Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

I.3. Arbejdsmarkedsstyrelsens og Undervisningsministeriets anbefalinger



 

Som det fremgår, er erfaringerne med forløbene gode, da deltagerne har øget deres kompetencer såvel dansksprogligt som fagligt. De største succeskriterier har været deltagernes tilfredshed og dette, at deltagerne efterfølgende enten kom i direkte eller støttet beskæftigelse, i videre uddannelse eller fik justeret handlingsplan ind i fortsat, målrettede forløb.

På baggrund af erfaringerne fra de to forsøgsforløb, giver Arbejdsmarkedsstyrelsen og Undervisningsministeriet nedenstående anbefalinger:

Det anbefales, at kræfterne nu bruges på at styrke implementeringen af sådanne forløb som en del af sprogcentrenes og AMU-centrenes daglige virke. Dette forudsætter informationsvirksomhed, planlægning af forløbene i god tid samt tæt samarbejde, alle involverede institutioner imellem: sprogcenter, AMU-center, kommune og AF.

Med henblik på at sikre ovenstående anbefales det, at der findes midler til udarbejdelse af informationsmateriale samt til styrkelse af det regionale samarbejde. Samarbejdet og den lokale netværksdannelse kan bl.a. fremmes via afholdelse af seminarer og konferencer.


Denne side indgår i publikationen "Kombineret danskundervisning og værkstedsundervisning for flygtninge og indvandrere - evaluering af to forsøg" som kapitel 3 af 20
© Undervisningsministeriet 2002

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top