod renere teknologi.
   
   
2. Konkrete ændringer i teknologien - både tekniske og driftsformer. Ændringerne skal sigte imod at nedbringe mængden eller farligheden af miljøpåvirkningerne, at nedbringe anvendelsen af produkter eller processer med store miljørisici, at nedbringe energi- og ressourceforbruget, at forbedre det kemiske og biologiske arbejdsmiljø.

Figur 1

Sammenfaldende interesser imellem miljø- og ressourcehensyn og driftsøkonomiske hensyn.

Figurens fællesmængde skal øges ud fra et ønske om en økonomisk vækst ("økologi og økonomi skal gå hånd i hånd"), der skal foregå ved at integrere miljøhensyn i beslutningsprocesserne. Med denne begrebs-forståelse fokuseres samtidig på betegnelsen "renere", der skal indikere, at der er tale om et dynamisk og relativt begreb, som indebærer en stadig udvikling.

Denne side indgår i publikationen "Integration af miljø og arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne" som kapitel 6 af 8
© Undervisningsministeriet 2002