![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() 8. Skolefritidsordning - SFO
SkolefritidsordningDer er i 1999/00 i alt indskrevet 134.671 børn. Det fremgår af tabel 17, at 91 pct. af børnene i skolefritidsordningerne kommer fra børnehaveklasse til og med 3. klasse, hvilket er næsten uændret siden 94/95. Det stigende elevtal og den politiske interesse har i 5 års-perioden medført en markant udbygning. Antallet af børn, der passes i disse ordninger er i folkeskolen steget med 34 pct. og i de frie grund-skoler med 56 pct. Det svarer til, at der er kommet ca. 42.000 flere børn ind i disse ordninger, heraf alene 34.000 i folkeskolen. I skoleåret 1999/00 var der 43 primær-kommuner, der ikke havde oprettet skolefritidsordninger i henhold til folke-skolelovens § 3, stk. 4. Dette er ikke ens-betydende med, at der ikke er pasnings-ordninger i de pågældende kommuner eller på skolerne, blot er de i givet fald etableret i et andet regi jf. tabel 18. Det fremgår af tabel 18, hvor mange børn, der er indskrevet i henholdsvis, aldersintegrerede institutioner og fritids-hjem, sammenlignet med indskrevne børn i skolefritidsordninger. På de fire første klassetrin er der i gennemsnit knapt det dobbelte antal indskrevne børn i SFO i forhold til de sociale institutioner.
8.1 SFO i kommunerne/personale
SFO i kommunerneLangt de fleste af landets kommuner har skolefritidsordninger på mellem 50 – 99 børn pr. SFO. Der er dog kommuner med mere end 200 børn i hver SFO (figur P). Der er i skoleåret 1999/00 1.449 skole-fritidsordninger. Ved 189 skoler har man valgt at organisere sin skolefritidsordning i flere selvstændige enheder. 2 skoler i henholdsvis Frederiksberg og Ålborg Kommune har således 5 tilknyttede ordninger. Årsagen kan være såvel historisk som organisatorisk betinget. Personale i SFO33 pct. af skolefritidsordningerne har mellem 15 og 20 børn pr. fuldtidsansat (figur Q). 89 pct. af alle skolefritidsordningerne har mellem 10 og 30 børn pr. fuldtids-ansat. Ved de 1.449 SFO’er var der normeret i alt 9.500 fuldtidsstillinger. I gennemsnit er der 16,4 børn pr. fuldtids-ansat. Der er variationer i normeringen mellem de enkelte ordninger. Figur Q viser variationen interval.
|
![]() |
||||||||||||||
![]() ![]() ![]() Til sidens top |