IV.6. Det videre forløb for deltagerne

I løbet af uddannelsesforløbet har jeg haft 2 individuelle samtaler med hver enkelt delta-ger for at afdække deres ønsker om arbejde og/eller uddannelse i fremtiden. Dette er fo-regået sammen med vejleder Vibeke Simonsen fra Sprogcenter Nordsjælland. Den første samtale fandt sted i uge 3, da de lige havde afsluttet deres lagerpraktik, og den anden samtale fandt sted i uge 12 lige efter elektronikpraktikken og således den sidste uge i ud-dannelsesforløbet.

Jeg har efter hver samtale kontaktet deltagernes sagsbehandlere for at informere dem om, hvordan praktikken er forløbet, og hvilke tanker deltageren, vejlederen og jeg har gjort os om deres fremtidige job- og uddannelsesønsker. Ved afslutningen af uddannelsesforløbet laver jeg en skriftlig "overlevering" for hver enkelt deltager til deres sagsbehandler, så de kan fortsætte, hvor jeg slipper dem, på et ordentligt grundlag. Brevet indeholder en kort beskrivelse af, hvordan deltageren har klaret uddannelsesforløbet, en kort beskrivelse af deres 2 praktikforløb og evt. udtalelser derfra, samt om der er lavet/kan laves nogle afta-ler om f.eks. job, individuel jobtræning i én af praktikvirksomhederne, mere uddannelse el.lign. Dette gøres selvfølgelig med samtykke fra hver enkelt deltager.

Jeg mener, at det er meget vigtigt at etablere et samarbejde med deltagernes sagsbehand-lere, så vi kan følge op på hinandens arbejde. Ligeledes kan evt. urealistiske planer bear-bejdes og "aflives", og der kan derpå laves nye planer. F.eks. hvis en deltager fortæller mig, at han vil søge førtidspension, kan vi hurtigt få afklaret med sagsbehandleren, om det er en realistisk mulighed, eller om vi skal tænke i andre baner. Det er mit indtryk, at sagsbehandlerne har været glade for mine tilbagemeldinger.

(A) har fra uddannelsesforløbets start (og før) ønsket at få et truckcertifikat og arbejde inden for lagerbranchen. Desværre har han ikke kørekort, så truckcertifikatet ligger ikke lige om hjørnet. (A) havde en god lagerpraktik, hvor han gjorde sig meget positivt be-mærket. På grundlag af mine samtaler med produktionschefen på hans praktikvirksomhed er der gode muligheder for, at han kunne få et ordinært arbejde dér (måske med løntil-skud fra kommunen i en periode), hvis han søgte. Den eneste forhindring er, at han selv har en meget snæver opfattelse af, hvor langt væk et evt. arbejde må ligge fra hjemmet. Han ønsker kort transporttid mellem hjem og arbejde, og det har været meget svært at få ham til at se sit kommende arbejdsliv i et større perspektiv: at man kan starte med et job, som ikke opfylder alle éns forventninger og så senere skifte job, når man har fået noget erfaring inden for branchen.

(B)'s indsats på uddannelsesforløbet har svinget meget. Han var absolut ikke interesseret i lager, der for ham var et klart lavstatusområde. Til gengæld har han været meget inte-resseret i elektronik, og det er helt tydeligt, at han har en chance for at få arbejde i den branche. Tilbagemeldingen fra hans elektronikpraktik var, at han arbejdede godt, men at det er nødvendigt at være bedre til dansk, før han kan få et ordinært job. Hans sagsbe-handler er nu i gang med at skaffe ham en individuel jobtræning i praktikvirksomheden kombineret med sprogskole. Hun har også tilmeldt ham et lodde- og montageuddannel-sesforløb på AMU, som han starter på, hvis elektronikfaglæreren mener, at han har en rimelig chance for at gennemføre det.

(D) er uddannet ingeniør og har været indstillet på, at han i Danmark skulle finde et ufaglært arbejde. Begge hans praktikker forløb meget fint, begge steder har udtalt sig meget positivt om hans indsats. (D's) interesser går helt klart i retning af elektronikbran-chen. Da han var i elektronikpraktik, var ejeren af virksomheden så venlig at anbefale ham videre til en bekendt, som "tilfældigvis" ejer en tæppefabrik, præcis det område, (D) beskæftigede sig med i hjemlandet. Vi har selvfølgelig store forhåbninger til denne kon-takt, og (D) har aftalt møde med ejeren, men på nuværende tidspunkt ved jeg ikke, om det har givet resultat. Hvis ikke, arbejdes der videre med en plan, der hedder sprogskole kombineret med aktivering i en privat elektronikvirksomhed.

(E) har klaret begge sine praktikker utrolig flot! Både fagligt og socialt har det været let for hende at finde sig tilrette. Begge praktikudtalelser bekræfter dette. (E) var meget tæt på at få arbejde i den virksomhed, hvor hun var i elektronikpraktik, men desværre havde de lige ansat en anden, som skulle starte 1. april. Det var indehaveren ked af, for han mente, at (E) faktisk var bedre. Hvis den anden stopper eller han får brug for flere ansat-te, er der ingen tvivl om, at han ringer til hende. Planerne for (E) går både på elektronik og lager, hun kan klare begge dele. Hun har tidligere ønsket et truckcertifikat, men har heller ikke noget kørekort. Truckcertifikatet ville øge hendes chancer for at få arbejde i lagerbranchen, og jeg har talt med hendes sagsbehandler om muligheden for at betale et kørekort, så planerne på længere sigt kan lade sig gøre. Ellers er det aftalt, at en individu-el jobtræning i en lager- eller elektronikvirksomhed kombineret med danskundervisning er vejen frem. E søger arbejde sideløbende med dette.

Tilføjelse: (E) er pr. 18. april 2001 blevet ansat i den elektronikvirksomhed, hvor hun var i praktik.

(F) er 57 år, og det kan være meget svært at se, hvor han ville have en reel chance for at gøre sig gældende, når han både har alderen og sproget "imod" sig. Han ville være en gevinst for enhver virksomhed, og han klarede også sin elektronikpraktik meget fint, og fik en utrolig flot udtalelse derfra. Hans sagsbehandler arbejder videre med en plan om individuel jobtræning i en elektronikvirksomhed, der arbejder med "store" emner, evt. hans praktiksted.

(G) har klaret begge praktikkerne meget flot og er kommet ud med 2 gode oplevelser. Begge steder siger dog, at hendes dansk endnu er for mangelfuldt til, at hun kan få et or-dinært job. Hun var selv meget begejstret for elektronikpraktikken, og uheldigvis er hun af den opfattelse, at intet mindre end et "rigtigt" arbejde kan komme på tale nu. Jeg har formidlet en aktivering/individuel jobtræning i den virksomhed, hvor hun var i lagerprak-tik. Lagerchefen har et stort socialt engagement, og der er ingen tvivl om, at G ville kun-ne bruge denne aktivering til at blive fagligt dygtigere og få brugt og udviklet sit danske sprog. På lidt længere sigt ville det være et springbræt til et ordinært arbejde, enten i samme virksomhed eller et andet sted. Det har ikke været muligt at få hende til at se, at dette er en god mulighed for hende. Hun tror, at det drejer sig om kommunal aktivering og er også overbevist om, at hendes danske er tilstrækkeligt til at kunne få arbejde. Jeg har orienteret sagsbehandleren, som så går videre i sagen.

(I) er en ung mand med masser af potentiale. Begge hans praktikker forløb utroligt godt, og især i elektronikpraktikken har de rost ham meget for at være hurtig, lave få fejl osv. De er interesserede i at ansætte ham, når de får brug for flere medarbejdere. Indtil da har han selv fundet arbejde på "Bakken" i hele åbningssæsonen. Hvis han til den tid ikke har fået arbejde i sit praktikfirma, arbejdes der videre med hans ønske om truckcertifikat og alm. kørekort for at forbedre hans chancer for arbejde inden for lagerbranchen samt en individuel jobtræning i én af brancherne. Han mangler kun kontakten til arbejdsmarkedet for at få job.

(J) har fået arbejde i den virksomhed, hvor hun var i elektronikpraktik. Hun starter 1. april og virksomheden har aftalt med sagsbehandleren, at hun starter med løntilskud i en periode for derefter at blive ansat på almindelige vilkår.

(K) er 57 år og i hjemlandet var han selvstændig forsikringsmand og bogholder. Han har ikke været interesseret i dette uddannelsesforløb eller i at skifte spor, hvad erhverv angår. Det er aftalt med hans sagsbehandler, at hun forsøger at finde et kontor, hvor han kan komme i praktik/aktivering.

Denne side indgår i publikationen "Kombineret danskundervisning og værkstedsundervisning for flygtninge og indvandrere - evaluering af to forsøg" som kapitel 19 af 20
© Undervisningsministeriet 2002