II.2. Samarbejde mellem AMU-Center København og Sprogcenter Kigkurren

Undervisningsforløbet strakte sig over perioden 13. november 2000 – 2. marts 2001.

Der var 10 deltagere på holdet, 7 kvinder og 3 mænd. 3 henvist af kommunen og 7 henvist af AF. Aldersspredningen var fra 18 – 46 år. Ved juletid var holdet indskrænket til 7 deltagere (én fik arbejde, én døde, én udeblev). Deltagerne befandt sig på spor 2 og havde en forholdsvis langsom dansksproglig progression. Deres niveau strakte sig fra spor 2 trin 1 start til spor 2 trin 2 midt. Der var derfor ikke tale om et homogent hold.

Undervisningsdagen startede kl. 9 og sluttede kl. 15. Der blev undervist i værkstedsfagene rengøring og køkken samt i arbejdsmarkedsorientering/EDB/jobsøgning. Placeringen af dansktimer og fagtimer og læreroverlapningen svarede til Hillerød-projektet. Der var ikke indlagt praktikforløb i undervisningen.

Problemer

• Vanskeligt at finde frem til deltagere med tilstrækkelige danskkundskaber. Derfor blev man nødt til at sammensætte et hold, hvor der var store forskelle på deltagernes dansksproglige niveau.
• Halvdelen af deltagerne havde samme modersmål (tyrkisk), hvilket var uheldigt, da de ikke var gode til at tale dansk sammen.
• Der var ikke afsat tid til, at faglæreren kunne være med til sammen med dansklæreren at forberede forløbet.
• Der var 3 forskellige EDB-faglærere i forløbet.
• Arbejdsmarkedsorientering/EDB/jobsøgning var meget relevant, men modulet var opdelt i for små forløb af en uges varighed. Udbyttet ville have været større, hvis forløbene havde varet to uger ad gangen.
• Det var vanskeligt at lave gruppearbejde, fordi der var for få deltagere på holdet. I rengøringsdelen havde gruppearbejdet i øvrigt ikke deltagernes store interesse. Generelt var deltagerne ikke gode til at lytte til hinanden i undervisningen.
• Den sidste time på dagen var afsat til faglæreren. Det var vanskeligt at motivere deltagerne på dette tidspunkt. På den anden side ville det nok have været værre at lægge en danskundervisningstime sidst på dagen.
• De test af danskniveauet, der benyttedes til de to forsøgsforløb for at måle progressionen i danskindlæringen, viste sig ikke at være egnede, fordi opgaverne ikke afspejlede det, der var foregået i undervisningen.
• Der manglede en fortløbende kommunikation mellem AF-sagsbehandleren og de to lærere på projektet.
• 3 deltagere ønskede efter forsøgsforløbet at starte på cafeteria- og kantineassistentuddannelsen med dansk, men desværre blev uddannelsen ikke til noget på grund af manglende tilmeldinger.
  
  
  

Gode ting

• Samarbejdet mellem faglærer og dansklærer forløb godt.
• Deltagerne nåede langt i EDB. Mange havde ikke siddet ved en computer før, men havde ved kursets afslutning fået et afslappet forhold til faget og havde fået indsigt i computerens muligheder (f.eks. jobsøgning på nettet).
• De motiverede havde stort udbytte af undervisningen.
• Der blev brugt megen tid på at skrive dagbog. Først talte holdet om, hvad man havde lavet den foregående dag, hvorefter læreren sammenfattede det på tavlen, og deltagerne skrev af fra tavlen. Deltagerne var meget glade for deres dagbog, som også gjorde det lettere at evaluere undervisningen hver fredag.
• Ekskursionerne gav indsigt i vilkårene på de forskellige arbejdspladser og branche-områder.
• Optimalt med antallet af værkstedsfag (2) i forløbet. Der var tale om to forholdsvis lange forløb med rengøring og køkken, og fagene kunne til en vis grad støtte hinanden.
• 2 af deltagerne fik arbejde, og én skulle efter projektets afslutning starte på et introduktionsforløb til cafeteria- og kantineassistentuddannelsen.

Denne side indgår i publikationen "Kombineret danskundervisning og værkstedsundervisning for flygtninge og indvandrere - evaluering af to forsøg" som kapitel 5 af 20
© Undervisningsministeriet 2002