IV.7. Konkluderende bemærkninger

Bemærkninger om uddannelsesforløbets struktur

Den daglige undervisning har hos os været delt op på den måde, at dansklæreren havde holdet alene hver morgen, ca. 1½ time. Derefter kom faglæreren, og holdet havde "fag på dansk". Om eftermiddagen havde faglæreren holdet alene. Vi har ikke skelnet mellem "dansk med faglærer" og "fagundervisning med dansk". Dette fordi vi gerne har villet opnå en stor grad af sammenhæng mellem de to fag, og i dagen som helhed. Deltagerne har været tilfredse med denne struktur, og jeg har også været tilfreds med de 1½ times dansk hver morgen, fordi det har givet ro til at koncentrere sig om mere danskfaglige områder. Det har været en meget passende vægtning af timerne, der må absolut ikke være færre timer med de to lærere sammen.

Antallet af fag har også været passende. To lange moduler er optimalt, så deltagerne stif-ter bekendtskab med to brancher, hvor der er tid til at få et godt kendskab til hver bran-che. Både lager og elektronik er meget velegnede fag, selvom der ikke er nogen direkte overføringsværdi. De kræver ikke særlige forkundskaber, og det er områder, hvor det stadig er muligt at få arbejde uden en høj grad af specialisering. Som tidligere nævnt er det en god idé at starte med lager, da det ikke er et meget teoretisk eller teknisk fag. An-tallet af andre fag har også været passende. EDB, samarbejde og kvalitetskendskab er særdeles relevante fag, som giver deltagerne et stort udbytte.

Bemærkninger om de to praktikperioder

Hvis man skal udpege én ting, der er lykkedes i særlig grad på dette uddannelsesforløb, må det absolut være, at vi havde indlagt en praktikperiode efter hvert fagmodul. Der kan ikke siges nok positivt om dette. Deltagernes udbytte af praktikkerne har været meget stort! De har oplevet, at de har kunnet honorere de krav, der er blevet stillet til dem på en dansk arbejdsplads, og at vejen måske ikke er så lang, som de har troet. De har fået et lille indblik i en dansk arbejdsplads og fået konkretiseret, hvad de hver især skal arbejde videre på for at blive ansat i en lager- eller elektronikvirksomhed. Flere af deltagerne har fået så meget tro på sig selv, at de tør kigge i avisen og søge et arbejde.

For mit eget vedkommende er det første gang, jeg underviser på et uddannelsesforløb, hvor der er indlagt praktik. Jeg var selv med til at beslutte det, men jeg var noget betæn-kelig i starten af uddannelsesforløbet, fordi jeg ikke var sikker på, om alle deltagere ville få en positiv oplevelse. Jeg var usikker på, om de kunne klare sig med det dansk, de hver især kunne, da jeg ingen fornemmelse havde af arbejdsgivernes krav, og hvordan de i givet fald ville reagere, hvis en praktikant ikke kunne honorere deres krav.

Alle praktiksteder på nær én har virkelig gjort en stor og seriøs indsats for at give deres praktikant et realistisk billede af det arbejde, der udføres i virksomheden. Samtidig har de bestræbt sig på at give praktikanterne opgaver, de har kunnet magte.

Jeg har stået for fremskaffelsen af de fleste praktikpladser, og det viser sig at være en meget stor og meget langsommelig opgave. Det er desværre gået ud over danskundervis-ningen i både lager og elektronik, da jeg hurtigt fandt ud af, at hvis jeg skulle have fat i de relevante personer, skulle det være om formiddagen, altså i min undervisningstid. Jeg har talt meget med begge faglærere om, hvordan man ellers kunne organisere søgningen af praktikpladserne, men vi vender hele tiden tilbage til, at det må være dansklærer/faglærer, der gør det, da de kender deltagerne. Det er nødvendigt at tage den enkelte deltagers behov og kvalifikationer i betragtning, når man skal finde praktikpladser, ellers kan han/hun måske ikke indfri virksomhedens forventninger.

Det har været utroligt spændende og lærerigt for mig at have kontakt til så mange virksomheder både telefonisk og på mine praktikbesøg. Jeg har været meget imponeret over det store arbejde, de har gjort.

Bemærkninger om dansk tests ved uddannelsesforløbets start og i slutningen af forløbet
Jeg vil ikke udbrede mig så meget om emnet, da jeg fuldt ud kan tilslutte mig og henvise til Inge Yüksekkaya Olsens beskrivelse i hendes rapport fra forsøget i København. Det er en meget præcis beskrivelse, der også dækker min oplevelse med testene. For en ordens skyld, må jeg hellere sige, at jeg aldrig fik testet mine deltagere mundtligt, da opgaven var uoverskuelig.

Resultatet af deltagernes test ligner også det, Inge beskriver: generelt viser de en lille progression, men hos enkelte deltagere viser der sig det modsatte billede i enkelte discipliner.

Bemærkninger om samarbejdet mellem dansklæreren og faglærerne

Som det allerede fremgår, har faglærerne og jeg haft et rigtig godt samarbejde. Alle har været meget villige til at mødes med mig, når det har været muligt. Også hvad angår den-ne evalueringsrapport, har lager-, EDB- og elektronikfaglærerne afset meget tid til at skrive rapporten sammen med mig. Også selvom det nogle gange er foregået efter en undervisningsdag.

På længerevarende kurser for denne deltagergruppe er det meget vigtigt at etablere en tolærerordning. Der må være en høj grad af sammenhæng mellem fag- og danskunder-visningen for at støtte deltagernes læringsproces. Denne deltagergruppe kan drage stor fordel af en deduktiv og procesorienteret undervisning. Lærerne må derfor planlægge forløbet sammen.

Bemærkninger om deltagernes udbytte af uddannelsesforløbet

Faglærerne og jeg mener, at deltagerne har fået et udbytte af uddannelsesforløbet. De fleste deltagere har fået et stort fagligt udbytte og en større sproglig selvtillid. Ligesom på forsøgsforløbet i København er der også på dette uddannelsesforløb en sammenhæng mellem motivation og udbytte.

Deltagernes evaluering af uddannelsesforløbet:

• Vi har fået nye kvalifikationer inden for elektronik, lager, kvalitet, EDB, samarbejde og dansk.
  
• Vi er blevet bedre til dansk, fordi vi skriver og snakker på dansk og lærer mange nye fagord og mere grammatik.
  
• Vi har fået større kendskab til det danske arbejdsmarked gennem praktikken, virk-somhedsbesøg og i de forskellige fag.
  
• Vi tror, at vi har en større chance for at få arbejde, fordi vi har fået flere kvalifikatio-ner, er blevet bedre til dansk og kender arbejdsmarkedet bedre og kender nogle virk-somheder.
  
• Det bedste ved uddannelsesforløbet var: Elektronik, dansk og værkstedsfagene sam-men, praktikkerne, kvalitet og kontakt med flere danskere.
  
• Det værste ved uddannelsesforløbet var: Lang transport til Helsingør og Frederiks-sund, elektronikforløbet var for kort, praktikkerne var for korte, lagerforløbet var for langt.
  
• Praktikkerne er en god idé, fordi det giver større chance for at få arbejde, giver kon-takt til arbejdskammeraterne, vi lærer arbejdsrutiner, arbejdssystemer og principper, og nogle er heldige at få arbejde efter uddannelsesforløbet.

Generelle anbefalinger til kommende forløb:

• Den daglige undervisningstid bør være som på ordinære AMU-uddannelser, dvs. 37 lektioner pr. uge, og tolærerordningen kan få mere tid.
  
• Hele uddannelsesforløbets længde kunne være 6 måneder, så de mindre fag som EDB, samarbejde og kvalitetskendskab kunne strække sig over lidt længere tid.
  
• Praktikperioder bør indlægges efter hvert store fagmodul.
  

Denne side indgår i publikationen "Kombineret danskundervisning og værkstedsundervisning for flygtninge og indvandrere - evaluering af to forsøg" som kapitel 20 af 20
© Undervisningsministeriet 2002