6. Klassekvotienter/ Samordnet indskoling

Klassekvotienter i folkeskolen 1999/00

Den gennemsnitlige klassekvotient er øget med 0,5 siden skoleåret 1995/96 og er nu på 19,1.

For at sikre en fornuftig klassekvotient senere i skoleforløbet er det tidligere blevet påpeget , at det var vigtigt at skolerne skulle danne store klasser ved skolestarten. Den højere klassekvotient i børnehaveklassen (figur M) hænger også sammen med det stigende børnetal, der i disse år er på vej ind i folkeskolen. Tabel 12 indeholder nøgletal om klassekvotienterne for folkeskolens 11 klassetrin. Fordelt på klassetrin svinger klassekvotienten mellem 18,0 i 9. kl. og 19,8 i bh. kl. Gennemsnittet for alle klasser ligger på 19,1. Fra bh.kl. til og med 6.kl. er niveauet jævnt faldende. De markante udsving i 8.-10. kl. skal ses i lyset af, at de enkelte skolers overbygningsklasser inden for mange mindre kommuner typisk sammenlægges i 8. klasse, mens antallet af spor (klasser på samme trin) på de enkelte skoler ofte reduceres i 10. kl. Desuden sker der en betydelig afvandring til privatskoler - især efterskoler på de to sidste klassetrin.

De statistiske mål (fraktiler) for spredning viser bl.a., at 95 pct. af alle klasser har en klassekvotient på 25 elever eller derunder, mens 5 pct. har en klassekvotient på 13 eller mindre. De ”midterste” 90 pct. har således en klassekvotient på mellem 13 og 25. Som det fremgår af tabellen er spredningsmønsteret meget ensartet for de 11 klassetrin.

Samordnet indskoling

Formålet med samordnet indskoling er, at lærere og børnehaveklasseledere skal kunne virke i hinandens klasser i et vist omfang, således at de samme voksne får mulighed for at følge børnene i denne del af deres skoleforløb. I skoleåret 1999/00 er der ca. 1.100 klasser i børnehaveklasse og ca. 1.200 klasser i henholdsvis 1. og 2. klassetrin, som i indberetningen til ministeriet oplyste, at de deltager i en samordnet indskoling. Dette svarer til, at knapt 40 pct. af landets normalklasser del-tager i en samordnet indskoling (figur O).

Figur L Normalklassekvotient bh. – 10. kl.

Figur M Normalklassekvotient børnehaveklassen. Normalklassekvotienten i børnehaveklassen har været stigende fra sit minimum i skoleåret 1988/89 på 17,0 til nu 19,7.

Tabel 12 Tabellen viser for hvert klassetrin klassekvotienternes median samt 5 pct. og 95 pct. fraktilerne. Tabellen viser tillige, at der er noget større spredning i klassekvo-tienter for 10. klasse, men at de ellers ligger relativt jævnt. Klassekvotienten er beregnet som et gen-nemsnit for klasse-trinnet.

Figur O Samordnet indskoling i skoleåret 1999/00.

Denne side indgår i publikationen "Folkeskolen i tal - Planlægningstal 1999/00" som kapitel 6 af 11
© Undervisningsministeriet 2002